HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

CHRISTEN JENSEN JEGIND

- 1591-1672 -

TIP-6-OLDEFAR til Otto Asmus Thomsen

Søn af Asmus' Tip7-oldeforældre, som må have været en JENS ??? og hustru på gården Søndertoftskov på Jegindø, hvor Christen Jensen skal være født.

Gift med: Elisa Olufsdatter (1607-1664)

Far til: Karen Christensdatter Jegind (1631-????), Jens Christensen Jegind (1632-1692), Jep Christensen Jegind (1640-1689), Anna Christensdatter Jegind (1641-1685), Oluf Christensen Jegind (????-1688), Peder Christensen Jegind (????-død før 1692), Maren Christensdatter Jegind (????-????) og Peder Christensen Jegind (????-????)


Den idag kendte linie er:
Christen Jensen Jegind og Elisa Olufsdatter (Tip-6-oldeforældre til Asmus)
Anna Christensdatter Jegind og Peder Nielsen Smidt (Tip-5-oldeforældre til Asmus)
Else Pedersdatter Smidt og Christen Mogensen Brøllund (Tip-4-oldeforældre til Asmus)
Dorthe Cathrine Christensdatter Brøllund og Peder Sørensen (Tip-3-oldeforældre til Asmus)
Else Cathrine Pedersdatter Sørensen og Niels Hansen (Tip-2-oldeforældre til Asmus)
Elisabeth Hansen og Asmus Asmussen (Tipoldeforældre til Asmus)
Severin Nicolai Asmussen og Bodil Cathrine Ottosdatter (Oldeforældre til Asmus)
Elisabeth Cathrine Asmussen og Jesper Thomsen (Bedsteforældre til Asmus)
Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen (Forældre til Asmus)

 

Christen Jensen Jegind var født omkring midsommer i året 1591 på gården Syndertoftskov på Jegindø. Hvad hans forældre hed, ved vi desværre ikke med sikkerhed, men da Christen kaldtes Jensen, har hans far i hvert fald heddet Jens til fornavn. Slægtsnavnet Jegind er måske først blevet tilføjet, efter at Jens flyttede fra sin fødeø og ind til Lemvig. Vi kender heller ikke navnet på Jens' mor, men der er en mulighed for, at det kan have været Karen, Maren eller Anna, da Christen lod sine døtre døbe med disse navne.

Kirkebogen for Jegindø Sogn (Thisted Amt, Refs Herred) starter først fra 1667, men oplysningerne om Christens fødsel og tidligste år har vi fra den lange gravskrift, som hans søn, præsten Jens Christensen Jegind, indførte i Lemvig Kirkebog efter Christens død.

Jegindø er en lille ø på 7,91 kvadratkilometer i den vestlige dal af Limfjorden. Øen er cirka 6 km lang og 3 km bred og har hverken skove, vandløb eller søer. Antallet af beboere er lavt, men der lå dog allerede fra slutningen af 1100-tallet en lille kirke, Jegindø Kirke, som i 1919 blev erstattet af nutidens kirkebygning. Den kirke, hvori Christen blev døbt, var en lille, enkel bygning med kun ét skib og en stor firkantet apsis mod øst. Kirken var muligvis oprindeligt viet til Sankt Laurentius og den hørte i Christens barndom stadig under Kronen. Der findes stadig bevarede dele af den gamle kirke, blandt andet karmene i et lille østvindue i koret. Der kom i 1613 et tømret klokkehus tækket med brædder, men senere hang klokken i en stabel af tømmer ved korgavlen. Altertavlen har Christen kunnet betragte som barn. Den blev udført i 1598 af Hans Snedker, der arbejdede 35 Dage og pr. Dag fik 7 Skilling i Løn og 10 Sk. til Kost. Den er dog ændret en del siden.

