Lindbjerggaard ligger i Ølgod Sogn og var igennem lang tid totalt dominerende i området.

De 3/4 af sognets beboere var fæster under Lindbjerg og måtte lave hoveri-arbejde på Gården, samt betale landgilde og skatter til Herremanden. Som dog også hjalp sine fæstere, når der var behov. Det var i alles interesse, at fæsterne klarede sig.

Den sidste del af Ølgod Sogn, som ikke var underlagt Lindbjerggaard, var ejendomme tilhørende Ølgod Kirke, samt området Vallund og Skærbæk Mølle, som istedet hørte under Kronen og senere under den lille herregård "Østergård" i Lyne Sogn, og derpå under "Lønborggård".

Det første, som man kender til Lindbjerggaard, er, at en Else Erisdatter Fast i 1527 gav sin søsterdatter Magdalene Spend gavebrev på Gården. Herefter fulgte så nogle hundrede år med skiftende ejere, indtil Henrik Ulrik Neess i 1764 køber Gården af Birkedommer Peder Saxesen for 28.400 rigsdaler. For allerede i 1768 at sælge Lindbjerg videre til NIELS HANSEN for 30.000 rigsdaler.

LINDBJERGGAARD FØR NIELS HANSEN:

I tidens løb havde de skiftende ejere udvidet Lindbjerggaards domæne med mange forskellige mindre ejendomme. Da Peder Juel overtog Gården i 1604 tillagde han 4 gårde og 1 boel i List. Disse blev under efterfølgeren Erik Juel revet ned og lagt ind under Hovedgårdens jorder. Eriks bror Jens Juel overtog Lindbjerg i 1620 og søgte nu at tilbagekøbe det bøndergods som igennem tiden "var gået udensogns" for at lægge det under Lindbjerggaard. Der skete i disse år en stærk samling af bøndergodset omkring Gården, bl.a. ejendomme i Vestkjær, Gammelgård og Grønfeldt, som tidligere havde tilhørt Horsens Hospital, og den jævnt store gård Frøsiggaard. (1626-1628), I 1650 havde Herremanden, som var Jens Juels enke Ida Gjøe, "52 jordbrugere, hvoraf de 38 hørte under Hovedgården og gjorde hoveri".

I 1726 berettes det, at Lindbjerggaard's hartkorn var "45 tønder og 2 skæpper hovedgårdstakst og 246 tønder og 5 skæpper bøndergods". Et syn i 1729 fortæller os, at bøndernes kår var meget ringe i disse år, hvor eftervirkningerne fra 1600-tallet store krige stadig var mærkbare. Herremanden måtte mange steder træde til med hjælp til at holde gårdene i drift, f.eks sædekorn, en hest eller et par stude, eller hjælp til bygningernes vedligeholdelse.

I 1735 byggede Herremanden Gerhardt Hansen de Lichtenberg et nyt stuehus og han lod også udhusene fornye. Det var dog enkle og spartanske bygninger, som ikke kunne måle sig med de flotte hovedbygninger, som han byggede andre steder.

I 1758 købte Birkedommer Peder Saxesen Lindbjerggaard og i hans tid blev alt det "udensogns bøndergods" solgt fra til Herregården Nørholm. Den 12. December 1764 solgte Saxesen Lindbjerg med bøndergodset i Ølgod Sogn til Henning Ulrik Neess, en købmand i Odense, der var begyndt at handle med herregårde. Og i 1768 sælger Neess altså Lindbjerggaard til NIELS HANSEN, der kort forinden havde solgt herregården Frøstrupgård i Lunde Sogn. Niels gav 30.000 rigsdaler for Lindbjerggaard, "men havde ikke noget at betale med. Rosenørns arvinger på Nørholm havde 24.000 rigsdaler stående på 1. prioritet, og Neess havde 6.000 rigsdaler til gode, som skulle betales til snapsting i 1769. Ifølge Otto Asmus Thomsens optegnelser havde Lindbjerggaard da 45 tønder hartkorn, tiende: 54 og bøndergods: 216 tønder hartkorn. Ifølge nedenstående fortegnelse over gårde, der hørte under Lindbjerg i 1768 og inden frasalget i 1785 var der minimum 69 fæstegårde.

DET LINDBJERGGAARD, SOM NIELS HANSEN OVERTOG:

omfattede det meste af den østlige del af Ølgod Sogn, som ligger mellem sognene Horne, Strellev, Lyne og Egvad i vest, Ådum og Hoven mod nord, Grindsted og Ansager mod øst og Tistrup i syd. Hele Sognet dækkede i 1901: 16.471 tønder land. I 1769 boede der 394 personer i sognet, i 1787: 547 og i 1801: 740. Området er idag delt op i en række mindre "ejerlav" med selvstændige matrikelnumre (ændret i 1820-1840): Lindbjerg, Præstengårdens, Ølgod By og Tarp, Østbæk, Mejlvang, Bøllund, Hjedding, Grønfeldt, Vognslund, Harkes-Højlund, Haulund, Hejbøl, Forsomho, Egknud, Medum-Agersnap, Bejsnap-List, Vestkjær, Gammelgård og Vallund. Af disse var i hvert fald ejendomme tilhørende Ølgod Kirke, Præstegårdens jorder, samt området Vallund og Skærbæk Mølle ikke under Lindbjerg.

Selve Lindbjerggaard omfattede et område, der idag er delt ud på adskillige matrikelnumre, alle underdelinger af matrikel nr. 1: 1b-1m + 1ac.

