HISTORIEN om ALICE og ASMUS På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om |
GREGORIUS LUDVIG IBSEN - fra IBSEN FAMILIEN i HOLBÆK - Alice's slægtning på morfar Otto Ferdinands mødrene side TVILLING - født 17. 3. 1757 i Holbæk -- død 4. eller 23. 4. 1757 i Holbæk ............... IKKE UDARBEJDET HERFRA!!!!! ............... Datter af Christopher Jensøn og ????? Gift med Jep Jensøn, Hjulmand i Holbæk Farmor til Maria Kirstine Sørensdatter, Engeborg Sørensdatter, Bent Sørensen (Alice's ane) og Jens Sørensen Oldemor til bla.a. Caroline Sørensen (gift med Søren Danielsen), Alice's aner Tipoldemor til Otto Ferdinand Danielsen (gift med Mathilde Holm), Alices bedsteforældre 2x Tipoldemor til Astrid Danielsen (gift Holtet), Alice's mor 3x Tipoldemor til Alice Holtet (gift med Otto Asmus Thomsen) 4x Tipoldemor til Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen 5x Tipoldemor til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller |
JEP JENSØN "HIULMAND" : Vi ved desværre ikke, hvornår Jep Hjulmand blev født. Ej heller hvor, men vi ved, at hans far hed JENS, da Jep allerede første gang, han omtales i kirkebøgerne, kaldes JEP JENSØN. Hvad hans mor hed, ved vi desværre heller ikke, for hun omtales ikke i forbindelse med Jep, og da han ikke blev far til nogen døtre, kan vi heller ikke på denne måde få et fingerpeg om hendes navn.
Vi ved derimod, at Jep kom til at virke i Holbæk og at han i 1744 var hjulmagersvend her. Det er således muligt, at han også er født og opvokset her i byen. Og hvad lavede så "Hiulmandsvenden", Hjulmanden, Hjulmageren, der senere kom til at hedde "karetmageren"? Han håndværk var et af de gamle, hvor træsmede lavede hjul og vogne. Håndværksbetegnelsen "træsmede" dækkede nu også over andre, der arbejdede med træ, blandt andre snedkere, bødkere, tømrere. Hjulmageren var specialiseret i at lave træhjul til hestevogne. Hans værksted fandtes ofte i nærheden af smeden, som overtog hjulet, når træarbejdet var færdigt, for at lægge jernringe om det. (http://www.hjulmager.dk/Karetmager). Fagbetegnelsen "karetmager" opstod omkring 1750, men hjulmagerfaget er langt ældre og betegnelsen "hjulmager" kendes tilbage til 1400-tallet. Hjulmagerne fremstillede som træhåndværkere træhjul til især landbrugets stive arbejdsvogne og var en vigtig håndværker i landsbyen. Kun få hjulmagere var beskæftiget i byerne. (https://karetmager.dk/karetmager/). I Holbæk var der således i 1753 blot 2 hjulmænd.
Om Fredagen, den 2. Oktober, 1744 gik Jep Jensøn Hiulmandsvend og Boell Christophersdatter til præsten ved Holbæk Sankt Nikolaj Kirke for at få deres trolovelse indskrevet i kirkebogen og aftale tid til selve vielsen, som derpå fandt sted Onsdag den 16. December samme år. Modsat Jep ved vi faktisk lidt mere om hans trolovede Boell. Hun kom i hverr fald fra Holbæk, hvor hun var blevet født den 13. November 1721, klokken 3 om eftermiddagen, som datter af Christopher Jensøn. 1744: Indførslen i kirkebog for Sankt Nikolaj Kirke lyder således: Anno 1744: Fredagen d. 2. Oktober blev Jep Jensøn Hiulmandsvend og Boelle Christophersdatter trolovet. Blef viet Onsdagen d. 16. December. Hvor Jep og Boell slog sig ned i Holbæk, vides ikke. Mange år senere boede Boell som enke i Slader Strædet No. 7, men det er jo ikke givet, at det var samme sted som det unge ægtepar stiftede familie. Det lader ikke til, at de kan have haft et fyrsteligt hjem, da de begge senere blev begravede på "De Fattiges Kirkegaard", men alligevel lykkedes det dem at holde en lille familie på ikke mindre end 5 sønner i live og få dem i vej i gode lærepladser. Der var tilsyneladende heller ingen af deres børn, der døde som spæde, så sundhedstilstanden og forholdene kan ikke have været så ringe, som hos mange andre. I begyndelsen af 1700-tallet var Holbæk stadig mærket af Svenskekrigene i 1600-tallet. Fra 1657-1780 var byen præget af først tilbagegang og derpå en lang stilstand. Der eksisterede kun få og små håndværkerlaug. Skomagerlauget allerede fra 1680. Også smedelauget og skrædderlauget var gamle, antagelig opstået allerede i Middelalderen. Derudover var der flere mindre håndværkere, af hvilke nogle senere fik oprette laug, såsom snedkerlauget i 1711, handskemagerlauget i 1735 og bagerlauget i 1748. I Holbæk Købstads Historie side 388-389 fortælles: "De 6 Holbæklaug var i Aarhundrets første Halvdel kun smaa og fattige. 1735 opgøres Mestrenes Antal til ialt 31: 10 Skomagere, 7 Handskemagere, 5 Snedkere, 5 Smede og 4 Skræddere; alle Tallene ligger lavere end i det forrige Aarhundrede. "Mestrene maatte være forsigtige med at tage Bønderdrenge i Lære. I 1718 fik Ib Skomager og hans Lærling en Proces paa Halsen, idet baade Vognserups og Frydendals Ejere gjorde Krav paa Drengen som deres vornede..." På side 258 beskrives forholdene for håndværkerne i 1600-tallet, men de har antagelig ikke været meget anderledes i 1700-tallet, hvor Jep Jensøn og hans sønner levede: Og på side 264-265: "Haandværkernes økonomiske Forhold var langtfra saa straalende som Købmændenes. Deres Tilværelse var heelt paa det jævne og uden Chancer for den store Gevinst. Der var dog enkelte, der ved Dygtighed arbejdede sig op til jævn Velstand og Anseelse..." 1745: Året efter brylluppet nedkom Boell med parrets første barn, en søn, der naturligvis blev opkaldt efter sin farfar Jens. Barnet blev født den 5. Oktober 1745 klokken 3 (?5?) om morgenen og den 7. Oktober blev drengen døbt i Stk. Nikolaj Kirke, hvor han fik navnet JENS. Jens Andersens hustru bar ham til dåben, mens Mads Olsen Betienters hustru gik hos. Blandt fadderne var Peder Pedersøn og Morten Mortensøn, som var bryggere hos Olle Ifversen Skomager. Desuden Morten Hansøn , som var handskemagersvend hos Niels Handskemager. 1747: To år efter fulgte parrets anden søn, der fødtes den 12. November 1747 klokken 2 om natten for derpå den 15. November at blive døbt i Skt. Nikolaj Kirke med navnet SØREN. Salig Peder :?. 's enke bar drengen til dåben, mens Anne Henrichsdatter (?), som tjente hos Salig Hans Raastvinges enke, gik hos. Fadder stod Hans Sørensen, der var skomagersvend hos Olle Ifversen skomager, Eske Ebbesøn, som tjente hos Jens Bøye Værtshusmand, samt Hendrich Lorentzøn, der tjente hos "Kontraløren". 