Jens Christensen Jegind, Præst i Lemvig Kirke, (1632-1692)
(fra Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
JENS CHRISTENSEN JEGIND menes født i 1632, men desværre er Lemvig kirkebog fra denne periode i meget dårlig stand og siderne for visse årstal mangler ligefrem. Hans alder kender vi dog fra forskellige kilder og ved hans død i Februar 1692 angiver sønnen Bertel Jensen Jegind, som efterfulgte sin far som præst i Lemvig, i kirkebogen, at Jens Christensen Jegind blev 59 år, 4 måneder og 9 dage gammel.
Forældrene var købmand Christen Jensen Jegind, som ved Jens' fødsel har været omkring 40 år gammel, og Elisa Olufsdatter, som skal have været født i 1607 og derfor nu omkring 25 år.
Christen Jensen Jegind stammede fra øen Jegindø, hvor han var født på gården Syndertoftskov i 1591. Som ung boede han i Trabjerggaarde ved Nørre Nissum, hvor han arbejdede som landmand og fisker indtil han var 26 år, hvilket vil sige, at han omkring 1617 kom til Lemvig, hvor han slog sig ned som købmand. (Se oplysningerne fra kirkebogen ved hans død: KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 169 (ao.salldata.dk), højre side øverst nr.16.)
I 1629 blev Christen og Elisa gift og herefter fik de en større børneflok. JENS CHRISTENSEN JEGIND, som senere blev præst i Lemvig, skriver i Lemvig kirkebog ved Christens død, at parret fik 7 sønner og 5 døtre, altså 12 børn ialt. Nogle må - som det var sædvanligt på denne tid - være døde som spæde eller ganske små, i hvert fald kender vi kun navnene på de 8: 5 drenge og 3 piger, der er født i årene efter 1631. Det er udover JENS : : Karen Christensdatter Jegind (1631-????), Jep Christensen Jegind (1640-1689), Anna Christensdatter Jegind (1641-1685), Oluf Christensen Jegind (????-1688), Peder Christensen Jegind (????-død før 1692), Maren Christensdatter Jegind (????-????) og Peder Christensen Jegind (????-????).
JENS CHRISTENSEN JEGIND blev født i 1632, i Wibergs Præstehistorie nævnes den 2. Oktober 1632 og at fødslen skete i Lemvig, hvor faren som ovenfor nævnt var købmand. Dåben skal have fundet sted den 3. Oktober i Lemvig Kirke, hvor Niels Bertelsen Fistler var præst.
Til at hilse JENS velkommen til verden, var foruden hans forældre den 1 år ældre storesøster Karen, som var født i 1631. Senere kom en række små søskende til. Børnene voksede måske op i det hus i Lemvig , som Christen på et tidspunkt erhvervede sig. Ejendommen lå "Østen Aaen" og kaldtes Christen Jeginds Gaard. Fra en opgørelse i 1682 ved vi lidt om Gården, men ejendommen kan jo i tidens løb både være udvidet eller indskrænket. Det lyder dog sandsynligt, at den her i midten af 1600-tallet også har bestået af "Indkørsel, Gaardsrum og Kaalgaardsjord". Altså må der have stået flere bygninger omkring en gårdsplads, og mellem bygningerne - eller i en portbue i en af disse - har der været en indkørsel til gården. Desuden har der været en større køkkenhave. I 1682 (efter Christens død hvor Gården var overgået til svigersønnen Peder Nielsen Smed (han var søster Annas 3. ægtemand) og udlejet til Mads Madsens døtre (vist søstre til svigerdatteren Maren Matthiasdatter, der var gift med Christens søn skoleholderen Peder) vurderedes grunden til 19 Rigsdaler og bygningerne til 16 Rigsdaler. Ialt blev det til 35 Rigsdaler som grundlag for den såkaldte "grundskat" i Ribe Stift.
(KB Lemvig 1640-1753 opslag 197 tv)
Vi ved ikke noget om JENS's tidlige år og skolegang og vi ved heller ikke præcist, hvilke søskende der fødtes i disse år, men på et tidspunkt kom JENS - og senere hans yngre brødre - til at frekventere den fra 1542 oprettede Latinskole i Lemvig, hvorfra de senere blev sendt til København for at studere.
JENS' senere hustru Catharina Olsdatter Jepsen blev født den 7. November 1640. Hendes far var Borgmester i Lemvig Oluf Jepsen og dennes hustru Maren Christensdatter. (Parret forærede i 1661 Lemvig Kirke en stor baroklysekrone med deres navne indgraveret og teksten: "Anno 1661 hafuer Oluf Jepsøn Borgemester i Lemvig og hans Hustru Maren Christensdatter forærit denne Lyeskrone Gud til Ære, Kirken til Nytte med Lyes althid at holde ved lige").
Bror Jep/Jeppe født, døbt den 14. August 1640.
Søster Anna født. Det ver Anna Christensdatter Jegind, der skulle blive Tip-5-oldemor til Otto Asmus Thomsen.
I disse år mangler kirkebogen fra Lemvig Sogn, men det antages, at søster Maren (Marie) og brødrene Oluf og Peder er født i denne periode.
Søster Anna var nu efterhånden blevet 10-11 år gammel og har vel hjulpet til i hus og have og med at passe de mindre søskende.
Storesøster Karen var kommet til skelsår og -alder og hvis hun antages at være født i 1631, var hun jo nu omkring 21-22 år gammel og optrådte da også flere gange i forbindelse med dåb af børn i Lemvig Kirke.
I 1654 havde JENS forladt sin barndoms by og var begyndt sine studier ved Københavns Universitet, hvor han i den 6. Maj 1654 fik akademisk borgerskab (civitate academica) under det latiniserede navn IANUS IEGINDUS.
Bror Peder var i Lemvig nu også kommet til skelsår og -alder og optrådte her som fadder den 18. Marts.
Storesøster Karen var efterhånden blevet omkring 24 år gammel og blev den 7. Oktober 1655 gift i Lemvig Kirke med den omkring 30 år gamle Christen Mogensen Lemvig.
Nu blev JENS morbror, da storesøster Karen nedkom med en lille dreng, som den 30. Juni 1656 blev døbt i Lemvig Kirke med navnet Oluff Christensen. Ved dåben var morfaren, JENS' far, den gamle købmand Christen Jensen Jegind nok tilstede, og hans hustru, JENS' mor, Elisa, samt søster Anna og dåbsbarnets mormor. Ved andre dåbshandlinger dette og det følgende år var det Købmand Christen selv, der stod fadder. I disse år er den residerende Kapellan i Lemvig Kirke en mand ved navn Bertel Nielsen Fistler, som fik betydning for familien Jegind.
Kapellan Bertel Nielsen Fistler blev nemlig den 7. Juni 1657 gift i Lemvig Kirke med 17-årige "Karen" Cathrine Olufsdatter Jepsen, som senere skulle blive gift med JENS. Cathrine Olufsdatter Jepsen skal have været søster til den noget ældre Elisa Olufsdatter, da de begge skal have været døtre af Borgmester i Lemvig Oluf Jepsen og dennes hustru Karen Christensdatter. (Der er dog delte meninger om dette og kilderne er ikke ganske klare).
Bertel Nielsen Fistler, Kapellan ved Lemvig Kirke,
(fra Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
Bertel Nielsen Fistlers ægteskab skulle blive ganske kort, da han døde blot 15 uger senere og blev begravet den 21. September fra Lemvig Kirke. Det var hans far, den gamle præst Niels Bertelsen Fistler, der måtte skrive en indførsel i kirkebogen om hans kære søns døde "...placide in dno abdormivit d. Bartholinus Nis: filius meus ...." : "Min søn Bertel Nielsen indsov fredsfyldt i Herren".
JENS var nu kommet hjem fra København og klar til at virke i et præstekald, så han overtog stillingen som Kapellan i Lemvig efter Bertel Nielsen Fistler og ægtede samtidig dennes enke, Cathrine Olufsdatter, den 14. November 1658. Det lader til at have været et lykkeligt ægteskab, der resulterede i en stor børneflok, som det kan ses ud af de 2 malerier, som JENS senere fik udført til et epitafium i Lemvig Kirke.
14. Novembr. Nuptia Dni Januci Egindasis oc Karen. Olufsdatters .... udi Scholemester Peder ....
Jens (på latin Janus) Jeginds bryllup med Karen (!= Cathrine) Olufsdatter.
De var blevet forlovet den 30 September samme år
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 48 th)
Cathrine Olufsdatter Jepsen (1640-1685)
(fra Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
JENS var en samvittighedsfuld kirkebogsfører og skrev gerne ved de forskellige indførsler længere tekster, som han yndede at udfærdige på latin og desværre ofte med en noget gnidret skrift. Trods alt levner hans tekster os et godt billede af hele Jegind-familiens liv og virke i og omkring Lemvig i sidste halvdel af 1600-tallet.
I disse år lader det til, at JENS, mens han bestred embedet som Kapellan, også var Hører ved Latinskolen, da han først 2 år senere blev ansat som Sognepræst. Rektor ved skolen var fra 1659 Poul Struch. Hørerembedet var dårligt aflagt og indbragte omtrent det samme som nævnes i 1690:
Af Fabjerg Degnebol: 1 td. Rug og 5 tdr. Byg, Af Hygum Degnebol: 1 td. Rug, Af Trans Degnebol: 1 td. Byg, Af Resen Degnebol: Penge: 7 Sletdaler, af Nørre Nissum Degnebol: 1 td. Byg. Desuden bekommer Høreren af Nørre Nissum, som han selv med Sang betjener, af Plovkorn 15 Traver, af hvilke 3 dele ere Havre, en del Byg. Nannester ("nannest"= madvarer) om Julen: 3 Sletdaler. Intet Offer på de trende Højtider uden af Herregaarden hver Højtid i Penge: 3 Rdl. danske. Æg om Paasken: 5 Wol."
(= 400 æg til Påske. Det der forbløffer mest i vore dage, er de 400 æg til Påske, men man forstår så det gamle sjællandske mundheld, at i Påsken er Præstens og Degnens børn gule om munden! ) (Lemvig Købstads Historie s.120).
I 1659 fik JENS og hans hustru Cathrine deres første barn, datteren Anne Jensdatter Jegind, som fødtes sidst i September eller begyndelsen af Oktober (kirkebogen mangler for denne periode, men tidspunktet kan rekonstrueres efter en senere indførsel).