- Matr.nr.2 var en gammel gård, Thorlund, som i begyndelsen af 1600-tallet var kommet under Lindbjerg og inddraget i Hovedgårdens jorder. Da Niels Hansen købte Herregården i 1768, hed fæsteren, som havde haft gården siden 1766, Anders Sørensen og hans hustru Johanne Bertelsdatter. Det var dem, som var fæstere i hele Niels Hansen tid, da de først døde i henholdsvis 1788 og 1781. Niels' yngste datter Elisabeth har i hvert fald kendt til Anders' anden kone Maren Pedersdatter. de blev gidt i 1781 og nåede at få 3 børn: Peder i 1784, Ane Johanne i 1786 og Mette i 1789. Hun oplevede også, at Maren blev gift igen i 1789 med Mads Christensen, der derefter blev forpagter af Thorlund og i 1791 købte gården fri af Lindbjerg. (Elisabeths halvsøster endte sine dage på en del af denne gård, som hendes søn, der senere kom til at eje Thorlund, havde udstykket til sine forældre, da de blev gamle og ikke kunne klare sig selv længere).

- Matr.nr.3 var en anden gammel gård ved navn Frøsiggaard og fæsteren var måske allerede under Niels Hansen en vis Andreas Hansen gift med Maren Rasmusdatter. De var født i 1723 og 1731 og altså 45 og 37 år gamle, da Niels overtog Lindbjerg. Tage Olsen (se litt.note forneden) skriver: "Hans hoveriforpligtelse , står der i fæstebrevet, skulle svares med smedearbejde, men stedet er meget ringe". Parret havde allerede datteren Anna, født i 1766, og fik i 1768 sønnen Hans, i 1770 Rasmus, i 1772 Mette, i 1774 Mads, og i 1776 Niels. Fæsteren købte sin gård fri i 1794 for 300 rigsdaler.

- Matr.nr.4 var et gammelt afbyggersted kaldet Frøsigholm. Fæsteren under Niels Hansen kender vi ikke.

- Matr.nr.5 var den gamle vandmølle og Lindbjerg Møllegård. Vi ved ikke, hvem der var fæster ved Niels Hansens overtagelse i 1768, men omkring 1780-1790 hed fæsteren Hans Hansen og han købte gården fri i 1791.

- Matr.nr.6 var gården Stoltenborg. Om det var den senere frikøber Jens Madsen Krog, som også var fæster, da Niels Hansen overtog Lindbjerg, ved vi ikke. Men han var født i 1730 og altså 38 år gammel ved overtagelsen, så det kan godt have været ham og hans kone - eller på det tidspunkt måske endnu kæreste, den 22-årige Kirsten Pedersdatter. De fik i 1770 sønnen Pedet Christian, i 1772 Mads, i 1774 Kristian, i 1776 Anna Margrethe, i 1779 Mads Christian, i 1781 Else Marie og i 1784 Kirsten Marie. Gården købtes fri i 1794.

- Lindbjerggaards nørremark, der var opdelt i flere parceller, blev senere til matr.nr. 8 "Cathrinelund" (parcel nr.2, 3, 5 "Petersborg", 6) og matr. nr. 9 "Hallundsnap" (parcel nr.1.+ nr.5) - agerparcellen nr.9 Øster Natkobbel og en hedeparcel nr.19. - parcel nr.9 kaldet Gammeljord, senere matr.nr.12 Jepsborg. - Lindbjerg Hovedgårds parcel nr.10 Gammeljord - en moseparcel - parcel nr.10 Grønlund fra vester + 1 hedeparcel. - en lokalitet under Lindbjerg, kaldet Grønlund, (4 agerparceller, 4 hedeparceller m. numrene 20, 21, 28, 19, samt 3 engparceller)

- Matr.nr.17 Store Bjergegaard var en meget gammel fæstegård under Lindbjerggaard, som også nævnes som afbyggersted på Lindbjerggaards Mark. Vi kender ikke navnet på fæsteren ved Niels Hansens overtagelse.

- Matr.nr.23 Egebjerg var en gammel gård, som tidligere hed Hammelsvang eller Sletkjærbrink og var en del af Lindbjerggaard.

- Matr.nr.70 Hungerbjerggaard var en gammel fæstegård under Lindbjerg. Fæster var fra 1760 Hans Jepsen, som ved Niels Hansens overtagelse i 1768 var 46 år gammel og gift med Bodil Pedersdatter. De havde døtrene Maren og Bodil, f.1766 og gift i 1788 med Peder Jessen i Bredho. Denne købte i 1785 svigerfarens gård.

Udenfor selve Lindbjerg området (Lindbjerg ejerlav) lå:

- en fæstegård under Lindbjerg (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.4, nu Kirkegade 3). Fæster var muligvis allerede Andreas Hansen, der ved Niels Hansens overtagelse i 1768 var 23 år gammel. Han blev gift med Anna Elisabeth Pedersdatter, der var født i 1753, og de fik børnene: Hans Peder i 1784, Niels i 1786, Peder i 1788 (han blev i 1813 gift med Karen Pertou Haahr), Andreas i 1790 og Ane Louise i 1794. Anders købte sin gård fri i 1785.

- Matr.nr.5 Bjergegaard, en gammel fæstegård under Lindbjerg (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.5, nu Bjergegade 4). Gårdens fæster i 1729 var degnen Gregers Andersen i Ølgod, mens beboeren var en Christen Mortensen, der måtte svare 10 skæpper rug og 1 gås i landgilde og desuden give en ugedags arbejde på Lindbjerg. Hvornår gården blev købt fri, vides ikek, men i 1785 beboedes gården af kapellanen Hans Pertou, der var svigersøn til Niels Hansens gode ven Provst Ude Haahr, far til Lindbjerggaards senere ejer.

- Matr.nr.6 Vangsgaard var den tidligere gamle fæstegård ved navn Krogen. Fæster i 1729 er Peder Knudsen Smed, men hvor længe han beholdt gården efter sin kones død samme år, vides ikke. I 1785 beboes gården af Hans Jensen Smed, der køber gården fri. Om han, der var født i 1752 og gift med den 4 år yngre Maren Nielsdatter, også boede her og var fæster under Niels Hansen, kand er kun gisnes om. De fik i 1779 sønnen Nis, i 1781 datteren Cathrine, i 1789 Ida Kirstine og i 1790: Jens. Fra 1799 udparcellerede Jens gården.

