Astrid Holtet var mor til ALICE og datter af "BESA" (Mathilde Danielsen, født Holm) og Otto Ferdinand Danielsen.

Hun var gift med Jens Christian Holtet, med hvem hun fik døtrene Gudrun (født 1907) og Alice (født 1911), men de blev skilt i 1919. Allerede inden da - og inden Alices fødsel - boede Astrid hos sin mor, der var blevet enke i 1897 og levede sammen med 2 af sine døtre (Yelva og Anna) og sønnen Aage i Willemoesgade 51.

Efterhånden flyttede Anna og Aage hjemmefra og kun Besa og Bell (Yelva) var tilbage sammen med Astrid, som gik på arbejde hver dag, mens hendes mor og søster passede børnene. Efterhånden som disse voksede til, gav det anledning til skærmydsler. De gamle damer skændte især på Gudrun, som blev trodsig, og på den måde optrappedes konflikterne.

Til slut blev det for meget for Astrid, som i 1922 en dag sagde "Så FLYTTER vi!" og - tilsyneladende med meget kort varsel - fandt en lejlighed i Sjællandsgade 17 på Nørrebro, hvor hun indrettede sig for små midler. Som Besa sagde "Der er såmænd så hyggeligt i Astrids lille fattige hjem"! - Alice tilgav hende aldrig for den bemærkning, selvom hun ellers elskede og forgudede sin mormor.

I forbindelse med flytningen oprettede Astrid en lille regnskabsbog: nogle sammenfoldede papirark hæftet ind i et papomslag, som var indersiden af et bogomslag ("Jærnbeton-Broer"), som antagelig var blevet kasseret på hendes arbejdsplads Tutein og Koch.

De sider af bogen, som er beskrevne, kan ses herunder: