HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

NYKØBING SJÆLLAND

Alice's aner i IBSEN-slægten fra Holbæk stammer til dels fra Nykøbing Sjælland, hvor hendes 4xtipoldefar Jens (Tygesen ?) boede og hvor hendes 3xtipoldefar Jep Jensøn Hjulmand blev født.

Ifølge Nykøbing Sjællands historiker Kurt Sørensen (se litt.note nedenfor (1)) er Nykøbing "utvivlsomt en af landets ældste byer" og formodentlig opstået før 1000-tallet.

Men vor interesse for Nykøbing er af nyere dato, da Jeps far Jens (muligvis Jens Tygesen) levede i Nykøbing i slutningen af 1600-tallet og Jep muligvis blev født i begyndelsen af 1700-tallet.

Byen var her ikke stor og ej heller rig, men dog var der nogle købmænd, som var mere vel aflagte end andre borgere. "Men som for byens øvrige købmandsslægter fik rigdommen et alvorligt knæk, da et regiment svenske tropper rykkede ind i købstaden under svenskekrigen 1658-1660." (1, kap.V)

"By og borgere blev ruinerede, og da svenskerne forlod Nykøbing i 1661, var huse og gårde molestrerede og beboerne frarøvet alt, ejendele, heste og kvæg, skibe, ligesom al handel var ophørt." (1, kap.V) - "Fjenden havde desforuden fordærvet og borttaget kirkens porte, døre og hængsler, item præstens, skolens tjeneres residens ruineret" (3, kap.III)

"Byen forvandt tilsyneladende ikke dette knæk, for i mange årtier hensank borgerne i næsten selvopgivende uvirksomhed. Indbyggertallet faldt fra 463 i 1672 til 350 i 1740, og byfoged Morten Grundtvig beskrev Nykøbing som "en lidet forarmet købstad, en af de allersletteste i landet". Danske Atlas anførte endnu i 1764 byens handel som "ikkun liden og ringe"." (1, kap.V)

"Samtidig forringedes besejlingsforholdene ved byens skibsbro mere og mere som følge af tilsandingen og lav vandstand efter den "lille istid", hvor havvandsniveauet sank en halv meter. Gods måtte omlades ude i bugten og på pramme føres mellem skibsbro og skibe, der lå for anker ud for kysten." (1, kap.VI)

Først i 1840 bevilgede kronen et lån til bygning af en ny havn og der kom atter gang i byens handel, først med 17 skibe hjemmehørende i byen og i løbet af få år "voksede sejlskibsflåden yderligere, ligesom havnen flere gange måtte udvides". (1, kap.VI)

De ældste bykort over Nykøbing stammer ifølge Kurt Sørensen (2) fra 1700-tallet og heraf "fremgår at byen lå på en halvø ud i Isefjorden, idet den var omgivet af fjorden mod syd, øst og nord. En arm af fjorden må da være gået bag om købstaden over de nuværende Østerlyng og ud til Kattegat." ..."På matrikelkort over lyngjorderne fra slutningen af 1700-tallet ses aftegnet i snesevis af moser og enge, der omkring 1830 betegnedes som sure eller saltholdige." (2, kap.II)

"Hvor Havnegade mundede ud i stranden lå imidlertid i slutningen af 1700-tallet byens børs eller handels- og havnekontor. På den tid måtte varer fra byen "udkøres til bådene og således indskibes. De fleste skibe som kommer der, er fra Norge med tømmer og jern, og tage korn-varer igen tilbage, dog er handelen ikkun liden og ringe". (2, kap.III)

"Kirkegårdsmuren og kirken selv er middelalderlig. Muren er stadig ved indgangsportalen forsynet med små nicher fra den katolske tid, hvori der har været plads for helgenbilleder og vågeblus." (3, kap.II)

"Kirkegården, hvor de fattige blev jordfæstet" (de finere blev begravet under kirkegulvet), "blev ikke længere passet" (efter reformationen), "men groede til i et vildnis, som kun holdtes nede ved at kreaturer og svin afgnavede bevoksningen. Dyrene rodede ofte op i gravene, og efter sigende kunne man finde halvtfortærede lig. Så sent som i 1753 måtte myndighederne henstille til sognepræsten om at dyrene blev holdt borte fra kirkegården: "Vi haver erfaret at hr. Hjort lader gå en gås med gæslinger tillige med en ko og en kalv på Nykøbing kirkegård, og at gåsen med gæslinger endog skal være kommet ind i kirken under gudstjenesten". De fleste ønskede derfor at blive gravsat i selve kirken, hvis de havde økonomisk mulighed for det; i 1714 gav biskoppen således den daværende præst tilladelse til på egen bekostning at udvide det åbne begravelsessted i kirken, hvor præsternes lig plejede at blive nedsat, så han og hans hustru kunne stedes til hvile bag de skærmende mure". (3, kap.III)

BORGMESTEREN i Nykøbing var i lang tid ud af samme familie! af den slægt, som senere fik navnet Grundtvig.
Ældste medlem var Morten Tuesen, der i 1618 døde som borgmester. "Op gennem 1600- og et stykke ind i 1700-tallet beholdt familien værdigheden og embedet som borgmestre og siden byfogeder i Nykøbing." (4, kap.I)
Morten Tuesen var købmand og havde en stor gård "med fire skorstene" på Algade, hvorfra han drev både landbrug og købmandshandel med tilhørende rederivirksomhed." (4, kap.II) "På sydsiden af Algade, hvor senere Dr. Margrethesvej førtes ind i hovedgaden og grundene øst herfor." (4, kap.IV)
Efter Morten Tuesens død giftede enken sig med ridefogeden på Dragsholm og efter dennes død i 1638 overtoges købmandsgården af Mortens Tuesens ældste søn Jørgen Mortensen, der nu blev rådmand og i 1643 borgmester. Mortens 2 andre sønner Anders Mortensen og Tue Mortensen var præster i henholdsvis Føllenslev og Ugerløse.
"Navnet Grundtvig blev taget i brug af næste generation. Da borgmester Jørgen Mortensen døde i 1657 overgik borgmesterembedet til hans brorsøn Dines Andersen, der ...opdrog Jørgens 2 sønner Morten Jørgensen og Hans Jørgensen, som senere førte Grundtvignavnet ind i slægten" (4, kap.V)
Begge brødre blev rådmænd i byen få år senere og Hans Jørgensen Grundtvig overtog faderens gård, samt blev byens første byfoged efter Dines Andersens død i 1682." (4, kap.V) ("Dette år afskaffedes ved kongelig forordning borgmester og råd i de mindre købstæder, hvorefter disse byer udelukkende skulle styres af en byfoged på vegne af den enevældige konge." (4, kap.V)
"Da Hans Jørgensen Grundtvig døde i 1700, efterfulgtes han som byfoged af en fjern slægtning, og i 1710 udnævntes sønnen Morten Grundtvig som ny byfoged... (Han omtalte sig selv som "mig fattige byfoged") - Embedet som byfoged var stort set ulønnet!" (4, kap.V)
"Alligevel smuldrede arven efter Morten Tuesen og hans søn og sønnesøn i disse år. Indtægterne fra embedet som byfoged var såre beskedne, og flere gange måtte Morten Grundtvig søge lån og i 1735 pantsætte alt, hvad han ejede "med hvad navn nævnes kan". Året efter døde han. Hermed havde denne gren af slægten udspillet sin rolle som byens matador og førende familie." (4, kap.VI)

INDBYGGER-ANTAL med mere:

I 1591 havde byen en latinskole, der ophævedes i 1740.

I 1672 ......... 463 indbyggere

I 1688 startedes den først bevarede kirkebog fra Nykøbing Kirke (Holbæk Amt, Ods Herred, Nykøbings Sjælland Sogn), der går til 1717, men er i meget dårlig stand og mange steder aldeles ulæselig.

I 1736 er de første bevarede skifter fra Holbæk Byfoged - med tilhørende registre - nedskrevet.

i 1740 ......... 350 indbyggere. Latinskolen ophævedes og erstattedes af en dansk skole. Bygningen lå ved den gamle kirkegård.

i 1774 ejede byen ikke eet fartøj

i 1787 .......... 532 indbyggere. Første folketælling. Byens gader er her anført i denne orden: Algade, Ud for Arresthuset, Strandgade, Bremmerbroen, Kongensgade, Nørregade, Lille Kongensgade, Valentinstræde.

i 1801 .......... 615 indbyggere

i 1832 havde byen ingen skibe og ikke engang en skibsbro. Tømmeret måtte flådes og varerne bragtes i land fra både.

i 1840 .......... 1060 indbyggere

i 1853 blev Fattighuset opført med plads til 12 lemmer.

----"----- blev Borgerstiftelsen ved Nørrefjerding grundlagt og derpå opført i 1867 med 6 Lejligheder, der bortgives som Fribolig eller udlejes til moderat Leje til trængende uden for Fattigvæsenet.

i 1860 .......... 1384 indbyggere

i 1868 blev Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Holtens Plads, opført. Det er en 2 Stokværk høj Bygning.

i 1869 blev Asylet "Børnely" ved Byens nordlige Udkant oprettet af Købmand C.G.Fr. Petersen.

i 1872 blev der i et lille Anlæg paa Holtens Plads ("Holtet") rejst en Buste af Frederik VII paa en Granitsøjle.

i 1877 blev Amtssygehuset opført vest for byen

i 1880 .......... 1737 indbyggere

i 1890 .......... 1703 indbyggere, og 271 huse (FT 1.2.1890)

i 1892 blev den tidligere Betalingsskole nedlagt. Den laa tæt ved Raadhuset i Svanestræde og var opført 1868 med en senere (i 1892) opført Bygning med Gymnastiksal og Bolig for en Skolebetjent. Her er idag (i 1898) Kommuneskole.

i 1895 .......... 1781 indbyggere, og 303 huse, hvoraf 177 paa den egentlige Bygrund. (FT Maj 1895). I byen: 7 Gader og Stræder.

i 1896 var elevantallet i byens skoler: 192.