- Matr.nr.7 Nørgaard var en gammel fæstegård (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.7 Nørgård), hvor en Lars ? var fæster indtil han overlod gården til sin datter Anna Kirstine og svigersønnen Jens Pedersen (Nørgaard) ved deres bryllup i 1782. Senere (i 1785) solgtes gården til degnen i Lyne Christen Andersen, hvorfra Jens Pedersen (Nørgaard) købte den tilbage i 1791. Jens var født i 1750 og hans børn fødtes i 1783: Peder, i 1789: Kirsten Marie samt Karen i 1798. Gården havde en betydelig størrelse (4 td. hartkorn).

- Matr. nr.9 Søndervanggaard var en gammel fæstegård (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.9 Søndervang). Fæsteren ved Niels Hansens overtagelse kendes ikke, men den følgende fæster var Jens Thomsen, født 1756 og gift i 1787 med Kirsten Pedersdatter. Allerede i 1785 købte han gården fri og børnene Peder, 1788, Maren, 1790, Ellen, 1793, Ellen Kirstine, 1797, og Thomas, 1800, blev altså føt på den selvejede gård.

- Matr.nr.10 Vestervang var et boel-udflyttersted fra en af de gamle Ølgod-gårde fra 1600-tallet, som var under Lindbjerggaard (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr. 10 Vestervang). Ved Niels Hansens overtagelse i 1768 kendes fæsteren ikke, men i 1774 overgik gården tilsyneladende til den 25-årige Hans Jensen Bjerre, der samme år blev gift med den 24-årige Ane Cathrine Pedersdatter. Parret fik i 1775 datteren Anna. I 1785 købte Hans gården fri.

- Matr.nr.11 Banken var en lille parcel (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.11 Nørtarp), som fra ca. 1750 var fæstet af Hans Christensen, f. 1719, og Karen Hansdatter, f.1718. Deres yngste søn Jeppe Hansen (Bank) blev født i 1760 og kom til at overtage gården. Hvonår han købte den fri, vides ikke, men senere blev han gårdmand i Vallund. Han blev gift i 1791 med Ingeborg Christensdatter af Medum.

- Matr.nr.13 var et af de gamle huse i Ølgod Bjerge, som var under Lindbjerggaard (Ølgod By og Tarp ejerlav matr.nr.13, Bjergegade 38). Gården havde i generationer været fæstet af den samme slægt. Da Niels Hansen overtog Lindbjerg i 1768, hed fæsteren sandsynligvis Niels Højlund, da det er hans søn Jens Nielsen Højlund, som var fæster i 1787. Jens var født i 1752 og blev i 1780 gift med Ane Marie Hansdatter fra Østbæk. Parret købte gården fri i 1797.

- Matr.nr.15 Lykkehus var en af de gamle fæstegårde under Lindbjerg (Ølgod By og Tarp ejerlav matr.nr.15 Lykkehus / Waldemarsgård). Fæsteren i 1729 var smeden Peder Knudsen. Hvem der var fæster undere Niels Hansen og hvornår gården blev frikøbt, vides ikke.

- Matr.nr.17 var en gammel fæstegård (Ølgod By og Tarp ejerlav matr.nr.17, Grønnegade 42), som omkring 1756 var fæstet til Thomas Jensen Bjerg, der ved Niels Hansens overtagelse i 1768 var 38 år gammel. Han var i 1756 blevet gift med Maren Callesdatter og de fik i 1762 sønnen Kalle, som døde i 1764. I 1765 fulgte datteren Maren. Thomas blev gift anden gang i 1789 med den 29-årige Maren Christensdatter og de fik 3 sønner i 1791, 1795 og 1800. Det var sandsynligvis Thomas, der købte gården fri af Lindbjerg, men de nærmere omstændigheder kendes ikke.

- Matr.nr.18 har haft flere navne: Tarpgaard, Æ Krap, Lille Tarp. Det er en gammel fæstegård (Ølgod By og Tarp ejerlav matr.nr.28 Baggesgård), som tilsyneladende udskiltes fra Tarpgård i 1793, hvor Mads Christensen fik skøde på den. Hvem der var fæster i Niels Hansens tid, vides ikke.

- Matr.nr.19 Tarpgaard var en af de Ølgod-gårde, som var under Lindbjerggaard (Ølgod By og Tarp ejerlav matr.nr.19 Tarpgård). Fæsteren i 1729 hed Niels Christensen, men om han også var fæster under Niels Hansen, vides ikke. I 1785 hed fæsteren Christen Andersen (kan jo evt. være et barnebarn af Niels Christensen). Han købte gården fri dette år. Men solgte den i 1788 til Christen Pedersen, der tidligere havde været forpagter af Hodde Præstegård og fra 1780 gift med Hodde-præsten Poul Rich's datter Pouline Cathrine Rich.

- Matr.nr.1 (Østbæk ejerlav) Østbækgaard var fæstegård under Lindbjerg med fæsteren Jens Poulsen og Else Sørensdatter, som i 1750 fik datteren Anna. Hun blev gift i 1776 med den næste fæster Christen Pedersen fra Egknud Søndergaard. Det var altså Jens, der var fæster, da Niels Hansen overtog Lindbjerg, og Christen som i 1776 blev ny fæster. Denne købte i 1785 en anden gård, mens en Oluf Jensen købte Østbækgaard og flyttede hertil med hustruen Kirstine Marie Christensdatter. Han døde dog allerede i 1789 og enken giftede sig igen med Jens Hansen med hvem hun i 1790'erne fik flere børn.

- Matr.nr.2 (Østbæk ejerlav) Østerbrogaard var en gammel fæstegård under Lindbjerg. Den sidste fæster var Hans Knudsen og hustruen Anna Poulsdatter, som ved Niels Hansens overtagelse i 1768 var henholdsvis 47 og 48 år gamle. De havde da børnene Knud på 8 år, Peder på 7 år og Poul på 1 år. Året efter kom også sønnen Jens Christian til. I 1785 købte den ældste søn Knud gården fri og i 1787 giftede han sig med Maren Thomasdatter fra Ølgod By. Sønnerne Hans og Thomas Christian blev født i 1789 og 1792 og Hans Knudsen døde allerede i 1793.