Og søster Karen og husbond Christen Mogensen Lemvig fik deres andet barn datteren Kirsten Christensdatter, som fødtes i midten eller slutningen af December 1659.
I 1660 overtog JENS CHRISTENSEN JEGIND så endelig Sognepræsteembedet i Lemvig og Nørlem, hvortil han havde hjælp af en residerende Kapellan, en søn af den tidligere sognepræst Niels Bertelsen Fistler, og bror til den afdøde tidligere kapellan Bertel Nielsen Fistler, der havde været gift med Cathrine Olufsdatter Jepsen, nu JENS's hustru. Den unge mand hed Peder Nielsen Fistler og han udførte Kapellanembedet i perioden 1660(?)-1669, hvorefter Kapellan-stillingen blev nedlagt og JENS måtte klare sognene alene.
Blandt Kapellanens og Sognepræstens gøremål var også at føre "Nr. Lems Tiendebog", der var påbegyndt i 1639 og omhyggeligt ført gennem de følgende århundreder. Den gamle bog, en tyk bog indbundet i svinelæder, forsvandt på et tidspunkt og blev først fundet under noget reparationsarbejde i den vestlige ende af den gamle præstegård, som var bygget omkring år 1800 - altså længe efter JENS' tid. "Her fandt man i foråret 1967 en del af det gamle præstegårdsarkiv anvendt som isolationsmateriale mellem loft og gipsdæk" (Lemvig Købstads Historie s.59)
Desværre døde søster Karens lille datter Kirsten kun 6 uger og 3 dage gammel og blev allerede begravet den 28. Januar 1660.
Samme skæbne overgik JENS' egen lille datter Anne Jensdatter, der døde kun 17 uger gammel og blev begravet den 7. Februar samme år. JENS skrev da i kirkebogen "Sepulta unica et primogenita mea filiola Anna Jensdtr... Obiit m.die 1. Febr. .... 17 hebdom...." : "Den 7. Februar begravet min eneste og førstefødte lille datter Anna Jensdatter ... Hun døde midt på dagen den 1. Februar ... og blev kun 17 uger gammel".
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 157 tv)
Heldigvis blev Cathrine hurtigt gravid igen og allerede i November fødtes hendes og JENS' første drengebarn, som den 8. (eller måske den 2.?) November 1660 blev døbt i Lemvig Kirke og fik navnet Bertel Jensen Jegind - eller som den latin-elskende JENS kaldte ham i kirkebogen: "Bartholus". Barnet var selvfølgelig opkaldt efter sin mors afdøde første ægtemand Berthel Nielsen Fistler (som forøvrigt også er afbilledet på det ene af de ovenfornævnte epitafie-malerier.)
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 56 th)
Den stolte far JENS skrev som man se ovenfor en udførlig beretning i kirkebogn: "8. Novembr. die Jovis (Torsdag) - ad Noctis sub sequentes meridiem natus primogenitus meus filiolus Bartholus ... post domesticam baptizas oblatus in kniplo .. Matris puerperatis puteo(?) ..ductione. Susceptus: Jomfru Ella Skram, Jomfruer Margret og Karen Andersdøtre. BorgeMester Peder Lang, Ole Jepsøn, Pater meus C. Jegind. Patrans Ole Jegind studiosus, Jens Nielssøn, Jürgen Bertelssøn."
Jomfru Ella Skram må være den ellers omtalte Else eller Elne Skram, født i 1616 og med sin søster Maren hjemmehørende på Rammegaard. Peder Pedersen Lang var borgmester i Lemvig i omkring årene 1649/1651 og åbenbart også i 1660, samt vel frem til sin død i 1661, hvor han blev begravet den 18. Juli. (Hans gravsten findes idag indmuret i Kirkens sydlige korsfløj). Ole Jepsøn må vel være mor Cathrine Olufsdatter Jepsen's far, altså barnets morfar, mens "Pater meus" = "Min far" var den gamle købmand Christen Jensen Jegind, altså barnets farfar. Den studerende Ole Jegind må være JENS' lillebror Oluf Christensen Jegind, der da endnu studerede i København, som vi kan læse nedenfor.
Bror Oluf Christensen Jegind var i denne tid i København, hvor han studerede teologi ved Universitetet. Han skulle senere blive præst i Idom.
I August måned 1661 blev JENS igen morbror, da søster Karen nedkom med en lille pige, som den 18. August blev døbt Karen Christensdatter. Bror Peder stod fadder til barnet.
Dette år blev JENS far til sit 3. barn og anden søn, som den 20. August blev døbt Jens Jensen Jegind i Lemvig Kirke. Også ved denne lejlighed skrev JENS en lang tekst i kirkebogen: "Die Mercurii (Onsdag) 20. Augusti hor di mediana vesptina nona pomeridiem natus" ("Onsdag den 20. August fødtes om eftermiddagen ...") "... Tertio filius meus Janus ad triplicem denomius Aviae ipsius, fratris, filii ... Mariti prioris. - Testes Baptisimi: 22 hujus. Jacobus Jacobi Helmih Lodiver For (?), Olaus Christiani Jegindi Patrus, Petrus Nicolai Fæstlerus, Japetus Petri Transus, Japetus Bartholj, Petrus Olaj, Avia Maria Christianj Materna Anna Olaj. A meta Anne Christiani Jeginda" ("min 3. søn døbt Jens (latin: Janus) og 3 gange opkaldt efter sine slægtninge ... Vidner ved Dåben den 22. : Jacob Jacobsen ..... Olaus Christensen Jegind (barnets) farbror, Petrus Nicolai Fæstlerus (= Peder Nielsen Fistler), Jep Pedersen Trans (der i 1671 var rådmand i Lemvig), Jep Berthelsen, Peder Olufsen, mormor Maria (/Maren) Christensdatter, Anna Olufsdatter, faster Anne Christensdatter Jegind).
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 57 th ned)
Bror Oluf aflagde sin præsteed den 4. Juni 1663 og ægtede derpå den afdøde præst Hr. Niels Mejrup's enke, Karen Nielsdatter Lemb, som var datter af den tidligere præst Niels Hansen i Lem. Vielsen blev foretaget af JENS i Lemvig Kirke den 6. Juli 1663 og derefter var bror Oluf præst i Idom i de følgende mange år.
Endnu en gang blev JENS og Cathrine forældre, denne gang til parrets 4. barn og 3. søn, som blev født den 24. December og den 27. December blev døbt med navnet Christian Jensen Jegind., eller som JENS skrev på latin i kirkebogen: "Christianus, opkaldt efter sin farfar", den gamle købmand Christen Jensen Jegind. Det var bror Oluf, som døbte barnet ("Reverendo Dno Olao in Idom baptisatus"), mens vidner var: Maren Olasdatter, Eylar Jacobssøns på Kabbel, Karen ChristensDatter Kabbel, An Christensdatter Jegind, Consul Oluf Jepssøn, Eylar Jacobssøn, Peder Jenssøn Trans, Christen Jenssøn Jegind, Matths Gregerssøn, Magdalene Gregersd., og Karen Jegind.
Eiler Jacobsen var på denne tid (1665) forvalter På Kabbel Herregård, An Christensdatter Jegind og Karen Jegind var JENS' søstre og Christen Jenssøn Jegind deres far og altså barnets farfar. Consul (= Rådmand) Oluf Jepsøn må have været Cathrines far og dermed barnets morfar.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 59 tv op)
I November måned 1664 døde JENS' mor, Elisa Olufsdatter. I Lemvig kirkebog skrev JENS om "Elisa Olai": begravet 18.11., 57 år + 22 uger og 4 dage gl. (dvs f.ca.1607), har været gift med Christen Jensen Jegind i 35 år (altså gift ca. 1629), mor til 12 børn. død af Cachectica...
(Kakeksi er iflg. Den Store Danske: ekstrem afmagring ved bl.a. underernæring, kroniske infektionssygdomme og kræft. Der optræder kvalme, madlede, anæmi, muskelsvækkelse, nedsat optagelse af næringsstoffer fra tarmen, stofskifteforstyrrelser samt diarré).
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 160 (ao.salldata.dk), venstre side ned, nr.19.
Den 21. Januar blev JENS endnu en gang far til en lille søn, hans 5. barn og 4. søn, som blev døbt Oluf Jensen Jegind den 24. Januar. JENS skrev i kirkebogen: "4to meus filiolus Olaus ... die Martij d. 24. Januarii baptizatus" ("Min fjerde lille søn blev tirsdag den 24. Januar døbt Oluf". Vidnerne var Maren Jepsdatter T(rans?), Maren Chr.datter Sonne, Mette MortensD. Ludicifor(?), N.J. Stauning, Bertel Mortenssøn, Jep Trans, Jep Bertelssøn og Erg(EriK?) NørAgger.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 59 th ned)
Desværre levede den lille Oluf kun 19 uger og blev begravet den 9. Juni i Lemvig Kirke af sin farbror - og navnebror - Oluf Christensen Jegind fra Idom. JENS skrev da i kirkebogen: "D. 9. Junii begraft min K(ære) Broder Hr. Ole i Idum min yngste Søn Oluf Jensøn, 19 Ugger oc næsten 2 timer gammel, som indsoft i Herren 4. Junii hora (= kl.) 4 matutina ....". Der blev ved begravelsen prædiket over "Sap 4, 7-11", mens JENS tilføjede til slut et citat fra Jobs Bog, Kapitel 1, Vers 21: .... Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet : "Dnus dedit, Dnus abstulit, Dni nomen fit benedictum".
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 161 tv midt)
Fra ca. 1665 boede Kapellan Peder Nielsen Fistler hos JENS og Cathrine, hvis svoger han havde været. Efterhånden skrantede han noget og de sidste 2 år (1668-1669) var han brystsyg.
