HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Kirsten Hansdatter

født ca. 1769 i ?? -- død 2.9. 1850 i Vinding

Datter af Hans Nielsen og Maren Hansdatter

Gift 1) med ?? ?? , 2) med Mads Bertelsen, og 3) med Steen Hansen
- og Mor til :
i 2.ægteskab: Anders Madsen, Ane Madsdatter
i 3. ægteskab: tvillingerne Maren og en dødfødt dreng

Mormor til Petrine Nielsen, Oldemor til Ane Justine Caroline Rasmussen, Tipoldemor til Otto Asmus Thomsen, samt Tip2-oldemor til Anne-Birgitte Thomsen, gift Larsson


Kirsten Hansdatter var antagelig født midt i August måned 1769, som datter af Hans Nielsen af Sole og Maren Hansdatter i Soel (eller GammelSoel), Øster Snede Sogn i Nørvang Herred, Vejle Amt. Den lille pige blev døbt den 14. Søndag efter Trinitatis, som det år skal have været den 27. August. Som fadderen trådte Niels Horup, Stephan Amdrup, Mads Sørensen, Christen Lysholdtog Gregers Nielsen, mens Sørine Lauridsdatter var gudmor.

Vi kender ikke den lille Kirstens bedsteforældre, men sandsynligvis har enten hendes farmor eller hendes mormor heddet Kirsten, måske har de endda heddet det begge to. eftersom og Kirstens 11 år ældre søster blev døbt Kirsten - og hun levede stadig ved lille Kirstens fødsel.

Hans og Maren havde allerede flere børn, da lille Kirsten blev født. Kirkebogen for Øster Snede er ikke ganske gennemskuelig, da der på denne tid i Sole levede 2 personer ved navn Hans Nielsen. Det lader imidlertid til, at parrest første barn var sønnen Niels, som blev født i 1752, men døde som spæd.

Deres næste søn fik også navnet Niels, da han blev døbt i Øster Snede i 1753, og det var tilsyneladende ham der senre kom til at overtage Hans Nielsens fæstegård i det, der idag kaldes Gl. Sole (nu: Hedensted Kommune). Et par år efter Niels blev Hans født og døbt i 1756 og efter ham fulgte "store" Kirsten, som blev døbt i 1758. 2 år efter blev Anna født og døbt i 1760. Sønnerne Søren og Peder blev døbt i henholdvis 1763 og 1765, men de døde begge i 1766. I 1769 kom så Maren og Hans's sidste barn til verden, "vor" lille Kirsten, som altså blev døbt i Øster Snede Kirke søndag den 27. August samme år.

Ved lille Kirstens fødsel var ældste bror Niels Hansen 16 år gammel, mens bror Hans Hansen var 13 år. Ældste søster Kirsten Hansdatter var 11 år og Anne Hansdatter var 9.

Kirstens forældre var fæstebønder i landsbyen Sole eller Gammel Sole i Øster Snede. Jorden hørte under herregården Grundet eller Store Grundet, som lå i Hornstrup sogn og i 1700-tallet ejedes af Schack Brockdorff og dennes enke Sophie Hedevig von Grabow. Fæstegården var ikke helt lille eller dårligt udstyret, men der var kun tale om en halv gård. Den bestod af 3 rum, benævnt som "den inderste stue", "den mellemste stue" og "den yderste stue", samt en stald, som måske har været en bygning for sig selv, måske blot en del af stuehuset.

"Den yderste stue" har nok været køkkenet og den stue, man opholdt sig mest i. Her har sikkert været et ildsted, selvom det ikke er nævnt, men tilstedeværelsen af 2 spinderokker antyder vel, at mor og døtre har siddet her og spundet garn af ulden fra de 14 får, der hørte til bedriften. I dette rum sto der et gammelt egetræsbord og 2 egetræskister. Her var en gruekedet og flere andre kedler, nogle af messing, Jerngryder og pander, dejtrug og øltønder, flaske, spande og kornsolde. Måske spiste man her ved den gamle egetræsbord, men det var nu også borde i de øvrige stuer.