Tidligere var der på den nu skovløse ø flere skove, som det kan ses af stednavne som Nørskov og Søndertoftskov. Det må være her, i den sydlige del af øen, at Christen blev født på gården "Syndertoftskov". Øen tilhørte Kronen, men i begyndelsen af 1500-tallet fik Marsk Tyge Krabbe "Brev på Øen" og hans efterkommere havde også i 1593 "Kronens Gaard og Gods paa Jegindø" I 1693 fik Mourids Stygge "Brev" på Jegindø. Det må altså være under disse herremænd, at Christen tilbragte sine første år. Selvejere blev bønderne på øen vist først efter 1805 (Achton Friis).

Fra 1591 til ca. 1617:

Da Christen Jensen voksede op, kom han ud at tjene og på et tidspunkt havnede han i "Trabierriggaard", hvor han indtil sit 26. år beskæftigede sig med landbrug og fiskeri. Idag ligger der i Gudum Sogn en Trabjerggårdvej fra kysten ved sydsiden af Nissum Bredning, noget vest for Oddesund og dermed sydvest for Jegindø. Den gamle Trabjerggaard eksisterer vel ikke mere, men det var i hvert fald i denne egn, at Christen blev voksen og besluttede sig for, at han ville lave noget andet i sit liv.
(Trabjærggaard var en hovedgård, der 1493 ejedes af Jep Christensen, i 1496 af Hans Olufsen, der førte Slægten Galskyts våben og efterlod gården til sin svigersøn Niels Spend, hvis søn Jens S. ejede den 1553; 1616 ejedes den af Fru Karen Nielsdatter og 1619 af Jmfr. Edel Rytter.)

Fra ca.1617 til 1629/30:

Nu drog Christen til den større by Lemvig og her nedsatte han sig som købmand. Det må være gået ham meget godt, for han blev resten af sit liv i Lemvig og tjente i de næste 13 år så godt, at han som 39-årig i 1629-30 kunne gifte sig med den 16 år yngre Elisa Olufsdatter, som var født i Lemvig. Meget senere giftede Christen sig anden gang med en datter af borgmesteren i Lemvig, så han må have haft held med sin handel.

På et ukendt tidspunkt købte Christen en ejendom i Lemvig. Den lå "Østen Aaen" og kaldtes Christen Jeginds Gaard. Fra en opgørelse i 1682 ved vi lidt om Gården, men ejendommen kan jo i tidens løb både være udvidet eller indskrænket. Det lyder dog sandsynligt, at den her i midten af 1600-tallet også har bestået af "Indkørsel, Gaardsrum og Kaalgaardsjord". Altså må der have stået flere bygninger omkring en gårdsplads, og mellem bygningerne - eller i en portbue i en af disse - har der været en indkørsel til gården. Desuden har der været en større køkkenhave. I 1682 (efter Christens død hvor Gården var overgået til svigersønnen Peder Smed (datteren Annas 3. ægtemand) og udlejet til Mads Madsens døtre (vist søstre til svigerdatteren Maren Matthiasdatter, der var gift med Christens søn skoleholderen Peder) vurderedes grunden til 19 Rigsdaler og bygningerne til 16 Rigsdaler. Ialt blev det til 35 Rigsdaler som grundlag for den såkaldte "grundskat" i Ribe Stift.

Fra 1629/30:

Christen og Elisa fik en større børneflok. Sønnen Jens skriver i Lemvig kirkebog ved Christens død, at parret fik 7 sønner og 5 døtre, altså 12 børn ialt. Nogle må - som det var sædvanligt på denne tid - være døde som spæde eller ganske små, i hvert fald kender vi kun navnene på de 7: 4 drenge og 3 piger, der er født i årene efter 1631.

Karen var måske parrets ældste datter eftersom hun blev født i 1631. Hun var muligvis opkaldt efter Christens mor, hvis navn vi ikke ellers finder oplyst. Karen blev gift med Christen Mogensen i Lemvig.

