|
Moster Anna var i 1911 blevet gift med Onkel Ernest Westrup og fik senere datteren Anne-Grethe kaldet Bitten. Onkel Aage, Astrids storebror, er ikke med på billedet. Han var gift med Tante Rosa og i foråret 1911 blevet far til sønnen Otto. Tilsammen udgjorde de nævnte mennesker den familie, omgivet af hvilken den lille Alice voksede op.
Alices forældre havde mødt hinanden i Jylland. De havde forelsket sig og ..... det fik følger. Så den 22. Juni 1907 var de blevet viet i Silkeborg Præstegård af Sognepræsten Viberg og den 14. Oktober samme år havde Astrid født den lille Gudrun i Vejle.
Vi ved ikke noget om, hvor Astrid boede med den nyfødte Gudrun. Var det sammen med sin mand? Han havde jo for ganske nyligt (i 1906) afsluttet sin uddannelse som Cand.Jur. og havde vel endnu ikke midlerne til at forsørge en familie. Ved brylluppet i Juni 1907 var han så sagførerfuldmægtig i Horsens, mens han i 1909 blev sagfører i Århus og i 1911 i Skanderborg.
Ifølge Politiets Registerblade flyttede Astrid og Gudrun den 1.Maj 1909 fra Fakse - men vi ved intet om, hvor de boede der - og til Willemoesgade, hvor de flyttede ind hos Astrids mor, der på det tidspunkt boede i en lejlighed på 2.sal. Her boede de sammen med Astrids søstre Yelva og Anna. Samtidig flyttede bror Aage ud, da han den 6. Maj blev gift med sin udkårne Rosa. Senere flyttede de op på 4.sal som naboer til Fru Sønderhausen og de to familier blev gode venner og havde en del omgang.
I Folketællingen den 1. Februar 1911 er både Astrid og Gudrun oplistet som beboere i moderens lejlighed i Willemoesgade 51, 4.sal. Her, i starten af 1911, havde Astrid arbejde som "Bogholderske i Dansk Cliché Fabrik på Raadhuspladsen 25 og hun bevægede sig til og fra arbejde i gang og med sporvogn" (Folketællingerne havde ind i mellem sjove spørgsmål).
Når Astrid havde fast arbejde på dette tidspunkt, må det vel betyde, at hun nu var var flyttet fast til København. Det er muligt, at ægtefællerne har besluttet at bo hver for sig en tid, indtil Chr.Holtet fik sig etableret som sagfører og familien kunne samles under ordnede forhold. Og de havde da heller ikke opgivet hinanden endnu, for i begyndelsen af 1911 lagde de grunden til endnu et fælles barn.
Og den 25. November 1911 kom så Alice til verden i Helligånds Sogn i Løngangsstræde 21, antagelig på en fødselsklinik, for Astrids bopæl er stadig angivet som Willemoesgade 51, 4. Faderen var altså Jens Christian Christensen Holtet, der nu benævnes Sagfører, da barnet den 8. April 1912 i Frihavnskirken i Willemoesgade bliver døbt Alice Inge Agnete Holtet af Pastor Skettrup, der var residerende kapellan ved den ret nye kirke, som var blevet opført i 1904.
Faddere til Alice's dåb var Astrids bror Aage, som da boede i Korsørgade; en ikke senere omtalt Prokurist Erhard Thorkild Arthur Paulsen, Styrmand Carl Ernest Westrup og dennes hustru Anna, Astrids søster, samt en anden søster: Johanne fra Vordingborg. Chr.Holtet er ikke nævnt som fadder, som det var tilfældet ved Gudruns dåb, men det er Astrid nu heller ikke, så det behøver ikke at betyde, at han ikke var med til barnedåben.
Men som ved alle de andre højtidelige lejligheder blev der ikke taget billeder, hvor Chr.Holtet var med - eller de er senere - efter skilsmissen - blevet tilintetgjort. Til gengæld har vi nogle amatørfotografier fra lejligheden i Willemoesgade, hvor de 4 søstre og deres mor sidder med den lille Alice og Gudrun, der jo nu var over 4 år. De kunne godt være taget i anledning af dåben, men der er intet noteret på dem, så det vides ikke med sikkerhed.
 ----- 
Astrid blev nu boende hos sin mor med børnene. Her ses de på en spadseretur på Langelinie - vel omkring 1914.
 ---  --- 
Alice og Gudrun omkring 1914-1915 (Alica ca.3 år og Gudrun ca. 6år). - Og sammen med fætter Otto ved Bittens dåb, den 11. Marts 1919.
 -  - 
Den 23. April 1919 blev Alices forældre skilt, men dagligdagen blev ikke meget anderledes. Astrid og pigerne vedblev med at bo hos Besa og Bell. Astrid var nu eneforsøger (det er muligt at hun fik et beløb fra Chr. Holtet til børnenes skolegang, men indførslerne i Skifteretsprotokollen er ret ulæselige - Dog er der senere i Alice's korrespondence med sin far flere gang nævnt de beløb, som han sendte til hendes mor!). Pigerne gik jo i privatskole, der skulle betales. Det var fordi Astrids mor sagde: "Du kan ikke lade dine børn gå i Kommuneskole, Astrid. De er jo døtre af en Overretssagfører!"
 -- 
Besa havde ellers ikke noget tilovers for sin svigersøn, som "havde forført" hendes datter og bagefter "forladt hende". Og hun kunne finde på at sige til Gudrun: "Du ligner HAM derovre i Skanderborg!", hvis barnet var uartigt. Og måske var Gudrun lidt trodsig og stædig ind i mellem - og så blev der skældt ud. Og var Astrid hjemme, måtte hun lægge øre til beklagelser over det uartige og trodsige barn, hun måtte mægle og hun måtte glatte ud - og hun måtte vel også trøste, selvom historien ikke melder så meget herom.
Men der var også masser af hyggelige og dejlige stunder, som Alice med glæde genkaldte sig senere i livet. I sommeren 1920 holdt familien for eksempel ferie på Pension Gyldenlund, som var en bondegård med pensionat. Og det blev også til mindst én tur i Frederiksberg Have, en udflugt som familien tilsyneladende foretog hvert år - efter familiefotografierne at dømme. Her slog man sig ned i parkens restaurant og drak eftermiddagskaffe. Ofte var også Astrids søster Johanne, som var lærerinde i Vordingborg, hjemme på besøg og deltog i udflugterne.
 --- 
 ---
 ---
Kunne Gudrun være lidt trodsig og uartig, så var Alice altid den søde og udglattende. Hun havde så ondt af sin travle mor og så det tidligt som sin opgave, at fjerne sten fra hendes vej. At mægle og hjælpe, at være sød og artig, at smile til verden ("for så smiler verden til dig") - og hun var begavet med et utroligt positivt og glad sind.
I sommeren 1921 holdt Alice som 9-årig ferie alene i 14 dage i Vordingborg hos Moster Johanne, der var lærerinde på Marienberg Skole. Om søndagen var der skovtur med søndagsskolen og på fotografierne nedenfor ses sådan en udflugt i Lekkende Skov. Det ser ud som Alice har nydt turen.
Den 25. November 1921 fyldte Alice så 10 år. Gudrun var nu 14 år og pigernes mor var knap 44 år gammel. Hendes søster Yelva, Moster Bell, var efterhånden 50 år og mormor Besa 74 år.
--------- Læs om: Alices som stor skolepige (1923-1931) ----------
|
-