HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

CHRISTIAN OLSEN
Se: Christian Olsens liv i Årstal med Kildeangivelser

- ca. Juli 1764 - 16.1. 1810 -

Søn af Alice's Tip3-oldeforældre Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter

Bror til: Anders Olsen (1766-1769), Anna Kirstine Olsdatter (1768-1769), Andreas Jens Olsen (1770-1773), Johannes Peter Olsen (1773-??), Johanna (Anna) Kirstine Olsdatter (1775-1777), Rebecca Maria Olsdatter (1777-eft.1807)

Gift med: Catharina Elisabeth Wikström (1764-1834)

Far til: Ane Maria Christiansdatter (Olsen) (1791-1807), Ane Cathrine Christiansdatter (Olsen) (1793-1847), Ole Christiansen (Olsen) (1795-1795), Johannes Olsen (1798-1798), Johannes Christian Olsen (1799-1831)


Den idag kendte LINIE er:
Oluf ??? og ??? (Tip5-oldeforældre til Alice)
Salve Olufsen og Mette Andersdatter (Tip4-oldeforældre til Alice)
Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

Christian Olsen blev født omkring midten af Juli måned 1764 og døbt den 26. Juli i Holmens Kirke. Hvorfor han fik navnet Christian, ved vi ikke. Måske blev han opkaldt efter sin fars bror, Christian Salvesen; eller efter et andet familiemedlem, muligvis på hans mors side. Måske fik han navnet efter sin gudfar - der jo godt. kan have været gift med en kvindelig slægtning.

Christian var sine forældres første barn, da Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter var blevet gift den 4. Maj 1764 i Holmens kirke, efter at være blevet trolovet og indskrevet til ægteskab den 21. Oktober året før. På det tidspunkt var Christians far Bøsseskytte i 1. Divisions 8. Compagnie på Christianshavn og omkring 23 år gammel. Hvor gammel Christians mor var, vides ikke, men hun fik sit sidste barn i 1777, så hun har antagelig været født mellem 1730 og 1740 og var måske blot et par år ældre end Christians far.

Den 26. Juli lod Ole Salvesen så sin søn døbe i Holmens Kirke. Som faddere havde han valgt: Skrædder Christian Sigfred Lemke og Conditor Jens Bolemand, samt Bøsseskytten Niels Bech. Desuden var Dorothea Bergquist, Høker Svends kone på Christianshavn, gudmor og Margrethe Alborg bar vist nok huen.

Christians farfar Salve Olufsen var først arbejdskarl og dernæst skriver ved Tøjhuset i Rosengaden. Han døde først, da Christian var 9 år gammel, så han har antagelig været en vigtig figur i den lille Christians liv. Farmor Mette Andersdatter døde vist nok i 1772, da Christian var knap 8 år gammel.

Christians far var startet som matros og var en tid "Reserve Artilleri Matros", indtil han blev overflyttet til at fungere som bøsseskytte med 6 års tjeneste fra 1763. Året efter Christians fødsel havde hans far i 1765 3 års tjenestetid tilbage, men forpligtigede sig til at tjene yderligere 3 år, til den 2. August 1768.

Da Christian var 1 1/2 år gammel og hans far 25 1/2 år, blev Christians lillebror Anders født i April 1766. Christian har jo været for lille til at have nogen erindring om al hurlumhejet ved fødslen, jordemoder der skulle hentes, mors anstrengte stønnen og lillebroderens første skrig. Og dåben den 15. April har han heller ikke kunne deltage i. Her bragte hans far den lille nye til dåben i Holmens Kirke, hvor "Jørgen Christensen, Jens Boelmand, Lars Hiort, Maren Sorup Skipper Kone paa Christianshafn og Marte Pedersdatter, ibd." stod fadder.

Den 2. August 1768 var tjenestetiden så udløbet for Christians far, hvoefter han bandt sig til endnu en 3-årig periode som bøsseskytte. Samme år fødtes hans 3. barn og Christians første lillesøster i begyndelsen af September måned. Nu var Christian så blevet 4 år gammel og har sikkert været levende interesseret i det nye familiemedlem og alt postyret omkring fødsel og dåb, som fandt sted i Holmens Kirke den 7. September, hvor barnet fik navnet Anna Kirstine. Faddere var: "Jens Ullerup, Bager, Knud Halling, Tømmermand, Jens Hendrichsen, idem, Jomfru Maria Helene Møller paa Christianshafn, og Ingeborg Moritz, ibid.".

Den lille pige levede desværre ikke så længe, allerede i slutningen af Marts 1769 døde hun af "Slag", kun 7 måneder gammel. Christian var nu knap 5 år gammel, da han måske fulgte med sin mor og 28 1/2 år gamle far til Skibskirkegården, hvor den lille Anna Kirstine blev begravet den 29. Marts.

I 1769 udbrød der en heftig koppeepidemi i København, hvor 1.219 døde. Sygdommen gik heller ikke forbi Ole Salvesens hus, hvor den 3 1/2 årige Anders i midten af September blev smittet og døde. Om Christian og hans forældre gik fri eller kun fik et mildt sygdomsforløb vides ikke. Men efter denne epidemi begyndte en organiseret vaccination af befolkningen mod kopper.

Da lillebroderen døde, var Christian efterhånden blevet 5 år og endnu engang fulgtes han med sine forældre til Skibskirkegården for at begrave et familiemedlem. Den lille Anders blev begravet her den 15. September.

Det må have været tomt at komme tilbage til hjemmet på Christianshavn, der for bare 3/4 år siden havde myldret af det liv, som den 5-årige Christian, den 3-årige Anders og den lille 1/2 år gamle Anna Kirstine havde skabt. Nu var der kun Christian tilbage, sine forældres førstefødte og velsagtens nu også deres øjesten.

Knap 6 år gammel blev Christian imidlertid igen storebror, denne gang til den lille Andreas Jens, som blev født sidst i Marts 1770 og døbt den 29. Marts i Holmens Kirke. Christians far havde denne gang valgt nye faddere, nemlig "Jens Ulberg, Barber, Rasmus Carlsen, Styrmand, Niels Pedersen, Matros, samt Madam Jensen paa Nørregaden og Jomfru Malling ibid." Hvor gammel Christians mor Anna Sophie Andersdatter nu var blevet, vides ikke, men hans far Ole Salvesen var nu 29 1/2 år gammel.

Det lader nu til, at Christians far var til søs med forskellige af Flådens fartøjer i 1770 fra den 23. April og i 1771 om foråret til den 16. Juni. Sidste gang var det med "Orlogsskib. Soph. M." = Orlogsskibet Sophie Magdalena.

Den 9. April 1772 døde vist nok den nu 7 1/2-årige Christians farmor, den 31 1/2 årige Ole Salvesens mor. Og den 18. Januar året efter døde farfar Salve Olsen, 88 år gammel, som "FattigLem". Han blev begravet på Fattigkirkegården, står der i kirkebogen for Vor Frelser Kirke. Det må have været den til de fattige i 1700-tallet anlagte kirkegård i nutidens Sankt Annæ Gade 35-37. Christians farmor blev derimod nok begravet på Skibskirkegården, der jo hørte til Holmens Kirke, i hvis kirkebog hendes død er noteret. I alle tilfælde har familien igen været samlet om en kær afdøds kiste.

I begyndelsen af Marts måned 1773 blev Christians familie forøget med endnu et barn og den knap 9 år gamle Christian, samt den 3 år gamle Andreas Jens fik en ny lillebror, der den 7. Marts blev døbt i Holmens Kirke med navnet Johannes Peter. Drengenes 32 1/2-årige far havde valgt følgende faddere: "Leutnant Krag & Knirstang(?), Johanes Malberg, Koefoed, samt Ana Maria Pedersdatter".

Den 23. Marts samme år måtte Christians far give møde i Landsover- samt Hof- og Stadsretten for Københavns Skiftekommission, der skulle udfærdige notat til Behandlingsprotokollen over "Sessionen" vedrørende "Afg(angne) Salve Olsen Constabel ved Holmen, hans Boe". Også Christians faster Rebecca Maria Salvesdatter mødte op sammen med sin mand Simon Møllmarch (Mølmark), der var konstabel ved 3. Divisions 8. Compagnie. De 2 mænd underskrev efter mødet i protokollen.