Derefter fulgte sønnen Jens, født i 1632 og opkaldt efter Christens far Jens ??? på Jegindø. Han blev senere sognepræst i Lemvig efter teologiske studier i København. Jens blev gift med borgmesterdatteren Cathrine Olufsdatter Jepsen. Han døde i 1692.

Måske var det Oluf, der var parrets næste barn. Desværre kendes hans fødslesår ikke, da Lemvig kirkebog er ukomplet i en periode. Oluf blev sognepræst i Idum, gift med Karen Nielsdatter, og døde 1688.

Peders fødselsår kender vi heller ikke, men han endte med at blive skoleholder i Lemvig og skolemester i Holstebro. Han var gift med Maren Mathiasdatter og døde før 1692.

Datteren Maren blev også født på ukendt tidspunkt og hende ved man ikke meget om, andet end at hun i 1672 stod fadder for et af søsteren Anna's børn.

Endnu en søn blev døbt Peder, selvom den første Peder stadig levede ved hans fødsel. Han blev som soldat gift med Dorothea Olufdatter Clemendsen.

Jeppe (eller Jep) blev født i 1640 og han endte som degn i Husby og Sønder Nissum og døde vistnok i 1689.

Endelig var der datteren Anna, som blev født i 1641 - måske som den yngste af flokken. Det er Anna Christensdatter Jegind, der skulle blive Tip-5-oldemor til Otto Asmus Thomsen.

Fra 1641:

Christen var nu blevet 50 år gammel, men tilsyneladende "still going strong". Elisa, der var født i 1607, havde nu født omkring 12 børn og må efterhånden være fyldt 34 år. Måske var hun allerede nu ikke så stærk længere, ved hendes død noterede Jens i hvert fald, at hun havde været svagere i flere år.

Vi ved desværre ikke noget om, hvordan Elisa og Christen levede og hvad hans købmandsskab bestod af. Måske lidt i stil med den velaflagte købmand Simon Christensen, hvis døtre satte et epitafium over ham i Lemvig Kirke, vistnok i 1681, men han skal være død allerede i 1648. I Så fald har de 2 købmænd levet og virket på samme tid. Mon Christen har været lige så virksom som Simon, der "opdrættede stude, som blev afskibet fra Nymindegab til Holland. Hans skib sejlede fra Lemvig til København med kongelig majestæts sandtold og fisk for lensmanden på Bøvling Slot, eller med fanger, der skulle på Bremerholm. Omkring Sankt Mortensdag gik turen østpå gennem Limfjorden til Lübeck med smør sammen med andre købmænd fra Lemvig. I 1636 skulle der bygges nye huse på borgbanken i Bøvling, et nyt Bøvling Slot, og hertil leverede Simon tømmer og jern og 11.000 mursten. Han havde også interesser i at købe ejendomme op i sognene omkring Lemvig og ejede en af de 3 Lemtorpgårde i Nørlem, Bjerregård i Rom og Ballegård i Heldum." (Damgaard s. 42)

Det kunne tyde på, at også Christen Jensen Jegind har været initiativrig og haft succes med sit virke, for det lykkedes ham i hvert fald at få de ældste sønner godt i vej.

Fra 1542 havde der været Latinskole i Lemvig og det er givet denne, som både Jens, Oluf, Jeppe og den ældste Peder kom til at frekventere, inden de blev sendt til København for at studere.
Iflg. Wibergs Præstehistorie blev Jens student i København i 1654 og han var indført i Universitetets matrikel som "Ianus Iegindus". Efter studiet vendte han tilbage til Lemvig, hvor han blev hører ved Latinskolen, hvorefter han i 1658 blev Præst ved Lemvig Kirke. Christen har sikkert været stolt af sin søn, der ovenikøbet - som en anden Holbergsk Erasmus Montanus - kunne latinisere sin fars navn til: Christianus Jani Jegindus! Og så gav han tilmed sine forældre en lang række børnebørn (15 ialt).

