HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Herrested Sogn

Vindinge Herred - Svendborg Amt


Asmus' oldefar Just Rasmussen var født i Herrested Sogn på Fyn. Her havde familien en gård i fæste under Stamhuset Ravnholt og her var Justs mange brødre og søstre også født. Mens Just valgte at flytte til København, hvor han slog sig ned og stiftede familie, valgte hans ældre bror Ole Rasmussen at forblive på Slægtsgården og drive den videre efter farens død i 1827. Først sammen med sin mor og senere, fra 1834, alene. Han giftede sig her og hans børn blev født på gården, men efter hans død blev den opgivet og de spredtes i området. Også Justs ældste bror Frederik Rasmussen valgte at rejse væk. Han endte i Jylland, mens søsteren Ane blev gift i Gislev, som ligger i nærheden. Også broren Rasmus Rasmussen holdt sig til Fyn, hvor han slog sig ned som hjulmand i Kullerup.

Herrested Sogn ligger i Vindinge Herred, som er beliggende i den nordøstlige del af Svendborg Amt. Mod syd støder det op til Gudme Herred, hvor også flere familiemedlemmer endte; mod øst afgrænses Herredet af Store Bælt og mod nord og nordvest af Odense Amt. Jorden er mest ler- og sandjord og her findes ikke mange skovstrækninger, men enkelte skove er der da, f.eks. i nærheden af Herrested By, hvor familie-gården, Ungerskovgård, lå op til en del af Sønderskov, der kaldes Ungerskov. Juulskov Hovedgård har 61 tønder land skov med blandt andet en granplantage, mens Stamhuset Ravnholt har 617 tønder land med skov. Igennem Vindinge Herred løber åerne Vindinge Å og Ørbæk Å. Den største by i Herredet er Nyborg, som ligger ud mod Bæltet.

Vindinge Herred er opdelt i 17 sogne: Nyborg Landsogn, Aunslev Sogn, Bovense Sogn, Flødstrup Sogn, Skjellerup Sogn, Ellinge Sogn, Kullerup Sogn, Refsvindinge Sogn, Vindinge Sogn, Frørup Sogn, Ørbæk Sogn, Ellested Sogn, Søllested Sogn, Hellerup Sogn, Sønder-Højrup Sogn, Aarslev Sogn og Herrested Sogn.

Herrested Sogn omgives af sognene Ellested, Ørbæk, Refsvindinge, Aasum Herred i Odense Amt, Hellerup og Søllinge, samt Ryslinge Sogn i Gudme Herred.

I Sognet er der en række større og mindre byer: Herrested, Kragelund, Villumstrup, Maare, Maareskov, Kastel, Dalshuse. En stor del af jorden ejedes af Stamhuset Ravnholt, der også havde eget kapel, mens resten af området samledes i Herrested Kirke, som ligger højt på en bakketop og har ligget her fra tidlig tid.

Herrested Kirkes ældste dele stammer fra romansk tid, den blev ombygget i den senere Middelalder og voldsomt restaureret i 1880. Altertavlen er fra 1703, men prædikestolen er fra 1594. Den har naturligvis opríndeligt været dekoreret med kalkmalerier, og man har fundet rester af disse med årstallet 1519. Her findes flere gravsten fra 1500-tallet og under koret er der begravelse for Ravnholts ejere.

I Herrested By, som kendes med navnet Hærrigsteth fra 1348, ligger altså Kirken, men her fandtes også (iflg. Trap 1899) en præstegård, en skole og et fattighus, kaldet Sehestedts Hospital, med plads til 5 fattige. Det blev oprettet i 1742, men nyopført i 1867 med plads til 8 fattige. Et andelsmejeri kom til i andelstiden.

Herregården Ravnholt kendes fra 1365. I 1752 oprettede Chr. Sehestedts enke gården som stamhus, der senere overgik til Ove Juul, hvis efterkommere ved navn Sehestedt-Juel dernæst ejede det.

I det tidsrum, hvor Rasmussen-familien boede i Herrested, ejedes jorden i hele sognet af Stamhuset Ravnholt og alle bønderne var fæstebønder. "I 1797 foretog man udskiftning i Herrested Sogn på én gang, hvor alle gårde og huse blev gjort lige i hartkorn (hver gård fik 7 tønder 2 skæpper). Af Sognets samtlige 51 gårde blev 16 udflyttet og lagt midt ude i deres jordlodder, der har regelmæssige figurer. Dog må undtages herfra 4 på Måreskov udflyttede gårde, hvoraf de 3 har beholdt en temmelig langtfra liggende udlod. De i byerne tilbageblevne gårde har hartad alle deres jorder på to steder, memlig en bylod og en udlod over 1/8 mil fra byerne. Tvende boelsmænd har ligeledes hver en bytoft og en udlod. Af 33 husmænd, hver med 4 skæpper hartkorn, ligger kun nogle få på deres lodder, de fleste har dem på udjorden." (Carl Dalgas: Svendborg Amt beskrevet 1837)."Herrested Sogn har mest grusede jorder", men nogle steder er den iblandet en del muld eller ler.

