HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

GREGORIUS LUDVIG IBSEN

- fra IBSEN FAMILIEN i HOLBÆK -

Alice's slægtning på morfar Otto Ferdinands mødrene side

TVILLING - født 17. 3. 1757 i Holbæk -- død 4. eller 23. 4. 1757 i Holbæk

...............

IKKE UDARBEJDET HERFRA!!!!!

...............

Datter af Christopher Jensøn og ?????

Gift med Jep Jensøn, Hjulmand i Holbæk
- og Mor til :
Jens Ibsen, Søren Ibsen (Alice's ane), Hans Ibsen, Christopher Ibsen og Jacob Ibsen, samt 2 sønner, der døde som spæde

Farmor til Maria Kirstine Sørensdatter, Engeborg Sørensdatter, Bent Sørensen (Alice's ane) og Jens Sørensen

Oldemor til bla.a. Caroline Sørensen (gift med Søren Danielsen), Alice's aner

Tipoldemor til Otto Ferdinand Danielsen (gift med Mathilde Holm), Alices bedsteforældre

2x Tipoldemor til Astrid Danielsen (gift Holtet), Alice's mor

3x Tipoldemor til Alice Holtet (gift med Otto Asmus Thomsen)

4x Tipoldemor til Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen

5x Tipoldemor til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller

Se: familien IBSENs liv i Årstal med Kildeangivelser

JEP JENSØN "HIULMAND" :

Vi ved desværre ikke, hvornår Jep Hjulmand blev født. Ej heller hvor, men vi ved, at hans far hed JENS, da Jep allerede første gang, han omtales i kirkebøgerne, kaldes JEP JENSØN.

Hvad hans mor hed, ved vi desværre heller ikke, for hun omtales ikke i forbindelse med Jep, og da han ikke blev far til nogen døtre, kan vi heller ikke på denne måde få et fingerpeg om hendes navn.

Vi ved derimod, at Jep kom til at virke i Holbæk og at han i 1744 var hjulmagersvend her. Det er således muligt, at han også er født og opvokset her i byen.

Og hvad lavede så "Hiulmandsvenden", Hjulmanden, Hjulmageren, der senere kom til at hedde "karetmageren"? Han håndværk var et af de gamle, hvor træsmede lavede hjul og vogne. Håndværksbetegnelsen "træsmede" dækkede nu også over andre, der arbejdede med træ, blandt andre snedkere, bødkere, tømrere.

Hjulmageren var specialiseret i at lave træhjul til hestevogne. Hans værksted fandtes ofte i nærheden af smeden, som overtog hjulet, når træarbejdet var færdigt, for at lægge jernringe om det. (http://www.hjulmager.dk/Karetmager). Fagbetegnelsen "karetmager" opstod omkring 1750, men hjulmagerfaget er langt ældre og betegnelsen "hjulmager" kendes tilbage til 1400-tallet. Hjulmagerne fremstillede som træhåndværkere træhjul til især landbrugets stive arbejdsvogne og var en vigtig håndværker i landsbyen. Kun få hjulmagere var beskæftiget i byerne. (https://karetmager.dk/karetmager/). I Holbæk var der således i 1753 blot 2 hjulmænd.


Jep Jensøn blev gift i 1744 og vi må gå ud fra, at han har været mindst 25 år gammel ved vielsen, og altså født senest 1719. Men han kan jo også sagtens have været ældre.
(En slægtstavle på Nettet har forsynet ham med et fødeår omkring 1711, men det skyldes en - efter min mening forkert kobling med en 55 år gammel død Jep Jensen i Stenlille sogn i 1766. Vor Jeppe Hiulmand døde derimod den 28. Marts 1757 i Holbæk og kirkrbogen her angiver ikke hans alder).

Om Fredagen, den 2. Oktober, 1744 gik Jep Jensøn Hiulmandsvend og Boell Christophersdatter til præsten ved Holbæk Sankt Nikolaj Kirke for at få deres trolovelse indskrevet i kirkebogen og aftale tid til selve vielsen, som derpå fandt sted Onsdag den 16. December samme år.