- Matr.nr.3 (Østbæk ejerlav) var en del af en gammel gård, der tilsyneladende også hørte til Lindbjerggaard. Fæsterne før frikøbet i 1798 kendes ikke.

- Matr.nr.5 Fattiggaarden (Østbæk ejerlav) var en lille gård under Lindbjerg, som på Niels Hansens tid var fæstet af Søren Jensen, f. 1740, og Mette Madsdatter, f. 1746. De fik børnene: Else i 1769, Anna i 1773, Jens i 1778, Mette i 1784, Karen i 1789. Søren købte gården fri i 1785 og døde i 1790, hvorefter enken giftede sig igen i 1792 med Peder Christian Olufsen.

- Matr.nr.6 Højskolegaarden (Østbæk ejerlav) var en gammel fæstegård, hvor Povl Jensen antagelig var fæster, da Niels Hansen overtog Lindbjerggaard i 1768. Sønnen Jens Povlsen var født i 1755 og blev i 1783 gift med Birthe Pedersdatter. Måske overtog han fæstet ved denne lejlighed, i hvert fald var han fæster, da han frikøbte gården i 1785. Parret havde børnene: Kirsten f. 1784, Povl f. 1786, Peder f. 1789, Peder Christian f. 1792, Ane Marie f. 1797, Birthe Marie f. 1800 og Maren f. 1800.

- Matr.nr. 7 Slotsgaarden (Østbæk ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, som i Niels Hansens tid muligvis var fæstet til Søren Christensen Slot. Denne frikøbte gården i 1785. Hans datter Margrethe var født i 1776 og altså jævnaldrende med Niels Hansens yngre døtre.

- Matr.nr.1 Mejlvanggaard (Mejlvang ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerggaard. Under Niels Hansen var fæsteren en Jens XX, der i 1745 havde fået datterer Karen, som i 1780 blev gift med Anders Nielsen fra Vester List. Parret fik ved brylluppet gården i fæste og i 1785 købte Anders den fri for 650 rigsdaler.

- Matr.nr.2 Kjærminde (Mejlvang ejerlav) var en gammel fæstegård, der muligvis på Niels Hansens tid var fæstet til Christoffer Povlsen og derefter overgik til hans søn Povl Christoffersen, som ved farens hjælp købte den fri i 1785. Povl car født i 1758 og overtog antagelig først gården i 1785, da han blev gift med Ane margrethe, med hvem han fik 12 børn. Povl kunne åbenbart ikke klare gården, for i 1805 måtte den gå på auktion.

- Matr.nr.1 Bøllundgaard (Bøllund ejerlav) var en af Lindbjergs gamle fæstegårde og den ældste fæster, som kendes, var Poul Pedersen, som også var sognefoged og døde som 60-årig i 1760 - altså før Niels Hansen kom til Lindbjerg. Hans enke Ingeborg Sofie Christoffersdatter var da 63 år og levede til 1773, så hende har Niels da mødt. Hendes datter Maren Povlsdatter var født i 1730 og var i 1757 blevet gift med Peder Jakobsen fra Vognslund og de overtog nu fæstet. De døde i henholdsvis 1771 og 1803. Parret fik børnene: Else i 1758, Poul i 1762 og Ingeborg Sofie i 1767, disse var altså 10, 6 og 1 år, da Niels Hansen blev herremand og 20, 16 og 11 år, da Elisabeth blev født. Efter Marens død i 1771 giftede Peder sig igen i 1772 med sin svigerinde, den 32-årige Marie Poulsdatter, med hvem han fik børnene: Jakob f.1775, Maren f. 1778 --- altså samme år som Elisabeth --- og Dortheas Marie født i 1781. Peder Jakobsen købte sin gård fri i 1785 og døde i 1803. I 1806 overtog sønnen Jakob gården.

---- Bøllundgård var ogs navnet på en anden halvgård, som i 1787 beboedes af den "fattige og skrøbelige" fæster Thomas Christensen, som var født i 1717 og derfor 51 år, da Niels Hansen købte Lindbjerg. Der er således sandsynligt, at Thomas allerede var fæster under Niels. I 1788 købte en Povl Pedersen, 26 år, denne gård fri. Han blev i 1790 gift med den 20-årige Gertrud Jensdatter og fik med hende 6 børn mellem 1791 og 1805, hvor han døde. Tage Olesen (se litt.note forneden) skriver: "men gården var fattig på bygning hvad flg.viser 1810: "Stuehus i sønder og nord, 7 fag, 8 1/2 alen dyb, af bindingsværk med klinede vægge, i huset er tillige stald og lade, sat til 150 rigsdaler".

- Matr.nr.2 Ødegaard (Hjedding ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg. Fæsteren var muligvis allerede under Niels Hansen en Niels Christensen, men i 1785 solgte Jørgen Haahr gården til en anden mand, Hans Jørgensen. Denne blev i 1787 gift med Karen Mikkelsdatter af Mølbygaard og fik mange børn, hvoraf den ældste søn Mikkel senere overtog gården.

- Matr.nr.4 var en halvgård (Hjedding ejerlav), som var gammel fæstegård under Lindbjerg. Før auktionen over bøndergodset i 1785 var fæsteren Jep Salomonsen. Om han også har været fæster, da Niels Hansen ejede Herregården fra 1768 til 1780 vides ikke. I 1785 blev gården købt af en anden mand: Christen Pedersen fra Hoven, der 2 år før var blevet gift med den 23-årige Ellen Kirstine Pedersdatter fra Hjedding. De fik en datter ved navn Lene og sønnen Peder i 1788.