Jeppe har vel også frekventeret Latinskolen i Lemvig og studeret i København. Han nåede dog ikke så langt som sine brødre, men blev degn i Husby fra 1682-1689, hvor han døde.

Oluf derimod opfyldte også sin fars forventninger. Han gik i Latinskolen i Lemvig og kom derefter til København, hvor han studerede ved Universitetet i 1660. I 1663 kunne han aflægge sin præsteed og blev derefter præst i Idum, hvor han giftede sig med sin formands enke. Børnebørn fik Christen og Elisa imidlertid ikke fra denne søn.

Den ældste Peder har vel ligeledes gået i Latinskolen og studeret i København, hvorefter han blev degn i Lemvig og senere skoleholder i Holstebro. Han døde efter sine forældre, men før 1692.

Den yngste Peder blev derimod soldat og gift med Dorothea Olufsdatter Clemendsen. Hvad der videre blev af ham, vides pt ikke.

Af Christen og Elisas døtre blev i hvert fald de to tilsyneladende godt gift. Den ældste Karen med en Christen Mogensen i Lemvig. Hun døde som 72-årig i 1703. Det vides ikke, om hun fik børn.
Anna Christensdatter Jegind blev måske godt gift med smeden Peder Jensen Smidz fra Husby i Juli 1669, men han døde allerede 2 år efter. Inden da havde de fået et barn i 1669. Så giftede Anna sig med smeden Oluf Christensen fra Pytgaard i Bur. Brylluppet stod den 7. Maj 1671, men allerede den 13. Juli samme år døde den nye ægtemand. Her nåede Anna aldrig at blive gravid. Så skulle tredie gang jo være lykkens gang, men det lader det nu ikke til at have været. Den 25. Februar 1672 viede Annas bror Oluf hende til endnu en smed, Peder Nielsen Smidt, som var født i 1629 i Husby. Af dette ægteskab kom 4 børn: Else i 1672, Karen i 1674, Anna i 1677 og Peder i 1680. Men da Peder Nielsen døde i 1683, 2 år før Anna, skrev bror Jens i kirkebogen, at han havde været "en brutal ægtemand, en hedensk fader og spotter af religionen". Annas mor nåede ikke at opleve sin datters ulykke, og Christen nåede nok heller ikke at se det fulde billede inden sin død i Oktober 1672.

I perioden 1642-1658 var Christen og Elisa adskillige gange inviteret til at stå fadder ved barnedåb i Lemvig Kirke. Heriblandt kan nævnes:
at Elisa var gumoder ved en dåb den 25. Maj 1642,
at Christen stod fadder til Niels Stadsbies PigeBarn Mette den 28. August 1650. Ved samme dåb var hans datter Karen gudmoder.
at Christen igen stod fadder den 4. April 1651, hvor Christen Marsøns(?) datter Maren blev døbt. Her var det måske Christens datter Maren, der var gudmor, hvis hun var gift med Oluff Jepsen Gystrou(?), hvilket vi ikke ved noget om.
at Christens søn Peder stod fadder den 18. Marts 1654, da Jens Bruninggaards(?) barn blev døbt Mette.
at det vist nok var Elisa, der var gudmor den 30. Juni 1656, da Christen Mogensens søn Oluff blev døbt. Det var vel datteren Karens barn, da hun jo nu var omkring de 25 år gammel og gift med Christen Mogensen.
at Christen stod fadder den 15. September 1656, da Niels Skomagers barn skulle døbes. En af de andre faddere var her "Peder Smed", måske datteren Annas senere første mand, Peder Jensen Smidz?
at Christen også var fadder den 4. Januar 1657 ved dåben af Bjørn Clau(?)'s datter Maren.
at sønnen Jens Christensen Jegind den 21. Maj 1658 stod fadder til Nicolai Mogensens datter Else.
og at sønnen Peder var fadder den 22. December 1658, da Peder Kiærs søn Mats blev døbt.