1666 blev et glædens år, da Cathrine den 16. Juni 1666 nedkom med parrets 6. barn og 2. datter, som blev døbt i Lemvig Kirke den 19. Juni, hvor hun efter sin afdøde farmor fik navnet Elisa. Endnu en gang skrev den glade far JENS en lang tekst i kirkebogen: "d. 16. Junii - die Saturni (Saturns Dag : Lørdag), hora tertia pomeridiana (kl. 3 om eftermiddagen) nata est (blev født): Filia mea 2da Elisa (min anden datter Elisa (første datter Anna var jo desværre død tidligt) partu sexto ex subseguento die Martij 19 Juni. baptiz. (ved den 6 fødsel og den følgende Tirsdag den 19. Juni døbt)." Vidner var: "Magdalena Gregorii, M. ? Jegind, Maren Christensd. apud Soren(?), Maren Andersd. M? Sophie Christensd. ? Peder Trans, Christen Jegind, Peder Jegind, Jep Trans, Jürgen Bertelssøn".
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 61 tv ned)
Kapellan Peder Nielsen Fistler boede i huset hos JENS og Cathrine samt deres voksende børneflok bestående af sønnerne Bertel, nu 7 år gammel, Jens, nu 5 år gammel, Christian nu 4 år gammel. Samt den et halvt år gamle datter Elisa. JENS var nu 35 år gammel og Cathrine 27 år.
Bror Peder var nu soldat og blev den 21. Juli trolovet og den 23. August gift (1.gang) med Dorothe Ollufsd. Clemendsen.
Den 4. Juli 1667 fik JENS og Cathrine endnu en lille pige - parrets 7. barn og 3. datter, der blev døbt i Lemvig Kirke den 9. Juli med navnet Anna Jensdatter Jegind.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 62 tv op)
Dåbsvidner var denne gang Jep Trans' hustru Mette, JENS' søster An Jegind, Maren Bertelsdatter, Borgmester Peder Olufssøn Damstrøm, JENS' far Christen Jegind og Jep Bertelssøn.
Kapellan Peder Nielsen Fistler boede stadig i huset hos JENS og Cathrine samt deres voksende børneflok bestående af sønnerne Bertel, nu 8 år gammel, Jens, nu 6 år gammel, Christian nu 5 år gammel. Samt den halvandet år gamle datter Elisa og lille nyfødte Anna. JENS var nu 36 år gammel og Cathrine 28. I denne periode blev Peder Fistler svagere og svagere, da han led af "brystsyge", det vil sige tuberkulose.
I 1668 blev JENS igen far til sit og Cathrine Olufsdatters 8. barn og 5. søn, som blev født den 14. December og døbt den 18. December med navnet Oluf Jensen Jegind. JENS skrev i kirkebogen: "s.14de Xbris (=Decembris), hora 4t post meridiano natus est partu 8vo (ottavo)": Den 14. December i den 4de time om eftermiddagen blev ved den 8. fødsel født" - "Filius meus 5tus Olaus ad denominas avi materni, baptz. die Veneris" "..min 5. søn Olaus/Oluf, opkaldt efter sin morfar (Oluf Jepsen), og døbt om fredagen". Vidner ved dåben var: Magdalena Jürgen Bertelssøns, Ann Jegind, Maren BertelsD., Maren Jegind, Karen Jegind, ScholeMester og Hører(?) P. Nielss. Fæstler, Jacob Guldsmed, Studiosus Laurds Jenssøn til ....".
Den nu brystsyge kapellan Peder Nielsen Fistler, som havde boet i 4 år hos JENS og Cathrine, døde den 2. Juli 1669 og blev begravet den 8. Juli. Så var der en mund mindre at mætte i JENS' hus, hvor børneflokken nu var vokset til 6 børn: sønnerne Bertel på 9 år, Jens på 7 år, Christian på 6 år, og lille nyfødte Oluf, samt døtrene Elisa på 3 år og Anne på 2 år. JENS var nu 37 år gammel og Cathrine 29.
Bror Peder Christensen Jegind var stadig soldat og nu far til sønnen Christen Pedersen Jegind, døbt den 10. Juli i Lemvig Kirke.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 64 tv op)
I 1669 blev søster Anna som ca 28-årig gift med den meget ældre og ca. 60 år gamle smed Peder Jensen Smidz fra Husby i Juli 1669. Vielsen foregik i Lemvig og den blev foretaget af bror Oluf, som var sognepræst i Idum fra 1663. Datoen var den 11. Juli, den 2. Søndag efter Trinitatis, og der blev talt over vers 50 i 24. Kapitel af Første Mosebog ("Genesis": Skabelsesberetningen): "Laban og Betuel svarede: Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det!".
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 248 (ao.salldata.dk), venstre side øverst, nr.2: Peder Jensøn Smid oc Anna ChristensDatter Jegind. Dmc 2 post Trinit. D. 11. Julii Copulati a Rev. D. Fratre Olao in Idum. ex Genes. XXIV 50.)
Den 2. August døde JENS' svigermor Maren Christensdatter fra Burlund, som i sit andet eller tredie ægteskab havde været gift med Cathrines far Rådmand Oluf Jepsen. Maren var født ca. 1604 og blev som nævnt i kirkebogen 65 år gammel. Første gang havde hun været gift med Jens Christensen Burlund i Idom i 2 år og sad derefter som enke i 3 år. Anden gang blev hun gift den 16. Februar 1640 i Lemvig Kirke med Oluf Jepsen, som blev borgmester i Lemvig og far til JENS' hustru Cathrine. Bjørn Sommer fra Danske Slægtsforskere tolker teksten i kirkebogen således: "13.Carissima mea Sviger Mater Maria Christianid. An: ætat 65. Conjux Jani Christiani Burlund in Parochia Idom 2 an: vitwe ibids triennis. An: 1640 nupsit 6 m. OLAV JAPETI, mater trium liberore, in novissima trienni vietwetch bidus modo cardialogia placido post mensa Dnica participus ... 2. Aug. Kor: 7 matut. Antigisimi mores Matrona semper nison action Æstimas semediens, in reconciliendis ...". Man kan tilføje, at hun døde den 2. August kl. 7 om morgenen ("(obiit) 2. Aug. hora 7 matut.").
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 165 tv op)
Mere sorg fulgte, da JENS' lille søn Oluf døde kun 39 uger gammel, 2 dage og 8 timerog måtte begraves den 23. September. Det blev JENS' "kære Broder Ole i Idom", som kom til at stå for begravelsen i Lemvig Kirke.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 165 tv ned)
Den 18. Marts kl 9 om morgenen, året efter lille Olufs død i 1669, blev JENS og Cathrine igen forældre, da deres 9. barn blev døbt den 20. Marts - igen med navnet Oluf Jensen Jegind. Dette barn blev den eneste af parrets sønner ved navn Oluf, som kom til at leve til voksenalder. Dåbsvidner var denne gang: Kirsten Gregersdatter, Borgmester Peder Ollufssøn, Mad. Frue Captins (?), Juliana Magdalena Gregersd., Bertel Mortenssøns Fader, Christen Jegind, Jep og Jørgen Bertelssøn ...
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 64 th midt)
I 1670 var JENS efterhånden blevet 38 år gammel og Cathrine 30, og børneflokken var nu vokset til 9 døde og 6 levende børn: Bertel på 10 år, Jens på 8, Christian på 7, Elisa på 4, Anne på 3 og nyfødte Oluf.
JENS' far, den gamle købmand Christen Jensen Jegind, var efterhånden blevet træt af at være enkemand og leve alene efter hustruen Elisa's død i 1664, så han forlovede sig den 16. Juni med en Anne Jensdatter, som han blev gift med den 17. Juli.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 248 (ao.salldata.dk), højre side op nr. 4.
Dette år var søster Anna blevet gravid, men hendes ægtemand Peder Jensen døde som 62-årig inden barnets fødsel. Han blev begravet den 30. September 1670 fra Lemvig Kirke af JENS, som skrev en lang tekst om sin svoger i kirkebogen:
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 166 (ao.salldata.dk), højre side ned nr. 16: "Peder Jensøn Smid af Nissum Boel an.æt. 62 ju.. si sustiato, vixit fabriti (....). Soror(?) 17 no..... meam Anna Jegind, in ... hebdomat ... obituus, ..........)
Så den ca. 30 år gamle Anna var altså alene, da hun sidst i November 1670 nedkom med en lille dreng, som den 23. November blev båret til dåben i Lemvig Kirke af JENS' hustru ("uxore mea", som han skrev i kirkebogen). Hele Jegind-familien og venner og slægtninge deltog i dåben, mens Anna må have ligget derhjemme, for nybagte mødre kunne jo ikke med det samme få adgang til Kirken.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 65 (ao.salldata.dk), højre side øverst nr.14: "Peder Pedersøn Smed, posthumus filius. Suscept. Uxore mea, Maren Bertelsed., Maren Christensd., ........, Avus Christen Jensen, Christen Mogensen, Peder Jegind, .........")
"Uxore mea" = "Min hustru", altså JENS' hustru Cathrine Olsdatter. Hvem Maren Bertelsdatter var, vides ikke, måske en datter af den tidligere præst i Lemvig. Der er muligvis tale om den Maria Barthol. Martini, som året efter blev gift med JENS' morbror Jens Oluffsen (se nedenfor under 1671). Maren Christensd. = søster Maren, "Avus Christen Jensen" = Bedstefar (her altså Morfar) Christen Jensen (Jegind), Christen Mogensen som var gift med søster Karen, og bror Peder Jegind.
Den 5. Marts blev JENS' morbror ("Avunculus meus") Jens Oluffsen ("Janus Olai" - vel bror til mor Elise Olai (Olufsdatter) gift som 60-årig med "Senatoria Puella Maria Barthol. Martini", som han var blevet trolovet med den 2. Februar. Det var JENS, som i Lemvig Kirke stod for vielsen og i kirkebogen indførte, at brudgommen ved vielsen var en gammel mand på over 60 år. Bruden har åbenbart været noget yngre, idet hun omtales som "puella": Pige/Jomfru/Frøken. (Om Janus Olai: se den nederste tekst for 1671). - Jens Olufsen Lemvig var student fra 1634 og var i 1640 blevet præst i Hove (Vandfuld Herred), hvor han først havde ægtet formanden Jacob Pedersen Munch's enke Anna Poulsdatter (Guldsmed) af Skagen, og efter hendes død 24. Maj 1670 havde kastet sine øjne på Maren Bertelsdatter fra Lemvig.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 248 th midt)
Og så blev søster Anna som nu 30 år gammel enke trolovet den 4. April med den ligeledes 30 år gamle smed Oluf Christensen fra Pytgaard i Bur. Brylluppet stod den 7. Maj 1671, men allerede den 13. Juli samme år døde den nye ægtemand. Her nåede Anna aldrig at blive gravid.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 248 (ao.salldata.dk), højre side ned, nr.4.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 167 (ao.salldata.dk), højre side ned nr.12.