- Matr.nr. 2 Grønfeldtgaard (Grønfeldt ejerlav) var fra 1625 en gammel fæstegård under Lindbjerggaard. Fæster da Niels Hansen kom til var nok Søren Nielsen, der i 1765 var blevet gift med Else Thomasdatter, hvis far Thomas Hallum havde haft gården i fæste og nu sammen med hustruen Maren gik på aftægt. Else fødte flere børn, der alle døde tidligt og hun døde selv i 1775 som blot 39-årig. Søren giftede sig igen i 1776 med Mette Marie Gydesdatter og fik i 1781 sønnen Niels, men døde året efter. Hvorefter Mette Marie giftede sig med Mads Nielsen, der nu var fæster på gården til 1789, hvor han købte den fri.

- Matr.nr.1 Vognslund Vestergaard (Vognslund ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, som i Niels Hansens tid fæstedes af Erik Jakobsen. Han var født i 1727 som søn af den tidligere fæster Jakob Eriksen og Else Iversdatter, som iflg. listen over bøndergodset i 1729 var forarmede. Erik var gift med den 8 år yngre Kirsten Jensdatter og de havde børnene: Kirsten f. 1761, Jakob f.1766, Jens Christian f.1772, Else f. 1773 og Gedske Kirstine d.1780. Erik købte gården fri i 1785 og døde i 1796, mens Kirsten i 1807 overlod gården til sønnen Jens Christian. Hun døde i 1830.

- Matr.nr.2 (Vognslund ejerlav, Kragerisvej 16) var gammel fæstegård under Lindbjerggaard og beboedes i 1785 af Jens Johansen Møller. Denne var måske fæster allerede da Niels Hansen kom til, men det vides ikke med sikkerhed. Det var heller ikke ham, der købte gården, da den kom på auktion i 1785, men Jakob Eriksen af Vognslund, en søn til fæsteren og ejeren af Vognslund Vestergaard, Erik Jakobsen. Hans bror købte i 1807 deres fædrenegård. Jakob var født i 1766 og blev gift med Karen Nielsdatter fra Barslund. På gården fødtes en børnflok på omkring 5 stykker i årene 1792-1806. Sønnen Erik, f. 1803, overtog senere gården.

- Matr.nr.3 Nørregaard (Vognslund ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, der inden auktionen i 1785 over bøndergodset var fæstet af en Niels Madsen. Om han allerede var fæster under Niels Hansen, vides ikke. Da gården solgtes blev det til anden side. Køberen var den 33-årige Christen Pedersen, fæster fra Østbækgaard og gift i 1776 med den jævnaldrende Anna Jensdatter. De havde 4 børn født i Østbæk og fik yderligere 2, efter at de var kommet til Vognslund. I 1793 blev gården udskiftet og i 1794 døde Anna. Året efter giftede Christen sig igen med Johanne Kirstine Andersdatter fra Lyne.

- Matr.nr.8 Lindskovgaard (Vognslund ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, som i 1785 betegnes "Jens Tarps øde sted i Vognslund". Om denne Jens var fæster under Niels Hansen, vides ikke. I 1785 købtes gården af Erik Jakobsen, som også købte Vognslund Vestergaard (se ovenfor matr.nr.1). Efter Eriks død i 1796 bliver Lindskov aftægtsgård for enken Kirsten Jensdatter og datteren Gedske Kirstine Eriksdatter, der da var 16 år gammel. Hun blev i 1802 gift i Ølgod med Jens Christian Christoffersen.

- Matr.nr.1 (Harkes-Højlund ejerlav, Herningvej 24) var indtil ca. 1700 en del af den gamle Harkesgård, som da blev delt og mens halvdelen (matr.nr.2) kom under andre ejere, kom matr.nr.1 under Lindbjerggaard. Hvem fæsteren var under Niels Hansen, vides ikke, men i 1785 hed han Laust / Laurids Andersen og var nu 31 år gammel, da han købte sin gård fri. To år efter blev han gift med den jævnaldrende Marie Knudsdatter. De fik børnene: Ane Margrethe f. i 1789, Anders f. 1795 og Karen Marie f. 1799.I 1793 blev jorderne udskiftet. I 1822 solgte Laust gården og rejste til Fåborg.

- Haulundgård (Haulund ejerlav) var fra før 1688 under Lindbjerg. I 1729 var den delt i 2 halvgårde, den ene fæstet af Søren Olesen, den anden senere(omkring 1744) af Thomas Hagedorn. Om disse 2 stadig var fæstere under Niels Hansen, vides ikke, men gårdene hørte i hvert fald dengang stadig under Lindbjerggaard. Først i 1789 købte en Jens Sørensen den ene halvgård, mens Mads Christian Olesen fra Skærbæk Mølle tilsyneladende købte den anden i 1791. Han solgte den imidlertid straks videre til Thyge Christensen, der måtte sætte den auktion i 1808.

- Matr.nr.2 (Haulund ejerlav, Haulundvej 7) var en gammel fæstegård, hvor fæsteren i Niels Hansens tid sandsynligvis var den Peder Christensen, der døde i 1787. Han var ved Niels' overtagelse 41 år gammel og måske allerede da gift med Ane Nielsdatter, kaldet Ane Snedkers, som døde i 1809. Gården må være blevet solgt fra Lindbjerg omkring 1787 til Claus Nielsen fra Lyne, som i 1799 solgte den videre til Anders Nielsen.

- Matr.nr.1 Store Hejbøl (Hejbøl ejerlav) var fra 1633 fæstegård under Lindbjerg. Gården var sognets næststørste, på 1500 tønder land, og får 2 fæstere, der i 1785 er Peder Jensen og Kjeld Jepsen. De var antagelig også fæstere under Niels Hansen, da de ved hans overtagelse var henholdsvis 46 og 43 år.
Peder Jensen var gift med den 1 år yngre Karen Pedersdatter med hvem han havde sønnerne Anders, som overtog forældrenes gård og døde i år 1800, og Jens der overtog gården efter Anders' død. Jens var blevet gift med en datter fra naboejendommen, Ellen Kjelddsatter, og han kom på et tidspunkt til at eje begge halvgårde.
Men det var Anders, der i 1787 købte den fædrenegård fri af fæste. Hans far døde dog først i 1794, mens hans mor levede til 1807. Anders blev i 1799 gift med Maren Andersdatter fra Mejlvanggaard, men døde allerede året efter.
Jens Pedersen, der var født i 1752, og den jævnaldrende Ellen blev gift i 1776 og fik i 1778 datteren Malene, der altså var jævnaldrende med Elisabeth Hansen. I 1797 var Jens i hvert ejer af hele ejendommen, da han solgte 1 td. hartkorn og 12 fag til sin svoger Anders Hansen fra Egknud. Jens og Ellen døde i 1813 og 1826. Svigersønnen Thomas Nielsen fik i 1809 køde på gården.