De var ellers sparsomt møblerede, men til gengæld var her flere sengesteder, 2 i hvert rum. Da familien bestod af 7 personer - og måske har der også været nogle tjenestefolk, men det kan også være, at familien har klaret driften selv - så har flere måttet dele de 4 sengesteder. De var da også alle ret velforsynede med hovedpuder og dyner.

I "den mellemste stue" stod der et bord af fyrretræ, som sammen med et fyrretræsskab var det eneste møblement ud over de 2 sengesteder. I det inderste af disse lå e olmerdugs overdyne og en vadmels underdyne samt 3 hovedpuder og 1 par blaargarns lagner. Samme indhold var der i den anden seng, bortset fra at der her kun var 2 hovedpuder.

Mon ikke, at husbonden og madmoren selv sov i "den inderste stue", som var mere statelig og møbleret med 1 fyrretræsbord og en kiste i samme træsort. På væggen hang et lille "hængeskab" i egetræ og her stod - på bordet måske? - et skriv i egetræ. Det inderste senegsted havde ligefrem en stribet bolster underdyne og 1 rød olmerdugs overdyne. Det lyder som om, det var husets bedste sengelinned, der brugtes her sammen med 3 hovedpuder og de sædvanlige blaargarns lagner. I den anden seng var der en olmerdugs overdyne og underdyne samt 3 hovedpuder og blaargarnslagnerne.

I stalden havde familien ret mange dyr: 5 heste, 7 køer, 2 stude, 5 kalve, 14 får og 12 lam, samt et svin og 3 grise. Her stod også 2 vogne med tilbehør, 1 plov og 2 harver samt en gammel slæde.

Hans Nielsen selv har vel også været en statelig mand, når han optrådte i sin blå vadmels "kjole" og sine hørgarnsskjorter. Hans tøjkiste var pænt fyldt med yderligere 2 blaargarns skjorter, 2 vadmelstrøjer, 1 lædertrøje og 1 par læderbukser, 1 grøn trøje og et par vadmelsbukser. Den blå vadmels "kjole" og en blå brystdug, et hue og en hrt, sart flere par støvler.

 

og den kastede da også senere, efter Hans Nielsens død, en lille arv af sig til børnene.

Men vor lille Kirstens sorgløse barndom varede dog ikke længe, for allerede i 1777, da hun var knap 8 år gammel, døde hendes far, som blot 52 1/2-roh. Han blev begravet på "Almindelig Bede Dag" på Øster Snede Kirkegaard og den 20. Maj troppede repræsentanter for Godset op for at registrere boet og foretage skiftet. Det fortælles i dette dokument, at Kirstens mor, Maren Hansdatter nu sad med 4 mindreårige børn: Niels Hansen på 24 år, Hans Hansen på 21, Kirsten Hansdatter på 18, Anne Hansdatter på 15 og Kirsten Hansdatter på 8 år.

........

 

Første gang vi møder Kirsten i kirkebøgerne er i år 1800, hvor hun blev gift med den 5 år yngre Mads Bertelsen den 28. November. Mads var ungkarl, men Kirsten, der har været omkring de 30 år, var enke. Vi ved dog ikke, hvem der var hendes første mand, måske hed han Anders, eftersom Kirsten fik døbt sit første barn i det nye ægteskab med dette navn. Tilsyneladende foregik den første vielse ikke i Vinding, så Kirsten er sandsynligvis født i et andet sogn. Måske har Kirsten her fået andre børn, siden hendes første søn med Mads ikke fik navnet Hans efter hendes far, men det kan jo også skyldes en veneration af den afdøde mand.
Det er muligt, at Kirstens første mand var Anders Mortensen fra Bredballe Fiskerhuuse (ligesom hendes 3.mand Steen Hansen). Denne Anders var bror til en Hans Mortensen, antagelig den Hans Mortensen, som ganga på gang optræder som forlover og fadder i Kirstens liv.