Det lader til, at JENS har været ude at rejse - måske til København? - da svogeren skulle begraves, for der er i kirkebogen noteret "Comunicavit in mea absentia... Dn. Avunculus in Hove ...." : I mit fravær prædikede min morbror (Jens Olufsen Lemvig, præst) i Hove". (Der er tale om den morbror, som i begyndelsen af året var blevet viet af JENS til Maren Bertelsdatter. "Janus Olai" var født ca. 1610 og var præst i Hove (Vandfuld Herred) siden 1640 og indtil sin død i 1683).
Samme år var JENS påny blevet far, da Cathrine var nedkommet i Juni måned med parrets 10. barn og 3. datter, som blev døbt Marie eller Maren Jensdatter Jegind. efter sin mormor ("aviae materna") Maren Christensdatter. Blandt fadderne var JENS' søstre Karen og Anne, samt deres far Christen Jegind.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 65 th midt)
Når nu søster Anna som 30-årig allerede var blevet enke 2 gange, skulle tredie gang jo være lykkens gang, da hun som 31-årig den 23. Januar var blevet trolovet igen med en ca. 43 år gammel smed fra Husby, men det lader det nu ikke til at have været. Den 25. Februar 1672 viede Annas bror Oluf hende til endnu en smed, Peder Nielsen Smidt, som var født i 1629 i Husby. Af dette ægteskab kom 4 børn: Else i 1672, Karen i 1674, Anna i 1677 og Peder i 1680. Men da Peder Nielsen Smidt døde i 1683, 2 år før Anna, skrev JENS i kirkebogen, at svogeren havde været "en brutal ægtemand, en hedensk fader og spotter af religionen". Annas mor nåede ikke at opleve sin datters ulykke, og far Christen nåede nok heller ikke at se det fulde billede inden sin død i Oktober 1672.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 249 tv op midt)
"På et tidspunkt havde Peder Nielsen Smidt været tjenstgørende ved kaptajn Trolles regiment. Indgik som en af de 8 tingmænd ved bytinget i Lemvig. Var altså sandemand og stod bl.a. frem på tinget for Jørgen Bertelsen Rendtschau på Cabbel. Den 4/11 1681 sad han i bytinget i dommerens sted. Han optrådte også som synsmand ved arvesager." (Gunnar Jermiin Nielsen: Min slægt).
Bror Peder lader til nu at være blevet skoleholder i Lemvig.
Den 2. September 1672, kl. 9.30 om formiddagen, blev JENS og Cathrine igen forældre, denne gang til deres 11. barn og 5. datter, der blev hjemmedøbt den 3. September med navnet Catharina Jensdatter Jegind. Tilstede i hjemmet var blandt andre H. Christens i Nissum, Jep Trans og Jørgen Bertelsen. Senere blev barnet introduceret i Kirken den 19. Søndag efter Trinitatis, som var den 13. Oktober. Dåbsvidner var "Maren Bertelsdaatter Hr. Jens's i Hovde" (Hr. Jens var jo morbror til JENS og præst i Hove), Kristine Pedersdatter Damstrøm, Magdalene Bertelsdatter, ... Mette Jensdaatter, Oluf Kabbels, Scholemester Peder Hygum, Peder Lang Studiosus, Jep Trans, Laurst Jenssøn".
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 72 tv op)
Også i søster Annas og Peder Nielsen Smidts familie var der nu familieforøgelse, da Anna i slutningen af September nedkom med en lille pige, som den 30. September i Lemvig Kirke med Annas søster Karen, nu gift med Mogens Christensen, som gudmor blev døbt Else. Det var denne Else Pedersdatter Smidt, der skulle blive Tip-4-oldemor til Otto Asmus Thomsen.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 72 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.9: Else Peder Nielsen Smidz .. suscept. Karen Jegind, Maren Ly.., Johannes Jørgen Bertelsens ancilla, Ole Kabbel, Christen Sandholm, Niels Kabbel. NB: 31 hebdomade post nuptus nata".
Trods glæden ved 2 veloverståede fødsler endte året med en sorg, da JENS' far den gamle købmand Christen Jensen Jegind døde den 15.-16. September, 81 år gammel. Begravelsen fandt sted fra Lemvig Kirke den 22. September. JENS skrev en lang indførsel i kirkebogen om sin elskede far Christianus Janus Jegindus fra Syndertoft Skov, der mellem den 15. og. 16. var indsovet i Christus, 81 år og 5 måneder gammel......
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 169 (ao.salldata.dk), højre side øverst nr.16: "Conubia nocte inter 15 & 16 .... in Chro obdormivit V´Carissimus meus Parens Chrisitanus Jeni Jegindus de Syndeetoft Skoust an.æt. 81. plus 5 mensibus, in patria insuæa .. Trabierriggaard agricola ac piscator ad æt. 26. ann. Navita ..... duxit uxorem optimam matrem Elisam Olai , 9 filios et 5 filias .... Quam sexennium duxit vidu... , tandem libris .... Octogenazius ... transiit 2 ... cum Anna Jani vidua Prætoria biennium supra 13 hedom. exquit. De ipsius vita .... Psalta Mosaicum : Labor & Dolor. .......").
Den 15. Marts 1674 blev JENS' familie atter forøget, da Cathrine fødte en lille søn, som den 17.Marts i Lemvig Kirke blev døbt Niels (Nicolai) Jensen jegind. Det var parrrets 12. barn og 7. søn og JENS var nu 42 år gammel og Cathrine 34. Børneflokken, som derefter var på 9 børn bestod nu af: Bertel på 14, Jens på 12, Christian på 11, Elisa på 8, Anne på 7, Oluf på 4, Marie på 3, Catharina på 2 og nyfødte Niels.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 68 tv op)
Ved Dåben dukkede flere nye personer op, for eksempel Juliana Regina Fru Captains, Dorthe Høg ... Maren Jants, Forwalter Luloft(?), Provsten Peder Bhie i Bøvling, Hr. Laust bosat i Lomborg Sogn, Christen Jenssøn i Nissum og Johanne. Andre var familie og gamle kendinge: Kristen Pedersen Damstrøm, Magdalene Bertelsdatter, Scholemester Peder i Hygom (JENS' bror). Den allersidst nævnte Anna Johannes Lampe var måske jordemoderen? ("traxit in lucem" ?).
Samme år fødtes kort før midten af November måned den nu 33 år gamle søster Anna og Peders 2. barn, som den 15. November blev døbt i Lemvig Kirke, hvor hun fik navnet Karen Pedersdatter Smidt. Med til dåben var nogle af Lemvigs kendte personer, blandt andre Maren Jensdatter Kabbel og svogeren Christen Mogensen (gift med JENS og Annas storesøster Karen).
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 68 (ao.salldata.dk), højre side nederst nr.16).
Fra dette år og frem til 1688 fungerede bror Peder som degn i Lemvig.
Ca. den 23. Oktober blev JENS og Cathrine forældre for 13. gang, denne gang til deres 6. datter, som blev døbt i Lemvig Kirke den 24. Oktober med navnet Anna Paulina Jensdatter Jegind. Den lille pige blev døbt af JENS' morbror Hr. Jens Olufsen Lemvig, præst i Hove, og dåbsvidner var dennes hustru Maria (Maren) Bertelsdatter, Peter Damstrøms hustru Christina, og Matthias Høg, søster Karen Jegind, Martinus Bertelsøn studiosus og Jacob Bertelsøn.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 69 tvh midt)
Udover at fungere som Degn i Lemvig, var bror Peder nu også Skoleholder og Klokker og med indtægt fra disse hverv forlovede han sig den 28. Marts med Maren Mathiasdatter/Madsdatter, med hvem han den 7. Maj indgik sit andet ægteskab, viet af bror Oluf fra Idum.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 69 tv midt)
Livet som præst i Lemvig bestod dog ikke alene af den daglige trummerum med dåb, vielser og begravelser, men også af mere specielle hændelser og oplevelser. Den 11. Maj 1676 deltog JENS således i en stor begravelse i næstnaboherredet Tørring, hvor Forpagter på den store hovedgård Vadskærgård (tidl: Wadskiergaard) fra 1669 Mogens Sørensen blev begravet fra Tørring Kirke efter sin død den 29. April. En stor mængde standspersoner og gejstlige, præster fra nabosognene, mødte op for at sige farvel og vise deres respekt. Hvilken forbindelse JENS havde til den afdøde, er uvist. Mogens efterlod sig enken Apollone Andersdatter.
(KB Ringkøb.A., Skodborg, Tørring 1665-1775, opsl.154 ned)
Jens Kristian Noe tydede i Daske Slægtsforskeres Forum den 7.11.2012 kirkebogens tekst således:
11. Maj 1676 blev begravet sal. Mogens Sørensen, Forpagter på Waskiærgaard, som den 29. aprilis, hæderligen begravet i Tørring kirke, anno aetatis 35. Præsterne og Gejstlige, som hannem gelejdede til
sit sovekammer vare efterfølgende:
Hr. Poul (Andersen) i Sjørring, hr. Jens Andersen i Visby, hans svogre;
Hr. Laurids (Gregersøn) i Vandborg, Hr. Jens (Olufsen Lemvig) i Houe,
Hr. JENS Jegind udi Lemvig, hr. Peder i Dybe, hr. Laurids (Andersen
Brandstrup) i Hygum, hr. Mads Jensen i Engbjerg, Peder Jensen i Hygum,
rektor Scolae Lemviciensis, og Laurids Trane, Collega.
Verdslige: Rasmus Andersen, amtsskriver ved Bøvling og Lundenæs amter,
Laurids (Jensen) Søndervang (han er svigerfar til Rasmus Andersen og
bliver enkens kommende mand), Borgmester Peder Olufsen Damstrøm i
Lemvig, Laurids Hansen i Ulfborg, Laurids Herup etc.
I begyndelsen af Juni måned fødte søster Anna sit og Peders 3. barn, som den 5. Juni blev døbt Anna Pedersdatter Smidt. Gudmor var JENS og Annas "nye" svigerinde, bror Peders hustru Maren Matthiasdatter, og blandt fadderne var Ole Kabbel.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 71 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.7).