- Matr.nr.1 Forsomhogaard (Forsomho ejerlav) var fra engang før 1664 fæstegård under Lindbjerggaard. Den var delt op i 2 halvgårde og fæster på den ene under Niels Hansen var Jes Christensen, født i 1714 og altså 54 år gammel, da Niels tog over. Jes havde fået fæstebrev på halvgården i 1742. Hans første kone Maren Bertelsdatter, med hvem han havde 5 børn, var død i 1752 og samme år havde han giftet sig igen med den 13 år yngre Else Vestesdatter fra Hjedding. De havde børnene Veste f. 1753, Veste f. 1755, Maren f. 1757, Mads Christian f. 1760, Ingeborg f. 1763, Kirstine Marie f. 1766 og Mette Marie f. 1771.
Den anden halvgård havde Jes' bror Oluf Christensen som fæster fra 1760. De 2 brødre havde i 1776 en disput med Niels Hansen, der endte i en retssag. Blandt sagens akter er Jes' fæstebrev indførrt i protokollen og det er tilsyneladende DET ENESTE FÆSTEBREV, SOM ER BEVARET fra fæstegodset under Lindbjerggaard!.
I 1785 frikøbte Jes' søn Mads Christian Jessen farens halvgård, mens Olufs søn overtog sin fars fæste og i 1790 frikøbte denne halvgård.

- hele Egknud By var fra 1688 under Lindbjerggaard: 4 gårde med 5 fæstere, i 1729 med 6 fæstere:

--- Matr.nr.1 Askjærbank (Egknud ejerlav): her var fæsteren under Niels Hansen muligvis den Knud Salomonsen, som sandsynligvis var den, der købte gården fri på et ukendt tidspunkt. Han solgte den videre i 1803.

- Matr.nr.2 Egknudgaard (Egknud ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, men fæsteren i Niels Hansens tid kendes ikke. Gården købtes i 1785 af den 29-årige Christen Nielsen, som var født i Sdr. Vium i 1756, så han kan jo godt have fået gården i fæste under Niels. Han blev i 1787 gift med Maren Nielsdatter, der var født i Egknud i 1757. De fik børnene: Ane Kirstine i 1789, Kirsten Marie i 1791 og Niels Peder i 1797.

- Matr.nr.3, Vardevej 2 (Egknud ejerlav) var en gammel fæstegård, som sandsynligvis tidligere hed Søndergaard og var fæstet af Peder Hansen, født 1712 og gift i 1743 med den 6 år yngre Anna Nielsdatter. Parret var således 56 og 50 år, da Niels Hansen købte Lindbjerggaard. De havde sønnerne Niels, Christian og Hans og Niels blev fæster af gården efter farens død i 1771 og morens i 1772. I 1785 købte Niels Pedersen sin fæstegård fri, men i 1787 er det en anden mand, den 35-årige Peder Nissen, som ejer den og bor her med sin ligeledes 35-årige hustru Anna Hansdatter og børnene Karen Marie 9 år, Anna 7 år og Anna Margrethe 3 år. Den ældste datter og svigeresønnen Niels Nielsen overtog derpå gården i 1799.

- Matr.nr.5, Lindbjergvej 2 (Egknud ejerlav) var en gammel fæstegård, som muligvis i Niels Hansens tid var fæstet til en Niels Hansen fra Egknud, som i 1785 frikøbte gården for derefter af sælge den videre til Hans Primdalsen.

- Matr.nr.8, Bejsnapvej 1 (Egknud ejerlav) var en gammel fæstegård, men navnet på fæsteren under Niels Hansen kendes ikke. I 1785 blev gården købt af den 36-årige Niels Pedersen i Egknud, som fra 1777 var gift med den 38-årige Kirsten Jensdatter. De fik i 1781 sønnen Peder, som efter farens død i 1820 overtog ejendommen.

- Matr.nr.1 Medumgaard (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård, som under Niels Hansen muligvis var fæstet af den Christen Madsen, der i 1785 frikøbte den. Han var født i 1734 og var således 34 år, da Niels Hansen købte Lindbjerggaard, hans far var Mads Medum, der måske var den tidligere fæster af Medumgaard, men dette vides ikke med bestemthed. Christen var gift med den 10 år yngre Maren Christensdatter og i 1768 fik de datteren Ingeboeg, i 1770 sønnen Mads, i 1773 Christen, i 1778 Anne Marie, der i 1800 blev gift med gartneren på Lindbjerg Claus Frandsen, i 1783 Kirsten, i 1785 Cathrine Marie og i 1787 Anders.

- Matr.nr.2 Medum Vestergaard (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård, hvor fæsteren under Niels Hansen muligvis var Niels Jensen, der var 25 år, da Niels overtog Lindbjerg, og som senere (i 1785) frikøbte sin fæstegård. I 1777 blev den nu 34-årige Niels gift med den 25-årige Karen Pedersdatter fra hedeagergaard. Parret havde åbenbart svært ved at klare sig, for i 1798 fik de tilladelse til at udparcellere gården og beholdt blot en lille parcel for dem selv, kaldet Medum Vestermark, hvor de levede til deres død i 1816 og 1839.