Ved den nye vielse den 28. November 1800 oplyses det, at både brud og brudgom er "her af Vinding Sogn", så Kirstens første mand har muligvis boet her. Forloverne var Bendix Slot og Hans Mortensen, der også var fra Vinding.

Efter brylluppet må Kirsten og Mads være flyttet ind i et af "Windinge Strandhuuse", hvor de oplyser at bo i Folketællingen 1801. Mon det er Kirstens afdøde ægtemands hus? Eller et nyt husmandssted, som Mads har erhvervet sig? Mads var ud af en større søskendeflok fra en fæstegård, som måske blev overtaget af en af hans halvbrødre.

I Folketællingen 1801 oplyser Mads, at han er 27 år gammel og "Husbonde, National Soldat og Huusmand med lidet jord og lewer af Fiskerie og Baadføring". Det har nok ikke været helt let at bjærge føden til sig og Kirsten på 32.

Den 28. September 1801 nedkom Kirsten med hendes og Mads' første barn, en lille søn, der den 1. November fik sin dåb konfirmeret i Vinding Kirke, hvor han fik navnet Anders. - Måske efter Kirstens afdøde mand? Der ses ellers ikke umiddelbart nogen aner ved navn Anders i parrets slægt. Han Mortensens hustru bar barnet, mens baldnt andre Pder Jessen, Miael Jacobsen, Rasmus Johansen og Niels Pedersen var faddere sammen med Karen Bertelsdatter, en af Mads' søstre.

Fire år efter fik parret deres andet barn, en lille pige, som blev født den 28. December 1805 og hurtigt hjemmedøbt med navnet Anna. (Hun kaldtes nu ellers fremover blot Ane). Den 2. Februar 1806 blev hun båret til Vinding Kirke af Peder Iversens hustru Maren Sørensdatter. (Peder Iversen var Mads' stedfar). Dåben blev konfirmeret under overværelse af vidnerne Christian Slot, Peder Ibech, Hans Mortensen og Kirstine Bertelsdatter, alle af Vinding.

Den lille families lykke varede dog kun kort, for allerede den 9. Februar 1807 døde Mads som blot 32 1/2-årig. Kirkebogen nævner ikke noget om dødsårsagen - mon han er druknet? Eller kommen til skade på anden vis? Det var jo en ung alder at dø i. Han blev begravet på Vinding Kirkegaard den 15. Februar.

Så stod Kirsten alene med de 2 små børn. Enke for anden gang, men åbenbart ikke rådvild, for allerede den 2. Maj 1807 blev hun forlovet med ungkarlen Steen Hansen "af Breballe". Brylluppet fandt sted i Vinding Kirke Lørdag den 4. Juli samme år "efter foregående tillysning fra prædikestolen". Han kom jo udensogns og måtte derfor forevise "Ægteskabsseddel", mens hun måtte fremvise "Rigtighed for Skiftets Holdelse". Forlovere var Søren Hansen af Breballe Fiskerhuuse og Laurs Laursen af Windinge.

Kirsten blev hurtigt gravid igen og hun må være blevet stor og tung, for det viste sig, at hun ventede tvillinger. Torsdag den 31. Marts 1808 meldte den første tvilling sin ankomst, men ulykkeligvis var det et dødfødt drengebarn. Når der var tale om dødfødte børn, krævede Staten undersøgelser og attester for at godgøre, at der ikke forelå en forbrydelse eller et fosterdrab. Jordemoderen måtte derfor efter fødseln udfærdige en skriftlig erklæring til præsten, som i kirkebogen beskriver forløbet således:

