Vi ved ikke præcis HVORNÅR Niels Hansen blev født og heller ikke HVOR - eller HVEM der var hans forældre.

HVORNÅR: - da Niels Hansen dør i april 1780, opgives han at være 71 år gammel, så han må altså være FØDT OMKRING 1709. (ikke fundet i Ølgod Kirkebog 1700-1709, indførsler for 1709 mangler)

HVOR: - Niels Hansens hele liv foregår i det sydvestlige Jylland i amterne Ribe og Ringkøbing, så det er meget SANDSYNLIGT, at han også er født her.

HVEM: - 2 x tipoldebarnet Otto Asmus Thomsen FORESLÅR i sit dokument, at FADEREN VAR FORVALTER HANS NIELSEN på Lindbjerggård og at MODEREN KUNNE have haft navnet SIDSEL MARIE, da både Niels's og hans brors første datter fik dette navn. (Det er dog nok tvivlsomt med denne fader, da aldersangivelser og dermed fødselsår ikke stemmer. Dog hænder det jo, at disse ikke er nøjagtigt angivet i kirkebøgerne).

Niels havde EN YNGRE BROR, der også hed Niels Hansen, kaldet den yngre. Han var blind og døde på Lindbjerggaard, hvor han boede hos sin bror iflg. skiftet efter hans død i 1778.

NIELS HANSEN var en drfitig herre, som købte og solgte gårde og jord med stadig større fortjeneste. Han befattede sig med mange ting: krodrift i Lyne Kro, agerbrug og kvægavl på forskellige - stadig større og større - hoved- og herregårde. Hans formue voksede støt og i hans velmagtsdage, de sidste år på Lindbjerggaard, havde han meget land, mange fæstere og folk under sig. Det var først efter hans død, at efterfølgeren solgte bøndergodset fra og over en årrække reducerede den en gang så store og driftige herregård til en mindre bondegård. (Ifølge Otto Asmus Thomsens optegnelser havde Lindbjerggaard i 1768: 45 tønder hartkorn, tiende: 54 og bøndergods: 216 tønder hartkorn. Ifølge omstående fortegnelse over gårde, der hørte under Lindbjerg i 1768 og inden frasalget i 1785 var der minimum 69 fæstegårde).

2 x tipoldebarnet Otto Asmus Thomsen beretter om den familiehistorie, som hans bedstemor havde hørt fra sin far, der fortalte om, hvorledes hans far i sin tid var kommet fra Slesvig til Danmark i en karet med 6 sølvskoede heste for. "Han bedårede en vestjydsk herremandsdatter og blev gift med hende". --- Datteren, der her omtales, var Elisabeth - yngste datter af Niels Hansen på Lindbjerggård -- og altså HERREMANDENS datter.

MEN INDEN DA, havde Niels Hansen gennemløbet et langt og begivenhedsrigt liv:

Hvordan de tidligste år gik, ved vi ikke, for vi møder ham først i en kirkebog for 1739, da han altså var omkring 30 år.

Før dette havde han imidlertid mødt enken Ingeborg Madsdatter Garp, som var 10 år ældre end ham og fra 1723 (d. 4.6.) havde været gift med ridefogeden på Visselbjerg Jeppe Sørensen, som var død i 1733. Ingeborg havde da fået bevilling til at sidde i uskiftet bo med sine børn: Christen født ca. 1723?, Mads født 1724, Søren født ca. 1726, Agate født ca. 1729 og Karen født ca.1733. Bevillingen er dateret 28.8.1733 og Jep(pe) Sørensen angives at være "af Lydum Mølle". (Desværre findes der ingen kirkebog for Lydom Sogn før 1761).

Hvornår præcist at Ingeborgs mand døde, vides altså ikke, men ved den ovennævnte bevilling, der vel var blevet ansøgt om på grund af mandens svaghed eller sygdom, var børnene altså stadig ganske små: Christen omkring 10 år, Mads 9 år, Søren ca. 7 år, Agate 4 år og Karen nyfødt.

Vi ved heller ikke, HVORNÅR Niels Hansen og Ingeborg Madsdatter har mødt hinanden. Måske har de kendt hinanden også fra før hendes ægteskab eller Jeppe Sørensen og Niels har været bekendte. Vi ved det desværre ikke, men under alle omstændigheder lader Ingeborg foretage skifte i 1738, hvor hun tilsyneladende har til hensigt at gifte sig igen - med Niels Hansen. Med til skiftet er Ingeborgs svoger, Mads Sten af Blak(s)mark, og hendes brødre: Povl Madsen Garp af Ålund i Fåborg (?), Johan Madsen af Roust Mølle, Terman Madsen til Nielsbygaard og Simon Madsen. Skiftet blev tilsyneladende afsluttet d. 2. September 1739 og vi ved, at Mads fik en fædrene arv på 117 Rigsdaler, 1 Mark og 10 Skilling.