Den 10. Juli 1677 blev JENS igen far til en lille pige, som den 13. Juli blev døbt i Lemvig Kirke med navnet Magdalene Jensdatter Jegind. Det var JENS og Cathrines 14. barn og 7. datter, som kom til verden om natten vist nok efter en hård fødsel og senere blev døbt af Thomas Blichfeld. Blandt fadderne var flere nye personer såsom Kite Mortensdatter Høst, Kirsten Kieldsdatter Ulfborg, Kirsten Clausdatter Boris(?). Desuden Bertel Mortenssøn, Matthias Gregerseøn, Jørgen Bertelssøn Reuthon(?) og Christen Pedersen Damstrøm.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 71 tv midt)
Samme år lod JENS udføre et epitafium for sig og sin familie til Lemvig Kirke. Det bestod af 2 malerier, et af ham selv og hustruen Cathrine, samt hendes første ægtemand, den forlængst afdøde Berthel Nielsen Fistler. Samt et andet med de indtil nu fødte 14 børn.
Jens Christensen Jegind (tv) og Cathrine Olufsdatter (th)
i midten: den afdøde Berthel Nielsen Fistler
(Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
Jens Christensen Jegind og Cathrine Olufsdatters børneflok
(Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
På det tidspunkt, hvor epitafiet er malet, var JENS efterhånden blevet 45 år gammel og Cathrine 37, mens flere af børnene var ved at blive voksne: Bertel på 17 år, Jens på 15, og Christian på 14, mens Elisa endnu kun var 11 år, Anne 10 år, Oluf 7 år, Marie 6 år, Catharina 5 år, Niels 3 år og Anna Paulina 2 år. Desuden er afbilledet den nyfødte Magdalene. Samt familiens 3 døde børn, der ses i ligskjorter og med små røde kors over deres hoveder. Det var den førstefødte Anne, født i 1659 og død i 1660. Hun ses i højre side. Og blandt sønnerne: Oluf, født 1665 og død samme år, og Oluf, født 1668 og død 1669.
En indskrift på latin findes overleveret og gengives her, som den står i Danmarks Kirker, Lemvig Kirke. Side 396:
»Memoriæ et Posteritati. D(omi)n(us) Ja- nus Christiani Jegindus Lemvigius Pastor Ao Cristi 1675 ætat: 43. Min: 17. Conjux Catharinæ Olai Japetionis/ quæ septendecennis Dn Bart- holo Nicolai Fæstlero Symmystæ tantum non 15 hebdomadas nupserat/ liberum, quos exhibet ad dextram tabella, Pater«
(Til minde for efterslægten. Hr. Jens Christensen Jegind, præst i Lemvig i det Herrens år 1675, i sin alders 43. år, sit embeds 17. år, gift med Cathrine, datter af Ole Jepsen(?), som i en alder af 17 år var gift med kapellanen Hr. Bertel Nielsen Fæstler (Fistler) i kun 15 uger, og fader til de børn, som tavlen til højre forestiller).
Bror Jep Christensen Jegind er i 1678 noteret som degn i Husby, gift men uden børn.
Anna Paulina Jensdatter Jeginds senere 1. mand gjorde den 21. December testamente med sin første hustru Anna Pedersdatter Asferg.
I 1680 fik JENS "nedsat en kommission, for at den kunne klarlægge, hvor meget han i årenes løb var blevet snydt for ved Borgernes efterladenhed". Baggrunden var, at den tidligere præst i Lemvig, Niels Bertelsen Fistler, i 1642 sammen med Lensmanden på Rysensteen, Malte Jul, havde fået oprettet en akkord mellem præsten og beboerne, "at for Tiende og Tvingselspenge skulde af Byen årlig gives Præsten 100 Rdl." - Dette beløb fik præsten nogle få år, men da så borgerne blev pålagt "Qvartalsskatter", fandt de ud af, at ydelsen til præsten kunne afkortes med et tilsvarende beløb, så man i 1655 var nede på ca. 27 Rdl (40 Sletdaler)."
Resultatet af Kommissionens arbejde blev, "at han (JENS) havde 410 Rdl til gode, men endnu 10 år efter havde han ikke fået en skilling deraf, selvom Stiftbefalingsmanden i Ribe havde givet borgerne ordre til at yde deres skyldighed."
(Lemvig Købstads Historie s.60)
Den 22. Juni 1680 døde JENS' hustru Cathrine Olufsdatter Jepsen's faster Marie Jepsdatter, som var født den 6. April 1606 og død den 15. Juni 1680. I kirkebogen skrev JENS, at hun i 1625 havde ægtet Rådmand Peder Jensen Trans (Petro Jani Trans) og med ham fået 12 sønner og 4 døtre. Efter mandens død i 1674 havde hun levet et fromt liv indtil døden hentede hende.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 178 th op)
JENS og Cathrines sidste søn, det 15. barn og 8. søn, kom til verden den 18. August efter en lang og anstrengende fødsel og døbt Bertel Jensen Jegind, opkaldt efter JENS' morbror's svigerfar Bertel ??., som var far til Maria Bertelsdatter, eller på latin kaldet Bartholini. Flere medlemmer af Bertels-familien deltog i dåben, men også andre af JENS og Cathrines bekendte og familie: Cort Laurentius Henchel(?) Klibgaard, Peder Lange, Morten Bertelsen, Peder Mattsen, Christen Jensøn Lemtors, Else - Knut Langes, Karen - Jørgen Bertelsens, Margrethe - Niels Ruls, Sophia Jensdatter Høst og An Mortensdatter.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 77 tv ned)
I begyndelsen af September måned nedkom den nu omkring 38 år gamle søster Anna med sit 5. og sidste barn, en søn der den 12. September blev døbt i Lemvig Kirke, hvor han fik navnet Peder Pedersen Smidt.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 77 (ao.salldata.dk), højre side midt nr.9).
Nu bestod Anna og Peder Nielsen Smidt's familie altså af de 2 forældre på ca. 38 og 50 år, samt af hendes søn af første ægteskab, Peder Pedersen Smidz på ca. 9 år, og parrets fælles 4 børn: Else Pedersdatter Smidt på 7 år, Karen på 5 år, Anna på 3 år og den nyfødte Peder.
Dette år bragte JENS og Cathrine en stor sorg, da deres lille, yngste datter Magdalene døde, blot 3 år, 8 måneder, og 12 dage gammel og måtte begraves den 19. Marts. Den sørgende far JENS skrev i kirkebogen, at den lille pige havde været "nitida, dociles, clarae voci .... puella", en net, artig og sød pige med en smuk stemme.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 179 th midt)
Den gamle afdøde købmand, JENS' far Christen Jensen Jeginds tidligere (købmands)gård ejedes nu af hans svigersøn, JENS' svoger Peder (Nielsen) Smed (søster Anna's mand) og Mads Madsens døtre boede her til leje.
JENS og Cathrines ældste søn Bertel Jensen Jegind, der nu var 22 år gammel, studerede i disse år i København. Det samme gjaldt parrets næstældste søn Jens Jensen Jegind, som nu var 20 år.
Bror Jep(pe) Christensen Jegind (f. 1640) var degn i Husby fra 1682-1689. Han nævnes i 1682 og 1683 i Degneboligen, var gift og havde 2 får (den tidligere degn havde bolig i Sønderby, så Jeppe boede nok her, da Husby kun havde degnebolig til 1664 og skolehus fra 1741).
Også dette år bragte sorg i familien, da JENS og Cathrines knap 10-årige datter Catharina døde og måtte begraves den 3. August. Hvor lillesøster Magdalene året før havde fået en kort - omend kærlig - indførsel i kirkebogen, skrev JENS nu en meget lang klagesang over den 9 år, 10 måneder, 3 uger og 3 timer gamle datter.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 181 tv ned)
I Marts måned blev begge JENS' ældste døtre forlovede for senere på året at blive gift - som blot 16-17 år gamle! Det var måske vigtigt at begrænse mængden af munde at mætte? Eller måske var det bare vigtigt for den nu 51 år gamle JENS at sørge for at få sine døtre godt i vej. I hvert fald faldt valget af ægtemænd på nogle af Lemvigs mere prominente personer. Elisa blev den 8. Marts trolovet med en Svend Jensen Lemvig, mens Anna's trolovede den 29. Marts var Oluf Pedersen Damstrøm, en søn af Borgmester i Lemvig Peder Olufsen Damstrøm.
Fredag den 18. Maj SLOG LYNET NED I LEMVIGS KIRKETÅRN, hvis spir eller pyramidetop dengang ragede så højt op, at det kunne ses over bakkerne langt fra byen. Lynbranden forårsagede, at tårnet og alt træværket deri brændte. Denne brand bredte sig kun til kirketårnet, men skaderne var endnu ikke udbedret, da den næste brand kom den 27. Juni året efter.
Ifølge Lemvig Købstads Historie "så Præstens søn fra Præstegården lynet slå ned i kirketårnet". (Hvilken søn, der var hjemme og betragtede lynnedslaget, vides ikke). Det menes, at Præstegården da lå lige op til Kirkegården, på det nuværende Torv. Det er sandsynligt, at den har ligget på hjørnet af Torvet og Søndergade, der hvor Damernes Magasin nu ligger. Af en senere indberetning fremgår det, at Præstegården, som senere nedbrændte i 1684, "haver altid været fri, bestaar af 4 Huse (foruden en stor Del af Salshusets Grund, som endnu er ubebygt). 1) Salshuset er 13 Fag, alene paa Kirkens Bekostning oprejst. - 2) Ladehus 16 Fag. - 3) Fæhusen 15 Fag. - 4) Stald og Vognhus 18 Fag. - Disse trende Huse med Salshusets Tække er ved god ... Forstrækning af mig opbygt". (Lemvig Købstads Historie, side 55).
Det var altså ikke nogen helt lille Præstegård, som JENS og familien beboede. Det var den 4. præstegård i byen og JENS berettede i 1690 også, "hvordan han har faaet Pengene til Opførelse af Præstegaarden: Maren Skram, Hartvig Huitfeldts Enke paa Rammegaard havde som nævnt 1655 givet en Alterkalk til Kirken og havde samtidig hensat en Sum paa 200 Rdl., hvoraf Renterne skulde bruges til Vedligeholdelse af Præstegaarden. ..." . JENS nævner endvidere, at Præstegaarden altid har været fri, det vil sige, at der ikke skulle betales nogen lejeafgift af den, så en ny præst kunne flytte ind i den uden at betale afgift.