I 1658 var søn Jens tilbage i Lemvig, hvor han blev præst ved Lemvig kirke efter den residerende kapellan Bertel Nielsen Fistler, der døde samme år, hvorefter Jens ægtede enken, Cathrine Olufsdatter, der kun havde nået at være gift med formanden i 15 uger.

I 1659 blev Christen farfar, da Jens' første barn blev født. Det var en lille pige, som fik navnet Anne. Og derefter gik det stærkt med at få en flok børnebørn, selvom nogle også afgik ved døden undervejs.

I 1660 blev Christens sønnesøn Bartholus (Bertel) Jensen Jegind født og i 1662 fik Jens endnu en søn, som blev døbt Jens Jensen Jegind. I 1663 kom endnu et barnebarn, Jens' 3. søn og 4. barn, som blev døbt Christen ("Christianus"). Samme år blev Oluf forøvrigt gift med præsteenken i Idum, Karen Nielsdatter, men de fik tilsyneladende ingen børn.

1664 - 1670:

Imens gik tiden jo og Christen var efterhånden i 1664 blevet 73 år gammel, da det ulykkelige indtraf, at Elisa, hans hustru gennem 35 år, døde i 1664. Det var sønnen Jens, der jo nu siden 1658 var præst i Lemvig, der fredag den 18. November måtte begrave sin mor og indføre den triste begivenhed i kirkebogen. Sin vane tro gjorde han dette på latin: "Carissima mea Mater ELISA OLAJ senatoria filia anno ætat. 57. plus 22 hebdomad. 4 diebus. Conjux Christiani Jani Jegindi 35 ann. Mater 12 liberos, cachectica aliquot annos, tandem fastidio cibi intra XXX mum(?) diem exstinguitur. Functa dumtaxat menstuo decabita (?). - Mulier magna in cognativus at egenos benigmitatis". Ordet "cachetica" henviser tilsyneladende til symptomet "cachexia", der kan skyldes flere forskellige sygdomme, som f.eks. cancer, og udarter sig i tab af vægt og muskelmasse. Christens hustru har altså i 12 år været svaglig og er langsomt svundet ind. Jens' tekst kan oversættes omtrent således: "Min allerkæreste moder Elisa Olufsdatter, Rådmandsdatter, i en alder af 57 år plus 22 uger og 4 dage. Hustru til Christen Jensen Jegind i 35 år. Moder til 12 børn. Lidende af cachexia i lige så mange år, samt af ulyst til mad i 30 dage. Døde .... (Hun var) en "stor kvinde i sin forstand og godhed.". Jens tilføjede desuden, at hans mor var død den 23. Søndag efter Trinitatis, hvilket i 1664 var den 13. November, i den 6. time.

Trods sin fremskredne alder og de mange børn og børnebørn omkring sig lader det ikke til, at Christen følte sig tilpas ved at være alene og 6 år efter Elisas død forlovede han sig den 16. Juni 1670 - som nu næsten 80-årig - med enken Anna Jensdatter, som var datter af borgmester Jens Jørgensen i Lemvig og havde været gift med "kaptajn" Ole Henning.

Det var sønnen Jens, der den 7. Søndag efter Trinitatis, som det år faldt på den 17. Juli, kom til at vie sin gamle far - som han udpensler det i kirkebogen - med enken, der derefter skulle blive hans stedmor. Vi kender ikke noget til hendes alder, men hun døde først i 1686 og det blev ligeledes Jens, der kom til at skrive hendes gravskrift.

Men inden Christens bryllup var der kommet endnu flere børnebørn til, for Jens var blevet far ikke færre end 5 gange inden 1670: I 1665 til sønnen Oluf, der dog kun blev 19 uger gammel. Derpå i 1666 til en lille pige, som efter sin farmor fik navnet Elisa, og i 1667 til endnu en datter, der blev døbt Anna. I 1668 blev nok en Oluf født, men han levede heller ikke længe og døde året efter kun 39 uger gammel.

