KØBENHAVN

Holmens Kirke:
(Holmens Kirke / Ulla Kjær, Michael Bfregnsbo, Eva de la Fuente Pedersen, Claus Røllum-Larsen og Peter Thyssen. - 1. udgave, 1. oplag. - Gads Forlag, 2019. (side 146-159).)

"Allerede i 1628 blev der oprettet en korskole ved Holmens Kirke. I bogværket Den kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, der er forfattet af kateket ved Holmens Kirke Nicolai Jonge, finder man i bind 2 (fra senest 1789) en beskrivelse af korskolen:

"Korskolen ved Holmens Kirke forestås af en kantor, som tillige er skolemester, og af en hører (underordnet lærer). Disciplenes antal er 15, nemlig 12 faste og 3 reserve, som alle er af Søetatens egne fattige. De er alle sortklædte og bruges af kirkens kantor til at forrette sangen ved gudstjenestens afholdelse, ved ligbegængelse (fornem begravelse eller bisættelse) at synge for, således også ved hus- og kirkekopulationer (vielser), samt ved daglig bøns afholdelse i kirken, og ved kirkemusik på højtiderne. De undervises af kantor in Scala musica at synge efter koralbog, dernæst i kristendom, regning og skrivning."

"Det fremgår, at man ikke ved, hvorvidt der var undervisning for disciplene "ved kirkens begyndelse", hvor korsangen blev forrettet af degnen, Hendrich Jensen." Christian IV gav korskolen dens fundats den 17. September 1628, så Holmens menighed kunne blive betjent af skolen. Korskolens hus lå på Større-Længden nr. 394 "lige ud for Gammelholm eller Admiralitetet på hjørnet af Størestrædet (den nuværende Holmens Kanal) og Ulkegaden (nu Bremerholm)".

"I 1840 tog Rudolph Bay stafetten op efter kongelig kammermusikus Niels Schiørring og operakapelmesteren og komponisten J.A.P. Schultz, som i hvert sit skrift i slutningen af 1700-tallet havde slået et slag for kirkesangens forbedring. I sin et hundrede sider lange publikation Om Kirkesangen i Danmark og Midlerne til dens Forbedring lægger Bay ikke fingrene imellem. I forordet hedder det:"

"Fra min tidligste ungdom forekom sangen i vore kirker mig intet mindre end (dvs: langtfra) opbyggelig; kordrengenes sædvanlige skrigen klingrede mig stedse som en parodi på musik; men især satte sangen i landsbykirkerne mig i en stemning, som jeg ville skamme mig ved at omtale .... hint uhyggelige og bedøvende virvar af så mange ubegavede natursangere ...."

"Interessant ... er Bays omtale og vurdering af den omtalte korskole ved Holmens Kirke:
Jeg vil således, for at bruge et mig nøje bekendt eksempel, anføre Holmens Kirkes korskole. Denne består, som sædvanlig, af den allerringeste del af hele menigheden, børn af fattige arbejdsmænd og professionister (håndværkere), der (ikke har) råd til at betale skolepenge, og derfor søge at få dem i korskolen, hvor de nyde undervisning gratis, tilligemed nogle ubetydelige ugepenge."

"Af Holmens øvrige Skoler i Nyboder, der, som bekendt, er i fortrinlig stand og nyde syngeundervisning, kunne ingen elever tages til korskolen; disse er nemlig bestemte til kongelig tjeneste, og således fritagne for kirketjeneste, hvilken betragtes, såvel af børnene, som af forældrene, som et trykkende hoveri, ja næsten som en vanærende degradation."

"Ikkun nogle enkelte, udskuddet, som af mangel på evner eller af andre grunde er uduelige til kongelig tjeneste, overlades, og således bliver valget for størstedelen indskrænket til de fattigste af den civile menighed, der aldrig have lært at synge før, men skulle begynde aldeles forfra med at lære at lukke munden op og angive en ren tone".

Korskolen ved Holmens Kirke blev nedlagt i 1859.

LÆS MERE:
Holmens Kirke / Ulla Kjær, Michael Bfregnsbo, Eva de la Fuente Pedersen, Claus Røllum-Larsen og Peter Thyssen. - 1. udgave, 1. oplag. - Gads Forlag, 2019. (side 146-159).