Fra 30. April måtte Christians far igen til søs, denne gang med Fregatten Langeland, og han kom først hjem igen den 8. September 1773. Under hans fravær skete der imidlertid en sørgelig begivenhed i familien, for den 3 år gamle Andreas Jens døde i midten af Juli måned af kopper. Det lader til, at drengens mor denne gang måtte gå alene med Christian efter sin døde søns kiste den lange vej til Skibskirkegården og begravelsen den 26. Juli.

Så var der igen kun 2 små børn i hjemmet på Christianshavn - men jo så også kun 2 munde at mætte.

Knap var Christians far hjemme igen, før endnu en sørgelig begivenhed ramte familien, da hans 6 år yngre søster, Christians faster Rebecca Maria døde i begyndelsen af September måned og måtte begraves den 15. September 1773. Igen gik familiemedlemmerne den tunge gang til Skibskirkegården udenfor Østerport, hvor Simon Mølmark måtte begrave sin unge, kun 27 år gamle, hustru og sin lille søns mor.

I midten af Oktober måned 1775 var der atter barsel i huset på Christianshavn, hvor Christians mor nedkom med en lille pige. Den 29. Oktober kunne den 35-årige Ole Salvesen så gå til Holmens Kirke for at få døbt sin lille datter med navnet Anna Kirstine, opkaldt efter sin 7 år tidligere fødte storesøster, som jo var død blot 7 måneder gammel. Fadderne var denne gang: "Ole Wiksaselen, Murersvend, Mads Andersen, Skib Tømmermand, Rasmus Nielsen, Høker, Quist og Lolle paa Christianshafn".

Christian var nu blevet 11 år gammel og optegnelserne viser desværre ikke noget om hans opvækst og skolegang, men det er meget troligt, at hans forældre allerede fra hans fyldte 8.de år har forsøgt at få ham "i fast nummer" på Holmen, så de med ham som "Rugdreng" kunne få en ekstra ration rug, der kunne sælges til Holmens bager og derved give et tiltrængt bidrag til den ringe betaling, som Holmens ansatte fik. Hvis Christian er blevet Rugdreng, har han også fået gratis klædning og skolegang, men var samtidig blevet bundet til lang tids tjeneste ved Flåden. Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærredskjorte og et par lange hvide uldstrømper. Senere blev Christians sønner "Rugdrenge", men måske har også hans selv haft denne bestilling.

Hvad angår skolegangen, har Christian nok frekventeret den såkaldte "Laboratorio Skole", som var indrettet i et par af de i 1681 byggede små huse til brug for Søartilleriets personale. Disse såkaldte Laboratorio Huuse lå på pladsen ved Laboratoriet, hvor der arbejdedes med krudt og fremstilledes granater og ammunition. Laboratorio Skolen var blevet indrettet "for at spare Søartilleristernes børn for den lange vej til Nyboders Skoler".
Fra Rugdrengene var 11-12 år gamle, kunne de blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib og efter deres konfirmation blev de - hvis de ikke i mellemtiden var udtaget som kadet - enten håndværkerlærling på Orlogsværftet, matroslærling på et orlogsskib eller artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.


"Det antages, at ordningen med at indskrive drenge i håndværkerstokken med efterfølgende uddannelse og tjeneste i den faste stok eller i marinen er sket siden 1730; formentlig også tidligere.
Som betingelse for et barns antagelse i den faste stok krævedes i 1756:
- at barnet var 8 år gammelt
- at det havde sin sundhed og førlighed, og
- at faderen stod i den kongelige søtjeneste.
Der var som regel 10 rugdrenge ved hvert kompagni. Man forudsatte uden videre, at barnet ejede både lyst og evne til livsstillingen. Drengen eller forældrene kunne ikke vælge, om drengen skulle være matros, artillerist eller håndværker, eller et bestemt håndværk. Drengen (og forældrene) måtte være tilfreds med, hvad man tilbød ham og de pladser, der tilfældigvis var ledige.
Det var ikke barnet, men forældrene, som lod deres søn indskrive i tjenesten. Det gjorde de oftest på grund af trang. Hvis deres barn kom i fast nummer og blev en af de 10 drenge, der var ved hvert kompagni, ville de forøge hjemmets indtægt med en portion rug foruden den gratis klædning og skolegang, som drengen selv nød godt af. Når forældrenes accept forelå, var barnet bundet til tjenesten og måtte i ventetiden - til uddannelsen startede - gå i skole og (efter 1800) også samtidig med skoleundervisningen pille værk for marinen).
Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærresskjorte og et par lange hvide uldstrømper.
De 2 første år kaldtes drengene for "rugdrenge".
Forældrene fik hver måned udleveret 2 skæpper rug (ca. 43 liter). Familien kunne sælge rugen til Nyboders bager, og på denne måde få tilskud til deres skrantende økonomi.
Efter de 2 år som rugdreng skulle drengen være "kostdreng" i yderligere 2 år. Rugportionen blev nu udskiftet med en månedlig ydelse på 4 mark og dertil en kostration.
Efter yderligere 2 år blev drengen en såkaldt "kompagnidreng". Lønnen blev hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. Som kompagnidreng var han 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.
Derefter blev drengen "opløber" - en slags "jungmand".
Fra han var 11-12 år gammel, kunne han blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib.
Efter sin konfirmation blev han - hvis han ikke i mellemtiden var udtaget som kadet - enten håndværkerlærling på Orlogsværftet, matroslærling på et orlogsskib eller artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.
Når han var blevet udlært og var bleven "karl", kunne han begynde at aftjene de år, som han havde forpligtet sig til at blive i den faste tjeneste. Så længe denne tvangstjeneste varede, kunne han som hovedregel ikke forlange sin afsked.
Tvangstjenestens længde var i 1600-1700-tallet 12 til 18 år for matrosen, der som dreng var indtrådt i tjenesten. Håndværkeren, der fra rugdreng var avanceret til svend, var bunden på livstid.
Denne forskel i tjenestetidens længde blev i Frederik V's Søkrigsartikelsbrev begrundet med: "Vi have ladet Haandverkeren fra Barnsben oplære og underholde ham i Læren og saaledes bragt ham frem, at han i Vores Tjeneste haver Leve-Brød til sin Livs-Tid". (Kilde: Jørgen Green: Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. 2009. s. 154).


Christians bror Johannes Peter var jo her i 1775 kun 2 år gammel, så han har ikke kunnet være til megen hjælp i familien og var endnu for ung til at kunne blive antaget som Rugdreng.

I begyndelsen af December måned 1777 fødtes familiens sidste barn, en ny lillesøster, der fik navnet Rebecca Maria efter Christians i 1773 afdøde faster Rebecca Maria Salvesdatter. Ole Salvesen sørgede for at få datteren døbt i Holmens Kirke den 7. December, hvor også fadderne "Jørgen Larsen, Br.Brænder, Peder Nicolajsen, do, Mogens Pedersen, Tømmermand, Elisabeth Rebecca Herhmand Tambour Kone fra Christianshafn og Rebecca Marie ibid." mødte op.

Kun kort efter den glædelige begivenhed fulgte imidlertid en stor sorg, da den lidt over 2 år gamle Anna Kirstine døde i midten af December måned og den 15. December 1777 måtte begraves på Skibskirkegården. Denne gang var dødsårsagen Feber.

Christians konfirmation er ikke fundet, men det er sandsynligt, at han er blevet konfirmeret som 14-årig i slutningen af 1778 eller begyndelsen af 1779.

I Juli måned 1779 fyldte Christian 15 år og blev den 9. December antaget som "Artillerie Dreng" i 1. Divisions Artillerie Compagnie med nummeret 186. Det har måske svaret til det, der kaldtes "kompagnidreng". Her blev lønnen hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. En kompagnidreng var 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.

Den 16. Oktoner 1782 havde Christian overstået sin 18-års fødselsdag og var sikkert blevet udlært som "karl", da han pr. denne dato fik titel af Under Constabel og blev overført til nr. 130 i 1. Divisions Artillerie Compagnie med tjeneste "udi 16 Aar", dvs. til han var fyldt 34 og til år 1798.

Og så begyndte den voksne tjenestetid som Under Constabel. Fra 15. August året efter og indtil 4. Oktober 1783 gjorde han tjeneste på Fregatten Samsøe. I 1784 blev han overflyttet til Orlogsskibet Ditmarksen(?), hvor han tjente fra den 19. Juni til den 11. September.