"Torsdagen den 31te Martii blev Steen Hansens Hustrue Kirsten Hansdatter af Windinge Strandhuuse forløst med et dødfødt Drengebarn, Giordemoderen har derefter under 2den April d. A. tilstillet mig sin skriftlige Erklæring, at Konen havde født et fuldbaaren Drengebarn i den 9de Maaned, at Fødeslen var besværlig og maatte .... med Standsning, uden Instrumenter, samt at Fosteret havde været dødt omtrent 4de Uger, og at Moderen forhen havde født et dødfødt Barn.
Denne Giordemoderens Forklaring er af mig bleven oplæst for Barnets Moder Kirsten Hansdatter, samt for Peder Iversens Hustru Maren Sørensdatter og Peder Christens Hustru Maren Pedersdatter, begge af Windinge Sogn, der har været nærværende ved Fødslen, hvilket samtlige have modtaget Attest paa Giordemoderens Anmeldelse, ar samme .... medførende Sandhed"

Den besværlige fødsel trak altså i langdrag og fortsatte efter den lille dødfødte drengs forløsning. Først næste dga, fredag den 1. April blev den næste tvilling født. Det var en lille pige, som straks blev hjemmedøbt med navnet Maren.

Lørdag den 2. April fik den udmattede barselskvinde altså besøg af præsten, der ifølge sin beretning oplæste jordemoderens erklæring for Kirsten. Der var altså ikke foregået noget barnemord, så hun behøvede ikke at frygte myndighedernes indgriben, men det må have været en hård omgang for hende. Først den langvarige og besværlige fødsel, så sorgen over den døde søn - og vel angsten for, hvad præsten ville sige og hvordan sagen nu kunne blæses op - og så anstrengelsen ved den sidste forløsning, samt angsten for den lille piges helbred, der nødvendiggjorde en hastig hjemmedåb.

Dagen efter oplæsningen af jordemoderens erklæring, den 3. April 1808, blev den lille dødfødte dreng begravet på Vinding Kirkegaard.Steen har vel båret den lille til graven, men mon ikke Kirsten har været sengeliggende en tid ovenpå den voldsomme anstrengelse. Hun måtte jo nu koncentrere sig om at passe den nyfødte Maren. Måske har hun haft problemer med amningen af det lille skravl, der ikke rigtig ville trives.

Kun 18 dage levede den lille Maren, inden hun døde, vel af svaghed, kirkebogen nævner det ikke. Men begravelsen på Vinding Kirkegaard fandt sted den 26. April og nu gjaldt det om at lægge den sørgelige tid bag sig og komme videre. De 2 små havde Gud jo taget til sig, så de havde det godt. Nu måtte der tænkes på de levendes tarv.

Ved disse begivenheder var Anders og Ane jo kun 7 og 3 år gamle, så de havde stadig behov for deres mors omsorg. Og arbejdet kaldte vel også på den nu omkring 39-årige Kirstens deltagelse. Steen var husmand og fisker og Kirsten samt børnene måtte vel hjælpe til på husmandsstedet, så der kunne komme mad på bordet.

Året efter var Kirsten i hvert fald så restitueret, at hun kunne deltage som fadder ved dåben af husmand Hans Mortensens lille datter, der fik navnet Maren, samme navn som Kirstens afdøde tvillingepige. Faren er nok samme Hans Mortensen, som kom fra Bredballe og var bror til Anders Mortensen (som måske var Kirstens første mand) og Stephan Mortensen, hvis kone bar barnet ved dåben i Vinding Kirke her den 14. Maj 1809.

I 1810 blev Kirsten og Mads' søn Anders vaccineret af distriktslæge Klevesahl i Vejle. Om lillesøster Ane var med, vides ikke.

I 1812 var Kirsten gudmor til husmand og fisker Lars Jensens søn Jens, som blev døbt i Vinding Kirke den 19. April. Det var dog her og de følgende år især Steen, som var efterspurgt som fadder. I 1812 optrådte han i denne rolle ikke mindre end 3 gange: den 26.3., da gårdmand Zacharias Lursens datter Kirsten blev døbt, den 18. Maj, da Søren Jepsens søn Marius blev båret til dåben, og digen den 31. Maj, da Peder Christensens søn Peder fik navn.