Asmus' tipoldefar Rasmus Rasmussen betegnes som "udflytter" og han er en af dem, der har fået sin jord samlet et stykke fra byen og her (genop)bygget sin gård, Ungerskovgården, der som nævnt lå syd for Sønderskov og nordvest for Herrested by.

Andre steder frasolgte godserne de udskiftede jorder, men ikke Ravnholt. Dalgas skriver således i 1837, at blandt andet Herrested "er aldeles uden selvejere" og at "på næsten alle godser, som i den fynske del af amtet har beholdt deres bøndergods, er hoveriet endnu i fuld gang". Dog anføres det, at der "i Svendborg amt findes fæstere (livsfæstere), som forretter hoveri, fæstere som intet forretter (såkaldte fribønder), arvefæstere som ligeledes intet hoveri forretter, og selvejere ...".

Alle steder er der folk, som ikke kan klare sig selv og i Herrested By havde de altså Sehestedts Hospital med plads til 5 fattige, men nogle fattige gik vel også på omgang hos bønderne, som det brugtes mange steder. I hvert fald anfører Dalgas, at Herrested Sogn havde 21 fattige at forsørge. Det lyder ikke af meget, men når man så hører, at Sognets befolkning kun talte 731 personer, har det måske alligevel været en vis byrde. Nogle af de uarbejdsdygtige havnede imidlertid ikke under fattighjælpen, hvis familierne selv havde mulighed for at tage hånd om dem. To af Rasmus Rasmussens børn var på en eller anden måde handicappede, de betegnes som "fjollede", "vanvittige", "ikke ved sin forstands fulde brug", "idioter", men de boede på gården med familien og i Christiane Rasmusdatters tilfælde forblev hun på gården, da hendes bror overtog den og forsørgedes bagefter af hans enke og efter dennes død af en af døtrene, som ved sit ægteskab var blevet gårdmandskone i Kragelund, hvortil Christiane så flyttede og hvor hun boede til sin død.

I 1837 beretter Dalgas, at "tiende in natura endnu eksisterer i Ørbæk Sogn, en del af Vindinge Sogn, Gestelev Sogn ... og enkelte ydere i forskellige sogne". Natural-tienden betaltes i korn, men ellers var der tale om et pengebeløb. Vi kender en liste over tiendeydere fra 1862, hvor Ole Rasmussens enke (fra Ungerskovgården) figurerer. I 1837 var tiende i Herrested Sogn fastsat til: 4-6 skæpper korn.

Hvordan jorden dyrkedes, kan måske ses ud af de oplysninger, som Dalgas har fået af Pastor Selmer i Herrested Præstegård, som havde 90 tønder agerland i let og gruset jord, samt 7 tønder land engbund, der blev drevet med 4 à 5 års drift og 4 à 5 års hvile. "Marken er inddelt i 9 vænger eller løkker. 1ste år tages byg uden gødning, stundom pløjes 3 gange, og der er i pastorens tid stedse avlet 7 à 9 fold. I det andet år brakkes med 4 pløjninger."... Et år såede hr.Selmer rug, kartofler, boghvede og han kan regne med at frembringe 100-150 tønder kartofler årligt. Pastoren var vist lidt af en foregangsmand, for han havde sammen med gårdmand Hans Justesen i Måre indført "den nymodens" svingplov, hvor der ellers mest brugtes de gammeldags hjulplove.

Med hensyn til dyreholdet skriver Dalgas, at der på Fyn ikke holdes stude, men kun køer. Disse lader man kælve i marts, april og maj. Ja nogle få får kalve i januar for også at have mælk om vinteren. Køerne, som er af mange forskellige racer, malkes "kun 2 gange om dagen". Mange bønder har også nogle grise og det gælder også "husmænd og andre småfolk". Fåreavl er der tilsyneladende ikke meget af , men på en bondegård holdes sædvanligvis 2 gæs og en gase, der græsser på brakmarken. De fleste steder er der også lidt have med kartofler, sennep, grønkål, hvidkål, gulerødder, persille, rødbeder og løg til egen fornødenhed. Lidt frugt kan der også være, især æbler og pærer, blommer og kræger, men sjældent kirsebær. Bærrene kan sælges friske eller ovntørrede. Hr. Selmer fortæller, at "enkelte haver i Herrested Sogn har ydet flere skæpper tørrede bær." Sveskeblommer tørrer hr.Selmer til eget forbrug - måske gjorde bønderne også det.

