HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

KOPPEEPIDEMI I KØBENHAVN I 1769

I 1769 udbrød der en heftig koppeepidemi i København, hvor 1.219 døde. Også en yngre bror til Alices Tip2-oldefar døde under denne epidemi: Anders Olsen, født April 1766 - død medio September 1769 af kopper.

"Netop i 1769 hærgede en ondartet koppeepidemi med 1219 registrerede dødsfald i København, en dødelighed der aldrig siden er overgået. I oktober 1769 blev der nedsat en kommission til at fremkomme med en plan for en "Stiftelse for Børnekoppernes Indpodning".....

"Kopper (Variola) er en virussygdom med karakteristisk hududslæt og en anseelig dødelighed. Smitten er luftbåren og optages i åndedrætsorganerne. Efter en inkubationsperiode på 10-14 dage debuterer sygdommen med pludseligt indsættende høj feber og hovedpine. Det karakteristiske udslæt kommer efter nogle dages sygdom og vokser i løbet af en uge til små væskefyldte blærer eller pustler. I den pustulære fase af sygdommen vender feberen tilbage, i fatale tilfælde indtræder døden efter 10-16 dages sygdom."

"Patienter med alvorlig koppesygdom har påvirket bevidsthed og er op til vor tid blevet betegnet som "toksæmiske", altså med gift i blodet. Kopperne er typisk mest talrige i ansigtet og kan være helt sammenflydende. ... undersøgelser i Indien (har vist, at) konfluerende kopper havde en dødelighed på 60 % og adskilte kopper en dødelighed på 10 %. Efter 14 dage tørrede pustlerne ud og efterlod de typiske koppear".

 

Kilder:
Nørskov-Lauritsen, Niels: Koppeindpodningen i Danmark i det 18. århundrede. --- i: Oplysningens Verden : Idé, historie, videnskab og kunst / redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet. - Aaarhus Universitetsforlag, 2007. - Side 255-266.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.1.2021 og sidst opdateret d. 14.1.2021