|
Anes morforældre kender vi pt ikke noget til, men Anes mor havde været gift en gang tidligere, for hun var enke, da hun blev gift med Anes far.
Familien boede i Vindinge Sogn, hvor Mads Bertelsen havde boet det meste af sit liv og hvor han havde et lille husmandssted. Her blev Ane så født den 28. December og hurtigt hjemmedøbt. Måske har barnet været svageligt eller måske har det ikke været tilrådeligt at bringe en nyfødt ud i Decemberkulden, måske med sne og frost og kolde vinde fra Vejle Fjord. Kirkebogen giver ikke nogen grund, men fortæller, at hendes dåb blev konfirmeret i Vindinge Kirke den 2. Februar 1806.
Gudmor var Mads' stedfar, Peder Iversens nye hustru Maren Sørensdatter, som bar barnet, mens Christen Slot, Peder Ibech og Hans Mortensen var vidner sammen med Mads' 3 år ældre søster Kirstine Bertelsdatter.
Anes far Mads var omkring 30 år ved hendes fødsel, mens hendes mor har været omkring de 36 og bror Anders altså 4 år.
Ane har dog senere næppe haft nogen rigtig erindring om sin far, for Mads døde allerede halvandet år efter, den 9. Februar 1807 og blev begravet som blot 32 1/2-årig den 15. Februar samme år.
Så stod Anes mor alene med 2 små børn i sit husmandssted. Enke for anden gang, men åbenbart ikke rådvild, for allerede den 2. Maj 1807 blev hun forlovet med ungkarlen Steen Hansen "af Breballe". Brylluppet fandt sted i Vinding Kirke Lørdag den 4. Juli samme år "efter foregående tillysning fra prædikestolen". Han kom jo udensogns og måtte derfor forevise "Ægteskabsseddel", mens hun måtte fremvise "Rigtighed for Skiftets Holdelse".
Nu havde Ane og Anders en familie igen og det lader til, at forholdet til stedfaren var særdeles godt. Ane boede i hvert fald stadig hos Steen, da hun skulle giftes som 23-årig og Anders overtog husmandsstedet og forældreforsørgelsen indtil han døde i 1847 og Steen og Kirsten måtte overtage børnebørnene. Man aner et familiesammenhold.
Da Ane nu boede hos sin mor og stedfar, omtalte folk hende ikke så meget som Ane Madsdatter, men som Ane Steens - ja, de talte ligefrem om "den kønne Ane Steens". Det er nu ikke nemt at se på de eneste billeder, vi har af hende, nogle fotografier fra engang i 1880'erne, hvor hun jo har været en ældre dame.
Den 12. December 1829 blev Ane gift i Vinding Kirke med den 27-årige ungkarl Peder Jensen (Grau) fra Hover Sogn. Den 23-årige Ane boede da hjemme hos sin stedfar Steen Hansen ved Windinge Strand og det var netop ham, der på dette tidspunkt ernærede sig som hjulmand, der var den ene forlover. Den anden var en Bernt Lassen.
Selvom Ane nu var blevet gift, flyttede hun og Peder ikke ind i et hus for dem selv, men blev boende hos hendes mor og stedfar som "indsiddere". Peder ernærede sig her som stenhugger og senere som husmand.
Den 14. December 1830 fødte Ane deres første barn, datteren Johanne Kjerstine, som bev døbt i Vinding Kirke 2. Juledag, den 26. December samme år. Faddere var Anes storebror Anders Madsen, Skipper Bertel Michaelsen, Ungkarl Søren Hansen, Pigen Maren Hansdatter og Niels Ørums hustru Anne Benneditsdatter, som alle kom fra Vindinge Sogn, samt en Margrethe Jørgensen.
Det lader til, at Ane og Peder derpå er flyttet til et andet sogn for en periode, måske det Vejstrup som nævnes ved deres næste barns fødsel. Her fik Peder et husmandssted, som de dog i løbet af få år byttede ud med et andet i Anes hjemsogn.