Her i 1669 blev Christens datter Anna gift med smeden Peder Jensen Smidz. Han var noget ældre, 60 år gammel, og døde da også året efter, før hans lille søn - endnu et af Christens børnebørn, Peder Pedersen Smidt blev født.

Inden da blev Christen igen farfar, denne gang til Jens' søn Oluf, der blev født den 18. Marts og døbt den 20. Marts.

Den 17. Juli 1670 blev så Christen viet til Anna Jensdatter og Jens skrev i kirkebogen: (Trolovet) den 16. Junii. - "Parens meus carissimus Christianus Jani Jegindus .... octogenarius senex cum Anna Jani Consulari filia .... quondam Praetoris uxore(?) vidua. Copulati Dmc. VII post Trin. 17. Julii" ("Min kære far Christen Jensen Jegind, som er en gammel mand på næsten 80 år, med Anna datter af Borgmesteren Jens, og enke efter (Kaptajn Henning). Viet den 7. søndag efter Trinitatis, den 17. Juli")

Den 30. September samme år døde - som ovenfor nævnt - Christens svigersøn, datter Annas mand, smeden Peder Jensen Smidt. Anna var højgravid og har sikkert haft brug for hjælp fra både sin far og sine brødre. Den 23. November nedkom hun med Christens vist nok første dattersøn, Peder Pedersen Smidt.

1671-1672:

Det var dog ikke godt, at sidde tilbage som uforsørget enkekone med et lille barn, og måske måtte Anna ligefrem gifte sig med Peders smedesvend? I hvert fald var det nu en yngre mand, som hun blev trolovet med den 4. April 1671 for så allerede den 7. Maj at blive gift igen. Den udvalgte smedesvend, som vel nu overtog Peders værksted, hed Oluf Christensen, men selvom han var på alder med Anna, døde han allerede den 13. Juli samme år. Og Anna stod endnu engang alene med sin smedie. Der nåede imidlertid ikke at komme nogen børnebørn til Christen af dette ægteskab.

Til gengæld fik Christen den 4. Juni en ny lille sønnedatter, da Jens blev far til datteren Maria.

I 1672 havde Christen efterhånden nået de 81 år og om han stadig var frisk i krop og sind, ved vi ikke. Måske har han været svagelig og blevet passet af sin nye hustru. Men det kan jo også tænkes, at han stadig har kunnet bekymre sig om sin familie og derfor haft en finger med i spillet, da Anna den 23. Januar blev trolovet med endnu en smed - måske en svend fra hendes afdøde ægtemænds smedie? Eller måske snarere en anden af byens smede, da han ved brylluppet den 7. Maj var omkring 43 år gammel. Kort efter viste det sig, at Anna var gravid igen og den 30. August kunne Christen igen kalde sig morfar, denne gang til en lille datterdatter ved navn Else Pedersdatter Smidt - i øvrigt den der skulle blive 4-x-Tipoldemor til Asmus.

Samme år var Christen også blevet farfar til Jens' datter Catharina, der var blevet døbt den 7. Februar i Lemvig Kirke. Men om efteråret er det begyndt at gå ned af bakke for den gamle Christen.

Ved 6-tiden om natten mellem den 15. og 16. Oktober døde Christen Jensen Jegind og Jens skrev en lang indførsel i Lemvig kirkebog om ham: "Consula nocte inter 15. .. 16. VIIIbre,.... 6 ..... in Christo obdormivit Carissimus Parens Christianus Jani Jegindus de Syndertoftskouft sen. æt. 81 plus 5 mesibus, in patria insula oc Trabieriggaard agricola ac piscator ad æt. 26 ann. Navita .... Mercator h .. 13 ann, ... duxit uxorem optimam Matrem Elisam Olaj .. 7 filios et 5 filias .. peperit, quam Sexcennium ... viduus, tamdem liberis ... tantum Octogenarius .. nuptius transit 2. .. cum Anna Jani vidua Prætorua biennium supra 13 hebdom. exeqit. De ispius vita ... Psalta Mosaicum Labor & Dolor."

