Besa og Otto Ferdinand

Besa var gift med Otto Ferdinand, den venligt udseende herre med pince-nez’en, fra hvem vi senere slægtled har arvet vores nærsynethed. Med ham fik Besa 5 børn – eller 6, hvis den seks uger gamle Otto Eigil Danielsen, der blev begravet på Garnisons Kirkegård i november 1882, var deres søn.

Børn:
Yelva Agnete Danielsen, * 25.4.1870, død 6.8.1947
Aage Holm Danielsen, *2.5.1872, død 25.4.1953
Johanne Caroline Petrea Danielsen, * 25.10.1873, død 24.1.1930
Anna Augusta Westrup, født Danielsen, * 1876, død ?.4.1951
Astrid Camilla Augusta Holtet, født Danielsen, * 13.12.1877, død ?.4.1954
?Otto Eigil Danielsen, * 1882, begravet 3.11.1882, 6 uger gl.

Jeg ved ikke, hvor eller hvornår Mathilde og Otto Perdinand blev gift, men det ældste barn Yelva blev født i 1870, så det har vel været et par år før, og Mathilde har været i begyn­delsen af tyverne. I 1880 bor de iflg folketællingen i Nørre­søgade 25B, forhus, st. tv. sammen med deres fem børn, en tjenestepige og en mandlig logerende på 26 år. Fem år senere er de flyttet til Toldbodgade nr. 11, 2. sal (Matr. 53), igen fem børn og en tjenestepige (men ingen logerende, sål. folke­tælling 1880).

Ifølge Astrids dåbsattest blev hun døbt i Sankt Johannes Kirke på Sankt Hans Torv, bygget i 1861 som den første kirke udenfor voldene og som sognekirke for både Østerbro og Nørrebro (sål. Sankt Johannes Kirkes hjemmeside 4.8.2011). Det passer godt sammen med bopælen i Nørresøgade, der må have hørt til det nye Johannes Sogn.

Hvornår flyttede familien til Willemoesgade? Måske først efter Otto Ferdinands død? Jeg kender ikke husnummeret, men det foresvæver mig, at den skulle have ligget på siden med de ulige numre i den første halvdel af gaden op imod Østerbro­gade eller på højde med Lipkesgade.

Familien hørte til det bedre borgerskab, havde en del sel­skabe­lighed, middagsselskaber osv og kom blandt andet sammen med kaptajner fra Dampskibsselskabet. Otto Ferdinand havde først titlen ”Speditør”, senere var han kontorchef i DFDS.

Da Otto Ferdinand døde i 1897, 53 år gammel, af apopleksi (således Mor), var de fem børn voksne, men langtfra alle forsørgede. Aage, der var 25 år, fik (eller havde allerede?) ansættelse i DFDS, hvor hans far ved sin død var kontorchef, og han understøttede både moderen og søstrene(?). Yelva, 27 år ved faderens død, boede hos sin mor og førte hus for hende. Johanne, 24 år, Anna 21 år og Astrid, lige akkurat 20 år, måtte ud af hjemmet for at tjene penge. Johanne blev lærerinde og var i den tid, Mor kendte hende, i Vordingborg. I folketællingen fra 1906 er Johanne allerede bosat i Vordingborg Landsogn. Anna kom vist på kontor. Astrid var bl.a. hos en famile Benz(?) som en slags selskabsdame og 10 år senere var hun i Jylland (Bjerringbro?), hvor hun traf Christian Holtet. Hvilken stilling hun havde der er ukendt; på vielsesattesten kaldes hun ”Pige”, var det det samme som tjenestepige eller blot betegnelse for en yngre ugift kvinde?

Yelva var det ældste af børnene, iflg Mor meget smuk og flot. Da hun blev konfirmeret, blev husets unge pige sagt op, og så kunne Yelva gå sin mor til hånde i husholdningen. Yelva blev aldrig gift. Da en løjtnant engang ved en selskabelig begivenhed viste interesse for hende, tog Otto Ferdinand sin datter til bords med ordene: ”Jeg tager først og jeg tager bedst, Hr. Løjtnant!”. Hvad Yelva mente om det, melder historien ikke noget om. På sit dødsleje sagde Otto Ferdinand til sin ældste datter: ”Yelva, du må aldrig forlade din mor!” Og det gjorde hun heller ikke. Hun blev boende hos sin mor, havde ingen egen indtægt, og da moren døde i en høj alder, hun døde et par uger før sin 89 års fødselsdag, overtog Yelva hendes rolle. Det skal Harvey vist have sagt. Men Yelva var ikke spor kuet, så vidt jeg kan forstå. Hun styrede hjemmet, da moren blev ældre, havde styr på finanserne, opdrog sin søsters børn (Gudrun og Alice), og var ikke sådan at bide i skeer med. Mor citerede tit Besa for at sige: ”Yelva, kan der blive til en cerut efter middagen?”

Jeg har forsøgt at udforske familierne Holm og Danielsens forhistorie, dvs generationerne før Besa og Otto Ferdinand, men tiden før deres forældre er ikke godt belyst vhja folketællingerne. Man må nok til kirkebøgerne, hvis der skal flere facts på bordet.
Generelt kan man sige, at familierne er københavnske borgere, boede indenfor voldene, i hovedsagen i kvartererne omkring Kgs. Nytorv. De hører til håndværkerstanden, Besas far er oprindeligt sadelmager, men avancerer til kgl. hoftapetserer; Otto F.’s far er skomager. Den næste generation arbejder sig op ad den sociale rangstige: en af Besas brødre er tapetserer, en anden ”Contorist”, halvsøsteren bliver dog gift med en snedkermester. Otto F. er først speditør og ender som kontorchef i DFDS, hans bror er handskemager.

Mens Hoftapetsereren og begge hans koner er københavnere, er Otto Ferdinands far, Søren Danielsen, født i Maribo, hans mor, Caroline Sørensen, i Holbæk. Her ender sporene.