SKOLER: (se også Traps beskrivelse nedenfor)

I 1591 havde byen en latinskole, der ophævedes i 1740.

I 1740 afløstes latinskolen af en dansk skole.

FOLKETÆLLINGER:

Første folketælling for Nykøbing Sjælland Købstad i Holbæk Amt, Ods Herred, er fra 1787.
(oversigt hos ao.salllladata.dk)

KIRKEBØGER:

fra Nykøbing Kirke (Holbæk Amt, Ods Herred, Nykøbings Sjælland Sogn) findes fra 1688, men den første kirkebog, der går til 1717, er i meget dårlig stand og mange steder aldeles ulæselig.
(oversigt hos ao.salldata.dk)

SKIFTER:

Fra Holbæk Byfoged findes der skifter - med tilhørende registre - fra 1736 og frem.
(oversigt hos ao.salldata.dk)

- og afskrifter af disse af Aurelia Clemons på https://aurelia-clemons.dk/nykbg-bx.htm.
(oversigt: https://aurelia-clemons.dk/probate.htm )

BESKRIVELSE af NYKJØBING i TRAP DANMARK 3.udgave, 1898. Bind 2, side 397 ff.:

Byen ligger omtrent 3 Mil nord for Holbæk; ad Landevejen er der omtrent 4 1/2 Mil.

Selve Byen er næsten kun een meget lang og bred Gade, ALGADE, der gaar fra Øst til Vest, fortsættes i VESTERBRO og løber ud til Landevejen til Holbæk.

Af Sidegaderne nævnes som de vigtigste VALENTINSTRÆDE, der fører mod Syd til Havnen, og SVANESTRÆDE, der gaar mod Nord forbi HOLTENS PLADS og fortsættes i NØRREFJERDING.

Store Ildebrande i 19. Aarhundrede have udslettet alt Særpræg i den gamle By. Af den grund er "Byens nette og vel vedligeholdte Huse, mest i Stokværk, af et helt nyt Udseende."

I 1895 havde Byen 7 Gader og Stræder.

I Folketællingen 1. Februr 1890 var der 271 Huse, i Maj 1895 var der 303, hvoraf 177 paa den egentlige Bygrund.

---Folketællinger: der var i 1801 615 indbyggere, i 1840: 1060, i 1860: 1384, i 1880: 1737, i 1890: 1703 og i 1895: 1781.

Den gamle Kirkegaard ligger omkring Kirken. Ved Korets nordre Side staar et forfaldent Trækors med Indskrift: Weibel, Sognepræst i Nykjøbing og Rørvig, død 1832.

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Holtens Plads, er opført 1868. Det er en 2 Stokværk høj Bygning.

SKOLER: den tidligere Betalingsskole blev nedlagt 1892. Den laa tæt ved Raadhuset i Svanestræde og var opført 1868 med en senere (i 1892) opført Bygning med Gymnastiksal og Bolig for en Skolebetjent. Her er idag (i 1898) Kommuneskole.

Den gamle Frisksolebygning, Pogeskolen, ved Kirkegaarden (hvor den i 1740 nedlagt Latinskole havde Plads)

Elevantallet var i 1896: 192.

Amtssygehuset blev opført i 1877, det ligger vest for byen.

Fattighuset er opført i 1853 og havde plads til 12 lemmer.

Borgerstiftelsen, ved Nørrefjerding, er grundlagt 1853, opført i 1867 og har 6 Lejligheder, der bortgives som Fribolig eller udlejes til moderat Leje til trængende uden for Fattigvæsenet.

Asylet "Børnely" ved Byens nordlige Udkant er oprettet 1869 af Købmand C.G.Fr. Petersen.

I et lille Anlæg paa Holtens Plads ("Holtet") er der i 1872 rejst en Buste af Frederik VII paa en Granitsøjle.

 

Kilder:
Bønnelykke Andersen, Carl: Gader og Stræder : Hvem boede hvor i 1870ernes Nykøbing Sjælland. - Engel, 1987.
(1) Sørensen, Kurt: Historien om Nykøbing Sjælland : en 1000 år gammel bebyggelse i det yderste Odsherred. - Bertel, 2010.
(3) Sørensen, Kurt: Kirkegård & kirke : et middelalderligt anlæg i Nykøbing Sjælland. - Klæbel, 1989.
(4) Sørensen, Kurt: Mordet på Borgmesteren : Grundtvig-slægten i Nykøbing Sjælland i 1500-1700-tallet.. - Bertel, 2008.
(2) Sørensen, Kurt: Skibsbro og skudehavn : Havnen i Nykøbing Sjælland fra middelalder til moderne tid. - Klæbel, 1985.
Trap, J.P.: Kongeriget Danmark. 3.omarbejdede udgave. 2. Bind. - Kbh, : Gad, 1898. ---- side 397 ff.
Wikipedia: Nykøbing Sjælland.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 11.10.2019 og sidst opdateret d. 14.10.2019