Den 4 Januar 1833 fik Ane og Peder deres næste barn, datteren Jensine Pedersdatter, som blev døbt i Skibet Kirke den 10. Marts. Kirkebogen fortæller her, at Peder er Husmand og at parret bor ved eller på Vejstrup Mark. Det var lokale folk, som denne gang stod fadder, nemlig gårdmand Las Jensens kone på Hover Mark (sikkert en bror og svigerinde til Peder, der jo kom fra Hover Sogn). Hun bar barnet, mens gårdmændene Claus Clausen og Niels Olsen, samt husmand Mads Andersen var faddere.
Herefter flyttede den lille familie tilbage til Vinding Land, hvor de som nævnt fik et husmandssted og i 1835 deres tredie barn Maren, som blev født den 10. September og døbt i Vinding Kirke den 18. Oktober, samme dag som Ane blev introduceret efter fødslen. Faddere var Skipper Anders Madsens hustru Kjerstine Nielsdatter, som var Anes svigerinde, samt hendes stedfar Steen Hansen. Desuden var det gårdmand Jens Pedersen i Hover, Ungkarl Hans Peter Madsen og Rasmus Pedersen fra Vinding Sogn.
I 1836 blev børnene vaccinet af Christens den 15. Juli.
I 1838 fik Ane og Peder endnu et barn, en lille dreng, som blev født den 7. August og den 30. September i Vinding Kirke fik navnet Mads Pedersen. Faddere var denne gang gårdmand Niels Ørums hustru Ane Bendictsdatter, Skipper Anders Madsen - altså Anes bror - og gårdmand Søren Pedersen, alle af Vinding Sogn. Desuden deltog gårdmand Lars Jensen og snedkermester Christian Neuhaus. Denne sidste kom fra Vejle og var måske svigerfar til en af Peders søstre.
I 1840 arbejdede Peder som Stenhugger og han benytter ved folketællingen den 1. Februar sit tilnavn fra graverhuset i Hover og kalder sig Peder Jensen Grau. Han opgiver at være 39 år og Ane 35 og at bo i "et Huus" sammen med børnene Johanne Kirstine på 10 år, Jenine på 8, Maren på 5 og Mads på 2 år. I huset var der desuden nogle lejere, "indsiddere": daglejeren Hans Christensen på 50 år og hans kone Ane Lauridsdatter på 54.
Siden Anes fødsel var befolkningstallet i Vinding Sogn vokset til næsten det dobbelte. I 1840 boede her 604 personer og i løbet af de næste 20 år steg tallet med knap 200 flere. Der må være blevet trangere i boligerne og kirken, og vel også mere rift om husmandsstederne og fiskebådene.
Den 5. Marts indtraf der en katastrofe i husmandshuset, for da døde Peder som blot 39-årig. Vi ved ikke, hvad dødsårsagen var. Måske har stenhuggerarbejdet været for hårdt, måske har sliddet på husmandsstedet tæret, måske har gusen fra fjorden givet ham lungebtændelse, - eller måske har han været ude for en ulykke, eller har drukket sig ihjel. Mulighederne er mange, men vi ved blot, at Ane nu stod alene med 4 små børn - og det var dengang helt umuligt som ene kvinde at forsørge sådan en familie. Det eneste udvej - og den de alle valgte - var at gifte sig hurtigt igen. Ane har måske haft et rimelig godt husmandssted, så det ikke har været svært at finde en ung mand, som havde mod på at overtage den 35-årige enke samt hendes 4 uforsørgede børn. - Og så var der jo det med, at hun i området kaldtes "den kønne Ane Steens", så måske var der flere, der har bejlet til hende.