1750: Da parrets ældste børn var henholdsvis 4 1/2 år og 2 1/2 år gamle fødtes den 6. Marts 1750 klokken halvsyv om morgenen endnu en lille søn, der den 8. Marts blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke, hvor han fik navnet HANS. Denne gang var det Jens Bøyes hustru, der bar barnet til dåben, mens Christian Møllers hustru gik hos. Fadderne var her valgt i Holbæks garnison: Hendrik Hansøn Rytter ved Major Wolfradts Compagnie og Peder Olsen, der tjente hos Admiralen. En civilist var dog kommet med i selskabet: Mads Pedersøn, som var skomagersvend hos Olle Iversen skomager. 1752: Knap 2 år senere nedkom Boell, som nu i kirkeboegn er noteret som Bodil, mens Jep er blevet til Jeppe, med endnu en søn, født tirsdag den 15. Februar 1752 klokken 9 om morgenen. Den lille drenge blev om fredagen, den 18. Februar båret til dåben i Skt. Nikolaj Kirke af Hans Larsens hustru, mens Maren Olesdatter, som tjente hos Byfoged Stampe, gik hos. Faddere var Ole Andersen, skomagersvend, Thomas - der vistnok var i tjeneste hos sognepræsten Magister Andreas Bredenberg, og avlskarlen Niels Persen. Barnet fik navnet CHRISTOPHER efter Boells far. 1754: I 1754, da Jep og Boells sønner efterhånden var henholdsvis knap 9 år gammel (Jens), knap 7 år gammel (Søren), 4 1/2 år gammel (Hans), og 2 1/2 år gammel (Christopher), blev familien atter forøget med endnu en lille dreng, der blev født den 18. August klokken 10 om aftenen. Barnet blev døbt med navnet JACOB i Skt. Nikolaj Kirke den 22. August, båret af Snedker Niels Lunds hustru, mens Christopher Jørgensen Skomagers hustru gik hos. Så gik der et par år, inden der atter var familieforøgelse. I løbet af vinteren og foråret 1757 begyndte Boells mave at vokse mere og mere, inden det viste sig, at hun bar på tvillinger! 1757: Den 17. Marts 1757 nedkom hun så endelig med 2 sønner, som straks blev hjemmedøbte med navnene GREGORIUS LUDVIG og GERT HENRICH. Justitsråd Schougaards døtre, "Frøchen Lotthe og Frøchen Else Margaretha" bar børnene og Jomfru Karen Hermandsen og Jomfru Sannøe gik hos. Fadderne var også fine folk, måske fordi dåben hastede og de kunne bevidne, at børnene levede. De var Jacob Schougaard, Ulrich Friis, som var fuldmægtig hos Justitsråd Schougaard; Christen Lind og Christen Stampe, der begge var studerende ("studiosus"); samt Anders Heerfordt, der var kirke...karl. De 2 små drenge levede imidlertid ikke så længe, men døde allerede i April måned. Det var ikke ualmindeligt, at tvillinger ikke overlevede. Dels var børnedødeligheden generelt høj og dels kunne en tvillingefødsel have været hård og belastende for både mor og børn. Måske har Boell været svag og sengeliggende efter fødslen, måske har hun ikke haft mælk nok, der kan være mange grunde til den tidlige død. Der kan også have været sygdom i huset, for Jep Hjulmand døde selv før sine sønner. Den 28. Marts 1757 blev Jeppe Hiulmand begraven på de Fattiges Kirkegaard. Velstående har familien således ikke været. Og måske har Jep været syg i længere tid, så der har været smalhans og problemer i familien. I hvert fald døde de små tvillingesønner kort efter. Jeppe Hiulmand efterlod sig den 36-årige Boell , der nu stod alene med de 5 faderløse drenge: Jens (11 1/2 år gammel), Søren (8 3/4 år gammel), Hans (7 år gammel), Christopher (5 år gammel) og Jacob (2 1/2 år gammel), der alle kaldtes IBSEN til efternavn. Det har ikke været muligt at finde et skifte efter Jep Jensøn Hiulmand, antagelig fordi han var så fattig, at der intet var at dele mellem arvingerne. Måske har familien sågar boet i det "Huus til Byens Fattiges Boliger" på 8 fag egetæmmer og murværk, som lå ved siden af Rådstuen og Skolen i nutidens Kirkestræde, som dengang kaldtes Fattigbostræde.. Trods Boells prekære stilling lykkedes det hende alligevel at få alle sine sønner uddannet og godt i vej: Om Boell Christophersdatter, som overlevede sin mand i 35 år og først døde som 74-årig i 1792, kan man læse mere her!
|
|
|
|
|
og TING |
|
|
|
|
|
|
|