Den 21. August viede JENS sin ældste datter, den knapt 17 år gamle Elisa, til Svend Jensen Lemvig. Det var en stor begivenhed i familien og JENS skrev en længere indførsel i kirkebogen: "Desponsavi filiam meam primogenitam Elisam Jani Jegindam .... Suenani Jani Lemvigio. ..... 21 Augusti .... Sponsore ... Dmni Solgardo pastore et ...." : "Jeg trolovede min førstefødte datter Elisa til .... Svend Jensen Lemvig .... den 21. August"
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 253 th midt)
Den 4. Decmber var det JENS' næstældste datter Anna's tur til at blive gift med Oluf Pedersen Damstrøm, søn af Rådmand Peder Olufsen Damstrøm. Også ved denne lejlighed skrev JENS et længere stykke i kirkebogen - på sit elskede latin og her også med ret ulæselig skrift, samt garneret med bibelske citater og henvisninger. Det var denne gang JENS' bror Oluf i Idom ("Dmni frater in Idom"), som foretog vielsen og prædikerede over Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog, kapitel 24, vers 50: "Laban og Betuel svarede: "Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det! Dér har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt.".
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 253 th midt)
Branden i kirketårnet var ikke den eneste ulykkelige begivenhed i Lemvig dette år, for vist nok i slutningen af November måned døde søster Annas mand Peder Nielsen Smidt, der blev begravet sidst på måneden. Nu var Anna altså for 3. gang enke som blot 42-årig og denne gang med 5 uforsørgede børn: Peder Pedersen Smidz, som var knap 13, og søstrene Else på 10 år, Karen på 8 år, Anna på 6 år, samt den 3 år gamle Peder Pedersen Smidt.
Det var ve svoger Peders begravelse, at JENS skrev den hårde kritik af ham i kirkebogen (her gengivet i Ole Westermanns tolkning): "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby, Rostochii didicit epifi..., quo nomen militia dedit ..ul Danis ...udis miprimis q-oct..ni. Servi.. ..f.. Regio? Cornificis Trolle 1672. Duxit s.... bedu... Annam Jegindam, filu ex 3 Fa.. parens. .... Hoc vere? et æ..te excessie 10 huj, ætatis 54 an. 7 hebd. crudelis maritii, plusq .thnis, pater ex ..asphem? ... religionis. K?ulla? fides pietas ...vicis q.q.t.a. .... V...t". - Den kursiverede tekst til sidst er af Historikeren Karsten Christensen blevet tolket således: "crudelis marit(us)" (altså en brutal ægtemand) og: "plusq(uam) Ethnic(us) pater et blasphemus religionis" (altså en hedensk fader og spotter af religionen).
Ole Westermann har også tolket teksten i venstre kolonne som: "d. 15 ... (en "halvmåne") i Dnc. 19 Trin. (søndag 14. Oktober 1683). Derefter teksten ved begravelsen er Esajas kap.54. nr 16: "Se, jeg har skabt smeden, som blæser en kulild op og udfører et redskab til dets gerning. - og jeg har skabt ødelæggeren til at fordærve" ....
Fra Nationalmuseet er tilkommet et yderligere forsøg på tolkning: "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby - Rostochii didicit, quo nomen militia dedit - sub Danis ?? posterius serviit - Regio Cornificio Trolle 1672. Duxit xxx - xxx filii ex 3 ? passus, xx - hoc vere se ætate excessit 10, ætatis 54 an, 7 xx - crudelis ?? plusq(uam) ?? pater et ? - legionis. ?? et pietas xx castra ????".
Peder Nielsen Smidt døde altså 54 år og 7 uger gammel, og havde været en grusom ægtefælle samt en hård far uden kærlighed til sine børn. Det lader til, at han havde en militær rang før 1672, hvor han blev gift med Anna i Lemvig, og måske havde han deltaget i et slag ved Rostock.?
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 183 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.19).
Hvordan klarede Anna nu dagen og vejen og de mange børn? Måske har brødrene og søster Karen hjulpet til og taget et barn i huset? Eller har der været et landbrug eller en smedie at føre videre ved hjælp af en karl eller svend? Det ved vi desværre ikke noget om. Måske JENS har kunnet hjælpe i starten, men han fik allerede året efter sine egne problemer at slås med.
Dette år startede egentlig ganske lovende, da JENS og Cathrine for første gang blev bedsteforældre - ja morforældre - til ældste datter Elisa's førstfødte barn med Svend Jensen, en søn født den 29. Maj og døbt med navnet Janus/Jens Svendsen ca. den 1. Juni. - Flere af Elisa's familiemedlemmer stod fadder (Peder Christensen Jegind, Elisa's farbror, og Anne Jensdatter Jegind (Elisa's søster, gift med Oluf Pedersen Damstrøm), samt Cathrine Olufsdatter, Elisa's mor, gift med Elisa's far JENS, samt en bedstefar Jens Magnussen/Mogensen ("Janus Magni") - vel Svend Jensens far?)
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 85 tv ned)
MEN nu kom den store tragedie:
Den 27. Juni 1684 BRÆNDTE PRÆSTEGÅRDEN i Lemvig og den nu 52 år gamle JENS måtte med familien flygte ud til Knud Lang, hvor de "blev godt modtaget". JENS' søn Bertel skrev et digt om Lemvigs ødelæggelse ved denne brand. Digtet er dateret d. 27.6. 1684 og heri hedder det: "...hvor er min Faders Gaard i Aske nedlagt ---- Kirkespiret fældet (af Lynnedslaget i 1683) .... en anden Fredag os vort Hus oc Hjem berøffvet". Også Bertels bror Jens skrev en klagesang over branden, vist nok dateret den 23. September. De 2 unge mænd studerede forøvrigt stadig i København, men bestod deres teologiske embedseksamen i September måned.
Det var derfor ikke hele den store præstefamilie, som måtte huses hos Knud Lang, da jo Bertel på 24 år og den 22-årige Jens var i København. Dette gjaldt måske også den nu 21 år gamle Christian, og de ældste døtre, Elisa nu 18 år gammel og Anne på 17 år, som ovenfornævnt var blevet gift og derfor flyttet hjemmefra. De resterende børn var Oluf på 14 år, Marie på 13, Niels på 10, Anna Paulina på 9, og den 4-årige Bertel. JENS var som nævnt nu 53 år gammel og Cathrine 44 år.
Den Knud Lang, som tog godt imod familien, var fra 1670 Rådmand i Lemvig, samt Herredsfoged over Skodborg-Vandfuld Herreder og tillige Birkefoged over Harboøre Birk - og senere i 1686 Byfoged i Lemvig. Desuden var han Forpagter af Herregården Kabbel, der lå udenfor selve Lemvig by.
Branden den 27. Juni 1684 omtales i Lemvig som "Den Store Brand". Ilden opstod i en smedie nede ved stranden, hvor smeden var ved at fyre op, men der var "Ulycke ved den Gløde", Fra smedien sprang ilden fra hus til hus, så i løbet af et par timer var hele byen omspændt af flammer. Byens Borgere og tililende folk fra omegenen gjorde et fortvivlet arbejde med at redde, hvad reddes kunne, men det blev ikke til stort. (Lemvig Købstads historie s. 281 og 339).
Beretningen fortsætter på side 340: "Denne gang brændte også Kirken ned til hvælvingerne og "ey Steen paa Kirkegaard, ey Død i Graff blev skaanet".
Den frygtelige begivenhed fik mange til at sende JENS kondolencedigte, blandt andet skrev præsten i Dybe Peder Hemmet:
"Den Herrems skiønne Præst med bare Bog i Hænde,
i Hiertet sorrigfuld oc med beængsted Aande,
som Loth fra Sodoma til Zoa fordum igled,
til Cabbel Herre-Slot sin Fluct paa Timen stigled,
hvor yncksom Langen ham alt Got oc Fiinhed teede,
derfor Gud selffver ham velsigne skal oc glæde.
Tak, Gud, der skaaned dog den Pardises Ymper,
vort Livis unge Fruct ey bleff skamferet Stymper."
I september måned skrev JENS' næstældste søn Jens Jensen Jegind også en klagesang over branden, vistnok dateret 23. Sepember.
Skaderne efter Den Store Brand var så store, at byen selv ikke kunne magte en genopbygning. Der forfattedes derfor også et klageskrift henvendt til Kongen via Danske Kancelli, og i en resolution af 20. December 1684 kom Kongen borgerne til hjælp, selvom alle deres ønsker ikke blev imødekommet. Dog blev Lemvig fritaget for skatter og konsumtion (toldafgifter) i 20 år, samt fri for indkvartering, "da Byen jo er ganske udbrændt". Og hver landsbykirke i Danmark beordredes at yde 1 Rdl og hver købstadkirke 2-20 Rdl. til genopbygning af Lemvig Kirke, hvor både kirkens overdel og tårn samt præstegård og skole "var ganske nedbrændt". Det omtalte klageskrift blev forfattet af JENS sammen med Rådmand Knud Lang og Rådmand Jep Pederen Trans.
"Trods den store hjælp gik der dog mange år, før byen kom på fode. Der var fattigdom. Præstens højtidsoffer gik ned under det halve, tiendekornet blev mindre, selvom markerne ikke havde taget skade, da alle kræfter måtte sættes ind på at bygge byen op, så der blev mindre tid til at dyrke jorden." (Lemvig Købstads Historie s. 345-346).
JENS og familien må have gennemlevet en frygtelig tid, først mistede de hus og hjem og så også en stor del af deres indtægt, da det "offer", som præsten modtog ved de 3 højtider og ved forrettelsen af kirkelige handlinger (dåb, bryllup og begravelse) før branden kunne beløbe sig til 40 Rdl., men efter branden højst beløb sig til 17 Rdl. Heller ikke hans betaling i tiende, som skulle beløbe sig til 30 Rdl., kunne leveres på grund af den dårlige "avling", så også her måtte familien spænde livremmen ind.
