HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

KOPPESYGDOM

"

"Den sidste pestepidemi havde ramt København i 1711 med voldsom styrke, men derefter forsvandt den egentlige pest fra Danmark og en række andre smitsomme sygdomme kom derfor i forgrunden, hvoraf koppesygdommen var den alvorligste."

"Kopper (Variola) er en virussygdom med karakteristisk hududslæt og en anseelig dødelighed. Smitten er luftbåren og optages i åndedrætsorganerne. Efter en inkubationsperiode på 10-14 dage debuterer sygdommen med pludseligt indsættende høj feber og hovedpine. Det karakteristiske udslæt kommer efter nogle dages sygdom og vokser i løbet af en uge til små væskefyldte blærer eller pustler. I den pustulære fase af sygdommen vender feberen tilbage, i fatale tilfælde indtræder døden efter 10-16 dages sygdom."

"Patienter med alvorlig koppesygdom har påvirket bevidsthed og er op til vor tid blevet betegnet som "toksæmiske", altså med gift i blodet. Kopperne er typisk mest talrige i ansigtet og kan være helt sammenflydende. ... undersøgelser i Indien (har vist, at) konfluerende kopper havde en dødelighed på 60 % og adskilte kopper en dødelighed på 10 %. Efter 14 dage tørrede pustlerne ud og efterlod de typiske koppear".

"Koppesygdommen fandtes endemisk i den danske befolkning i 1700-tallet. Bevarede mortalitetslister fra København 1749-1800 viser, at intet år er uden koppedødsfald. Karakteristisk for sygdommen i denne periode er imidlertid de tilbagevendende koppeår med mange hundrede dødsfald. Disse epidemier har et lokalt tilsnit og genfindes ikke for de tilsvarende år i opgørelser fra de store byer i vore nabolande."

"Ialt er registreret 12.315 koppedødsfald i København 1749-1800, eller ca. 8 % af samtlige døde."

"Koppesygdommens gamle danske navn, BØRNEKOPPER, beskriver for det første, at sygdommen var skiftet fra en epidemisk til en endemisk sygdom, men også, at den blev opfattet som en given prøvelse, der skulle gennemleves. Når der i området var opvokset en modtagelig børneflok, ville sygdommen angribe med sine svære omkostninger. Nogle år senere var et nyt kuld modtagelige individer vokset frem, og et nyt koppeår kunne ventes."

"I 1754 begyndte de danske forsøg med koppeindpodning." I starten var det mere prominente personer, der lod sig indpode. F.eks. blev "den 11-årige kronprins Christian (senere Christian VII) indpodet den 19. juni 1760."

"Der blev også gjort en indsats for at udbrede den nye metode til de fattige samfundslag. På Bergers og Wohlerts forslag startede i august 1755 den første stiftelse til gratis koppeindpodning i Danmark. To mindre huse blev indrettet i København med plads til 6 børn ad gangen, det ene til præparation og indpodning, det andet til pleje af patienterne fra sygdommens begyndelse. Stiftelsen blev modtaget af befolkningen med en vis opbakning, og i løbet af det første års tid blev 28 børn indpodet med kopper."

"Efter de første heldige erfaringer med koppeindpodningen i Danmark indtrådte uheld og metoden mødtes med både træghed og modstand"....

"I 1769 blev der gjort en ny og betydelig indsats for at institutionalisere koppeindpodningen. Metoden har ikke manglet bevågenhed fra statsmagtens side, men med Johann Friedrich Struensee (1737-1772) blev regeringen forstærket med lægefaglig indsigt og resolut initiativ. .... Med sin fornuftsbaserede ideologi var Struensee en varm tilhænger af koppeindpodningen."

"Netop i 1769 hærgede en ondartet koppeepidemi med 1219 registrerede dødsfald i København, en dødelighed der aldrig siden er overgået. I oktober 1769 blev der nedsat en kommission til at fremkomme med en plan for en "Stiftelse for Børnekoppernes Indpodning".....

"Koppeindpodningen var en farlig procedure. Eftertidens vurdering har anslået en dødelighed på under 2 %, hvilket skal sammenholdes med en normalitet på 5-25 % ved den normale koppesygdom."

"Indpodningen af kopper blev den platform, hvorfra en ny og mere mild beskyttelse kunne introduceres, hvilket skete 1798 med Edward Jenners påvisning af ko-koppernes evne til at beskytte mod den rigtige koppesygdom. Indpodningen med koens kopper, variola vaccinae, blev efterfølgende betegnet som "vaccination". Det nye smitstof kom til Danmark i 1801 og blev herefter uafbrudt påført den danske befolkning indtil 1976. Fra 1810 indførtes gratis, landsdækkende vaccination, og enhver form for koppeindpodning blev forbudt."