Valget faldt på den 24 år gamle ungkarl Niels Christian Lassen (eller Larsen) og brylluppet stod den 28. August 1842 i Vinding Kirke. Forlovere var gårdmand Søren Pedersen og Anes stedfar Steen Hansen, der her omtales som fisker. Niels Christian var født den 31. Marts 1817 i hedehusene i Ejstrup Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt af forældrene Lars Sørensen og Mariane Pedersdatter, der var "Bønder og Jordbrugere".
Om ægteskabet var lykkeligt, ved vi ikke, men parret fik i hvert fald flere børn og levede længe sammen. Den 1. Maj 1843 blev Mariane Nielsen født. Hun måtte hjemmedøbes efter sygdom og hendes dåb blev først publiceret i KIrken den 18. Juni. Inden da havde Ane dog haft sin introduktion den 21. Maj. - Ved Marianes dåb var gudmoren husmand og daglejers Peder Hviids hustru fra Mølholm, mens fadderne var gårdmand Niels Hansens kone fra Eskholt, ungkarlen Niels Nielsen fra Vinding Strand og Peder Nielsen Krog samt Peder Knudsen fra Vinding Mark.
I Folketællingen 1845 opgav Ane og Niels at bo i "et Huus" ved Vinding Mark med 4 børn: Niels' stedbørn Jensine Pedersen på 12, Maren Pedersen på 9 og Mads Pedersen på 6 år, samt parrets fælles barn Mariane Nielsen på 2 år. Ane var nu 40 år gammel og Niels 28 år og i arbejde som daglejer. Ældste datter Johanne Kirstine Pedersen figurerer ikke her, for hun var allerede flyttet hjemmefra. I hvert fald blev hun ikke konfirmeret i Vinding men i Hedensted Kirke den 1. søndag efter Påske 1845 med karaktererne "God af Kundskab og Opførsel". I Folketællingen for Hedensted den 1. Februar står Johanne Pedersen allerede opført, så måske har hun boet i længere tid som "Plejedatter" hos den 39-årige Isak Jensen, en husmand, der levede af sin jordlod, og hans 49-årige kone Kirsten Pedersdatter. Om parret var i familie med Johanne Kirstines far, Peder Jensen Grau, ved vi ikke, men pigen blev i hvert fald boende her fremover, i Rimmerslund By.
Samme år fødte Ane parrets næste barn, datteren Petrine Nielsen, som kom til verden den 19. December 1845 og blev døbt i Vinding Kirke den 9. April 1846, samme dag som Ane blev introduceret. Det var en meget sen introduktion, så måske har Ane været syg eller svagelig efter fødslen. Petrines gudmor var Tømmermand Jens Madsens kone fra Vejle og faddere stod "Pigen Hanne Kirstine Pedersen tjenende i Remerslund" - her er naturligvis tale om Petrines ældste halvsøster Johanne Kirstine, der jo var født i 1830 og nu konfirmeret og derfor kunne fungere som fadder. Desuden stod gårdmand Søren Pedersen på Eskholt fadder, sammen med husmand Peder Hviid fra Mølholm og ungkarl Peder Knudsen fra Vinding Mark.
Den 16. Maj 1846 blev Mads vaccineret af Christens, antagelig i Vejle.
Året efter, 1847, blev Jensine konfirmeret i Vejle Sankt Nicolai Kirke den 1. søndag efter Påske, det vil sige den 11. April, med karaktererne "Meg.god" og "Meg.god". Hun benævnes her Jensine Pedersen i Weile, så det lader til, at hun har været ud at tjene i Vejle på dette tidspunkt, for forældrene noteres som "Huusmand Peder Jensen og H. Anne Madsd. ved Vinding Land".
Senere på året blev glæde vendt til sorg, for den 10. Juli 1847 døde den lille Mariane Nielsen, kun 4 1/4 år gammel, af Kighoste. Hun blev begravet den 15. Juli og her skriver præsten i kirkebogen, at familien bor ved Winding Strand.