Modsat Jep ved vi faktisk lidt mere om hans trolovede Boell. Hun kom i hverr fald fra Holbæk, hvor hun var blevet født den 13. November 1721, klokken 3 om eftermiddagen, som datter af Christopher Jensøn.

1744:

Indførslen i kirkebog for Sankt Nikolaj Kirke lyder således: Anno 1744:

Fredagen d. 2. Oktober blev Jep Jensøn Hiulmandsvend og Boelle Christophersdatter trolovet. Blef viet Onsdagen d. 16. December.

Hvor Jep og Boell slog sig ned i Holbæk, vides ikke. Mange år senere boede Boell som enke i Slader Strædet No. 7, men det er jo ikke givet, at det var samme sted som det unge ægtepar stiftede familie.

Det lader ikke til, at de kan have haft et fyrsteligt hjem, da de begge senere blev begravede på "De Fattiges Kirkegaard", men alligevel lykkedes det dem at holde en lille familie på ikke mindre end 5 sønner i live og få dem i vej i gode lærepladser. Der var tilsyneladende heller ingen af deres børn, der døde som spæde, så sundhedstilstanden og forholdene kan ikke have været så ringe, som hos mange andre.

I begyndelsen af 1700-tallet var Holbæk stadig mærket af Svenskekrigene i 1600-tallet. Fra 1657-1780 var byen præget af først tilbagegang og derpå en lang stilstand. Der eksisterede kun få og små håndværkerlaug. Skomagerlauget allerede fra 1680. Også smedelauget og skrædderlauget var gamle, antagelig opstået allerede i Middelalderen. Derudover var der flere mindre håndværkere, af hvilke nogle senere fik oprette laug, såsom snedkerlauget i 1711, handskemagerlauget i 1735 og bagerlauget i 1748.

I Holbæk Købstads Historie side 388-389 fortælles: "De 6 Holbæklaug var i Aarhundrets første Halvdel kun smaa og fattige. 1735 opgøres Mestrenes Antal til ialt 31: 10 Skomagere, 7 Handskemagere, 5 Snedkere, 5 Smede og 4 Skræddere; alle Tallene ligger lavere end i det forrige Aarhundrede.
Desuden var der i Byen 2 Bødkere, 2 Hjulmænd, 4 Murere, 2 Tømmermænd, 2 Rokkedrejere, 1 Kobbersmed, 2 Feldberedere, 2 Hattemagere, 2 Pottemagere, 1 Væver, 2 Bagere, 1 Maler, 1 Kandestøber, 1 Sadelmager, 1 Guldsmed, 1 Glarmester, 2 Slagtere og 5 Møllere, ialt 34."
"Haandværkerens Vilkaar var omkring 1700 overmaade slette, de fleste sad i smaa Kaar eller Fattigdom."
"Svendenes Vilkaar var meget afhængige af Mestrenes, Lønnen bestod i Kost og Logis og lidt rede Penge. Arbejdstiden varede fra Sol stod op og til ud paa Aftenen."

----- Hverken som HiulmandSVEND eller senere som selvstændig mester har Jep Jensøn altså har mange penge at gøre godt med. Dog må vi vel antage, at han har haft en del at lave, når der kun var 2 Hjulmænd i byen. Så måske har der alligevel ikke været smalhans i hjemmet. At de fleste børn voksede op og fik gode lærepladser kan vel underbygge dette.

"Mestrene maatte være forsigtige med at tage Bønderdrenge i Lære. I 1718 fik Ib Skomager og hans Lærling en Proces paa Halsen, idet baade Vognserups og Frydendals Ejere gjorde Krav paa Drengen som deres vornede..."
--- heraf kan vi vel udlede, at Jep Jensøn ikke er født i en bondefamilie på landet, men højst sandsynligt i Holbæk by.