Teksten kan oversættes nogenlunde sådan her: "Om natten kl. 6 mellem den 15. og 16. Oktober hensov min kære fader Christen Jensen Jegind fra Syndertoftskov i en alder af 81 år og 5 måneder. På sin fødeø arbejdede han som landmand og fisker på Trabjerggard indtil han blev 26 år gammmel. Derpå virkede han som købmand i 13 år, indtil han giftede sig med (min) udmærkede moder Elisa Olufadatter. De fik 7 sønner og 5 døtre, da han som 70-årig blev enkemand. Som 80-årig indgik han et nyt ægteskab med Anna Jensdatter, der i 2 år havde været enke efter Kaptajnen. Efter 13 uger døde han (??). Om hans liv ... Det gamle Testamente, Salmernes Bog: Arbejde og Smerte."

Tirsdag den 22 Oktober ("Die Martis 22 VIIIbris") blev Christen begravet i Lemvig Kirke. Ceremonien lader til at have været en stor mand værdig, for den "Ærede Herre Præpositus" i Bøvling og Flynder, Her Petrus Melissus (= Peder Sørensen Bhie), var indkaldt til at prædike over den døde." (Der lader til at have været en slægtsforbindelse mellem Bhie- og Jegind-familierne, måske via giftemål i Bjerregård-familien).
Søn Jens skrev om dette i kirkebogen: Die Martis 22 VIIIbris - Ven.Dn. Præpositus in Beuling - Dn. Petrus Melliss... gcionis(?) funebre. Textum ex Genes. XXXIII.17 accor .... modavit ad quinarias istas casas in corpore, edibgi(?), Euta, Sepule... ec coelo". Hr. Melissus (navnet er - ligesom Jens' efternavn Jegindus - en latinisering af Peder Sørensen Bhie/Bie's navn, idet en "bi" samler honning, der på latin hedder "mel" eller "mellis") skulle altså prædike over en tekst fra Det Gamle Testamente, første Mosebog, der kaldes Genesis, kapitel 33, vers 17. Tilsyneladende ændrede han efter aftale med Jens nogle referencer i sin prædiken.

Hvor Christen Jensen Jegind blev begravet, ved vi ikke. Fra gammel tid havde præsterne efter sædvane begravelse "i altergulvet", hvilket vil sige under gulvet i korrummet. Det nævnes i Danmarks Kirker (side 405f.), at gravrummet i begyndelsen af 1700-tallet måske var ved at være opfyldt af kister, da Jens Christensen Jeginds efterfølger Frands Rosenberg i 1718 valgte at indrette egen familiebegravelse i Kirkens nordre korsarm.

Men mon ikke at Præsten Jens har fået sin far begravet i præstegraven? Som formuende købmand og gift med en borgmesterdatter har Christen vel fået en passende begravelse. Hvis ikke i præstegraven, så måske andetsteds i kirkegulvet. Desværre er det intet af dette tilbage, da Lemvig Kirke i 1930'erne blev revet ned og helt ombygget. I kirkegulvet dækkede gravsten over "dels jordfæstebegravelser, dels murede begravelser, kryptagtige gravkamre, der var tilgængelige gennem gulvlemme, eller ved at man løftede den overliggende sten for nye kisters nedsættelse." (Danmarks Kirker s.394). Måske har den velagtede købmand Christen Jensen Jegind haft sådan et muret gravkammer til sine døde børn og den første hustru?

 

Litteratur og links:
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956): http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens_Anetavle.pdf
Damgaard, Ellen: Lemvig : en vestjysk verden : Livsvilkår og livsyn i et langt tidsperspektiv : 1200-1800 / Ellen Damgaard. - Lemvig Museum, 2019.
Danmarks Kirker: Jegindø Kirke.
Friis, Achton: De Danskes Land: Jegindø.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 9.4.2022 og sidst opdateret d. 10.5.2022