Den 22. Juli 1785, altså nærmest på hans 21 års fødselsdag, blev Christian udnævnt til Constabel og overført til nr. 55 i 1. Divisiona Artillerie Compagnie. I Mandtalsbogen indførtes ved hans navn og nummer denne bemærkning: "At tiene til 16.10. 1798 i 13 år".

Christian tjente nu i samme Kompagni og med samme rang - Constabel - som sin nu 45-årige far, der i 1786 bandt sig for at tjene endnu 3 år.

I 1787 afholdtes der en folketælling den 1. Juliog heraf fremgår det, at Christian på dette tidspunkt var "23 år, ugift, loserende constabel" i Amagergaden 343, hos Ober Constabler Lars Larsen og dennes hustru og 4 børn. I huset logerede yderligere 2 bombarderer og 6 constabler. I samme bygning boede også Christians far og mor med de 2 yngre søskende Johannes på 12 og Rebecca Maria på 9 år.

Kort tid herefter - indenfor et par år - lærte Christian sin kommende hustru at kende og snart efter blev han både trolovet, gift og far. Den jævnaldrende Catharina Elisabeth Wikström var på et tidspunkt i disse år brudt op fra sin fødeby Västervik i Sverige, havde forladt sit land og sin familie og var kommet til København, hvor hun mødte sin skæbne i Christian.

Hvordan, hvornår - og hvor - Christian lærte sin kommende hustru at kende, vides ikke. Kan han have været til søs og med sit skib lagt til kaj i Västervik og mødt den sikkert kønne, unge kvinde? Eller har de mødtes, mens Catharina Elisabeth - som det lader til, at Christian kaldte Thrine - var på rejse mod København? Måske var hun kommet til København for at tjene i huset hos nogle slægtninge til personer, hun kendte i sin fødeby, og det så var her i København, at hun mødte sin Christian?

Under alle omstændigheder opholdt Catharina Elisabeth sig i København i efteråret 1790, hvor hun lod sig kurtisere af den nu 26-årige Christian. Forholdet mellem de to unge mennesker udviklede sig og i sensommeren 1790 blev Catharina Elisabeth gravid. Lidt tid går der jo, inden det bliver helt klart, at det er det, der er galt. Omkring Oktober måned må de have været klar over, at der var et barn på vej og Christian veg ikke tilbage for at tage ansvaret på sig.

Den 2. November 1790 gik de unge til Holmens Kirke for at blive trolovede og indskrevet til ægteskab. De betalte den krævede afgift og blev skrevet op som henholdsvis "Pige" og "Ungkarl, Constabel i Artil C., No.55", boende i Kirkestrædet. Det er svært at vide, om det var Lille, Mellem eller Store Kirkestræde, der menes, men det var alle gader der fra området ved Højbro Plads løb ned mod Nikolaj Kirke.

Den 26. November 1790 blev Christian og Catharina Elisabeth så viet i Holmens Kirke. Forlover var for brudgommen: Ole Salomonsen, 1ste Art. C. No. 82, altså Christians far Konstabel Ole Salvesen. Brudens forlover var en Jens Andresen, som var tømmermand ved Holmen. Måske har Catharina Elisabeth tjent eller logeret i dennes hus, for hendes bekendtskabskreds i den store by var vel endnu begrænset.

Hvor det unge par boede den første tid, vides ikke, for det var først fra Påsken 1792, at Christian fik tildelt et af Holmens huse på Christianshavn. Det er i hvert fald, hvad man kan se af Orlogsværftets optegnelser, men de ældste af disse har mange mangler, så måske har parret fået en bolig allerede tidligere.

For i begyndelsen af April 1791 nedkom "Cathrine LIsbeth Wiigström" nemlig med deres første barn, datteren Ane Maria, som blev døbt den 10. April i Holmens Kirke. Som faddere valgte Christian nogle naboer og deres døtre, nemlig brændevinsbrænderne Harboe og Musfeldt, høker Pedersen, og "jomfruerne" Ane Maria Musfeldt og Ane Maria Nielsdatter. Lorentz Harboe var 9 år ældre end Christian og boede i 1787 i Brogaden (Langebrogaden) 10 sammen med sin hustru Anne Cathrine, 3 døtre og en yngre bror, samt 2 tjenestekarle og en tjenestepige. Det er jo også muligt, at Catharina Elisabeth har tjent i denne store husholdning i starten af hendes ophold i København. Christian Muusfeldt var "spisevært" og boede i 1806 i Pilestræde 122 (nutidens 42-44).

Kort efter Ane Marias fødsel er det muligt, at Catharina Elisabeth for en tid måtte klare barn og hjem alene, for fra den 19. Maj til den 1. Oktober 1791 var Christian tilknyttet et af Holmens Orlogsskibe (muligvis Kronprinds Frederik, bygget i 1782) og måske med dette ude at sejle på sommertogt. I 1791 var han bundet til at tjene til 16. Oktober 1801.

Til Påsken 1792 fik Christian som nævnt tildelt 1/2 hus af Holmens ejendomme på Christianshavn med adressen Laboratorie-Huus No.14 og her flyttede han så ind med Catharina Elisabeth og den lille 1-årige Ane Maria. Ægteparret var her begge 27-28 år gamle.

Huset bestod af en trappe og nogle mindre rum kaldet "Sal og Kammer" med en skillevæg af bindingsværk og forsynet med et "Fyrsted" og et "Locum comune". Laboratoriehusene lå ved Ovengaden neden Vandet, helt mod sydvest og det, der idag kaldes Hammershøis Kaj. Her lå områderne kaldet Land Artilleriets Laboratorium (til højre, nr.169 på Geddes kort fra 1757) og Søe Artilleriets Laboratorium (til venstre, ud mod den tværgående kanal, nr. 170 på Geddes kort). I Laboratoriet opbevaredes blandt andet krudt og bomber, granater og patroner. Måske ikke det tryggeste sted at bo, når man betænker, at det Gamle Laboratorium allerede var sprunget i luften 2 gange: den 6. August 1679 "formedelst Guds Vejr og Tordenslag" og den 16. Juni 1683, hvor eksplosionen forårsagde en "saadan Tummel og Alarm i Vejret, at Vinduer og Tage i de Huse som endog ogsaa laa langt derfra sprunge udi mange Tusinde Stykker og bleve ganske og i Grund fordærvede" (Dengang.dk).
Ikke desto mindre blev Catharina Elisabeth og Christian boende her i mange år med deres lille familie, som stadigt øgedes.

Den 3. Maj 1792 udfærdigedes en liste over inventar og stand af ejendommen Laboratorie-Huuse No.14, hvori det lyder: "Opgang af 1 trappe med 11 Trin hvorfor 1 Lem med Hængsler, 1 Dør for Kammeret med Hængsler, Stabler og 1 Klinke ...2 1/2 Fag Vinduer i Kammer og Gangen med Karme, Ramme og behørig Beslag. Skillerum mellem Sahl og Kammer af Bindingsværk, Loft over Huuset. Gulvet i Kammeret og Gangen af Bræder for Fyrsteder mange Sten. Opgang til Loftet af 1 Trappe ned 16 Trin. ! Lem med Hængsler for Loftsrummet. Tag, Skorsten og Fyrsted samt Locum Comune".

Fra 1793 blev Christian overført til nr. 28 i 1. Artillerie Compagnie, hvor han stadig fungerede som konstabel. I denne bestilling forblev han indtil 1799.

I begyndelsen af Marts måned 1793 nedkom Catharina Elisabeth igen med en datter, der den 10. Marts blev døbt i Holmens Kirke, hvor hun fik navnet Ane Cathrine. Fadderne var denne gang en blanding af de gamle venner, samt nye - måske naboer til Laboratoriehusene. Det var: Berthel Christensen, Bryggersvend, Lars Ambiørn, Slagtermester, Ob:Canon: Carlsen, Porcelainshandler Mangor, samt Madame Ane Cathrine Harboe og Jomfru Hansen. Der er blandt andet tale om den 38-årige Johan Sand. Mangor, som var porcelainshandler på Christianshavn, og brændevinsbrænder Loretnz Harboes hustru Ane Cathrine.

