HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

SKIBSKIRKEGAARDEN

Kirkegård for fattige og for ansatte ved Holmen,

benyttedes ved begravelser fra Holmens Kirke

= nuværende Holmens Kirkegård

Skibskirkegaarden: Mens rige og kendte københavnere kunne lade sig begrave i de kirkegårde, som omgav byens kirker, måtte de mindre formuende og fattige lade sig nøje med enten en grav i periferien, ved muren omkring kirkegården, eller søge ud mod "de supplerende, hjælpe- eller assistenskirkegårde, som fra 1500-tallet opstod udenfor bygrænserne. De var sværere at holde under opsyn og var ofte misligholdte, forstyrrede steder, hvor der ikke var rart at tænke på at skulle ligge. Derfor blev de fortrinsvis brugt under epidemier og af byens fattigste.

Til Holmens Kirke fandtes i tidens løb flere annekskirkegårde, men fra 1660'ernes begyndelse blev den nyligt indkaldte fæstningsingeniør Hendrik Rüse (Rüsensteen) bedt om at afstikke et par nye kirkegårde uden for voldene. Den ene af disse kirkegårde var beregnet til Hæren og den anden til Flåden, men Hærens, den senere Garnisons Kirkegård, lå tættere på stranden og havde en højere grundvandsstand, og den blev først for alvor taget i brug i 1700-tallet.

Flådens kirkegård, eller Skibskirkegården, som blev Holmens Kirkes tredje assistenskirkegård, blev indviet den 10. August 1666. Den fik en ganske anden varighed end sine forgængere, idet den nu er Københavns ældste kirkegård i brug. Den ligger uden for Østerport og var som alle andre kirkegårde uden for byerne fra første færd en fattigkirkegård, beregnet for dem, der, som det hed, ikke havde råd til at lade sig begrave "herinde", dvs: i byen. ... Menigheden var efter 1728 opdelt i lønklasser, der hver især fik en fast pris at lægge for en lod af jorden.

Holmens Kirkegård var dog stadig ikke et sted, hvor de afdøde kunne få et varigt minde. I 1733 blev den endelig hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne.

På denne tid opstod en almindelig interesse for grønne gravsteder og der kom blandt andet fokus på Holmens Kirkegård, som i 1798 blev nyanlagt med en bred, nord-syd gående hovedallé, hvortil kom, at den fik et nyt reglement. som tillod monumenter - og som, naturligvis, også satte en række priser på, hvad det skulle koste at have et gravsted med en sten". (Kilde: Holmens Kirke / Ulla Kjær ... et al. - Gad, 2019. s. 198-200, 209)

 

Kilder:
Holmens Kirke / Ulla Kjær ... et al. - Gad, 2019. s. 198-200, 209.
Holmens Kirke: Kirkegårdens historie / Skibskirkegården.
Hovedstadshistorie: Holmens Kirkegård.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.1.2021 og sidst opdateret d. 14.1. 2021