HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

SØRENSEN-familien i HOLBÆK

Alice's aner på morfar Otto Ferdinands mødrene side

Se: familiens liv i Årstal med Kildeangivelser


SØRENSEN-familien starter egentlig med en IB! For Ib blev far til en række sønner, hvoraf SØREN IBSEN førte SØRENSEN-familien videre. --- LÆS OM IBSEN-FAMILIEN her!

Den første SØRENSEN i vor SØRENSEN-familie var BENT SØRENSEN.

1788

Han blev født om aftenen onsdag den 12. November 1788 som søn af murermester Søren Ibsen og dennes hustru Karen Larsdatter og døbt få dage efter, den 19. November, i Skt. Nikolaj Kirke i Holbæk. Familien boede da i Vimmelskaftet nr.10 (nummeret er måske ikke et gadenummer, men et optællingsnummer fra Folketællingen 1787).

Bent var ikke forældrenes første barn, men deres første søn og derfor den første, der kom til at hedde Sørensen, mens han ældre søstre hed Sørensdatter. Forældrene var blevet gift i 1780 og havde i 1781 fået den første datter, som dog var død 4 uger efter fødslen. Hun havde fået navnet Maria Kirstine og dette navn, som muligvis har været navnet på Søren og Karens mødre, gik nu videre til den næste datter, som blev født i Februar 1782. Hun var altså 5 1/2 år gammel, da lillebror Bent kom til verden.

Hans anden storesøster, Engeborg, var født Juleaften 1784 og derfor knap 4 år ældre end Bent. Deres forældre var på det tidspunkt omkring 42 og 41 år gamle.

Rundt om det nye familiemedlem flokkedes vel også onklerne, Christopher, Jacob og Hans Ibsen. De to førstnævne var murermestre i Holbæk ligesom Bents far, mens farbror Hans var blevet skræder og endte i København. Mærkeligt nok var ingen af dem faddere ved Bents dåb. Her var det en Karen Peders Datter, som var husholderske hos købmand Lars Knudsen Friis, der bar barnet, mens en Anna Mette Hesselhann, som tjente hos Kammerråd Jens With stod hos. Faddere var en Jens Bay, bagersvend hos Peter Hagen, og en Mads Kieldorff, som var snedkersvend hos Jens Cordt Lund, samt en skomagersvend ved navn Johan (Busth???? ).

1792

3 dage før Bent fyldte 4 år - og da hans søstre var henholdsvis 9 1/2 og knap 8 år gamle - fik de en ny bror, som blev født om aftenen ved 23-tiden fredag den 9. November 1792. Ugen efter var der barnedåb i Holbæk Skt. Nikolaj Kirke, hvor lillebror fik navnet Jens.

1798

Da Bent var 10 år gammel døde hans far den 13. December 1798 og blev begravet fra Skt. Nikolaj Kirke den 17. December. Han var blot omkring 50 år gammel. Desværre mangler skifterne for perioden mellem 1768 og 1829 tilsyneladende hos Holbæk Byfoged, så vi ved ikke nærmere hvad murermesteren efterlod til sin familie, da mor Karen på 48 stod alene med de 4 børn. Ja, ældste søster Marie Kirstine var jo nu 16 år, så hun har vel været konfirmeret og måske allerede ude at tjene, men Ingeborg var ca. 14 år gammel og måske allerede konfirmeret eller i hvert tæt herpå og derfor snart på vej hjemmefra. Lillebror Jens på 6 år og Bent må imidlertid stadig have været hjemme.

1801

Måske var det i denne forbindelse, at familien flyttede ned til en bolig på adressen Ved Stranden nr.152 i Holbæk, hvor de blev registreret ved folketællingen den 1. Februar 1801 - altså blot 2 år efter Søren Ibsens død. Karen Larsdatter boede da her som enke på 50 år med sine 2 yngste børn, "Bærnt" på 12 og Jens på 9 år. Søstrene Marie og Ingeborg var begge i huset hos familier i Holbæk, Marie som stuepige hos Consumptions Inspektør Jørgen Honum og Ingeborg som tjenestepige hos skipper Niels Hansen i Ahlgade nr.5.