Den 21. Januar 1849 nedkom Ane atter med en lille pige, som desværre også var svagelig og "formedelst Sygdom" måtte hjemmedøbes den 31. Januar. Hun fik nanvet Mariane efter sin tidligere afdøde søster og Niels Christians mor Mariane Pedersdatter. Den 5. April kunne dåben publiceres i Vinding Kirke, samme dag som Ane fik sin introduktion efter barslen. Faddere var husmand Peder Hansen Hviids kone i Mølholm, pigen Else Hansen fra samme sted, gårdmand Søren Pedersen på Eskholt, og ungkarlene Hans Peder Hansen fra Vejle og Mads Andersen fra Vinding Strand.
Om efteråret var der samme år konfirmation i familien, da Maren Petersen, som var tjenestepige hos N.C. Larsen, den første søndag efter Michaelis, den 30. September 1849 (datoen er lidt usikker, da kirkebogen er rodet på dette sted), blev konfirmeret i Vejle Sankt Nicolai Kirke med karaktererne "Meg.god" og "Meg.god". Hvor N.C.Larsen boede, ved vi ikke, men det var muligvis i Vejle By, hvortil Maren senere flyttede.
I Folketællingen 1850 opgav Niels Christian at være 35 år gammel, husmand og daglejer, samt at Ane var 45 år og at der i huset desuden boede de 3 børn Mads Pedersen på 12 år, Petrine Nielsen på 5 år og "Marie" Nielsen på 2 år.
Året endte sørgeligt, for Anes 81 år gamle mor, Kirsten Hansdatter døde den 2. September af "Alderdoms Svaghed" og blev begravet den 8. September fra Vinding Kirke. Hun og Anes stedfar Steen Hansen boede stadig ved Vinding Strand, som aftægtsfolk. De var gået på aftægt hos Anes bror Anders Madsen, som var skipper og husmand, men efter Anders' og hans kones alt for tidlige død havde Kirsten og Steen fortsat med at passe husmandsstedet for Anders' børn, der boede sammen med dem til engang sidst i 1840'erne.
Den lille "Marie" blev dog som sin navnesøster ikke så gammel. Hun døde den 3. September 1852 - af hvad ved vi ikke - og blev begravet den 8. September i Vinding.
Den lille "Marie" blev Anes og Niels' sidste barn, de ældste var af vejen, ude at tjene og kunne klare sig selv, så nu gjaldt det om at sætte også de sidste 2 godt i vej.
Mads blev konfirmeret i Vejle Sankt Nicolai Kirke den første søndag efter Michaelis, den 3. Oktober 1852 med karaktererne "God" og "Meget god". Og derefter måtte han vel ud at tjene. Ved konfirmationen er hans bopæl noteret som "ved Vindingland" ligesom forældrenes, så måske har han opholdt sig hjemme indtil da.
Året 1854 begyndte ikke for godt, for da døde Anes stedfar Steen Hansen den 19. April som 80-årig. Han blev begravet fra Vinding Kirke den 25. April 1854.
Den 6. August 1854 var det Petrines tur til at blive vaccineret af Christens i Vejle. Hun blev tilsyneladende hjemme hos sine forældre indtil sin konfirmation, for i Folketællingen fra 1860 er hun noteret her, som "15 år gammel, ugift - deres Datter", sammen med Ane på 52 og Niels Christian, "Huusmand og Dagleier", på 44.
I 1855 døde ældste datter Johanne Kirstines plejemor i Rimmerslund og året efter blev den nu 25-årige pige gift med sin tidligere plejefar Isak Jensen på 49 år. Trolovelsen skete den 29. Marts 1856 og vielsen den 25. April i Hedensted Kirke med lokale gårdmænd som forlovere.
Den 2. Januar 1857 blev Ane mormor til Johanne Kirstines første barn, sønnen Jens Peter Isaksen, som blev hjemmedøbt den 2. Januar og først kom i Hedensted Kirke den 8. Marts. Også her var fadderne valgt blandt lokale gårdmænd i Rimmerslund.