Også i 1814 var Steen fadder den 10. Juli, da husmand og fisker Lars Laursen søn blev døbt. Og den 16. Oktober samme år var der bud efter ham igen, da Anne Sophia Johansdatter fik sin uægte datter Sophia døbt. Kirstens tidligere svigerinde, Mads Bertelsens søster Cathrine Bertelsdatter, var her blandt fadderne. Vinding var et lille samfund.

I 1816 var Kirsten og Mads' søn Anders blevet 14 år gammel og skulle konfirmeres. Dette foregik i Vinding Kirke og han fik karaktererne "Kundskab: God, Opførsel: God". Den 15. April samme år var Kirsten gudmor til Lauritz Lauritzens og Maren Jeppesdatters fremstilling i Vinding Kirke af datteren Kirstine Lauritzdatter,

I 1817 deltog både Steen og Kirsten i Karen Lauritzens dåbspublicering i Vinding Kirke den 22. Februar. Hun var datter af Lauritz Jensen og Johanne Marie Lauritzdatter pg måske i familie med ovennævnte Lauritz Lauritzen. Om Steen og Kirsten også var slægtninge eller blot venner, ved vi desværre ikke.

Kirsten blev også bedt om at bære det "uægt-fødte" pigebarn Elisabeth Hansdatter ved dåbens publikation i Kirken den 7. Søndag efter Trinitatis 1818. Moderen var Ane Kirstine Pedersdatter "som var forlovet med fiskeren Hans Madsen".

Vi formoder, at datteren Ane blev konfirmeret omkring 1819, men det har endnu ikke været muligt at finde oplysning om dette. Hun har muligvis været ud at tjene i et andet sogn og er blevet konfirmeret der.

Samme rår var der bud efter Steen til at stå fadder for Niels Sørensen og Dorte Olesdatters tidligere hjemmedøbte datter Maren Nielsdatter, som blev fremstillet i Kirken den 19. Søndag efter Trinitatis.

I 1820 fik Lauritz Jensen endnu en datter, som døbtes Jenssine og fremstilledes i Vinding Kirke den 30. Juli med Steen som fadder.

1821 var et år, hvor flere kom og bad Steen stå fadder til deres børn. Den 11. Februar bevidnede han, at Knud Pedersen og Ana Kirstine Madsdatter fik fremstillet deres hjemmedøbte barn Peder i Krken, og allerede den 4. Marts fik Hans Madsens og Ana Kirstine Pedersdatters søn Mads Peter sin dåb publiceret med Steen som fadder. Den 26. December gjaldt det publikation af Lauritz Sørensens dåb. Drengen var af forældrene Søren Lauritzen og Dorte Hansdatter blevet hjemmedøbt efter fødslen den 21. November. Endelig sluttede året med, at Steen den 30. December var fadder til Marie Pedersdatters uægte barn Maren Hansdatter, hvis far var en norsk matros ved navn Hans Jensen.

I 1822 skete der åbenbart ikke så meget, men den 6. April 1823 blev Kirstens datter og Steens steddatter Ane Madsdatter bedt om at bære Knud Pedersens søn Mads ved hans dåbs piblikation i Vinding Kirke.

I årene efter stilnede forespørgslen for fadderdeltagelse ud for Kirsten vedkommende og også Steen involveredes mere sjældent: I 1825 var han fadder sammen med Kirstens søn Anders ved publikationen af Christen Jørgensens dåb, et uægte barn af Peder Christensens datter Marie Pedersdatter.

Og i 1827 stod han fadder sammen med steddatter Ane, da Niels Hansen Ørums datter Else Johanne bliver fremstillet i Kirken den 27. Maj.

Steen stod også fadder, da fisker Jacob Michaelsens søn Niels Jacobsen fik hjemmedåben publiceret i Vinding Kirke den 8. Juni 1828 og da husmand Peder Olesen og Ellen Marie Hansdatter fik deres søn Ole Christian døbt i Kirken den 7. Februar 1830. Men derefter var det tilsyneladende slut med den slags hverv. Og Kirsten var jo nu også over de 60, mens Steen begyndte at nærme sig det runde tal.