I Herrested Sogn havde man i 1837 også kvæg- og hesteassurancer (forsikringer). " Det godtgøres 2/3 af vurderingssummen ved repartition på hartkornet. Alle sognets gårdmænd tillige med præst og degn er interessenter og har en protokol med love og bestemmelser, som enhver ny tiltrædende må underskrive."

Lidt tal til at belyse forholdene for bønderne i Herrested Sogn:

Fæsteafgift: "I Herrested under Ravnholt gives af en hovningsgård på 7 tdr. 2 skpr. hartkorn 4 à 500 rbd. i indfæstning og 4 à 6 tdr. korn i landgilde foruden lidt viktualier af lam, gæs og høns."

Lønnen for en mejerske er mellem 32 og 40 rbd., mens en pige får mellem 16 til 24 rbd. alt efter sin alder. En undersvend (2den karl) og en halvhynning (3diekarl) får mellem 28 og 40 rbd., mens en ladefoged eller avlskarl betales med 40 til 50 rbd. Og en avlsforvalter tjener 100-150 rbd.

Bønderne lønner dels med penge, dels med lærred og vadmel, dels med sæd. En karl kan således få "20 rbd, et får født samt 6 alen vadmel og 6 alen lærred. Og en pige 10 rbd., nogle alen hør- og blårlærred og hvergarn, derhos 1 får fodret og græsset og undertiden lidt hør sået." "Den sædvanlige dagleje for en mandlig arbejder er 1 mark om sommeren og 12 skilling om vinteren. .. En tærsker får hver 20de eller 25de tønde og 4 à 6 sk for 1 trave langhalm." Folkene kan også få kosten og så lidt færre naturalier.

I Herrested Sogn var der i 1837 ifølge Pastor Selmer også en del håndværkere: "2 bysmede, 1 privatsmed på Ravnholt, alle gode grovsmede, 3 simple vævere, 1 udmærket flittig træskomand, 2 skræddere, den ene meget duelig. 1 simpel tømmermand, 1 god murmester og 2 snedkere, hvoraf den ene især har en del møbelarbejde og holder flere folk."

Pastoren udtalte sig også om sine sognebørn: "Flertallet af min menighed er retskafne, sædelige, ædruelige og ordentlige mennesker, der ved at agte gudsfrygt, dyd og velanstændighed, hvortil de og(så) sørger redelig at opdrage den yngre slægt, som derfor lige så lidt i mit sogn som i nabosognene står tilbage i kristelig oplysning, kultur og moralitet for landets øvrige ungdom, skønt der blandt de ældre findes mangen en, som hverken kan læse eller skrive selv."

"Forøvrigt er bondens levemåde renlig og sund. Kakkelovne findes omtrent i hver gård samt lyse og luftige værelser, hvis renlighed jo mest refererer til madmoderens duelighed og orden, der mange steder hos den fynske bonde er lige så priselig som i de højere stænder."

Herrested havde egen skole fra 1736, hvor Christian Sehestedt til Ravnholt lod den opføre. Der undervistes betalende elever, men også 12 af sognets fattige børn. Undervisningen var i katekismus og "ønskede forældrene, at børnene fik kendskab til regning og skrivning, så skulle de betale 8 skilling om måneden". (10 kirker... se litt.note forneden)

"I 1814 kom den første egentlige skolelov og begrebet "kirkebylærer" kom ind. Læreren blev kirkesanger, og undervisningen blev gratis for alle fra det 7. år, dog stadig sådan, at man skulle blive i skolen, indtil præsten fandt, at man havde erhvervet de fornødne kundskaber. Den sidste bestemmelse blev omstødt ved loven af 1855. Fra da af var der ikke længere skolepligt, men undervisningspligt og skolegangen ophørte ved det 15. år".

"Op gennem 1800-tallet blev der for mange børn i Herrested Skole og der taltes om en pogeskole, altså en forskole, samtidig blev der taget nye fag ind, såsom geografi og fædrelandshistorie, men først i 1888 blev den nye skole med 2 klasseværelser en realitet. Den bygning indgår i det nuværende skolekompleks på Odensevej 104".

Også Maare havde egen skole fra 1768 til 1953.

 

Litteratur om Herrested Sogn:
Dalgas, Carl: Svendborg amt beskrevet 1837 / udgivet med indledning og kommentarer af Finn Stendahl Pedersen. - Udgiverselskabet for Historisk Samfund for Fyns Stift, 1992.
Gyldion Kristensen, Birthe: 10 kirker, 6 godser og alle vore bøndergårde : blade af en Østfynsk Kommunes Saga. - Eget Forlag, ca. 1998.
Trap, J.P.: Kongeriget Danmark . Tredje omarbejdede udgave / under medvirkning af V. Falbe-Hansen og H. Westergaard / udarbejdet af H. Weitemeyer. - København : G.E.C. Gad, 1899. - Tredje Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter.
- side 749-752.


PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.3.2014