- Matr.nr. 3 Agersnapgaard (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård, hvor fæsteren under Niels Hansen hed Jørgen Hansen. Han kom fra Tranbjerg i Aaree og blev omkring 1773 gift med enken Ellen Nielsdatter, der med i ægteskabet bragte den 2-3-årige søn Laurids Knudsen. Senere fik parret børnene: Knud Jørgensen Tranbjerg f. 1774 og senere ejere af den fædrene gård, Margrethe f. 1779 og død 1788, samt Anna Cecilie f. 1782. Jørgen købte i 1785 gården fri og i 1789 købte han yderligere en halvgård i Agersnap, sønnen Knud fik senere skøde på den ene af gårdene og købte i 1803 den anden.

- Matr.nr.4 Agersnap Vestergaard (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerggaard. Hvad fæsterne hed, da Niels Hansen overtog Herregården i 1768, ved vi ikke, men i 1779 fik det nygifte par Christen Hansen fra Banken ved Lindbjerg Mølle, 29 år, og Maren Hungebjerg Handsatter, 27 år, gården i fæste. I 1785 købte de derpå gården. I årene 1780-1793 fik parret 7 børn. I 1795 købte Christen endnu en gård i Agersnap, men året efter døde Maren og af skiftet efter hende ses, at der på gården var 3 heste, 9 køer og 2 svin. Christen giftede sig igen i 1799 med den 49-årige Karen Christensdatter og efter hendes død i 1819 med enken Johanne Hansen. Den ældste søn Hans Peder, født i 1780, overtog gården i 1809.

- Matr.nr.9 Hvollighus (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg. Fæsteren under Niels Hansen kan have været den Anders Pedersen List, der i 1785 frikøbte gården. I 1794 overlod han den til sin svigersøn Thomas Jensen Rask.

- Matr.nr. 10 på Agersnapvej (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård, som muligvis var fæstet af den sidste fæster Peder Christensen. Det var dog ikke ham, men en Peder Sørensen, som frikøbte gården i 1785. Dennes søn Søren Peder Pedersen overtog senere gården.

- Matr.nr.17 på Agersnapvej 14 (Medum-Agersnap ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, hvis fæstere vi ikke kender. Muligvis var den sidste den Lars Pedersen Boel, som købte gården i 1785 og allerede i 1789 solgte den videre til den 31-årige Niels Pedersen i Ådum. Han var netop blevet gift med Ane Malene Larsdatter og de slog sisg ned på gården og udvidede også ejendommen. De fik børnene: Margrethe i 1790, Lars Peder i 1793, som senere overtog gården, Peder Christian i 1797, Ane Dorthea i 1800 og Anna i 1804.

- Matr.nr.1 Bejsnapgaard (Bejsnap-List ejerlav) var en halvgård, hvis fæster Christen Nielsen i 1785 købte gården fri for derefter i 1788 også at købe den anden halvgård. Her var den tidligere fæster Jens Hansen, som nu gik på aftægt med denne betingelse "forbeholder os i vor levetid 4 skp. hartkorn tilligemed 8 fag stuehus af den vestre ende af min gård".
Om Christen Nielsen også var fæster på Bejsnapgaard, da Niels Hansen købte Lindbjerggaard, vides ikke, men han var født i 1743 og derfor 25 år gammel, da dette skete. Han kan således have været fæster på dette tidspunkt, men måske er det først sket i 1775 i forbindelse med hans bryllup med den 23-årige Maren Kjeldsdatter fra Store Hejbøl. Parret fik i 1777 sønnen Niels, i 1781 Kjeld, i 1782 Niels, i 1785 Karen Marie, i 1789 Malene, i 1793 Hans, i 1795 Niels Christian og i 1797 Peder. Den ældste søn Niels overtog gården i 1809.
Fæsteren på den anden halvgård, Jens Hansen, og hustruen Maren Lasdatter havde i 1764 fået sønnen Peder og i 1766 datteren Kirsten. Maren døde i 1787 og ifølge skiftet ejede Jens hverken jord eller bygninger, men kun 2 køer og 5 får. Hans fæstgård blev som nævnt købt af naboen Christen Nielsen.

- Matr.nr.2 Søndergaard (Bejsnap-List ejerlav) var en gammel fæstegård, hvis fæster muligvis hed Jens Pedersen (Mose) allerede ved Niels Hansens overtagelse af Lindbjerg. Denne mand var nemlig født i 1734 og derfor 34 år gammel, da Niels Hansen kom til i 1768. Men det kan jo også tænkes, at at overtog fæstet i 1772, hvor han giftede sig med den 42-årige Mette Nielsdatter, enke efter en Hans Hansen, som måske var tidligere fæster. I hvert fald deles gården senere hen, så både en søn af Hans Hansen og en søn af Jens Pedersen (Mose) får en lige stor part. Mette havde fra sit første ægteskab børnene Abelone f. 1760, Hans f. 1762, Karen f. 1765, og Kirsten f. 1770. I ægteskabet med Jens fik hun desuden i 1773 sønnen Hans Peder Jensen. I 1785 købte Jens gården fri og i 1789 deler han ejendommen mellem sin søn, der får en del med matr.nr.2 Søndergaard, og stedsønnen, som får en del med matr.nr.3 Nørgaard.

- Matr.nr.3 Nørgaard (Bejsnap-List ejerlav) var tidligere en del af matr.nr.2 Søndergaard, som nævnt ovenfor. Efter delingen i 1789 levede Hans der med sin hustru Margrethe Nielsdatter. De blev gift i 1790 og fik børnene: Mette f. 1791, Ane f. 1793, Ingeborg f. 1796, Hans f. 1799, Nikoline f. 1802 og Anna Kirstine f. 1807. Margrethe døde i 1810, mens Hans blev på gården til sin død i 1829.

- Matr.nr.5 Vester Listgaard (Bejsnap-List ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg, men vi kender ikke navnet på fæsterne før 1785, hvor Peder Madsen købte sin fæstegård fri. Han var gift med Abelone Nielsdatter og far til sønnen Niels Hansen Pedersen, der var født i 1776 - og - hvem ved - måske opkaldt efter Herremanden Niels Hansen? Der kan i hvert fald godt have været nogen forbindelse mellem familierne, for den unge Niels blev senere gift med Nikoline Kirstine Haahr, en datter af Herremandens hustru i hendes næste ægteskab. Parrets første barn i 1803 blev derfor også opkaldt efter Herregårdsfruen Else Cathrine.