På side 258 beskrives forholdene for håndværkerne i 1600-tallet, men de har antagelig ikke været meget anderledes i 1700-tallet, hvor Jep Jensøn og hans sønner levede:
"I Stræderne og mellem Købmændenes store Gaard paa Hovedgaden boede Haandværkerne, de fleste i små Gaarde og Huse. De var Smaafolk, hvad Penge og Indflydelse angik, Kræmmerne regnede dem ikke for ret meget..."
"Forholdene var smaa, og Professionen gav ingen stor Fortjeneste...", "De yngre og de fattige Mestre boede til Leje, men de fleste Haandværkere havde ellers deres egen Bolig med Opholdsstue, et par Kamre og et Stegers, samt Værksted, Lade og Stald. Svende og Læredrenge levede som Tyende i Mesters Hus..."

Og på side 264-265: "Haandværkernes økonomiske Forhold var langtfra saa straalende som Købmændenes. Deres Tilværelse var heelt paa det jævne og uden Chancer for den store Gevinst. Der var dog enkelte, der ved Dygtighed arbejdede sig op til jævn Velstand og Anseelse..."
De fleste Mestre havde lidt Landeri ved Siden af Professionen, de lejede sig ind paa Byjorderne eller Slotsmarkerne, holdt en Ko eller to, et Svin, nogle Høns og Gæs og avlede lidt Korn til Brødbagning. Uden dette Tilskud til Husholdingen kunde de ikke klare sig. Dertil kom saa, at de ofte fik deres Betaling i Naturalier, især naar de arbejdede for Bønderne."

1745:

Året efter brylluppet nedkom Boell med parrets første barn, en søn, der naturligvis blev opkaldt efter sin farfar Jens. Barnet blev født den 5. Oktober 1745 klokken 3 (?5?) om morgenen og den 7. Oktober blev drengen døbt i Stk. Nikolaj Kirke, hvor han fik navnet JENS. Jens Andersens hustru bar ham til dåben, mens Mads Olsen Betienters hustru gik hos. Blandt fadderne var Peder Pedersøn og Morten Mortensøn, som var bryggere hos Olle Ifversen Skomager. Desuden Morten Hansøn , som var handskemagersvend hos Niels Handskemager.
--- Hvor var Jens og Boells slægtninge ved denne lejlighed? Var de mon døde og borte? Eller var der Jeps mor (Jens Andersens hustru), der bar barnet. Det vides desværre ikke.

1747:

To år efter fulgte parrets anden søn, der fødtes den 12. November 1747 klokken 2 om natten for derpå den 15. November at blive døbt i Skt. Nikolaj Kirke med navnet SØREN. Salig Peder :?. 's enke bar drengen til dåben, mens Anne Henrichsdatter (?), som tjente hos Salig Hans Raastvinges enke, gik hos. Fadder stod Hans Sørensen, der var skomagersvend hos Olle Ifversen skomager, Eske Ebbesøn, som tjente hos Jens Bøye Værtshusmand, samt Hendrich Lorentzøn, der tjente hos "Kontraløren".
--- Heller ikke ved denne dåb er Jens og Boells slægtninge specielt synlige, men der lader til at have været en vis forbindelse med Olle Ifversens tjenestefolk, måske var der tale om naboer.
---- "Kontraløren" må være Toldkontrollør Søren Schow, som virkede i Holbæk i disse år og døde 1749. Jens Bøye lader også til at have været møller.