Den 12. December 1829 blev Kirstens datter Ane gift i Vinding Kirke med den 27-årige ungkarl Peder Jensen (Grau) fra Hover Sogn. Den 23-årige Ane boede da hjemme hos sin mor og stedfar ved Windinge Strand og det var netop Steen, der på dette tidspunkt ernærede sig som hjulmand, der var den ene forlover. Den anden var en Bernt Lassen.

Selvom Ane nu var blevet gift, flyttede hun og Peder ikke ind i et hus for dem selv, men blev boende hos hendes mor og stedfar som "indsiddere". Peder ernærede sig her som stenhugger og senere som husmand.

Den 14. December 1830 fødte Ane deres første barn, datteren Johanne Kjerstine, som bev døbt i Vinding Kirke 2. Juledag, den 26. December samme år. Faddere var Anes storebror Anders Madsen, Skipper Bertel Michaelsen, Ungkarl Søren Hansen, Pigen Maren Hansdatter og Niels Ørums hustru Anne Benneditsdatter, som alle kom fra Vindinge Sogn, samt en Margrethe Jørgensen.

Det lader til, at Ane og Peder derpå er flyttet til et andet sogn for en periode, måske det Vejstrup som nævnes ved deres næste barns fødsel. Her fik Peder et husmandssted, som de dog i løbet af få år byttede ud med et andet i Anes hjemsogn.

Den 12. Marts 1831 blev også Kirstens søn Anders gift med den 19-årige Kirsten Nielsdatter fra Vejle. Han overtog muligvs Kirstens og Steens husmandssted eller fik sit eget, hvor han slog sig ned og dannede familie.

Den 4. Oktober 1832 blev hans første barn Mads Andersen født og snart fulgte også flere børn.

Den 4 Januar 1833 fik Ane og Peder deres næste barn, datteren Jensine Pedersdatter, som blev døbt i Skibet Kirke den 10. Marts. Kirkebogen fortæller her, at Peder er Husmand og at parret bor ved eller på Vejstrup Mark. Det var lokale folk, som denne gang stod fadder, nemlig gårdmand Las Jensens kone på Hover Mark (sikkert en bror og svigerinde til Peder, der jo kom fra Hover Sogn). Hun bar barnet, mens gårdmændene Claus Clausen og Niels Olsen, samt husmand Mads Andersen var faddere.

I Folketællingen for 1834 er Steen listet som 58-årig, Fisker og Inderste - hvilket vil sige, at parret boede til leje - og Kirsten som 67-årig. Det lader til, at de med sig havde en plejesøn på 12 år Jens Laursen. Anders og Kirsten på 33 og 23 år boede her i et særskilt hus sammen med den nu 2-årige søn Mads. Mens den 27-årige Ane og den 35-årige Peder stadig boede på Nørre Vilstrup Mark i Skibet Sogn med deres 2 døtre på 4 og 2 år.

Efter 1834 flyttede Ane med sin lille familie tilbage til Vinding Land, hvor de som nævnt fik et husmandssted og i 1835 deres tredie barn Maren, som blev født den 10. September og døbt i Vinding Kirke den 18. Oktober, samme dag som Ane blev introduceret efter fødslen. Faddere var Skipper Anders Madsens hustru Kjerstine Nielsdatter, som var Anes svigerinde, samt hendes stedfar Steen Hansen. Desuden var det gårdmand Jens Pedersen i Hover, Ungkarl Hans Peter Madsen og Rasmus Pedersen fra Vinding Sogn.

Samme år var Anders anden søn Niels blevet født den 25. Januar og i 1838 fulgte datteren Johanne Kjerstine efter den 1. Januar.

I 1838 fik Ane og Peder endnu et barn, en lille dreng, som blev født den 7. August og den 30. September i Vinding Kirke fik navnet Mads Pedersen. Faddere var denne gang gårdmand Niels Ørums hustru Ane Bendictsdatter, Skipper Anders Madsen - altså Anes bror - og gårdmand Søren Pedersen, alle af Vinding Sogn. Desuden deltog gårdmand Lars Jensen og snedkermester Christian Neuhaus. Denne sidste kom fra Vejle og var måske svigerfar til en af Peders søstre.