I 1858 blev den nu 23 år gamle Maren gift i Vinding Kirke den 21. November med den 29-årige sømand Hans Pedersen fra Femø. Forlovere var naturligvis Marens stedfar Niels Christian, samt husmand og aftægtsmand Peder Nielsen.
Året endte med endnu en glædelig begivenhed, da Johanne Kirstine den 2. December fødte sit næste barn, sønnen Jens Isaksen, som blev døbt i Hedensted Kirke den 20. Februar 1859. Heller ikke denne gang var Ane eller Niels Christian faddere. Måske var de for gamle? Eller måske havde de mistet kontakten med Johanne Kirstine? Endelig kan turen til Hedensted have været for lang og besværlig - selvom man kunne blive færget over Fjorden, ligger Rimmerslund (nutidens Remmerslund) alligevel en bid længere mod nord.
Den 15. April 1860 blev Petrine konfirmeret i Vejle Sankt Nicolai Kirke den første søndag efter Påske, med de flotte karakterer "Udmg?" og "Mg". Der står her "Petrine Nielsen i Veile", så måske havde hun allerede da en plads i Vejle By. Ifølge sin skudsmålsbog gik hun i hvert fald i skole i Vejle, i Veile Friskole, hvor hun havde fået karaktererne 6? i læsning, 6? i Religion, 5 i skrivning og 4x i regning.
Kort efter konfirmationen kom Petrine den 1. Maj 1860 ud at tjene hos C. Jørgensen i Mølholm Mølle, så nu var det sidste barn også fløjet af reden og Ane og Niels var ene tilbage i huset ved Vinding Strand.
Den 2. September samme år blev Ane mormor til Marens førstfødte datter Sophie Christine Hansine Petersen, som blev døbt i Vejle Sankt Nicolai Kirke den 28. Oktober. Fadderne var en række af Maren og Hans' naboer i Vejle, men ingen fra Vinding.
Samme år blev Ane også mormor til den nu 30-årige Johanne Kirstines første datter Kirsten Marie Isaksen, som blev født den 11. December, hjemmedøbt den 13. og fremstillet i Hedensted Kirke den 17. Februar 1861. Fadderne var her alle fra Rimmerslund.
I 1863 nedkom Maren igen med en datter den 15. August og som sidst var det kun Vejlensere, der stod fadder ved Hansine Andrea Marie Petersens dåb i Sankt Nicolai KIrke den 11. Oktober samme år.
Få år efter blev Maren enke, men hun blev boende i Vejle med sine 2 små piger og ernærede familien ved en lille viktualiehandel på Kirketorvet.
I 1864 var Anes søn Mads med i krigen og senere blev han medlem af Vejle Våbenbroderselskab.
I 1867 blev der i Vinding oprettet en Folkehøjskole og dette må da have været en stor begivenhed for Sognet. Hvor mange elever, der optoges til at starte med, vides pt ikke, men i 1890 var der 44 elever, som bidrog til det stigende befolkningstal.
Den 15. Maj 1869 blev den 23 1/2-årige Petrine gift i Sankt Nicolai Kirke i Vejle med den 24 1/2-årige typograf Rasmus Christian Rasmussen fra København, som havde slået sig ned i Vejle i December 1865. I kirkebogen står der for Petrine: "Faderens Samtykke meddelt d. 28. Mai 1869", men Niels optrådte nu ikke som forlover, mon han og Ane overhovedet kom til Vejle i forbindelse med brylluppet? Eller var de for gebrækkelige?
Den 28. Oktober samme år blev parret morforældre til Petrines førstefødte,
Julius Albert Otto Rasmussen, som blev døbt i Sankt Nicolai Kirke året efter, den 20. Februar 1870. Blandt fadderne var Mads's forlovede Jfr. C. Enevoldsen, men ikke Petrines forældre eller søskende.
