HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Caroline Schou, gift med Just Rasmussen

6.9. 1820 - 24.7. 1887

--- Se data om Rasmussen-familien i København ---

--- Læs også om Fischer-familien i Slagelse ----- og lidt om Slagelse: byens historie, plan over byen i 1750 og lidt om dens gader ---

 


Caroline Schou var oldemor til Asmus, mor til Asmus' morfar og farmor til Asmus' mor. Hun var født i Slagelse den 6. September 1820 som ældste datter af den ugifte, næsten 22-årige Ane Sophie Jensdatter/Hansen (Fischer), som boede hos sin mor, enken Margrethe Fischer i Løvegade i Slagelse. Som barnefar angav Ane Sophie en Lars Pedersen, der arbejdede hos smed Lars Friis.

Caroline blev hjemmedøbt to dage efter sin fødsel, den 8. September, og senere blev dåben konfirmeret i Sankt Mikkels Kirke den 5. November 1820. Faddere var Dorothea Engelsmand, Caroline Friis, Mad.(?) Harder (?), en murersvend ? og Peter Ipsen, væversvend.

Mor Ane Sophie angav dengang sit efternavn som Jensdatter, men senere også som Hansen og Fischer (Schou først efter hun var blevet gift), da hendes afdøde far havde heddet Jens Hansen (Fischer).

I starten levede Caroline og hendes mor hos mormor Margrethe, som ved Carolines fødsel var omkring 47 år gammel. Måske ernærede hun sig allerede på dette tidspunkt som kogekone efter mandens død i 1812, hvor hun sad alene tilbage med deres 4 børn: Ane Sophie, Anne Kirstine, Han(ne)sine og Hans. Ved farens død var de blot henholdsvis 14, 11, 8 og 2 år gamle og da Caroline blev del af familien, boede de yngste måske stadig hjemme: Hansine var knap 16 år og netop konfirmeret, mens Hans kun var 10 år gammel.

 

Caroline på et sent foto:
Caroline Schou

Da Caroline var 4 år gammel, blev hendes 26-årige mor gift med den 34-årige snedkersvend Hans Larsen Schou, som var født i København og konfirmeret i Søllerød. Ane Sophie boede indtil da stadig hjemme hos sin mor, men der boede Hans også, om det så har været som logerende eller han er flyttet ind som en del af familien, ved vi ikke. Brylluppet holdtes i Skt.Mikkels Kirke og sjovt nok var smed Friis (som havde været fadder ved Carolines dåb) forlover sammen med en hjulmand Mandrup. Samme år blev Caroline vaccineret den 18. Oktober af lægen Chr. Bendtz (Bendz?).

Da Caroline var 6 år gammel, fik hun en lillebror, Jens Peter. Familien boede da stadig i Løvegade, om det var hos mormor Magrethe vides dog ikke.

3 år efter kom en lillesøster til, Hansine Laurine. Hun blev hjemmedøbt, fordi der havde været krampetilfælde. Måske med følger? Hun beskrives i hvert fald senere som værende lam i underkroppen.

Samme år var Carolines stedfar død i Lyngby ved København den 9. Februar 1829. Ane Sophie og børnene boede nu og fremover hos mormor Magrethe i Løvegade.

Og det er netop her vi møder dem i Folketællingen 1834, hvor mormor Magrethe Fischer er 63 år og kogekone, mor Ane Sophie 38 år og lever af skrædersyning, mens Caroline er 14, Jens Peter 8 og Hansine 5 år.
De øvrige familiemedlemmer boede da ikke hjemme, moster Anne Kirstine var allerede før 1829 flyttet til København, hvor hun dette år nedkom med datteren Henriette Jensine på Den Kongelige Fødselsstiftelse, da hun stadig var ugift. Gift blev hun først i 1832 med Carl Friderich Yehl, som måske også var far til hendes barn.
Moster Hansine var i 1834 tjenestepige hos købmand Aron Wulff i Skovsøgade nr.62 i Slagelse og morbror Hans boede hos væver Carl Henike, hvor han arbejdede som væversvend.

I 1835 blev Caroline konfirmeret, hun kaldes her Caroline Pedersen Schou, datter af Smed Lars Pedersen og Ane Sophie Jensdatter. Det foregik i Skt. Mikkels Kirke den 1. søndag efter Påske, dvs. den 26. April, sammen med 20 andre piger.

Carolines mor følte sig nok stadig som en kvinde i sin bedste alder, 37 år gammel, og var vel endnu ikke rigtig færdig med at leve livet. Ikke langt fra huset, hvor hun boede med sin mor og børnene, boede i nr. 223 en 26-årig ugift skomagersvend, som arbejdede hos skomagermester Jørgensen. Carl Palle og Ane Sophie har måske mødtes på gaden, på vej til og fra deres forskellige gøremål, og der opstod åbenbart nogle vibrationer, for Ane Sophie blev gravid i efteråret 1836 og nedkom den 24. Juli 1837 med en søn, som hun døbte Carl Christian Palle Schou. Han blev døbt i Skt. Mikkels Kirke den 10. September, men præsten har noteret "uægte" om ham og "som barnefader er udlagt skomagersvend Carl Christian Pallesen af Nyrup ved Holsteinborg". Selvom Carl Palle påtog sig at hjælpe med forsørgelsen af sin søn til denne blev 10 år gammel, ville han dog ikke gifte sig med Ane Sophie, måske fordi han allerede var forlovet med Christine Birch fra hans hjemegn, som i November 1836 var blevet enke efter skomagermester Hvid i Nyrup. De blev da også hurtigt efter gift. Det har vel også spillet ind, at Carl Palle så kunne overtage den afdødes skomageri med svend og lærling.

