HISTORIEN om ALICE og ASMUS På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om |
ELISABETH CATHRINE ASMUSSEN - gift THOMSEN - 13.9.1857 - 21. eller 22.7.1924 |
Elisabeth Cathrine Thomsen var farmor til ASMUS - kaldet "Bedstemor ovenpå", fordi hun og "Bedstefar ovenpå" (Jesper Thomsen) boede i lejligheden oven på købmandsbutikken i Vesterbrogade 13 i Vejle, hvor ASMUS levede som barn sammen med forældrene Severin Asmus Thomsen og Caroline (Ane Caroline Justine født Rasmussen) og søsteren Annalise Asmus Thomsen. Elisabeth Cathrine var født den 13.September 1857 i Lejrskov som datter af Severin Nicolaj Asmussen og Bodil Cathrine Ottosdatter. Hun var det første af 5 børn. Asmus Otto blev født i 1859, Johanne Magdalene blev født i 1861, Jeppe Marius blev født i 1864 og Peder blev født i 1867. (Asmus Otto blev telegrafist og et gammelt stempel med hans navn er i slægtens eje. Han udvandrede senere til Amerika; Johanne Magdalene blev gift Henningsen - herfra stammer den ofte omtalte Marie Henningsen; Jeppe Marius var far til Laura, der altså var kusine til ASMUS' far og senere hjalp ASMUS' mor, da hun blev enke, og datteren Ninne blev gift Kaltoft - det er så herfra at Kaltofterne stammer!; Peder rejste rundt i verden, blandt andet i Sydamerika og agiterede) Hun blev gift den 2. Oktober 1876 med Jesper Thomsen fra Vejle. Brylluppet fandt sted i Nim Kirke. Ægteparret fik 2 sønner: Thomas Særmark Thomsen og Severin Asmus Thomsen (ASMUS' far). Elisabeth Cathrine døde i Vejle den 21. eller 22. Juli 1924 og blev den 28. Juli samme år begravet på Vejle Nordre Kirkegård. ----- Det er "Bedstemor ovenpå" som Asmus refererer til i artiklen "Seks sølvskoede heste", hvor han fortæller om familiemyten, som hans bedstemor fortalte den, som hun havde fået den fortalt af sin far: om: Asmus Asmussen, Elisabeths farfar, som familiemyten gjorde til en "en rig mands søn .... studeret havde han vist også, men en vild krabat som han kunne lige så lidt trives i en præstekjole som forliges med sin familie. Resterne af sin store fædrene arv havde han i behold, som en holden mand var han kommet til landet, bedårede en vestjysk herremandsdatter og blev gift med hende" og "fra det slesvigske var (han) kommet kørende ind i kongeriget i en karet med seks sølvskoede heste for" --- Læs mere om familiemyten og hvorledes Asmus "løste gåden" i hans artikel "Seks sølvskoede heste", der blev trykt i årbogen Jul i Vejle 1961. NB : Teksten i Dokumentet nedenfor er klikbar! |
Dokument udfærdiget af Otto Asmus Thomsen i 1964: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|