1802

Bent fyldte altså 14 år den 12. November 1802 og er velsagtens blevet konfirmeret året efteer, hvorefter han kom i skomagerlære. Man kan undre sig over, hvorfor han ikke blev murer ligesom sin far og dennes brødre, men da faren var død, var det måske ikke lige muligt at få en læreplads på det tidspunkt - skønt lillebror Jens tilsyneladende senere fik en. Man kan heller ikke udelukke, at Bent ikke har været så stærk, så murerfaget ville være for anstrengende for ham, men vi ved det ikke. Man kunne også forestille sig, at det var den skomager, som stod fadder ved hans dåb, som har taget Bent i lære.

Det lader til, at man normalt stod i lære i 5 år, så omkring sommeren 1808 har Vent vel været udlært og kommet i arbejde som skomagersvend. Dengang var det iøvrigt almindeligt, at både læredrenge og svende boede hos deres mester, så Bent har antagelig ikke boet hjemme siden 1803.

1814

I 1814 fyldte Bent 26 år og var nu ved at være klar til at gifte sig og stifte familie. Den 28. Juli 1815 blev han viet i Skt. Nikolaj Kirke til Sophie Birgitte Mentz, som var født i Helsingør, men opvokset som plejebarn i Nørre Jernløse.

Hvor det unge par slog sig ned, ved vi ikke, ligesom vi først kender deres adresse fra folketællingen i 1834, hvor de boede i Ahlgade nr.59 (igen er det ikke sikkert, at der er tale om et gadenummer, men måske et matrikel- eller blot et optællingsnummer).

Og så begyndte Bent Sørensens familie at vokse - og ind imellem børnefødslerne, skulle børnene vaccineres - og som de voksede til også konfirmeres.

1816

--- Den 4. August 1816 fødtes datteren Friderikke Amalie, som blev døbt i Skt. Nikolaj den 31. August. Bent var da blevet selvstændig og arbejdede som skomagermester.

1818

Den 10. Juli 1818 blev barnet vaccineret af Dr. Reinhardt(?).

--- Den 18. December 1818 kom parrets første søn til verden. Han blev først hjemmdøbt med navnet Christian den 26. Februat og blev derpå fremstillet i Kirken den 5. Februar 1819. Blandt fadderne var en Jens Sørensen - det var sikkert Bents lillebror.

1821

--- Den 18. August 1821 fødtes endnu en datter, som den 21. September blev døbt Caroline. Også her stod Bents lillebror Jens tilsyneladende fadder.

Den 24. September samme år blev ældste søn Christian vaccineret af Reinholdt.

1823

Den 2. Juni 1823 blev lille Caroline vaccineret af Doktor Gliemann.

--- Den 2. December 1823 kom den næste søn, som døbtes Peder den 9. Januar 1824.

1824

Den 17. (eller 14.) Maj 1824 blev den lille Peder vaccineret af Dr. Reinhard.

1826

--- Den 23. Juli 1826 nedkom Sophie Birgitte med endnu en lille pige, som den 24. September blev døbt Karen Sophia.

1827

Den 22. September 1827 blev godt 1-årige Karen Sophia vaccineret af Dr. Gliemann.

1829

--- og den 2. Maj 1829 kom endnu en søn til verden. Den lille var svagelig og måtte derfor hjemmedøbes den 10. Maj med navnet Carl. Dåben bekræftedes siden i Kirken den 27. (eller 24.) Juni.

1831

Og nu kom så også tiden for konfirmationerne. Ældste datter Frederikke blev konfirmeret i Skt. Nikolaj Kirke den 10. April 1831, Søndagen efter Paasken, sammen med 13 andre piger. Hun fik karaktererne: Kundskab: Maadelig og Forhold: Godt.

1832

--- Den 6. April 1832 var der igen familieforøgelse, da den lille Anna Maria blev født og døbt i Kirken den 25. Juni.

1833

Så blev ældste søn Christian konfirmeret den 14. April 1833 sammen med 6 andre drenge. Christian fik karaktererne God i Kundskab og Godt i Forhold.

Den 6. September samme år blev den ved fødslen svagelige og nu efterhånden 4 år gamle Carl vaccineret af Doktor Weis sammen med sin lillesøster Anne Marie.