I 1794 udbrød der en ødelæggende brand på det gamle Christiansborg Slot. Den startede om eftermiddagen den 26. Februar, antagelig som en skorstensbrand ved arveprinsens gemakker i hovedfløjen. I løbet af natten og den følgende dag nedbrændte slottet til grunden, blandt andet på grund af det utilstrækkelige slukningsmateriel. Man kæmpede febrilsk, men også meget uorganiseret for at redde de mange kostbarheder ud af bygningen; navnlig gjorde flådens folk her en kæmpe indsats. (Kilde: Wikipedia)

På gamle malerier ses, hvorledes flammerne slikker op over slottets tag og tårne og ilden og røgen må have kunnet ses viden om, mens det brændte hele natten. Mon ikke også Catharina Elisabeth har stået opskræmt - for ildsvåde var jo ikke til at spøge med - og betragtet flammerne i mørket. Måske har hun også været bekymret for Christians liv, og det viste sig da også at et stort antal af redningsfolkene omkom. Vi ved ikke, om Christian blev udkommanderet til at tage del i bekæmpelsen af branden, men det kan meget vel have været tilfældet.

I 1795 blev familien beriget med en lille dreng, som blev født den 11. April og døbt i Holmens Kirke den 19. April, hvor han fik navnet Ole Christiansen. Det er ved denne dåb, at Catharina Elisabeth i kirkebogen kaldes Thrine Lisbeth Wiigström: Måske var det det, som Christian kaldte hende: Trine? De faddere, som den nybagte far valgte denne gang, var igen en skønsom blanding af naboer og kolleger: Urtekræmmer Housbil, Trakteur Aageman, Muurmester Sckottman, Ob:Canon: Bang, Ob:Canon: Wittrup, Porcellainshandler Carlsen, samt Jomfruerne Maren Cathrine Tax og Edle Johansen Hansen. Denne sidste var Edle Johanne Hansen, en datter af Lorentz Harboes hustru fra hendes første ægteskab. Mens den omtalte Carlsen antagelig var den 35-årige Hermann Carlsen, fuldmægtig hos porcellænshandler Lorentz Mangor, som jo tidligere stod fadder ved Ane Cathrines dåb. Urtekræmmer Housbild var den 25-årige Gotfried Hausbild. Murermesteren var nok den 28-årige Johan Christopher Schottman fra Christianshavn. Maren Tax var omkring 23 år og blev senere gift med fuldmægtig Christian Dirks.

Den lille Ole Christiansen levede desværre ikke så længe. Allerede den 19. April 1795 døde han, blot 8 dage gammel - og faktisk på sin dåbsdag - af et "slag". Den 22. April måtte Christian og Catharina Elisabeth, der nu begge var 31 år gamle, gå den tunge gang for at få begravet deres første drengebarnSkibskirkegården, som var et noget mere uplejet sted end nutidens Holmens Kirkegård.


Skibskirkegaarden: Mens rige og kendte københavnere kunne lade sig begrave i de kirkegårde, som omgav byens kirker, måtte de mindre formuende og fattige lade sig nøje med enten en grav i periferien, ved muren omkring kirkegården, eller søge ud mod "de supplerende, hjælpe- eller assistenskirkegårde, som fra 1500-tallet opstod udenfor bygrænserne. De var sværere at holde under opsyn og var ofte misligholdte, forstyrrede steder, hvor der ikke var rart at tænke på at skulle ligge. Derfor blev de fortrinsvis brugt under epidemier og af byens fattigste.

Til Holmens Kirke fandtes i tidens løb flere annekskirkegårde, men fra 1660'ernes begyndelse blev den nyligt indkaldte fæstningsingeniør Hendrik Rüse (Rüsensteen) bedt om at afstikke et par nye kirkegårde uden for voldene. Den ene af disse kirkegårde var beregnet til Hæren og den anden til Flåden, men Hærens, den senere Garnisons Kirkegård, lå tættere på stranden og havde en højere grundvandsstand, og den blev først for alvor taget i brug i 1700-tallet.

Flådens kirkegård, eller Skibskirkegården, som blev Holmens Kirkes tredje assistenskirkegård, blev indviet den 10. August 1666. Den fik en ganske anden varighed end sine forgængere, idet den nu er Københavns ældste kirkegård i brug. Den ligger uden for Østerport og var som alle andre kirkegårde uden for byerne fra første færd en fattigkirkegård, beregnet for dem, der, som det hed, ikke havde råd til at lade sig begrave "herinde", dvs: i byen. ... Menigheden var efter 1728 opdelt i lønklasser, der hver især fik en fast pris at lægge for en lod af jorden.

Holmens Kirkegård var dog stadig ikke et sted, hvor de afdøde kunne få et varigt minde. I 1733 blev den endelig hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne.

På denne tid opstod en almindelig interesse for grønne gravsteder og der kom blandt andet fokus på Holmens Kirkegård, som i 1798 blev nyanlagt med en bred, nord-syd gående hovedallé, hvortil kom, at den fik et nyt reglement. som tillod monumenter - og som, naturligvis, også satte en række priser på, hvad det skulle koste at have et gravsted med en sten". (Kilde: Holmens Kirke / Ulla Kjær ... et al. - Gad, 2019. s. 198-200, 209)


Den 5. Juni 1795 udbrød der en voldsom brand i København. Den opstod i Spaanehaven på Gammelholm og ødelagde en stor del af byen. "Søartilleristernes Boliger paa Christianshavn led dog ingen Skade og maatte efter Branden afgive Husly for talrige brandlidte Familier. Der var daarlig Plads i Forvejen i disse smaa Huse; og det var ikke med Glæde, at Beboerne modtog denne Indkvartering." (Kilde: P. Andersen: Bidrag til Søartilleriets Historie. 1909. s.80).

Der findes i Orlogsværftets Divisionsbøger ingen optegnelse, der kan fortælle, hvad Christian foretog sig i de 5 år som konstabel i 1. Artillerie Compagnie. Måske var han beskæftiget med krudt og kugler i Laboratoriet og slet ikke til søs i disse år. Til gengæld lader det til, at han og hans "Trine" kunne tilbringe lidt tid sammen, for efter den lille Ole Christiansens død blev Catharina Elisabeth hurtigt gravid igen og den 13. Marts 1796 fødte hun endnu et drengebarn, der traditionen tro fik sin afdøde brors navn og den 20. Marts døbtes Ole Christian i Holmens Kirke. Igen var det mange af de gamle kendinge - venner og kolleger - som stod fadder: Porcellainshandler Mangor, Studiosus Thomsøn, Urtekræmmer Hausbild, Høker Erich Pedersen, Bromand Iversen, Ob:Canoneer Paul Hansen, Mad. Maren Cathrine Tux og Jomfru Edle Johanne Hansen.

Det var dette drengebarn, som kom til at føre slægten videre som far til Oline, Alices oldemor.

Men allerede 2 år efter nedkom den nu 34-årige Catharina Elisabeth med endnu en lille dreng, som blev født den 3. Marts 1798 og døbt Johannes i Holmens Kirke den 11. Marts. Der var denne gang kun enkelte gengangere mellem fadderne, som var: Artill.Lieutn. Lykke, Thehandler Carlsen, Hof-Kleinsmed Lange, Jomfru Bolette Harboe, Brænd.Datter, og Jomfru Karen Marie Lund.

Heller ikke den lille Johannes kom imidlertid til at leve længe. Et halvt år gammel afgik han ved døden den 3. Oktober, ramt af et udbrud af kopper. I kirkebogen kaldes han Johannes Christian ved indførslen af døden og begravelsen den 8. Oktober 1798.

I Januar 1799 blev den snart 35-årige Christian overført til nr. 19 i 1. Divisions 1. Artillerie Compagnie, hvor han stadig gjorde tjeneste som konstabel. Der er her noteret, at han skal tjene til 16.10. 1811. Christian har altså fået forlænget sin kontrakt, der jo tidligere kun gjaldt til 1801. Familien boede fortsat på Christianshavn i Laboratorio No.14.

Nu blev den snart 35-årige Catharina Elisabeth igen gravid og den 8. September 1799 fødte hun igen en søn, som blev døbt i Holmens Kirke den 15. September med navnet Johannes Christian, overtaget fra sin afdøde bror, som sædvanen var. Igen var det de nære naboer og venner, som Christian valgte til faddere. Det var: "Jørgen Kruse, Snedkermester. Christian Breul, Spækhøker. Erich Møller, Broemand. Jørgen Holm, Havnefoged, samt jomfruerene Bolette Christine Hansen og Edle Johane Hansen" .... De 2 unge damer var døtre af Brændevinsbrænder Lorentz Harboes hustru Ane Christine fra hendes første ægteskab. Det lader ellers til, at præst eller degn har kludret lidt med faddernes erhverv, for Jørgen Kruse var spækhøker på Christianshavn, ca. 34 år, gift med Marie Bastian. Og Christian Breul var snedkermester, gift og med bopæl på Christianshavn.