Midt i alle disse ulykker døde JENS' første barnebarn, Elisa's søn Jens Svendsen som blot 10 uger, 1 dag og 6 timer gammel, som den sørgende morfar beretter i kirkebogen. Teksten tydes af Ole Westermann i Danske Slægtsforskeres Forum således: til venstre: "12 Augusti - è - Patris Nomina - reducem vixit - p septima.... ("reducem vixit": "han levede for at vende tilbage"). og til højre: 12 Sepultus è filia nepos Janus - Suenonius æt. 10 hebd. 1 dies 6 horas - menstruum habuit in do.. paterna - ..etus, post lamentabile urbis incendius - ... me tavit(?) hospitia donec - in aeterna tabernacula." ("post lamentabile urbis incendius" = "efter byens begrædelige ildebrand"). Den lille Janus blev altså begravet den 12. August.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 184 tv midt)
I September måned 1684 bestod JENS' ældste sønner Bertel og Jens deres teologiske embedseksamen i København og kunne derefter vende tilbage til deres fødeby, som nu henlå i ruiner. Her blev Jens Rektor ved latinskolen, mens Bertel kom til at hjælpe sin far i kirken.
De mange voldsomme begivenheder og problemer var nok mere end søster Anna kunne bære - men måske har hun også fået skader under brandene som så mange andre i byen - for i slutningen af Juni måned 1685 døde hun og blev begravet af JENS fra Lemvig Kirke den 28. Juni.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), venstre side øverst nr.10).: "Soror mea Anna Jeginda, tribus fabris nupta ..... mater 5 liberorum, febbre ..... 9 hebdomadorum decubituum(?) excessit, æt. 44 an. ..." : "Min søster Anna Jegind, 3 gange gift med en smed, mor til 5 børn, døde efter 9 ugers feber (?) i en alder af 44 år".
Nu var så Annas 5 børn ikke blot faderløse, men også moderløse. Det var JENS' nevøer og niecer: Peder, som var knap 15, og søstrene Else på 12 år, Karen på 10 år, Anna på 8 år og den 5 år gamle Peder. Måtte de nu på fattiggården eller fordeles til mere formuende folk i sognet? JENS må i hvert fald have haft begrænsede muligheder for at tage dem i huset, da præstegården jo endnu ikke var genopbygget og han og hans egne børn måske stadige boede hos Knud Lang eller anden familie.
Efter en sorg kom dog en ny glæde, da JENS og Cathrine atter blev morforældre til ældste datter Elisa og Svend Jensens 2. søn, født den 13. September og døbt den 20. September - igen med navnet: Janus/Jens Svendsen. Flere af Elisa's familiemedlemmer stod også denne gang fadder, bl.a. hendes bror, JENS' ældste søn Bertel og deres slægtning (?) Christina Jensdatter Bjerregaard.
JENS' tekst i kirkebogen lyder bl.a.: "... Dnc 13 Trinitatis (13. Søndag efter Trinitatis= d. 13.9.) hora 9 antemeridie (kl.9 om formiddagen) ... facili ne folici(?) (hverken let eller ...) peperit Primogenita mea filia 2den filiolun (fødte min ældste datter sin anden søn) .. ... Dna 14 Trin ac Avita denomintatio Janum vocatum (som den 14 Søndag efter Trinitatis (=20.9.) blev kaldt Janus/Jens efter sin bedstefar). Susceptrice ipsius matertera Anna Olai Petri (Dåbsvidne barnets moster Anna (gift med) Oluf Pedersen (Damstrøm) .... juventibus (de unge mænd) ... Dm Bartholo Jegindo (Hr. Bertel Jegind), Petrus Christiani Jani (Peder søn af Christen Jensen ? , Jens' bror?), ed Jano Laurentii Vanburgis (Jens Lauritsen Wandborg), Margareta Olai Cervina(?), Christina Jani Bierregaard civibus (her af byen?). Cresce Nepos cum fratre tuo, sapientia, Jesu! Ate aetate, Deum gratia apud ...."
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 87 th op)
Ulykkeligvis havde JENS også samme år den store sorg, at hans hustru gennem år 27 år Cathrine døde den 5. November og blev begravet Torsdag den 12. November samme år. Den sørgende ægtemand skrev en lang klagesang om sin elskede hustru i kirkebogen:
(KB: Lemvig 1640-1753, opslag 186 th)
Teksten lyder således: "Parens dulcissima Catharina Olai - Consularis in loco filia, nata Ao 1640 - d.7. Nov. septende.... Conjug Rev Dni Berth. - Fæstleri Symmester Lemvicensis hebdomadis - 15. Vidua annicula ad iterates transfuit - Ao 1658 nuptias ... pie defuncti Mariti suc - cessore Dn Iano Christiani Jegind Ecl Patr. - Pastore, ex quo suscepit filios 8 et filias 7 - .... denum amabili 27 annus conjugio - catarrho scorbutico et reliquis febrilitis - collecto salutarii prius Eulo per Vicinum - Pastorem Dn Thomans Blichfeld. confir- - mata d. 5 Nov. Ao 1685 suffocatus. - Matrona saviatissimo conjuge digna - felix puerpera soler. Mater, provida et - prudens Hospitia, patiens et infracta - in turbis(?) civilibus et patriae urbis ac ædi. - fatali incendio Heroina, ab ... omnis - ordinus hominibus multum æstimata. - In memoriam defideratissima Parentis - sempiternam hæc inscriptit filius departu(?) - 3tio 2dis(?). --- Inviti patiammi Luma tan sacra Parentis - Orsa legi, patetat at nefeia Fama legi."
Det vil sige på dansk: " Min allerkæreste hustru Catharina Olufsdatter, Rådmandens steddatter, født År 1640, den 7. November som 17-årig gift med Præsten Berthel Fæstler (Fistler) ... fra Lemvig i 15 uger., Enke i 1 år og igen gift i år 1658 med hendes afdøde ægtemands efterfølger Hr Iano Christiani Jegind ... Præst, med hvilken hun fik 8 sønner og 7 døtre. Efter 27 elskelige års ægteskab fik hun Skørbugskathar og feber, som bekræftet af nabolægen Hr. Thomas Blichfeld, afbrød hendes liv den 5. November år 1685.
Hun var den klogeste ægtehustru, værdig og lykkelig i sine fødsler, en forudseende og klog, gæstfri værtinde, tålmodig og stærk under urolige tider ... og en heltinde under den fatale brand i byen, af alle var hun meget respekteret.
Til evigt minde om den meget elskede mor for de mindreårige 3 sønner og 2 døtre. ......"
Dødsfaldet betød også, at den 53 år gamle JENS nu kom til at stå alene med de 5 yngste børn: Oluf på 15 år, som vel var på vej til København for at studere ligesom sine ældre brødre, Marie på 14, Niels på 11, Anna Paulina på 10 og Bertel på 5 år. Og det samtidig med at præstegården og kirken skulle genopbygges og alt startes forfra. Heldigvis havde han jo både gode venner, gode søskende og større børn, men let kan det ikke have været.
JENS' stedmor - den gamle, afdøde købmand Christen Jensen Jeginds 2. hustru Anne Jensdatter, døde i starten af April måned 1686. Også ved denne lejlighed forfattede JENS en længere mindeskrivelse om den afdøde i kirkebogen:
"Min Salig StifModer Anne Jensdatter, Salig Borgmester Jens Jørgensens Datter, 3 gange gift, første med Hr. Christian ....moder til 9 børn. 2.gang med Oluf Tierning Kaptajn på ..... moder til 5 sønner og 2 døtre. Igen gift i 3 år med min kære far Christen Jegind, derpå enke i 14 år 2 uger og 8 dage. døde i en alder af 83 år." (Jens Jørgensen havde været Borgmester i Lemvig i 1619 og efterladt sig en mindetavle i Lemvig Kirke. Trætavlen er senere forsvundet)
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 189 tv midt/ned)
JENS's tredieældste søn Christian Jensen Jegind opholdt sig i disse år i København, hvor han studerede ved Universitetet. Han var nu 24 år gammel.
Reminiscere er den anden søndag i Fasten og denne helligdag faldt i 1687 på den 20. Februar. "På denne Søndag i den 10 og 1/2 te time om formiddagen fødte min datter Elisa sit første pigebarn og opkaldte det den følgende Søndag (dvs. den 3. søndag i Fasten, som i dette år faldt på den 27. Februar) efter sin mormor og min (JENS's) hustru Cathrine - med navnet Catharina. Dåbsvidner: Elisa Knud Langs, Dorothea Nielsdatter (Sindal, senere gift med JENS' ældste søn Berthel, som også er vidne: Bartholus avunculus (=Barnets onkel/morbror). Samt Oluf Pedersen Damstrøm, gift med Barnets moster Anna, og Mogens Jens Petersens(?).
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 93 th op)
Ældste søn Bertel var jo nu hjemme i Lemvig og vist nok hjælpepræst hos sin far JENS. Han optrådte flere gange i disse år som fadder ved forskellige dåbshandlinger, ovenfor altså ved dåben af sin søsterdatter Catahrina, og den 10. April ved dåben af Ole Guldsmids datter, hvor måske også hans kommende hustru stod fadder. Den 17.April var Bertel igen fadder og her betegnedes han "studiosus", selvom han da forlængst havde færdiggjort sin teologiske embedseksammen i København.
Om JENS' brødre var der også lidt nyt i 1687. Bror Peder Christensen Jegind var nu skoleholder i Holstebro og fik "kgl.konf." (det vil sige: kongelig konfirmation = stadfæstelse, bekræftelse, godkendelse) den 16. Juni.
Bror Oluf Christensen Jegind, som var præst i Idom, skænkede på denne tid en alterkalk til Kirken i Idum. Men sidst på året, omkring Nytår 1687-1688 eller først i 1688 - døde han.
Den 31. Januar blev JENS' ældste søn Bertel beskikket til Kapellan i Lemvig, hvor han nu var hjælpepræst for sin far. Bertel blev ordineret i Ribe af Biskop C.J.Lodbjerg.