Ane og Niels boede stadig i Vinding og her møder vi dem også i Folketælligen for 1870, hvor Niels denne gang opgiver at være fisker og 52 år gammel, mens Ane er 64.
Samme år blev Mads på 32 år gift i Vejle med den 26-årige Cathrine Enevoldsen, med hvem han fik flere børn. Forlover var hans svoger, Petrines mand Typograf R.C.Rasmussen. Mads tjente på dette tidspunkt på herregården Petersholm på Vejle Søndermark, men flyttede i 1870 til Vejle.
Den 15. December 1871 kom et nyt barnebarn til, da den 26-årige Petrine fik sin anden søn, der den 5. April 1872 i hjemmet blev døbt Albert Julius Christian Rasmussen. Den 2. Juni var der Kirkedåb og denne gang var Petrines halvsøster Maren fadder ("Sømand Petersens Enke").
I 1872 blev Ane farmor for første gang, da Mads blev far den 19. Marts til en lille dreng, som den 16. Juni døbtes i Vejle Sankt Nicolai Kirke og fik navnet Peter Enevold Christian Petersen. Den lille familie boede da på Petersholm Mark.
Den 29. December 1874 blev Ane atter farmor til Mads anden søn Adolf Marius Andreas Pedersen, som blev døbt i Sankt Nicolai den 7. Februar 1875.
Den 24. Marts 1875 blev flokken af børnebørn forøget med en lille pige i Petrines familie.
Ane Caroline Justine Rasmussen blev hun døbt i Sankt Nicolai Kirke den 25. Juli, men desværre levede hun ikke længe. Den 7. Juli 1876 døde hun kun 1 1/4 år gammel og blev begravet den 11. Juli samme år.
1877 blev også et år med både sorger og glæde, med både børnebørns død og nye fødsler. Det begyndte den 17. Januar, da Mads' lille søn, den 4 3/4-årige Peter Enevold Christian døde og blev begravet den 24. Januar fra Sankt Nicolai Kirke.
Og så fortsatte det allerede med et nyt dødsfald allerede den 31. Januar. Kirkebogen oplyser ikke noget om, hvad den 2-årige Adolf Marius Andreas og hans bror døde af, men en ny begravelse fandt sted i Sankt Nicolai Kirke den 3. Februar.
Siden fulgte heldigvis en livsbekræftende ny fødsel, da Petrine den 7. April 1877 fik en lille søn, der blev døbt Hans Christian Just Rasmussen den 5. August. Både moster Maren ("Enkemadam Maren Petersen") og morbror Mads ("Arbejdsmand Mads Petersen") var denne gang blandt fadderne.
Og endelig sluttede året med at Ane igen kunne kalde sig farmor, da Mads påny blev far til en lille dreng, som blev født den 18. November, men først døbt i Sankt Nicolai den 10. Februar 1878.
Den 18. April 1879 fik Ane og Niels en lille datterdatter, som fik sin afdøde søsters navn og blev døbt
Ane Caroline Justine Rasmussen i Sankt Nicolai Kirke den 18. Maj samme år. Bror Mads var fadder sammen med søster Marens datter Sofie.
Indenfor de sidste 10 år havde Niels skifttet erhverv, fiskeriet var måske for hårdt for en aldrende mand? I Folketællingen 1880 oplyser han at være "Træskomand" og 65 år, mens Ane nu er blevet 75. Det lader også til, at parret er flyttet, for hvor de i 1870 blev talt i Vinding Land, træffes de nu i et hus i Vinding By.
Den 6. Maj 1880 nedkom Mads' hustru med parrets første datter, som den 8. August i Sankt Nicolai Kirke blev døbt Jørgine Dorthea Alvine Petersen.