Vi synes nu at kunne tegne et afrids af hvorledes Christian og Catharina Elisabeths liv formede sig her på Christianshavn i de første 10 år af deres ægteskab.

De kan have handlet de nødvendige varer hos spækhøkeren Jørgen Kruse i Lille Kongensgade 802. Han var ifølge Folketællingen 1801 på dette tidspunkt 36 år og har altså været 34 år, da han i 1799 stod fadder til Johannes Christian. Måske hans hustru Marie Bastian af og til har stået i butikken og fået sig en snak med kunderne, men hun havde selv små børn, født omkring 1797 og 1799, så det var måske oftere parrets unge tjenestepige, man kunne møde.

Andre varer har man måske handlet hos Høker Erich Pedersen, der både stod fadder til Ane Maria i 1791 og til Ole Christian i 1796.

Eller mon der af og til har været mulighed for at få et stykke kød hos slagtermester Lars Ambiørn, som i 1793 stod fadder til Ane Cathrine?

Familien havde også en tæt forbindelse med Urtekræmmer Hausbild, måske først den ældre Christian Hausbild, der i 1787 boede på Christianshavn, i Strandgade 46, sammen med hustruen Elisabeth og den 16-årige søn Gotfred. Hans forretning var lidt større end spækhøkerens og han beskæftigede både en svend og en dreng, samt naturligvis en tjenestepige. Den gamle urtekræmmer Hausbild døde i 1792, og sønnen overtog faderens erhverv, men flyttede på et tidspunkt til Laxegade 295. Det må være ham, der stod fadder både i 1795 og 1796 til den kun kort levende Ole Christiansen og til Ole Christian Olsen.

Forbindelsen til brændevinsbrænderne var det måske Christian, der tog sig af? Der var jo blandt de faddere han valgte både brændevinsbrænder Musfeldt og brændevinsbrænder Harboe. Og dertil bryggersvenden Berthel Christensen, som i 1793 stod fadder ved Ane Cathrines dåb.

Brændevinsbrænder Hands Musfeldt boede i 1787 på Christianshavn i Store Torvegade 349. Da han i 1791 stod fadder til Ane Marias dåb, var han omkring 55 år gammel, mens hans hustru Anne var ca. 56. Datteren Anne eller Ane Maria, som også var med ved dåben i 1791, var da omkring 28 år gammel. Musfeldt havde også en pæn stor husholdning med 1 tjenestepige og 2 tjenestekarle. Desuden havde familien en logerende arbeidsmand.

Brændevinsbrænder Harboe's familie var imidlertid den, som hyppigst trådte til som faddere ved dåben af Catharina Elisabeth og Christians børn. Lorentz Harboe boede også på Christianshavn, men i Brogade/Langebrogade 10. Han var fra 24. Januar 1783 gift (i sit første ægteskab) med den afdøde Svend Hansen Lunds enke, Anna Catharina, som medbragte nogle børn fra sit første ægteskab. Døtrene Bolette Kirstine og Edle Johanne, som var født i henholdsvis 1773 og 1778. Lorentz Harboe og Anne Cathrine fik i 1784 den fælles datter Signe Henriche/Hendriette. Harboe havde som Musfeldt en pæn stor husholdning med 2 tjenestekarle - hvoraf den ene i 1787 vist nok var den bryggersvend Berthel Christensen, som i 1793 var fadder til Ane Cathrine Olsen - samt en tjenestepige. Desuden logerede fuldmægtig Johan Harboe hos familien.

Harboes optrådte ikke mindre end 8 gange som faddere til Olsen-børnene. Brændevinsbrænderen selv i 1791, da Ane Maria blev døbt. Hans hustru i 1793, da Ane Cathrine blev døbt. Hendes ældste datter Bolette (Bodil) Kirstine/Christine både i 1793, og 1798, samt 1799, hvor først Ane Cathrine døbtes, derpå den kortlevende Johannes blev døbt, og endelig da Johannes Christian blev døbt. Edle Johanne stod fadder til Ole Christiansen i 1795, til Ole Christian Olsen i 1796, og til Johannes Christian i 1799.

Drak Christian eller Catharina Elisabeth mon the? Var der råd til det? Theen var kendt fra 1657 og populær længe før kaffen; og allerede før år 1700 var der 4 mænd, som havde søgt om borgerskab i København for at udskænke te, kaffe eller chokolade. Og så tidligt som 1689 omtaltes et "tehus" ved Nikolaj Kirke. I 1700-tallet blev thedrikningen endnu mere populær og flere søgte om borgerskab som "teskiænkere". Der var dog også folk, som ikke havde søgt om borgerskab, men holdt et lille udskænkningssted uden bystyrets tilladelse. Efter en voldsom brand i 1728 listedes byens borgere med deres erhverv og heri anføres, at der f.eks var en "Theskiænker" Andreas Kaarsberg i Langebro 9.

Var det mon på grund af thedrikning, at familien Olsen valgte Thehandler Carlsen til fadder ved Johannes' dåb i 1798? Der er vist tale om den Herman Carlsen, som i 1801 var 35-årig fuldmægtig hos Porcellainshandler Mangor - der også stod fadder ved 2 børns dåb. Carlsen var iøvrigt også fadder ved Ole Christiansens dåb i 1795, men da benævnes han "Porcellainshandler", altså ligesom Hr. Mangor, der i 1801 var 46-årig porcellainshandler i Langebrogade Nr.1. Johan Sand. Mangor stod fadder til Ane Cathrine i 1793 og til Ole Christian i 1796.

Det var tilsyneladende ikke ualmindeligt at kombinere hvervene som porcellænshandler og thehandler. I en annonce fra den københavnske avis "Kiøbenhavns Kongelig Allernaadigst privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger" den 7. Marts 1769 bekendtgjorde porcellæns- og thehandler Villum Mathias Neergaard, at han var i færd med at oprette et nyt udskænkningssted i sit hus i Badstuestræde. "hvor han agter fra om Morgenen Kl. 8te indtil Eftermiddagen Kl. 6, at holde Caffe, Chokolade og Thee færdig til Udskienkning, hvoraf enhver, som matte finde Behag udi at indfinde sig for at nyde noget af samme, skal uden synderlig Ophold blive til Fornøyelse beværtet efter enhvers eget Behag med én eller fleere Kopper". "Hver Koppe af Caffeen med eller foruden Fløde og Sukker for 3 Skilling, hver Kop af Chokoladen ligeledes for 3 Skilling, og hver Kop af Theen, som og bliver skiænket i Caffe-Kopper, med eller foruden Sukker og Melk, halvanden Skilling". "Skulle nogen finde Behag udi at nyde dertil et lille Stykke skaaret Smørre-Brød med Ost, Steg, Pølse eller Salt Kiød paalagt, kan samme og faaes for 2 Skilling hver Stykke". (Kilde: Annette Hoff: Den danske tehistorie. Wormianum, Den Gamle By, 2015).

I ovennævnte bog skriver forfatteren endvidere: "Det er nærliggende at spørge, hvem hans kommende kunder måtte være. Hvem havde råd til at gå ud og drikke te og spise smørrebrød? Svaret er, at der nok var en del, som kunne betale for denne opvartning, der var relativ billig. Især embedsmænd og håndværksmestre med en god indtjening, mens det nok var sværere for en arbejdsmand, hvis dagløn lå på 20-24 Skilling. Vi kan se, at en halv liter øl kostede 1-2 Skilling, et halvt kilo groft rugbrød nogenlunde det samme, mens et pund flæsk kostede 5-8 Skilling. Hvis der var mange munde at mætte hjemme og samtidig en kold vinter, der krævede godt med brænde (en favn bøgebrænde kostede 5-6 rigsdaler), var det næppe teskænkning, der stod øverst på udgiftslisten hos arbejderfamilien. For slet ikke at tale om fattige familier uden indkomst af betydning. På den anden side kan vi ikke udelukke, at netop konerne satte pris på at tillade sig denne luksus, hvis de f.eks. ved lidt småhandel, tøjreparation eller måske vask for andre, var kommet til lidt penge".

Udover disse hanlende, der også talte "Traktør Aageman, som i 1795 stod fadder til Ole Christiansen, var der naturligvis også flere af Christians kolleger i Søartilleriet, som trådte til som faddere. Mens Christian var konstabel, valgte han imidlertid de overordnede Ober-Canoneerer til faddere, så om der har været nogen venskabelig omgang med disse og deres familier, eller det blot var strategisk for at give børnene en mere formuende eller bedre stillet fadder, vides ikke.

I bogen "Nyboder og dets beboere" berettes på side 233f. : "Naar visse Nybodersfamilier skulde have et Drengebarn i Kirke, da ansaa "fornemme Herskaber" det ikke for at være under deres Værdighed at staa fadder til Barnet. Daaben fandt sted saa snart som muligt efter Fødslen - helst ottende Dagen efter, - og i Kirken. Barselstuer, som florerede paa Holbergs Tid, vare endnu hundrede Aar derefter i Brug i Nyboder. Moderen sad i en Lænestol, Faderen stod ved Døren for at modtage de fra Kirken tilbagevendende Faddere; han bukkede dybt for de fornemme Gæster; der var jo højstaaende Søofficerer, Præster og Rangspersoner iblandt dem; de kørte til Stadsen i deres egne Vogne, hvilke nu vakte stor Opsigt, medens de holdt uden for Døren. Det uvante Syn var Skyld i , at mangen Nabokone maatte trykke sin Næse ganske hvid mod Ruden for rigtigt at kunne tilfredsstille sin Nysgerrighed; medens Nyboders Ungdom med gabende Munde dannede to tætsluttende Rækker lige fra Husdøren og hen til Vognen, blot for at faa et Glimt af Herligheden at se. Inde i den lille festligt smykkede Stue diskuterede Fadderne imidlertid den nyfødtes fremtidige Livsstilling, - den var jo allerede saa godt som bestemt ved den Stand, hvortil Forældrene hørte, - og søgte at fordrive Tiden ved at læse Deviserne paa de Konditorsager, som vare fremsatte til Forfriskning. Nu brød Gæsterne endelig op; et Vinduesskod blev aftaget og lagt over Rendestenen for at lette dem indstigningen i Vognene; og da de fine Folk vare borte, aandede man jo nok lidt friere, medens man højligt undrede sig over, at de kun havde spist saa lidt af de mange gode og sjældne Sager; og dog følte man sig hædret ved den nedladende Venlighed, som de store Mænd havde vist, og som maatte anses for et Tegn paa den Agtelse, hvilken alle fordomsfrie nærede for de hæderligere blandt Nyboders befolkning".
Selvom der her fortælles om selve Nyboder, gjaldt disse betragtninger sikkert også for beboerne i Laboratorio Huusene.

I 1793 stod Ob:Canon: Carlsen fadder ved Ane Cathrines dåb. Om han var en slægtning til fuldmægtig, the- og porcellainshandler Carlsen, vides ikke. Der er måske tale om den Carl Carlsen, som i 1787 var 34 år gammel og Constabel ved Artillerie Corpset. Han boede dengang med hustru og børn på Christianshavn i Sofiegade.

I 1795 stod Ob: Canon: Bang og Ob:Canon: Wittrup fadder til Ole Christiansens dåb - der er vel her tale om henholdsvis Michel Rasmus Bang som i 1787 var Canoneer ved 1.Artil.Comp.Nr.11 og boede i Søetatens Laboratorier 7, altså tæt på Christian og Catharina Elisabeth, samt Jon Sørren Wittrup, Ober Canon ved 2.Art.Comp., boende i 1787 i Ulvegade 22 i Nyboder sammen med hustruen Maren Christiansdatter.

og i 1796 trådte Ob.Canon: Paul Hansen til som fadder for Ole Christian Olsen.

Også en anden Officer var blandt de af Christian valgte faddere. Det var Artill. Lieutn. A. Lykke, som stod fadder ved Johannes' dåb i 1798. Det var måske den i 1801 42-årige Søren Hansen Lykke, som boede med hustruen Ane Sophie Kielsen, der var blot 2 år yngre end Catharina Elisabeth, og børn i Laboratoriet 8, altså også en nærmest nabo til Olsen-familien. Også de 2 familieres børn var omtrent jævnaldrende.

Hvordan Studiosus Thomsen (fadder til Ole Christian Olsen i 1796), Jomfru Ane Maria Nielsdatter (ved Ane Marias dåb i 1791), Hof-Kleinsmed Lange (fadder til Johannes i 1798) og Karen Maria Lund, der deltog i samme i 1798, egentlig passer ind i billedet, er svært at vide.

Snedkermester Christian Breul, som stod fadder ved Johannes Christians dåb i 1799, boede i 1801 i Ovengaden neden Vandet 168, så han og familien var jo nærmest naboer til Christian og Catharina Elisabeth. Mens murermester Schottman (fadder til Ole Christiansen i 1795) antagelig er den i 1801 33-årige Johan Christopher Schottmann, der da boede i Strandgade 29 med hustru og børn. Hustruen Sophie Amalie var jævnaldrende med Olsen-parret og de havde børn i samme alder.

Der var blandt fadderne også 2 bromænd, nemlig: Bromand Iversen, som stod fadder til Ole Christian i 1796, og Bromand Erich Møller, som var fadder ved Johannes Christians dåb i 1799. Nævnes må også Havnefoged Jørgen Holm, som ligeledes var fadder til Johannes Christian. Det må være den Jørgen Jørgensen Holm, som i 1801 var 28 år gammel og boede med sin hustru i Store Kongensgade No.116.

Og så var der selvfølgelig Maren Cathrine Tax, som var fadder til både Ole Christiansen i 1795 og Ole Christian Olsen i 1796. Maren Tax var født omkring 1773 og inden 1801 gift med Fuldmægtig i Hof- og Stadsretten Christian Dirks, der boede på Amager Torv nr.46. Maren Cathrine, der også kaldtes Maria Catharina, stammede fra Norge og måske har hun og Catharina Elisabeth fået en vis samhørighed, fordi de begge var fremmede i København. Maren Cathrine og Christian Adolph Diriks (navnet staves forskelligt i kilderne) boede på Amager Torv og var blevet gift "i Huuset" i 1799. Da de var indskrevet i kirkebogen for Vor Frelser Kirke på Christianshavn, har de måske boet her, i nærheden af Christian og Catharina Elisabeth i starten af deres ægteskab. Deres 5 første børn blev imidlertid alle døbt i Sankt Petri Kirke og Christian og Catharina Elisabeth var ikke blandt fadderne her. På et tidspunkt efter 1805 rejste Maren med familien til Norge, hvor parrets øvrige børn blev født og hvor Maren og Christian Adolph døde i Kristiania i henholdsvis 1848 og 1837.


Den 6. Januar 1800 døde Christians far Ole Salvesen, som var indlagt på Almindelig Hospital. Dødsårsagen var Alderdom og han blev begravet på Skibskirkegården den 8. Januar.

Den 4. December 1800 blev Christians ældste søn, den nu 4 1/2-årige Ole Christian, antaget som Rugdreng ved Holmen, tilknyttet 1. Artillerie Compagnie som nr. 83. På dette tidspunkt var Christian og Catharina Elisabeth begge 36 år gamle og det har nok været en lettelse for dem, at få deres dreng antaget til tjeneste ved Holmen, da det medførte ekstra rationer og muligheder for barnet. Men der var også ulemper, for til gengæld for goderne måtte forældrene binde deres barn til tjeneste i en meget lang årrække. I Ole Christians tilfælde faktisk for 30 år!

Nu var der så sørget for Christians ældste søn. Han fik klæder, kostrationer og skolegang. Og familien fik et måske tiltrængt tilskud til kosten og økonomien. Hvilken skolegang de 2 ældste døtre fik, vides ikke. Måske er de kommet tidligt ud at tjene, ligesom det var deres mors lod i barndommen i Västervik i Sverige. Her i 1800 var Ane Maria 9 år gammel og Ane Cathrine 7 år. Man bemærker, at Ole Christian som kun 4 1/2 år gammel, var meget ung til at blive antaget som rugdreng.