I Folketællingen 1840 finder vi Kirsten og Steen boende i Anders' hus sammen med ham og hans familie. Ja, de forsøges ligefrem af ham, der her kalder sig "Skipper". 71 og 67 år angives de at være, mens Anders er 39, Kirsten 29 og børnene Mads, Niels og Johanne Kjerstine er henholdvis 8, 6 og 3 år gamle.

I 1840 arbejdede Anes mand Peder som Stenhugger og han benytter ved folketællingen den 1. Februar sit tilnavn fra graverhuset i Hover og kalder sig Peder Jensen Grau. Han opgiver at være 39 år og Ane 35 og at bo i "et Huus" sammen med børnene Johanne Kirstine på 10 år, Jensine på 8, Maren på 5 og Mads på 2 år. I huset var der desuden nogle lejere, "indsiddere": daglejeren Hans Christensen på 50 år og hans kone Ane Lauridsdatter på 54.

Siden 1801 var befolkningstallet i Vinding Sogn vokset til næsten det dobbelte. I 1840 boede her 604 personer og i løbet af de næste 20 år steg tallet med knap 200 flere. Der må være blevet trangere i boligerne og kirken, og vel også mere rift om husmandsstederne og fiskebådene.

Den 14. Februar 1840 blev Kirsten endnu engang farmor, da Anders' fjerde barn og anden datter blev født og døbt Maren Andersen.

Den 5. Marts 1840 indtraf der en katastrofe i Anes familie for da døde Peder som blot 39-årig. Ane nu stod alene med 4 små børn - som sin mor i sin tid - måtte hun gifte sig hurtigt for at kunne forsørge sine børn. Hun kaldtes i området "den kønne Ane Steens", så måske var der flere, der har bejlet til hende, men valget faldt på den 24 år gamle ungkarl Niels Christian Lassen (eller Larsen) og brylluppet stod den 28. August1842 i Vinding Kirke. Forlovere var gårdmand Søren Pedersen og Anes stedfar Steen Hansen, der her omtales som fisker.

I 1843 fik Anders og Kirsten deres sidste barn, sønnen Niels Peder, som blev født den 17. April. Og kort efter, den 1. Maj 1843 blev Kirsten så mormor igen, da Anes datter Mariane Nielsen født. Hun måtte hjemmedøbes efter sygdom og hendes dåb blev først publiceret i Kirken den 18. Juni.

I Folketællingen 1845 boede den 76-årige Kirsten og den 69-årige Steen stadig med Anders og hans familie i et hus på Vinding Mark. Den 44-årige Skipper Anders forsørgede de gamle forældre sammen med sin 34-årige kone og de 4 børn på 13, 8, 5, og 2 år. Ane og Niels boede i et andet "Huus" ved Vinding Mark medde 4 børn: Jensine på 12, Maren på 9 og Mads på 6 år, samt parrets fælles barn Mariane Nielsen på 2 år. Ane var nu 40 år gammel og Niels 28 år og i arbejde som daglejer. Ældste datter Johanne Kirstine Pedersen figurerer ikke her, for hun var allerede flyttet hjemmefra. I hvert fald blev hun ikke konfirmeret i Vinding men i Hedensted Kirke den 1. søndag efter Påske 1845 med karaktererne "God af Kundskab og Opførsel". I Folketællingen for Hedensted den 1. Februar står Johanne Pedersen allerede opført, så måske har hun boet i længere tid som "Plejedatter" hos den 39-årige Isak Jensen, en husmand, der levede af sin jordlod, og hans 49-årige kone Kirsten Pedersdatter. Om parret var i familie med Johanne Kirstines far, Peder Jensen Grau, ved vi ikke, men pigen blev i hvert fald boende her fremover, i Rimmerslund By.

Samme år fødte Ane parrets næste barn, datteren Petrine Nielsen, som kom til verden den 19. December 1845 og blev døbt i Vinding Kirke den 9. April 1846, samme dag som Ane blev introduceret. Det var en meget sen introduktion, så måske har Ane været syg eller svagelig efter fødslen. Petrines gudmor var Tømmermand Jens Madsens kone fra Vejle og faddere stod "Pigen Hanne Kirstine Pedersen tjenende i Remerslund" - her er naturligvis tale om Petrines ældste halvsøster Johanne Kirstine, der jo var født i 1830 og nu konfirmeret og derfor kunne fungere som fadder. Desuden stod gårdmand Søren Pedersen på Eskholt fadder, sammen med husmand Peder Hviid fra Mølholm og ungkarl Peder Knudsen fra Vinding Mark.

Tragedien ramte nu Anders'familie, da først hans kone, den kun 35-årige Kirsten døde den 1. Juni 1846 af brystkrampe, og han selv døde året efter den 10. November 1847 af brysttæring. Det må have været en hård tid for Kirsten og Steen, der nu måtte tage sig af børnebørnene, som de derefter boede sammen med i et lille husmandssted, hvor de ernærede sig af deres "jordlod".

Og det var ikke nok med svigerdatterenns død og begravelse den 12. Juni 1846, for den 10. Juli 1847 døde Anes lille datter Mariane Nielsen, kun 4 1/4 år gammel, af Kighoste. Hun blev begravet den 15. Juli . Men elendighederne tog jo ingen end, da Anders som nævnt døde den 10. November samme år og blev begravet den 21. samme måned.

Den 21. Januar 1849 nedkom Ane atter med en lille pige, som desværre også var svagelig og "formedelst Sygdom" måtte hjemmedøbes den 31. Januar. Hun fik nanvet Mariane efter sin tidligere afdøde søster og Niels Christians mor Mariane Pedersdatter. Den 5. April kunne dåben publiceres i Vinding Kirke.

Og det var jo ikke blot Anders' børn, der havde mistet deres forsøger, men også de to gamle. De gik dog tilsyneladende på med krum hals og til Folketællingen 1850 fortalte Steen, at han nu var 74 år og husmand, samt lecede af sin jordlod. Kirsten var efterhånden 80 år gammel og hun har måske ikke haft det så godt på dette tidspunkt, for hun døde få måneder senere af "Alderdoms Svaghed", så det kan hun jo have lidt af allerede ved folketælligen. Måske har Anders' 3 børn Mads, "Hanne Kirstine" og Niels Peder kunnet hjælpe til med jordbruget og med at passe deres svage farmor, de var nu 18, 13 og 7 år gamle.

I Folketællingen 1850 opgav Niels Christian at være 35 år gammel, husmand og daglejer, samt at Ane var 45 år og at der i huset desuden boede de 3 børn Mads Pedersen på 12 år, Petrine Nielsen på 5 år og "Marie" Nielsen på 2 år.

Året endte sørgeligt, for den 81 år gamle Kirsten Hansdatter døde den 2. September af "Alderdoms Svaghed" og blev begravet den 8. September fra Vinding Kirke. I Dødsanmeldelsesprotokollen står anført, at "Aftægtsmand Steen Hansens Hustru Kirsten Hansdatter - efterlod sig Intet"!

Steen overlevede sin hustru i endnu nogle år, måske stadig på husmandsstedet sammen med børnebørnene.

Anes lille "Marie" blev dog som sin navnesøster ikke så gammel. Hun døde den 3. September 1852 - af hvad ved vi ikke - og blev begravet den 8. September i Vinding.

Den 19. April 1854 døde også Steen Hansen, 80 år gammel. Kirkebogen nævner ikke nogen dødsårsag, måske var der også tale om "Alderdoms Svaghed" i hans tilfælde? Han blev begravet den 25. April på Vinding Kirkegaard.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 14.4.2018 og sidst opdateret d. 22.4.2018