Året efter var Niels efterhånden blevet 64 år gammel, da han døde den 30. Januar 1881 i Vindingland ifølge kirkebogen. Han blev begravet fra Vinding Kirke den 3. Februar 1881.
Så var den 76 år gamle Ane alene, men hun er sikkert ret hurtigt flyttet ind til datteren Petrine, som boede i Vejle med sin mand Rasmus Christian Rasmussen og deres børn i deres hus i Skovgade. Der står i hvert fald i Vinding Kirkebog ved hendes død: "har siden sin Mands Død haft Ophold hos sin Svigersøn i Vejle Typograf Rasmussen".
I Vejle boede jo forøvrigt også Anes søn Mads, der i mange år var kommunalarbejder i byen, samt datteren Maren, der passede sin viktualiehandel.
Det har vel været underlligt for Ane sådan at flytte til byen, fra det forholdsvis lille, fattige og fredelige Vindingland. Her var befolkningstallet siden Anes fødsel godt nok steget til næsten det 3-dobbelte, hvoraf omkring 1/3 levede af jordbrug og gartneri, en lille del (omkring 39) af skibsfart, og det dobbelte af fiskeri. Omkring 130 personer levede af "forskelligt Daglejevirke", mens ca. 29 kunne leve af deres midler. Endelig var der 11 under Fattigvæsenet (tallene er fra 1890!)
Mens Ane boede hos Petrine og hendes familie var der flere gange familieforøgelse. Den 13. Juli 1 1882 fødte Petrine en lille søn, som den 22. Oktober samme år i Kirken blev døbt
Hans Rasmussen. Atter var det Marens datter Sofie, som bar barnet, mens Mads var at finde blandt fadderne.
Den 7. September 1883 blev Ane atter farmor til Mads' lille datter Dorthea Jørgine Pedersen, som blev hjemmedøbt den 13. September og først fremstillet i Kirken året efter, den 7. September 1884. Det kan virke besynderligt med de 2 næsten ens pigenavne, men i dette tilfælde overlevede begge døtrene, der kaldtes henholdsvis Alvine og Dorthea.
I 1885 nedkom den nu 39-årige Petrine med familiens sidste barn Anna, som blev født den 29. September og døbt den 15. November. Maren og hendes yngste datter Hansine var nu blandt fadderne.
Dette år var forøvrigt præget af megen uro og sorg i Petrines familie og mon ikke at Ane har fulgt med i disse begivenheder og sørget over, at hendes datter og børnebørn blev så involverede i de sørgelige hændelser. Den 21. Oktober 1885 havde Petrines yngste svoger, den unge og idealistiske typograf Julius Rasmussen, stillet sig op for at afvente konseilspræsident Estrups hjemkomst til boligen på Toldbodvejen 26 (nutidens Esplanaden), hvorefter han afførede 2 pistolskud mod ham for herved at bortskaffe den, som han syntes stod i vejen for et rigtigere politisk Danmark. Kraftige knapper i Estrups vinterfrakke tog imidlertid af for skuddene og mens han forblev uskadt, blev Julius pågrebet af forbipasserende og overgivet til politiet, som bragte ham til arresten i politistationen i Store Kongensgade.
Den 23. Januar 1886 blev Julius idømt 14 års tugthusarbejde for sin forbrydelse og kort efter begyndte afsoningen i Horsens Tugthus. Sagen tog så hårdt på Julius' mor - og Petrines svigermor - Caroline Schou i København, at hun døde den 24. Juli 1887. Men også Petrines mand, der var Julius' næsten 20 år ældre bror, tog det meget tungt og bebrejdede sig selv, at han ikke havde kunne redde sin bror fra denne affektforbrydelse. Sagen påvirkede hele familien og i 1889 valgte Anes barnebarn Julius at udvandre til USA, fordi navnesammenfaldet med en attentatsmand blev ham for hårdt at bære i Danmark.