Den 1. Februar 1801 afholdtes der folketælling i København og her noteredes Christian Olsen og Catharina Elisabeth som boende i Søetatens Laboratorium nr.14 sammen med børnene Ane Maria Christiansdatter på 10 år, Ane Cathrine Christiansdatter på 8 år, Ole Christiansen på 6 år og Johannes Christiansen på 2 år. Vi er her midt i efternavnenes brydningstid og børnene får stadig deres fars fornavn til efternavn, tilføjet -sen eller -datter. Senere valgtes i stedet faders efternavn som familienavn og de kom alle til at kalde sig Olsen. Lidt forvirring var der dog stadig med drengenes navne, men efterhånden blev det til, at "Ole Christiansen" kom til at hedde Ole Christian Olsen og "Johannes Christiansen" blev til Johannes Christian Olsen.

Den 2. April 1801 blev den danske flåde i farvandet ud for København angrebet af den engelske flåde og efter en kort kamp og mange faldne blev sagen afsluttet med en fredsforhandling. Dagene op til denne katastrofale begivenhed havde været ladet med forudanelser, forberedelser og bekymringer og vi kan vel godt formode, at Catharina Elisabeth har følt sig trykket ved tanken om, at Christian nu skulle i krig. Hvad skulle der blive af hende og hendes børn, hvis han endte med at blive fældet af en fjendtlig kugle? Christian selv har vel også været bekymret, men en følelse af national samling og forsvarsbegejstring havde bredt sig i byen, hvor frivillige meldte sig under fanerne, så hans følelser har måske været mere blandede end Catharina Elisabeths.

Vi ved ikke, på hvilket skib Christian var stationeret under Slaget på Reden, men vi ved, at han slap fra kampen med livet i behold og kom velbeholden hjem til familien.


Slaget på Reden: Fra 1797-1799 havde England og Frankrig været i Krig. Det var søkrig og under denne trivedes kapervæsenet og alle parter - også Danmark - beslaglagde hinandens skibe og overtog laster og materiel. I løbet af mindre end et år var over 150 danske skibe taget af engelske kapere og orlogsmænd. Et uheldigt træk for Danmark var det den 16. December 1800 at slutte et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, hvilket straks medførte en reaktion fra England, der gav 149 danske skibe i engelske havne sejlforbud og i Marts 1801 sendte en flåde på 53 skibe mod Kronborg, hvortil den ankom den 21. Marts.

Den betydelige danske orlogsflåde var, bortset fra de skibe der var på rejse, aftaklet for vinteren. Skibsbesætningerne var til søs med handelsskibene. I stedet begyndte man at presse folk til tjeneste. Kilometervis af tovværk, tonsvis af sejldug, master, ræer, blokke, skyts og ammunition lå parat i arsenalerne, men at gøre skibene sejl- og kampklare ville tage 6 uger. Den engelske flåde kunne nå hertil på mindre end 2. Skønt en engelsk aktion kunne forventes, undlod man at påbegynde klargøringen for ikke at udæske fjenden.

For at lukke gabet mellem Prøvestenen og Trekroner blev armerede blokskibe lagt for anker i en række som flydende forter og med transportpramme imellem. Kommandoen over disse førtes af chefen for Københavns defension til søsiden Olfert Fischer, der hejste stander på blokskibet Dannebrog. Onsdag den 1. April sejlede den engelske flåde med en kampstyrke på 36, heraf 12 linjeskibe, ildkraft på 1206 kanoner og fjorten morterer, samt et mandskab på 8885 mand, med kurs mod den danske linie.

Om morgenen den 2. April, kl. 10.30, løsnede den engelske flåde det første skud. Kampen blev hård, men overmagten var for stor og Kronprinsen lod skydningen indstille og man begyndte at forhandle en fredsaftale.

Kampen havde kostet 370 døde og 665 sårede på dansk side. Begravelsen af de faldne blev en enstående national manifestation. Den foregik allerede påskedag med udgangspunkt fra Søkvæsthuset på Christianshavn, hvorefter processionen gik gennem byen, ud gennem Nørreport og ad Farimagsvejen til Skibskirkegården på Østerbro. Om begravelsen skriver Oehlenschläger: "De faldne blev jordede tilsammen i én stor grav og en høj blev kastet over dem ligesom over heltene i oldtiden". Begravelserne herude fortsatte endnu i lang tid, efterhånden som ligene blev taget op af søen og de hårdt sårede på hospitalerne døde.

(Kilde: S.Cedergreen Bech: Storhandelens by : Københavns historie, Bind 3: 1728-1830. Side 276-287).


Den 6. November 1801 blev også familiens yngste søn antaget som Dreng i 1. Artillerie Compagnie som nr. 88. Bemærk her, at barnet jo kun var 2 1/2 år gammel, da indskrivningen skete. Der har muligvis været akut behov for tilskud til kost og økonomi.

I 1804 blev Christians yngre søster Rebecca Maria den 18. September trolovet med matros Jørgen Gundersen fra 4. Divisions 1. Compagnie. Ved brylluppet i Holmens Kirke den 19. Juli 1805 var Christian forlover for sin søster og måske har der været en lille bryllupsfest, -fejring, eller spisning sammen med familien i dagens anledning.

Den 25. Juli 1805 nedkom så Rebecca Maria med en lille søn, som den 4. August blev døbt Christian. Han var jo godt nok opkaldt efter sin morbror, men hverken Christian eller Catharina Elisabeth var blandt fadderne. Derimod stod Kaptajn Lykke fadder - vel den samme som den Artilleri Løjtnant Lykke, der i sin tid stod fadder til Johannes i 1798. Også Madam Johanne Hansen deltog i dåben, måske den Edle Johanne Hansen, som var steddatter af Brændevinsbrænder Harboe og som var med til dåben af 3 af Christians børn.

Den 6. Oktober 1805 - det år, hvor Christian og Catharina Elisabeth var blevet 41 år - blev deres ældste datter Ane Maria - der her i kirkebogen kaldes Anne Maria Olsen - konfirmeret i Holmens Kirke som 14-årig. Så var parrets ældste barn at regne som voksen og hun måtte nok nu ud at tjene, hvis ikke det allerede var sket tidligere.

Den 6. November 1806 blev den nu 7-årige Johannes Christian antaget i 1. Artillerie Compagnie, stadig med nummeret 88. Nu begyndte vel skolegang og pligter.

I 1807 indtraf en sørgelig begivenhed. Christian og Catharina Elisabeth mistede deres førstefødte, datteren Ane Maria, som døde den 28. April af tæring. Kun 16 år gammel blev hun og man kan nok formode, at hun har været svag og lidende af denne sygdom i nogen tid inden sin død. Den 4. Maj måtte forældre og søskende gå den tunge gang til Skibskirkegården for at begrave den elskede datter og søster.

Men livet går jo videre og et lyspunkt var det måske, at Christians søster Rebecca Maria den 7. Maj fødte en lille søn, som den 25. Maj døbtes Ole Jørgensen i Holmens Kirke. Hverken Christian eller Catharina Elisabeth var dog blandt fadderne.

Efteråret 1807 skulle blive endnu en prøvelse for Christian og hans familie. Da kom Danmark atter i konflikt med England, som i August sendte en hær mod København og den 2. September udsatte byen for et voldsomt og ødelæggende bombardement i flere dage, inden der måtte sluttes fred og flåden opgives, bortført af englænderne. Mange flygtninge fra den bombe- og brandhærgede indre by søgte husly på Christianshavn, visse fødemidler manglede og elendighed og mismod herskede. Men endnu engang kom Christian og Catharina Elisabeth med deres børn hele og uskadte - i hvert fald så vidt vi ved - igennem den barske tid.


Københavns bombardement den 2. September 1807:
England havde i 1807 udstedt et forbud mod al neutral skibsfart mellem dets fjenders havne. En dansk protest øgede den engelske regerings mistro og i August måned opererede en stor engelsk flåde i danske farvande. Englænderne foreslog derpå et engelsk-dansk forbund og den danske flådes midlertidige udlevering til England med løfte om erstaning og kompensation efter Krigen. De engelske krav blev afvist og forhandlingerne afbrudt, hvorefter englænderne den 16. August landsatte 31.000 kamptrænede soldater ved Vedbæk og rykkede frem mod København.

Moralen hos de danske forsvarere var høj, men de var håbløst underlegne. Den 16. August udsendte Københavns Politimester en løbeseddel med teksten: "Da der endnu behøves 400 Mand til Flaadens Tjeneste, saa maa jeg opfordre det Ofentlige til, hertil strax at aflevere dette Tal".