1750:

Da parrets ældste børn var henholdsvis 4 1/2 år og 2 1/2 år gamle fødtes den 6. Marts 1750 klokken halvsyv om morgenen endnu en lille søn, der den 8. Marts blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke, hvor han fik navnet HANS. Denne gang var det Jens Bøyes hustru, der bar barnet til dåben, mens Christian Møllers hustru gik hos. Fadderne var her valgt i Holbæks garnison: Hendrik Hansøn Rytter ved Major Wolfradts Compagnie og Peder Olsen, der tjente hos Admiralen. En civilist var dog kommet med i selskabet: Mads Pedersøn, som var skomagersvend hos Olle Iversen skomager.
---- Forbindelsen til Olle Iversens ansatte holdt altså stadig, ligesom der har været til tilnærmelse til Jens Bøye. Hvad forbindelsen til militærfolkene har været, vides ikke. Måske har Jep og Boell blot prøvet at få lidt finere folk som faddere og måske sikre deres søn en lidt bedre dåbsgave.
--- Om Christian Møller angiver kirkebogen, at han bor "paa dend store Mølle".

1752:

Knap 2 år senere nedkom Boell, som nu i kirkeboegn er noteret som Bodil, mens Jep er blevet til Jeppe, med endnu en søn, født tirsdag den 15. Februar 1752 klokken 9 om morgenen. Den lille drenge blev om fredagen, den 18. Februar båret til dåben i Skt. Nikolaj Kirke af Hans Larsens hustru, mens Maren Olesdatter, som tjente hos Byfoged Stampe, gik hos. Faddere var Ole Andersen, skomagersvend, Thomas - der vistnok var i tjeneste hos sognepræsten Magister Andreas Bredenberg, og avlskarlen Niels Persen. Barnet fik navnet CHRISTOPHER efter Boells far.
--- "Provst Heerfordt døde 1738 og efterfulgtes som Sognepræst og Provst af Magister Andreas Bredenberg, Konrektor i København og Kapellan ved Frue Kirke. Det hed sig, at "han blev Sognepræst i Holbæk, men ikke for Guds Skyld; han var en Fjende af Pietisterne. Hvor skulde man faa ham fra København uden paa en Maade som denne? Han var indtil sin Død fortrydelig derover"."
"Han var en dygtig Prædikant, en ærlig, redelig Mand, vellidt i den lille By, gavmild, men en daarlig Økonom, der ved sin Død 1753 kun efterlod sig Gæld og megen Uorden i Embedsforretningerne." (Holbæk Købstads Historie side 433- 434).

1754:

I 1754, da Jep og Boells sønner efterhånden var henholdsvis knap 9 år gammel (Jens), knap 7 år gammel (Søren), 4 1/2 år gammel (Hans), og 2 1/2 år gammel (Christopher), blev familien atter forøget med endnu en lille dreng, der blev født den 18. August klokken 10 om aftenen. Barnet blev døbt med navnet JACOB i Skt. Nikolaj Kirke den 22. August, båret af Snedker Niels Lunds hustru, mens Christopher Jørgensen Skomagers hustru gik hos.

Så gik der et par år, inden der atter var familieforøgelse. I løbet af vinteren og foråret 1757 begyndte Boells mave at vokse mere og mere, inden det viste sig, at hun bar på tvillinger!

1757:

Den 17. Marts 1757 nedkom hun så endelig med 2 sønner, som straks blev hjemmedøbte med navnene GREGORIUS LUDVIG og GERT HENRICH. Justitsråd Schougaards døtre, "Frøchen Lotthe og Frøchen Else Margaretha" bar børnene og Jomfru Karen Hermandsen og Jomfru Sannøe gik hos. Fadderne var også fine folk, måske fordi dåben hastede og de kunne bevidne, at børnene levede. De var Jacob Schougaard, Ulrich Friis, som var fuldmægtig hos Justitsråd Schougaard; Christen Lind og Christen Stampe, der begge var studerende ("studiosus"); samt Anders Heerfordt, der var kirke...karl.
--- Jochum Schougaard var Amtsforvalter i Holbæk i 1730-1774 og hans søn Jakob Schougaard blev fra 1761 sin fars hjælper som adjungeret Amtsforvalter med "Successionsret". Frøknerne Lotthe og Else Margaretha var ligesom Jacob børn af Justitsråd Jochum Schougaard. Justitsråden var byens topfigur, men han havde også andre jern i ilden. Han handlede med vin, hamstrede huder og solgte tømmer, så Jep Hiulmand har måske mere kontakt med ham, end man skulle tro.
--- Karen Hermandsen var købmandsdatter og ægtede mange år senere apotekeren Søren Christian Ørsted. Om det nu også er denne Karen, der her går hos, vides ikke, Købmandsdatteren var nemlig født i 1745 og derfor nok lige ung nok her i 1757.
--- Jomfru Sannøe må være en datter af købmanden Hans Olsen Sandøe, måske den Anne Sandøe, som snenere førte Etienne Walleaus købmandshandel videre.
--- Det er muligvis denne Chstisten Lind, der i 1770'erne var en af Holbæks store købmænd.
--- Studiosus Christen Stampe var måske søn af Laurits Stampe, der fra 1739 beklædte embederne som By- og Herredsfoged, samt Postmester.
--- Heerfordt var navnet på den tidligere Provst, som var død i 1738. Anders var tilsyneladende søn af dennes bror, Holbæk-købmanden Jørgen Heerfordt.