- Matr.nr. 6 Bejsnapvej 16 (Bejsnap-List ejerlav) var muligvis også en gammel fæstegård under Lindbjerg, som blev købt fri i 1787-1789, men vi kender ikke navnet på en eventuel fæster. Det var Hans Hansen fra Øster List, der i 1789 fik skøde på ejendommen og havde den til 1813.

- Matr.nr.1 Vestkjærgaard (Vestkjær ejerlav) var en gammel fæstegård, hvor fæsteren måske har heddet Nis ??, da Niels Hansen overtog Lindbjerggaard. Denne Nis blev i 1745 far til datteren Anna, som vides født i Vestkjær - måske på denne gård? Hun blev i hvert fald som 26-årig i 1771 gift her med den 27-årige Hans Nielsen (Bejsnap), der lader til at have været fæster på gården til han frikøbte den i 1785. Parret havde børnene Anna Johanne, Karen f. 1771, Niels f. 1774, og Nis f. 1776. Anna døde i 1788 og Hans giftede sig igen med enken Anna Pedersdatter. I 1790 solgte han gården til Peder Sørenesen fra Åsted i Kvong - og døde kort efter. Den nye ejer boede her med hustruen Kirsten Madsdatter og børnene Mads f.1765, Ane f.1776 og Ane Marie f. 1779. I 1797 overlod han gården til sønnen Mads og gik på aftægt.

- Matr.nr.3 på Tinghøjvej 1 (Vestkjær ejerlav) var den vestligste af 2 halvgårde, som allerede i mange år havde været fæstet af samme slægt. I 1729 hed fæsteren Knud Christensen, men han døde i 1763, altså før Niels Hansen købte Lindbjerggaard. Hans søn hed Jens Knudsen, men var død allerede i 1756. Derimod levede dennes hustru Elisabeth Christensdatter til 1802. Parret havde en søn ved navn Knud Jensen, han var født i 1750 og altså kun 18 år, da Niels Hansen kom til, men det lader til, at han på et tidspunkt er blevet den nye fæster. Og det var ham, der købte gården fri i 1785, hvor han altså var 35 år. Han var først gift med Anna Nielsdatter, som døde omkring 1790, og i 1791 blev han så som 41-årig gift igen med Else Pedersdatter fra Bøllundgaard i Ølgod. I det første ægteskab havde Knud sønnen Mads, i det andet sønnen Peder, f.1795, og døtrene Anna og Maren. Knud Jensen døde i 1824.

- Matr.nr.4 på Vestkærvej 5 (Vestkjær ejerlav) var den østligste af 2 halvgårde, som fra gammel tid var fæstegårde under Lindbjerg. Muligvis hed fæsteren under Niels Hansen: Niels Christensen. Det var ham der købte gården fri i 1785. Gården blev udskiftet i 1790 og i 1801 var den overtaget af en Jeppe Nielsen Møllere, hvis slægtsforhold ikke kendes.

- Matr.nr.5 Kodbølgaard (Vestkjær ejerlav) var den vestligtse trediepartsgård af den gamle Vestkjærgaard. Hvem der var fæster, da Niels Hansen købte Lindbjerggaard, vides ikke, men det var sandsynligvis i 1777, at den 27-årige Veste Larsen fik gården i fæste efter sit bryllup med den 21-årige Anna Hansdatter. De fik børnene: Lars Vestesen i 1780, Hans i 1788, Jens i 1791, Niels i 1795, Mette i 1798 og Mette i 1800. I 1785 købte Veste gården fri og i 1822 solgte han den til sønnen Jens. Både Veste og Anna døde i 1829.

- Matr.nr. 6 på Vestkærvej 15 (Vestkjær ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg. Fæsteren i 1768 kendes ikke, men senere var det Niels Christensen, sikkert fra 1775, da han som 26-årig blev gift med den 27-årige Anna Christensdatter fra Gammelgaard. Året efter fik parret datteren Margrethe og herefter fulgte: Christen i 1777 og Jens i 1780. I 1785 købte Niels sammen med en Christen Jepsen gården fri fra fæste. Niels dog kun en lille del på 5 skp., mens Christen fik størstedelen på 3 td. Niels Christensen døde i 1809 efter at have solgt gården til sønnen Jens.

- Matr.nr.1 Gammelgaard (Gammelgård ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerggaard. Fæsteren fra 1758 hed Gregers Christensen, han var da lige blevet gift med den forrige fæsters enke Maren Hansdatter. Han var da 27 år og hun var 25 og havde sønnen Kjeld Kjeldsen fra sit første ægteskab. Det var ham, som i 1785 købte gården, men Gregers døde først i 1803 og Maren i 1815. I 1786 blev den 29-årige Kjeld gift med den 34-årige Karen Davidsdatter fra Ølgod Nørgaard og de fik samme år datteren Kirsten Marie, men flere børn blev det ikke til, selvom han først døde i 1824 og hun i 1838.

- Matr.nr.2 på Gammelgårdvej 8 (Gammelgård ejerlav) var en gammel fæstegård under Lindbjerg. Fæster ved Niels Hansens overtagelse af Herregården var en Christen, måske med efternavnet Christensen. Navnet på hans hustru kendes ikke, men hans søn Christen Christensen blev den næste fæster og den der købte gården fri i 1785. Han var født på gården i 1764 og blev i 1787 gift i Ølgod med den 22-årige Ane Kirstine Jensdatter fra Forsom. Parret fik børnene: Jens Christian i 1789, Christen i 1794 og Mette i 1796. Christen solgte tilsyneladende sin gård til Kjeld Kjeldsen omkring 1809 og købte i stedet Store Grønlund af Claus Nielsen og flyttede derud.

LITTERATUR om LINDBJERGGAARD:
Olesen, Tage: Ølgod sogns gård- og slægtshistorie. Ølgod Museum, 1988.