Den 29. August blev forstærkninger fra Sjælland og Lolland-Falster splittet ved Køge. I tiden op hertil havde Bystyret arrangeret, at alt korn uden for voldene i hast var blevet indhøstet, da man forventede en lang belejring. Den 19. August kunne det derfor oplyses, at der i et pakhus på Christianshavn lå 7.000 tønder rug. Alle i byen søgte at samle forråd og portneren ved Vesterport var ved at segne under arbejdet. Magistraten sørgede for en maksimalprisordning for fødevarer og der blev aftalt, at de 14 voldmøller skulle levere 200 tønder rugmel om ugen til Kastellets brødbagere, så hærens soldater kunne brødfødes.

Men der var andre problemer: et pund oksekød kostede 24 skilling, mælk var næsten ikke til at få, og da de engelske skar vandrenderne over uden for byen, frygtede man vandmangel. Heldigvis var der en del poste- og brøndvand, men desuagtet måtte enhver husejer lade samle vand i tønder og kar.

Efter mørkets frembrud den 2. September begyndte det engelske artilleri at slynge granater og brandbomber ind over København og bombardementet fortsatte de følgende nætter. De frygtelige ødelæggelser og store tab tvang byen i knæ. Mod flammerne kæmpede brandvæsenet en heltemodig, men håbløs kamp. Brandene endte med helt at atge magten fra slukningsmandskabet og hele kvarteret fra Vor Frue Kirke til volden mellem Studiestræde og Åbenrå udbrændte. Af offentlige bygninger brændte, foruden Domkirken, Universitetet, de to kollegier, Borchs og Valkendorffs og 6 professorgårde, samt byens hømagasin. Desuden fattigvæsenets nye tvangsarbejdsanstalt med administrationslokaler i Pustervig. I byen opgjordes ødelæggelserne til 305 huse og gårde, heraf 26 bryggergårde, 5 bagergårde, og over 20 brændevinsbrænderier.

Mange flygtede ud til Christianshavn, der syntes mest rolig. Men her var der så nu så fuldt af flygtede, at man næsten ikke kunne komme frem. Mange fandt husly i bydelens kirker.

Den 7. September kapitulerede danskerne og den 21. Oktober sejlede englænderne bort med det dansk-norske riges stolthed: 15 linieskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 mindre fartøjer. Forinden havde de ødelagt alt af værdi på Holmen. I de 6 uger, som de havde fået til at gøre flåden klar til bortførelsen, fik de engelske soldater lov til i mindre grupper og uden våben at komme ind i byen, til gavn for de handlende, der endnu havde uskadte varer at afsætte, men til fortrydelse for mange af de besejrede.

Danmark var nu ikke længere en sømagt og den krig, der senere fulgte, blev helt ødelæggende for de handelshuse, der havde baseret deres eksistens på fjernhandelen. At genopbygge en flåde var en langvarig affære og den skulle finansieres af udenrigshandelen. Nu tabtes i stedet størsteparten af de udenlandske tilgodehavender, og i løbet af krigen blev ca. 1400 handelsskibe beslaglagt.

Tabet af flåden bevirkede, at danskerne indgik i forbund med Napoleon og erklærede England krig. Den engelske flåde afskar derefter forbindelsen mellem Danmark og Norge.

(Kilde: Danmarkshistoriens Hvornår skete det. Politikens Forlag, 1963; S.Cedergreen Bech: Storhandelens by : Københavns historie, Bind 3: 1728-1830. Side 288-308).


Året var endnu ikke omme, før der påny var død i familien, da Rebecca Marias førstefødte Christian døde den 30. December, kun 3 1/2 år gammel, af slag. Han begravedes den 4. Januar 1808, men om Christian og Catharina Elisabeth fulgte ham til graven, vides ikke.

Den 1. Oktober 1808 blev ældstesønnen Ole Christian sat til tjeneste i Tøyhuus Compagniet som nr. 129. Han var nu 12 år gammel og hans forældre hver især 44 år.

I 1809 var det blevet datteren Ane Cathrines tur til at blive konfirmeret. I Holmens kirkebog står hun som Anne Cathrine Olsen, der blev konfirmeret den 16. April. Endnu et barn var blevet voksen og måtte sendes ud i verden.

Men mørke skyer blev ved med at samle sig over familien. Den 9. Januar 1810 måtte Christian indlægges på Søetatens Hospital. Han led - som så mange andre på denne tid - af Brystsyge, hvilket vel var tuberkulose. Og den 16. eller 18. Januar døde han af denne sygdom, 46 år gammel.

Den 19. Januar 1810 blev Christian Olsen begravet på Skibskirkegårdens sydøstlige del i gravsted nr. J(?) 37.

Christian efterlod sig nu sin 46 år gamle hustru Catharina Elisabeth og 3 mindreårige børn. Ja, Ane Cathrine på 16 forsørgede vel sig selv ved at være tjenestepige, men Ole Christian og Johannes Christian var jo kun knap 14 og 10 år gamle. Til gengæld var de selvfølgelig forsørgede som kost- og kompagnidrenge. Men Catherina Elisabeth skulle dog også selv have føden, måske hun måtte gå ud og gøre rent for folk, eller som hendes senere svigerdatter - ernære sig som fiskerkone, måske falbydende varer rundt omkring i byen med en kurv over armen. Det ved vi desværre ikke noget om.

Den 7. Oktober 1810 blev Ole Christian konfirmeret i Holmens Kirke. Og i 1814 blev han omsider "karl" og var nu færdiguddannet og kunne fra den 1. Januar tage fat på at aftjene tvangstjenestetiden, som er noteret at vare "til 21.1.1830". Han var på dette tidspunkt 18 år og Halvbefaren Constabel. Mon ikke hans løn hjalp Catharina Elisabeth til at klare dagen og vejen for den lille familie.

Den 1. April 1814 var det så yngstemanden Johannes Christians tur til at blive konfirmeret i Holmens Kirke. Han boede ifølge kirkebogen hjemme hos sin mor i Hjortelængen nr.9. Catharina Elisabeth har altså måttet flytte fra sit og Christians hjem i Laboratorie-Husene 14 og er sikkert blevet logerende hos en Nybodermand i Hjortelængen. De beboere, der fik tildelt eget hus, som altså var en lejlighed til gaden eller til gården, evt. på 1.sal, i Nyboders små huse, var forpligtet til at tage andre "husløse" som logerende. Det er dog også muligt, at Christian var flyttet med familien fra Christianshavn til Nyboder nogle år inden sin død, men desværre er Nyboders Husbøger ikke i så god stand for netop denne periode.

Datteren Ane Cathrine blev i 1823 gift med en konstabel fra 1. Divisions Artillerie Compagnie, Lorentz Peter Worm, der boede i Løvegaden nr. 4.

Catharina Elisabeth overlevede sin mand i 24 år og døde først den 14. Januar 1834 , men inden da var ægteparrets yngste søn Johannes Christian død i 1831, mens både Ane Cathrine og Ole Christan overlevede deres mor.

Fra 11. Januar 1831 havde Johannes Christian være stationeret på Jagten Larsens Plads, hvor han åbenbart skulle forblive året ud. Men den 4. September skete en katastrofe, som blev refereret således: "Med Sluppen "Larsens Plads" var i 1831 udkommanderet to Søartillerister, Underkanoner J. Olsen og Konstabel Lindkloster, der begge skød sig den 4. September. Mange tvivlede dog om, at de havde begaaet Selvmord; der fortaltes, at de havde duelleret og begge var faldne i Duellen; men Sagen blev aldrig oplyst. (Kilde: P.Andersen: Bidrag til Søartilleriets Historie. 1909. s.125.).

Det var jo en fygtelig ulykke, som i Divisionsbogen omtaltes som "Aflivet sig d. 4de September 1831 med et Pistolskud igennem Hovedet" og det må have rystet hele familien, både Johannes Christians søskende, Ane Cathrine og Ole Christian, men jo især deres mor Catharina Elisabeth, som nu ikke blot mistede sin yngste søn og den støtte, som han havde ydet hende, men også sin bolig i hans hus i Løvegaden nr. 4.

Kun ët af Christian Olsens børn fik efterkommere, nemlig sønnen Ole Christian, der i 1825 blev gift med Nyboderpigen Dorthe Maria Birch, med hvem han allerede året før havde fået datteren Oline Christiane Olsen. Parret fik 3 andre børn, men kun Oline fik senere børn, hvis oldebørn og tipoldebørn stadig ejer et gammelt fotografi af hende. Hvordan Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström og deres børn så ud, ved vi derimod ikke.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.12.2020 og sidst opdateret d. 20.2.2021