De 2 små drenge levede imidlertid ikke så længe, men døde allerede i April måned. Det var ikke ualmindeligt, at tvillinger ikke overlevede. Dels var børnedødeligheden generelt høj og dels kunne en tvillingefødsel have været hård og belastende for både mor og børn. Måske har Boell været svag og sengeliggende efter fødslen, måske har hun ikke haft mælk nok, der kan være mange grunde til den tidlige død. Der kan også have været sygdom i huset, for Jep Hjulmand døde selv før sine sønner.

Den 28. Marts 1757 blev Jeppe Hiulmand begraven på de Fattiges Kirkegaard.

Velstående har familien således ikke været. Og måske har Jep været syg i længere tid, så der har været smalhans og problemer i familien. I hvert fald døde de små tvillingesønner kort efter.
Kirkebogen fortæller:
Den 4. April blev Jeppe Hiulmands Søn begraven paa de Fattiges K:grd.
og:
Den 23. April blev Jeppe Hiulmandes Søn begraven paa de Fattiges K:gard.

Jeppe Hiulmand efterlod sig den 36-årige Boell , der nu stod alene med de 5 faderløse drenge: Jens (11 1/2 år gammel), Søren (8 3/4 år gammel), Hans (7 år gammel), Christopher (5 år gammel) og Jacob (2 1/2 år gammel), der alle kaldtes IBSEN til efternavn.

Det har ikke været muligt at finde et skifte efter Jep Jensøn Hiulmand, antagelig fordi han var så fattig, at der intet var at dele mellem arvingerne. Måske har familien sågar boet i det "Huus til Byens Fattiges Boliger" på 8 fag egetæmmer og murværk, som lå ved siden af Rådstuen og Skolen i nutidens Kirkestræde, som dengang kaldtes Fattigbostræde..

Trods Boells prekære stilling lykkedes det hende alligevel at få alle sine sønner uddannet og godt i vej:
JENS IBSEN blev skibstømmermand på Holmen i København, hvor han også var gidt og havde et par børn, men døde før 1787. --- Læs mere her!
SØREN IBSEN blev murermester i Holbæk, hvor han levede med sin hustru og 4 børn indtil sin død i 1798. --- Læs mere her!
HANS IBSEN (der også omtales HANS JEPSEN) blev skræder, hvor han levede med sin hustru til han død i Februar 1787. --- Læs mere her!
CHRISTOPHER IBSEN blev også murermester i Holbæk, hvor han levede med in hustru og 4 børn. Senere fik han et barn med en væverenke i Holbæk og rejste til København, hvor han døde i Slaget på Rheden den 2. April 1801. --- Læs mere her!
JACOB IBSEN blev ligeledes murermester i Holbæk, hvor han boede med sin hustru og 2 børn til sin død i 1805. --- Læs mere her!

Om Boell Christophersdatter, som overlevede sin mand i 35 år og først døde som 74-årig i 1792, kan man læse mere her!

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 14.9.2019