1834

I 1834 var ældste datter Frederikke flyttet hjemmefra, hun var sandsynligvis ude at tjene, mens de øvrige børn stadige boede hjemme i Ahlgade 59, som det opgives i folketællingen den 18. Februar, hvor de opgiver deres alder således: Bent 45, Sophie Birgitte 42, Christian 15, Caroline 13, Peder 10, Karen Sophia 8, Carl 5 og Anne Marie 2 år. Hos familien boede også skomagersvenden "Krog" på 29 år.

--- Den 10. Juni 1834 fødtes Bents sidste barn, en lille dreng, som var svagelig og derfor hjemmedøbtes med navnet Søren den 5. Juli. Først den 23. August blev barnet derpå fremstillet i Kirken.

Samme år ramtes familien af en stor sorg, da ældste søn Christian døde den 9. September 1834. Begravelsen fandt sted den 12. September fra Skt. Nikolaj Kirke.

1835

Den 29. August 1835 blev den lille Søren vaccineret af Doktor Weis.

Så var det Carolines tur til at blive konfirmeret den 4. Oktober 1835 sammen med 10 andre piger i Skt. Nikolaj Kirke. Hendes karakterer lød: God Kundskab, Ligedant Forhold.

1838

Endnu en konfirmation fejredes den 22. April 1838, hvor Peder fik sin "Dom: Meget Maadelig i Kundskaber og "Slem Dreng" (sic!) i sit Forhold". (som en slægtsforsker foreslår: måske har han stjålet æbler i præstegårdshaven. En anden af konfirmanderne på Peders hold betegner præsten ligefrem som "en ren gadedreng")

1839

Men dette blev så den sidste glædelige begivenhed for familien, for den 16. April året efter døde Bent som blot 50-årig. Han blev begravet fra Skt. Nikolaj Kirke den 19. April 1839.

Enken Sophie Birgitte valgte at anmode om at blive siddende i uskiftet bo og det blev bevilliget fra skifteretten den 4. Maj 1839. Til skifteprotokollen anførte enken sine 7 børns alder: Frederikke Amalie 21 Aar, Caroline 18 Aar, Peder 16 Aar, Sophia 13 Aar, Carl 11 Aar, Anne Marie 7 Aar og Søren 5 Aar.

En skomagermesters enke kunne godt viderføre den afdødes forretning, hvis hun havde en udlært svend ved sin side og det er jo muligt, at den svend, der optræder i folketællingen året efter, allerede var ansat hos Bent Sørensen inden dennes død. Allerede i 1834 havde han jo en svend boende.

1840

Den 1. Februar 1840 bor der ikke mindre en 2 ugifte skomagersvende på 34 år i Ahlgade 59 hos Sophie Birgitte sammen med de nu 5 hjemmeboende børn. Frederikke Amalie var jo flyttet hjemmefra forlængst og Caroline ligeså, hun var rejst til København i 1839, hvor hun ernærede sig ved håndarbejde og i 1840 logerede i Adelgade No. 212, 3. Sal. I en ejendom, hvor der i stueetagen boede den 22-årige skomagersvend Søren Danielsen fra Maribo, som 3 år senere skulle blive hendes ægtemand.

Familien i Holbæk bestod nu af Sophie Birgitte, 46 år, Peter på 17, Sophia på 13, Carl på 11, Marie på 7 og Søren på 6. Og så de 2 ovennævnte skomagersvende: Johannes Larsen og August Scrum.

Men allerede i November 1839 var der opstået en særlig forståelse mellem Enken og Skomagersvenden Johannes, og dette resulterede i en graviditet, så den 14. Marts 1840, hvor Sophie Birgitte har været omkring 3 måneder henne og parret har været klar over, hvad der var i gang, anmeldte de i Skt. Nikolaj Kirke, at de ønskede at blive viet. Brylluppet fandt sted den 11. April, knap et år efter Bent Sørensens død. Som forlovere, der "indestaar for Ægteskabet Lovlighed", optrådte en H. Sørensen og en H. Jacobsen. Ved vielsen noteredes, at brudgommen nu var skomagermester, 34 Aar, og vaccineret i Stege d. 14. Juli 1829.