Men i Slagelse gik livet videre. Efter konfirmationen er Caroline nok kommet ud at tjene og i 1840 var hun tjenestepige hos Maren Olsen og dennes datter Marie Petersen. Begge kvinder var enker, Marie mor til en række mindreårige børn, 6 ialt i alderen 8-13 år, Maren levede af "sine midler", som måske ikke har været helt få, da der i huset foruden 2 tjenestepiger også var en 22-årig ugift lærerinde, som vel har taget sig af børnenes undervisning. Hun benævnes i hvert fald ikke som logerende.

Men den 21-årige Caroline ville videre, så den 3. Maj 1841 rejste hun fra Slagelse mod Frederikssund for at ankomme der den 7. Maj og få arbejde som tjenestepige. Her blev hun nu i 2 år, indtil hun den 1. Maj 1843 drog videre til København for at blive tjenestepige der.

Kort efter døde Carolines kun 45-årige mor i Slagelse den 1. Juni 1843. Hun blev begravet fra Skt. Mikkels Kirke den 7. Juni. Af skiftet, der fandt sted ad flere omgange i løbet af det næste halve år, fremgår det, at Ane Sophie ikke havde nogen særlig indkomst, men derimod en del gæld, blandt andet til Fattigvæsenet for hjælp til Carolines handicappede søster. Meget af gælden måtte eftergives, så der har nok ikke været nogen arv til Caroline og hendes søskende.

Ellers ved vi desværre ikke så meget om den tid, men vi ved, at Caroline i efteråret 1844 boede hos sin 43-årige moster Anne Kirstine Yehl i Store Fiolstræde nr. 181. Mosters 44-årige mand Carl Frederik, som var født i Wolgast i Tyskland, betegnes enten som arbejdsmand eller bagersvend. Måske er det gennem ham, at Caroline er blevet bekendt med brødbagerne Kroos og Channenfeld(?), som blev forlovere, da hun giftede sig året efter. Carolines kusine, Henriette Jensine, blev konfirmeret den 8. Oktober 1843. Da var Caroline allerede i København, så hun har nok deltaget i denne begivenhed i Vor Frue Kirke.

Denne Kirke var sognekirke for beboerne i Store Fiolstræde og det er da også her, at Caroline som 24-årig blev gift den 25. Oktober 1844 med den 4 år ældre "tjenestekarl" Just Rasmussen, som kom fra Herrested ved Svendborg.

I de følgende år fik Just og Caroline 7 børn:
Rasmus Christian (30. November 1845)
Peter Just (27. Marts 1848)
Hans Frederik (24. Februar 1851)
Caroline Justine (15. Januar 1855)
Amalie Margrethe (6. November 1857)
Jens Albert (2. Juni 1863)
og Julius (5. Juli 1866).

--------- For Carolines liv med Just - se: Siden om Just Rasmussen --- og: Siden om Just Rasmussen-familien i København ---------

Caroline Schou og Just Rasmussen

De fleste af børnene blev sendt i Christianshavns Betalingsskole for at få en god skoleuddannelse og alle drengene kom senere i bogtrykkerlære, mens pigerne blev sendt ud at tjene.

Efterhånden som sønnerne blev udlærte flyttede de allesammen til Jylland, hvor de arbejdede ved Vejle Amts Folkeblad, Kolding Folkeblad og Herning Folkeblad som typografiske trykkere, faktorer og redaktionssekretærer.

Også den ældste datter Caroline Justine kom til at bo en stor del af sit liv i Kolding som hustru til rebslager Hentzen og svigerinde til Hans Frederiks hustru Caroline Hentzen.

Amalie derimod blev i København, hvor hun blev gift 2 gange og fik flere børn. Da Caroline døde i 1887, flyttede Just ind til Amalie og levede der de sidste år af sit liv.

Den yngste søn, Julius, som blev elsket og forkælet af sine forældre og ældre søskende, blev dog samtidig en kilde til stor sorg. Han øvede den 21. Oktober 1885 attentat mod konseilspræsident Estrup, affyrede 2 pistolskud mod ham, dog uden at ramme, hvorefter Julius blev pågrebet og fængslet, ført for retten og idømt 14 års tugthusarbejde i Horsens Tugthus.

Det var et grufuldt slag for familien og for de nu gamle forældre, Caroline var da 65 år og Just 69, og det siges, at de blev svækkede af sorgen og at græmmelsen var medvirkende til deres tidlige død.

Caroline døde da også allerede i 1887, den 24. Juli, og blev begravet den 29. Juli på Amager Kirkegaard fra Vor Frelser Kirke. Hun nåede at blive 66 år, og da Just døde 2 år senere, i 1889, var han 73 år. Det var måske alligevel ikke så tidlig en dødsalder i slutningen af 1800-tallet, men givet er det, at familien sørgede dybt over Julius' skæbne.

Til gengæld slap både Caroline og Just for at opleve Julius' selvmord i Tugthuset i November 1889. Han hængte sig og blev begravet i Vejle af sine brødre.

Just Rasmussen
Til venstre ses et nærbillede af Just og nedenfor et gruppebillede af 5 af familiens børn. Det er ifølge oldebarnet Otto Asmus Thomsen taget i 1912 og viser forrest: Rasmus Christian og Caroline Justine, samt bagest: Peter Just, Amalie og Jens Albert. Hans Frederik og Julius var på dette tidspunkt døde.
5 af Just Rasmussens børn: forrest: Rasmus Christian og Caroline, bagest: Peter Just, Amalie og Jens Albert

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 10.2.2013 og sidst opdateret d. 24.6.2013