(Kilde: Nørskov-Lauritsen, Niels: Koppeindpodningen i Danmark i det 18. århundrede. --- i: Oplysningens Verden : Idé, historie, videnskab og kunst / redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet. - Aaarhus Universitetsforlag, 2007. - Side 255-266.)

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var der en række epidemier med kopper, bl.a. i 1716, 1731, 1769, 1801, 1808, 1823-1844, mest voldsomt i 1825-1827. Mindre koppeepidemier kom i 1863-1865 og i 1871-1872.

"Bortset fra de lettere tilfælde var sygdomsforløbet meget smertefuldt og mange døde af sygdommen eller blev vansiret. Symptomerne... begyndte med høj feber og kulderystelser. Efter 3-4 dage faldt temperaturen. På hoved og krop optrådte nu et udslæt af ærtstore, blegrøde, væskefyldte knopper, der bristede efter godt en uge og tørrede ind til en skorpe, der faldt af og efterlod ar. Den syges uddunstninger og udtømmelser udbredte en forfærdelig stank. Patienten gik nærmest over i en forrådnelse, men i levende tilstand. Omkring en fjerdedel af de koppesmittede døde under store smerter. De overlevende blev for det meste vansiret med frygtelige ar især i ansigtet. En procent af dem blev blinde."

"Koppeepidemier er beskrevet helt tilbage til år 2000 før Kristi fødsel, men først fra sidste halvdel af 1500-tallet har vi sikker information om omfattende koppeepidemier og beskrivelser af disse i Europa".

"Kopperindpodning med gratis ophold på gården Solitude, beliggende udenfor voldene, behandlede ialt 300 børn gratis og 100 betalende børn. Den fungerede i 13 år og lukkedes i 1783."

"Efter koppeepidemien i 1801 fremskyndedes planer om en vaccinationsanstalt i København. Løbende koppevaccinationer blev gennemført fra 1802. I 1804 foreslog vaccinationskommissionen, at præsterne skulle pålægge konfirmanderne en moralsk pligt for at undgå den dræbende sygdom ved at lade sig vaccinere; men dette forslag blev afslået af Danske Kancelli. I 1805 begyndte man at udskrive vaccinationsattester. "

"Et nyt udbrud af kopper i 1808 satte yderligere gang i vaccinationen - ikke mindst i Københavnsområdet - og i debatten om den tvungne vaccination. Det viste sig, at der var færre vaccinerede, end man havde antaget og at folk ikke anmeldte de koppesyge. Vaccinationskommissionen blev bedt om et forslag til en effektiv forordning, men der kunne ikke opnås enighed om tiltagene, så det endte med, at Kongen besluttede, at præsterne fra 1. November 1811 ikke måtte vie folk, medmindre de kunne bevise, at de var vaccinerede eller havde haft de naturlige kopper."

"Ved plakat af 19. November 1811 blev det en betingelse for at blive konfirmeret, at de pågældende kunne bevise, at de var vaccinerede eller havde haft de naturlige kopper. Herved kom der yderligere gang i vaccinationerne."

"Som følge af det nye epidemiudbrud i årene 1823-1844, begyndte man i 1835 at tilbyde revaccination. Denne blev tvungen for Landetaten den 14. Marts 1836 og for Søetaten den 4. April 1836."

"I 1850 var mere end 50 % af alle nyfødte børn i København vaccineret. Ved lov af 4. Februar 1871 om indpodning af kokopper blev vaccination gjort obligatorisk fra det 7. år. Var børnene ikke vaccineret, blev forældrene idønmt en bøde."

"I 1876 kunne man erklære, at kopper var udryddet i Danmark".

Nogle dødstal:

I 1750: 1.457 døde af kopper i København.

I 1769 1.219 døde af kopper i København.

I 1871: 12 døde af kopper i København.

I 1875: 91 døde af kopper i København.

I 1880: 1 død af kopper i København.

I disse sidste år var det Skarlagensfeber, Kolerine mm., Kighoste og Barselsfeber, der var de store dræbere.

(Kilde: Jørgen Green og Michael Green Schmidt: Slægtsforskerens ABC. 3. udgave. Forlaget Grifo, 2011. - Side 96-98, 238-241.)

 

 

LÆS MERE:
Nørskov-Lauritsen, Niels: Koppeindpodningen i Danmark i det 18. århundrede. --- i: Oplysningens Verden : Idé, historie, videnskab og kunst / redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet. - Aaarhus Universitetsforlag, 2007. - Side 255-266.
Jørgen Green og Michael Green Schmidt: Slægtsforskerens ABC. 3. udgave. Forlaget Grifo, 2011. - Side 96-98, 238-241.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 14.1.2021