--- Den 4. August 1840 fødtes parrets første - og vist nok eneste - barn, en lille dreng, der den 4. Okober blev døbi i Skt. Nikolaj med navnet JOHAN CHRISTIAN LARSEN.

Samme dag, som den nye lillebror blev døbt, blev forøvrigt også Karen Sophie konfirmeret i Skt. Nikolaj Kirke, hvor præsten gav hende dommen: "God".

1841

I 1841 blev Sophie Birgittes ældste datter Frederikke Amalie, der nu var 24 år gammel, gift med den 2 år yngre urmagersvend Jens Casper Kofoed (også benævnt Kofod eller Koefoed). Morens nye mand, Johannes Larsen var forlover sammen med en H. Jacobsen, som vel var den samme, som var forlover ved Sophie Birgittes bryllup.

Den 31. Juli samme år blev Sophie Birgitte så mormor, da Frederikke nedkom med sønnen Andreas Gustav Agerbek Kofod, som blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke den 18. September.

1842

Allerede året efter døde Frederikkes lille søn dog, den 1. Juli 1842, som knap 1 år gammel, af "krampe". Der var derpå begravelse den 4. Juli fra Kirken.

1843

Men den 6. April 1843 blev Sophie Birgitte igen mormor, da Frederikke fødte en ny lille søn, som blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke den 6. Maj med noget af sin afdøde storebrors navn: Andreas Agerbek Koefoed. "Skomager Larsen", altså Frederikkes stedfar, var blandt fadderne ved dåben.

1844

Den 14. April 1844 skulle så Carl konfirmeres i Skt. Nikolaj sammen med 16 andre drenge. Han fik af præsten karakteren "Ringe Kundskab, godt Forhold".

Den 13. December samme år blev Sophie Birgitte påny mormor til datterdatteren Sophia Amalia Kofod. Der var barnedåb i Skt. Nikolaj den 18, Januar 1845 og Sophie Birgitte, hvem den lille pige jo var opkaldt efter, var gudmor.

1845

Den 1. Februar 1845 afholdtes igen folketælling og her angav familien sig som: Skomagermester Johannes Larsen, 38 år og født i Stege, Sophie Mens 52 år og født i Helsingør, Marie Sørensen 13 år, Søren Sørensen 11 år og Johan Larsen 5 år. På bopælen, der stadig var Ahlgade nr.59, boede ogsås en 25-årig skomagersvend fra København Jørgen Jørgensen.

I samme folketælling ses, at Frederikke, der her kaldes Amalie, nu boede med sin familie i Ahlgade nr. 52. Urmageren angav sig her som 28-årig og født i Hjørring. Amalie angav sig også som 28 år gammel og børnene på 2 og 1 år kaldtes Auerbech og Sophie.

8 måneder efter var der atter sorg i familien, da Sophie Birgittes lille navnesøster, Frederikkes lille datter Sophie Amalie døde den 24. Oktober, kun 3/4 år gammel. Hun blev begravet fra Skt. Nikolaj Kirke den 29. Oktober 1845.

1846

Den 19. April var det så yngste datter Anne Maries tur til at blive konfirmeret i Skt. Nikolaj Kirke sammen med 14 andre piger. Hun fik af præsten dommen "Godt".

Samme år fik Sophie Birgitte igen et barnebarn, da Frederikke fødte en lille pige den 22. Oktober. Barnet blev døbt Karen Sophie Amalie Kofod i Skt. Nikolai Kirke den 23. December 1846 og den nykonfirmerede Anne Marie, her kaldet Jomfru Maria Sørensen, var blandt fadderne.

1848

Også i 1848 skete der flere begivenheder i familiens liv. Den 17. September kom endnu et barnebarn til. Det var en lille dreng, søn af Frederikke, som den 11. November blev døbt Johan Mandrup Koefoed. Endnu en gang var en Jomfru Sørensen blandt fadderne, men om det også denne gang var Anne Marie, vides ikke. Også søster Karen Sophie var muligvis i Holbæk på dette tidspunkt, mens Caroline jo for længst var gift og bosat i København.

Samme år blev det yngste Sørensen-barn, Søren, konfirmeret i Skt. Nikolaj Kirke den 1. Oktober. Hans dom var ikke for god, præsten skrev "Meget ringe af Evner og derfor maadelige Kundskaber. Opførsel meget godt".