I 1887 blev ældste datter Johanne Kirstine også enke, da Isak Jensen døde som 80-årig den 19. Februar i Rimmerslund, hvor Johanne Kirstine fortsatte med at bo i husmandshuset, nu som aftægtskone hos sønnen Jens, der blev gift med den noget yngre Ane Margrethe Jensen med hvem han fik flere børn. Ane var altså nu oldemor, men hvor meget samkvem der var mellem familierne i Vinding, Vejle og Rimmerlsund, vides ikke.
Natten til den 27. November 1889 hængte Anes svigersøns unge bror Julius sig i sin celle i Horsens Tugthus. Hele familien var i chok, først den alvorlige forbrydelse, retssagen og den massive avisomtale, så udsigten til den langvarige afsoning i Tugthuset - og nu den 23-årige unge mands pludselige død. Begravelsen fandt sted den 1. December på Vejle Østre Kirkegård med deltagelse af hele familien, også Julius' og Rasmus Christians søskende fra København og Kolding. Før præstens tale sang man første vers af salmen "Naar mit Hoved skal sig bøje" og bagefter fjerde vers af "Herrens Venner ingen Sinde". (Petrines dattersøn Otto Asmus Thomsen har skrevet sin version af begravelsen sidst i artiklen Den Søndag i Grejsdalen i Jul i Vejle 1967).
Om også Ane deltog i begravelsen, ved vi ikke. Det var måske for anstrengende for den gamle kone, men den tunge stemning, der fulgte i hjemmet og i byen, hvor folk stadig hviskede og pegede fingre af attentatsmandens - og nu også selvmorderens - familie, den har hun da nok mærket - og græmmet sig på Petrines og børnebørnenes vegne.
Men livet går jo videre og man talte helst ikke mere om sagen i familien, så efterhånden har dagligdagen atter indfundet sig.
I Folketælligen 1890 er "Ane Lassen" på 84, "Enke" og "Svigermoder" , samt centrum for Typograf R.C.Rasmussens familie i huset i Skovgade, bestående af Rasmus Christian og Petrine, begge på 44 år, og 5 af deres børn, den 18-årige Albert Julius Christian (kaldet Albert), den 12-årige Hans Christian Just (kaldet Just), den 10-årige Ane Caroline Justine (kaldet Caroline og senere mor til den Asmus, der nævnes allerøverst på denne side), den 7-årige Hans og den 4-årige Anna. - Desuden havde huset også plads til en logerende, den 14-årige Karl Marinus Jensen.
Billedet her er taget 29. December 1889 og på bagsiden forsynet med aldersoplysninger:
Bedstemoder ... 84, Fader ... 44 1/4, Moder ... 44, Albert ... 18, Just ... 12 1/2,
Karoline ... 10 1/2, Hans ... 7 1/2 og Anna ... 4 1/4:
Hvis Petrine lignede sin mor, kan man godt forstå, hvorfor Ane i sine unge år blev kaldt "den kønne Ane Steens"
Den 10. December 1892 døde Anes ældste datter Johanne Kirstine som 62-årig i Rimmerslund. Hun blev begravet den 17. December på Hedensted Sogns Kirkegaard.
Så vidt jeg (Anes tipoldebarn) husker familiehistorien, var det en meget sammentømret, kærlig og varm familie, der i Vejle flokkedes omkring Ane Madsdatter i hendes sidste leveår og det var antagelig i huset i Skovgade, at hun døde den 27. Marts 1898, 92 år gammel. Dødsårsagen angives til kirkebogen af lægen L. Møller som "Senilia".
Anne blev begravet på Vinding Sogns Kirkegård, hvor også Niels Christian ligger - og vel også Anes første mand Peder Jensen Grau. Begravelsen skete den 3. April 1898 og blev foretaget af sognpræst Hageman (?)
Huset i Skovgade, hvor Ane tilbragte sine sidste år - og: Anes datterdatter Hansine med Anes datter Maren Petersen
 ..........
|