I Februar måned blev der foretaget skifte efter JENS' afdøde bror Oluf, forhen præst i Idom. Arvingerne blev her opregnet: Det var enken Karen Nielsdatter Lem og dernæst Olufs søskende:
1) bror JENS [Christensen] Jegind, præst i Lemvig [og Nørlem]
2) bror Peder Jegind i Holstebro
3) bror Jeppe [Christensen] Jegind, degn i Husby og [Sønder] Nissum
4) søster Karen Jegind g.m. Christen Mogensen
5) søster Anne Jegind, død, var g.m. Peder Smed. 4B: Peder, Else, Karen, Else (må være: Anna). - Ang. Peder kan der både være tale om Anna Christensdatters ældste søn fra 1. ægteskab Peder Pedersen Smidtz (født 1670) og hendes yngste søn fra 3. ægteskab Peder Pedersen Smidt (f. 1680). Dødsdag for sønnerne er pt ikke påvist.
I efteråret 1688 blev JENS atter morfar, da Elisa og Svend Jensen blev forældre til sønnen Ole Svendsen, som blev hjemmedøbt den 12. Oktober og fremstillet i Lemvig Kirke den 19. Søndag efter Trinitatis, hvilket var den 21. Oktober. Dåbsvidner var Birgitte Laurids Olufsens, og vistnok Elisa's kusine Else Pedersdatter Smidt, som var 16 år i 1688, samt Elisa's søster Anna Jensdatter Jegind , som var gift med Oluf Damstrøm og derfor kaldtes Anne Ole Damstrøms, Mogens Jenssøn, Jens Vandborg og Johan Ravn.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 90 th op)
Dette år var JENS' tredieyngste datter Maren/Marie Jendatter Jegind efterhånden blevet 17 år gammel og hun kunne nu også optræde som gudmor ved en dåb i Lemvig Kirke den 14. Oktober.
Maren/Marie kom også til at stå fadder flere gange i 1689: den 17. Marts, den 3. Maj og den 30. Maj. Også hendes storesøstre Anne og Elisa optrådte som faddere - ved samme dåb endda - den 26. Februar.
En sorg kom dog også til, da JENS' lille 2-årige datterdatter Karen/Catharina døde og blev begravet den 6. September 1689. JENS noterede i kirkebogen, at hun nåede at blive 2 år, et ulæseligt antal måneder, 8 dage og 16 timer gammel. - Eller er det mon stadig JENS, der skriver i kirkebogen? Måske har Bertel taget over? I hvert fald er denne indførsel ikke skrevet på JENS' elskede latin.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 194 tv op)
En anden sorg var, da JENS' bror Jeppe Christensen Jegind døde i Sdr. Nissum Sogn, hvor han var degn (samt i Husby). Han var født i 1640 og derfor nu 49 år gammel.
JENS var også ved at være en ældre herre, født i 1632 var han nu 56 år gammel og måske også ved at tage den med ro, og lade den snart 30 år gamle Bertel tage over. Ligesom JENS' bror Peder, der var bedemand, klokker og skolemester i Holstebro fra 1687, men i 1689 afstod bestillingen til Jens Nielsen Kolsted.
I 1690 var flere af JENS' børn med til forskellige dåbshandlinger. Det gjaldt tredieyngste datter Maren/Marie den 11. Januar, den 12. Januar, den 11.Maj og den 6. Juni. Samt næstældste datter Anna, gift med Oluf Pedersen Damstrøm, som stod fadder den 12. Marts og den 6. Juni. Og JENS' niece, søster Anna Christensdatter Jeginds datter, Karen Pedersdatter Smidt, der var fadder den 12. Marts.
Desuden var Bertels kommende hustru Dorthea Nielsdatter Sindal fadder nogle af de samme gange, som resten af familien optrådte, nemlig den 11. Januar, den 11. Maj og den 6. Juni.
Denne sidste dato - den 6. Juni 1690 blev JENS' næste barnebarn nemlig døbt. Det var igen Elisa og Svend Jensen, som var blevet forældre til en lille pige, der i Lemvig Kirke - overvåget af alle familiemedlemmerne - døbtes Karen Svendsdatter. I kirkebogen står: d.6. Junij ... døbt Karen, Svend Jensens Datter. Susc.: Anne Jegind Oluf Damstrøms, Dorthe Nielsdatter Sindal, Maren Jensd. Jegind, Jep Valling(?) Hypodidase (?): Anders .... Kabbel, Mogens Jensøn Patrans (?).
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 97 tv midt)
I 1690 skrev JENS en meddelelse i en indberetning til Skodborg Herredsbog, hvori han berettede at "Præstegården, som aldeles nedbrændte i 1684, haver altid været fri, bestaar af 4 Huse (foruden en stor Del af Salshusets Grund, som endnu er ubebygt). 1) Salshuset er 13 Fag, alene paa Kirkens Bekostning oprejst. - 2) Ladehus 16 Fag. - 3) Fæhusen 15 Fag. - 4) Stald og Vognhus 18 Fag. - Disse trende Huse med Salshusets Tække er ved god ... Forstrækning af mig opbygt".
Han fortalte endvidere, "hvordan han har fået penge til opførelse af Præstegården: Maren Skram, Hartvig Huitfeldts Enke på Rammegaard havde i 1655 givet en alterkalk til kirken og samtidig hensat en sum på 200 Rdl., hvoraf renterne skulle bruges til vedligeholdelse af præstegården. Da så gården var brændt, var hele kapitalen af præsten "annammet til dets Opbyggelse og med rigtigt Regnskab (saa vidt de kunne strække) skal forklares".
Præsten satte derefter sin lid til, at man ved indsamling blandt "de bemidlede kirker" i stiftet, således som det på den tid var skik i slige tilfælde - kunne få samlet så meget ind, "at jeg de forstrækkende igjen kunde betale".
(Lemvig Købstads Historie, side 55-56).
I samme indberetning meddelte JENS desuden, at de 4 tønder byg, som Kong Frederik II i 1561 i et gavebrev til præsten i Lemvig havde tillagt for kaldets ringheds skyld af gården Nørdybbe, var ydet til 1680, men derefter var ydelsen ebbet ud, så kun enkelte år var der leveret lidt, men aldrig det fulde kvantum, og de fleste år slet intet. (Lemvig Købstads Historie side 63).
Om præstegårdens jorder angav JENS i 1690: "Foruden en lille Kaalhauge østen for Gaarden var der 1 stk Jord oven for Vesterbjerg, 1 liden stk Jord ved Søen, 1 stk Jord kaldet Blaxjord, 1 Ager østen for Lem Kirke kaldet Ibsager, 2 Agre østen for Lem Kirke kaldet Rugagre, 1 smal stribbel Lyngs Pratting ved Langhøj, Gammeltoft og Moeskjær. - Tilsammen var Jorden i den nye Matrikel (af 1688): 7 Agre, takseret til Hartkorn 2 Tdr, 1 Skp, 3 Fdk, 1 Alb." (En tidligere indførsel i Jordebogen 1655 angav, at størstedelen af præstegårdens jorder har ligget omkring Nr. Lem Kirke med Latinskolens jord i mellem. (Lemvig Købstads Historie side 62-63).
De sidste dage i December måned må JENS' dattersøn Ole være død, for den 3. Januar næste år blev han begravet.
Barnebarnet Ole Svendsen, Elisa og Svend Jensens søn, som antagelig døde de sidste dage af December 1690, blev begravet den 3. Januar. Den lille dreng nåede kun at bliuve 2 år, 3 uger og 2 dage gammel.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 195 tv ned)
I begyndelsen af året 1692 DØDE JENS CHRISTENSEN JEGIND, præst i Lemvig, 59 år, 4 måneder og 9 dage gammel, født i 1632, den 8. Oktober, og død ca. 11. Februar 1692, hvorefter han blev begravet (i altergulvet?) den 19. Februar. Det var JENS' ældste søn og efterfølger i præsteembedet Bertel Jensen Jegind, der stod for bisættelsen og indførslen i kirkebogen, hvor han begræd sin elskede far "Carissimus meus Parens":
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 197 tv midt)
I Lemvig Kirke var præsternes begravelse i kirkegulvet og man kan vel formode, at også JENS er blevet stedt til hvile her, dog er der ikke overleveret noget om en for ham i gulvet nedlagt ligsten, derimod blev de 2 epitafier, som han nogle år tidligere havde ladet fremstille, ophængt på kirkevæggen, men med tiden nedtaget og anbragt på loftet i den nye kirke, hvorfra de i 1917 i meget medtaget stand, snavsede og fulde af sprækker og pletter, blev fjernet for at blive flyttet til Nationalmuseet, hvor nærværende artikels forfatter i 2015 kunne se og fotografere dem i magasinerne i Ørholm. (inv.nr. 229-230/1999).
JENS CHRISTENSEN JEGIND efterlod sig en større børneflok, men der blev ikke til så mange børnebørn og ikke mange overlevede barneårene. Af børnene efterlod JENS sig:
først og fremmest den 32 år gamle søn Bertel Jensen Jegind som blev hans efterfølger i embedet ved Lemvig Kirke.
Dernæst den 30 år gamle Jens Jensen Jegind som i 1694 blev præst i Tæbring,
og måske den 29 år gamle Christian Jensen Jegind, som 5 år før farens død endnu studerede i København.
Samt ældste datter Elisa, 26 år gammel, gift med Svend Jensen og mor til JENS' børnebørn,
og næstældste datter Anne, 25 år gammel og i et barnløst ægteskab med Oluf Pedersen Damstrøm.
Desuden var der den 22 år gamle Oluf Jensen Jegind der ved farens død studerede i København,
den 21 år gamle Maren/Marie Jensdatter Jegind, der antagelig kom til at bo de næste år hos sin bror Bertel og senere (omkring 1703) blev gift med Jens Nielsen Karmark, kapellan i Nykøbing Mors, hvor hun døde barnløs i 1703.
JENS' søn Niels Jensen Jegind var nu 18 år gammel og var sikkert allerede af JENS blevet sendt til København for at studere og det lader til, at han blev boende der og gift, samt måske døde mellem 1705 og 1708.
Den næstyngste Anna Paulina var ved JENS' død 17 år gammel og flyttede sikkert ind hos en af sine søskende, indtil hun i 1712 blev gift med enkemand og præst i Hjortshøj og Egaa: Jens Andersen Vinding.
Yngste søn Bertel Jensen Jegind var blot 12 år gammel og flyttede vel også ind hos en af sine søskende, inden han i 1700 noteredes som studerende ved Københavns Universitet, hvor han i 1702 tog en filosofisk eksamen.
Litteratur og links:
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956): http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens_Anetavle.pdf
Danmarks Kirker: Jegindø Kirke.