1850

Den 1. Februar var det igen tid til en folketælling og Sophie Birgitte, der vu var 55 år, boede stadig i Ahlgade nr.59 med Johannes Larsen på 43 og børnene Karen Sophie på 24, Søren på 16 og Johan på 10. Familien må have haft det ret godt på denne tid, for de havde både 2 skomagersvende og 2 læredrenge. Der har muligvis også været trangt med så mange voksne mennesker, men måske også sjov og hygge. Den ene svend kom fra Göteborg, den anden fra København, den ældste læredreng på 19 fra Kykøbing Sjælland - og Johannes var jo født i Stege, så der har sikkert været mange steder og skikke at berette om - og måske også lidt sjov med de forskellige sprog og dialekter.

I samme gade i nr.52 boede stadig den nu 34-årige Frederikke med sin familie, urmagerne på 34 og børnene Andreas, Karen Sophie Amalie og Johan på 7, 4 og 2 år.

Mon ikke den korte vej mellem mor og datter har givet en tæt forbindelse mellem familierne og mellem mormor og børnebørn? Sophie Birgitte har da i hvert fald haft lettere ved at se dem vokse op end det var tilfældet med Carolines børn i København.

1851

Men børnebørnene nåede ikke længe at have den glæde, for den 17. December 1851, da de altså var omkring 8, 5, og 3 år, døde Sophie Birgitte, 58 år gammel. Den 23. December blev hun begravet fra Skt. Nikolaj Kirke og efterlod nu Johannes med den stadig ukonfirmerede Johan på 11 år.

Dødsfaldet blev straks meldt til Skifteretten, der noterede sig, at der blandt arvingerne var flere børn af det tidligere ægteskab: Frederikke Amalie Sørensen, gift med Uhrmager Koefoed fra Byen, Caroline Sørensen gift med Skomagermester Søren Danielsen boende paa Østergade No. 59 i Kjøbenhavn, Peter Sørensen 26 Aar gl opholdende sig i hans Hjem(?), Sophie Sørensen 24 Aar gl opholdende sig i Kjøbenhavn, .... Carl Sørensen, 22 Aar gl, Sadelmager i Svinninge, Marie Sørensen, 17 Aar gl opholdende sig her i Byen, og Søren Sørensen 17 Aar gl opholdende sig her i Byen. Samt barnet med den anden ægtemand: Johan Christian Larsen, 12 Aar gl, opholdende sig hos Anmelderen.

1852

Straks i begyndelsen af det nye år indkaldte Skifteretten til møde og om eftermiddagen den 24. Januar 1852 mødte Carolines mand, Søren Danielsen, op fra København sammen med Frederikkes mand, urmager Koefoed og Carl Sørensen, som nu var sadelmager i Svinninge. Desuden var enkemanden naturligvis mødt, samt en repræsentant for Karen Sophie, som åbenbart nu var i København, og Anne Marie, som var rejst dertil i 1849, samt for de umyndige sønner Søren og Johans Christian.

Boets indtægter blev opgjort, der var værdi af løsøre til 600 Rigsdaler, værdi af fast ejendom til 1600 Rd. og udestående fordringeer til omkring 135 Rd., ialt en indtægt på 2.335 Rd.

Men der var jo også nogle udgifter. Bl.a. begravelsesomkostninger og udgifter til skifteforretningen, samt nogle regninger hos forskellige gårdmænd - måske på huser til skomagerværkstedet? - til forskellige købmænd, og til flere garvere, som vel har behandlet huderne for skomageren. Og så en regning til apotekeren på lidt over 7 Rd - mon Sophie Birgitte har haft brug for medicin i sin sidste tid? Vi kender desværre ikke årsagen til hendes død.

Når udgifterne på over 1771 Rd blev trukket fra indtægterne, blev der et beløb på 563 Rd tilbage, hertil blev der lagt et mindre beløb og så trukket et andet fra, så der endte med at være omkring 254 Rd til deling. Heraf fik Johannes Larsen de 36, Frederikke, Caroline, Karen Sophie og Anne Marie hver 18, Peder, Carl, Søren og Johan Christian hver 36.

 

 

 

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.10.2013 og sidst opdateret d. 21.10.2013