Igen ved vi ikke præcist, HVORNÅR NIELS HANSEN OG INGEBORG MADSDATTER GARP BLEV GIFT. Hvis de blev viet i Lydum, kan det ikke verificeres, da kirkebogen mangler.

Niels Hansen blev nu stedfar for Ingeborgs 5 børn, der i 1738 havde flg.alder: Christen 16 år, Mads 14 år, Søren 12 år, Agate 9 år og Karen 6 år. Og snart blev han også far til sit eget barn, for på Mikkelsdag, den 29. September 1739 kunne han lade sin lille datter Sidsel Marie døbe i Lyne Kirke. Sandsynligvis fik barnet navn efter Niels Hansens egen mor, men sikre på det kan vi ikke være. Det taler dog herfor, at også den ældste datter af Niels's yngre bror fik dette navn.

Niels Hansen havde på dette tidspunkt LYNE KRO og kaldes derfor Niels Kromand. Nu skal man vist nok ikke tage "Kromand" helt bogstaveligt, her er vel tale om ejeren af kroen og jorden omkring den, men selve driften og pasningen af krostuen har Niels nok haft folk til, i hvert fald var det tilsyneladende en respekteret stilling og kirkebogen i Lyne bugner af personer med forskellige hverv i tilknytning til Kroen. Og "Kromanden" lader til at have været alment respekteret og i forbindelse med flere af områdets "elite". Som faddere ved Sidsel Maries dåb valgte han blandt andre en Monsieur Bloch og Monsieur Agger af Østergård, sammen med sin yngre bror, der også hed Niels Hansen. og Madame Sterm på Viumgård (=Kirsten Marie Bygum), var gudmor. Blandt fadderne var også Christen Henrichsens kone af Lyne, de boede iflg. andre opgivelser på "Lyne Kirkegård".

I de følgende mange år foregår Niels Hansens liv i Lyne, selvom han i 1759 køber gården Frøstrup i Lunde Sogn. Han forbliver "Kromand" indtil omkring 1767, altså i næsten 30 år, og han og Ingeborg tager livligt del i byens liv:

I 1740 er Ingeborg, "kromandens hustru", to gange gudmor - den 28. August til Peder Smeds søn Christen og den 25. September til Christen Henrichsens datter Kirsten.

I 1742 var de vidne til en besynderlig hændelse, som i Lyne kirkebog beskrives således: "1742, 14. mar. eodem die blev og en rejsendes mand ved navn Jep Andersen, som foregav at have hjemme udi Tønder, og nu have været nør udi landet ved Aalborg at besøge sine og sin hustrus venner, hvis hustru, nu på deres hjemrejse, havde gjort barsel udi Lyne kro, hans datter døbt udi Lyne kirke og kaldet Sidsel. Test: mons. Jens Agger fra Østergård, kromandens svendt og pige og Christen Henrichsen af Lyne Kirkegård, hvis hustru bb (bar barnet). Efter folks beretning befandtes disse folks foregivende at være falsk, hvorfor de af øvrigheden blev ? til at afstraffes" (transkription fra www.horsboel.dk).

Mon ikke der har været snakket meget om denne barsel og bedraget i Niels og Ingeborgs familie og blandt de ansatte på kroen. Det var vist ikke tit, at så besynderlige hændelser indtraf i den lille by.

2 måneder senere var Ingeborg atter i kirken som gudmor, denne gang den 14. Maj til dåben af Christen Jensens søn Mads. Den allestedsnærværende Christen Henrichsen af Lyne Kirkegård var igen fadder - som han forøvrigt også havde været ved dåben i Marts måned. Også han må have hørt til Lyne-eliten.

Samme år blev familien ramt af en stor sorg, da Ingeborgs søn Mads Jepsen døde den 1. November under sin tjeneste hos Rasmus Ølgård i Varde. Den unge mand var kun omkring 18-19 år gammel. Han blev begravet torsdag den 15. November fra Varde Sct. Jacobi Kirke. I kirkebogen angives han som "Rasmus Ølgaards Kramboedreng". Rasmus Nielsen Øllgaard var en meget rig købmand i Varde, der var gift med en Ingeborg Margrethe Termansdatter, muligvis en slægtning til Mads' mor Ingeborg, der var datter af Mads Termansen på Nielsbygaard. Rasmus Øllgaard havde nedsat sig som købmand i 1733 og han "ejede og beboede en gård på det sydlige hjørne af Kræmmergade og Storegade, der hvor nu den Kampmannske Gård ligger". Det har sandsynligvis været i denne gård, at Mads havde sit virke, men hvornår han kom hertil vides ikke. Måske allerede fra konfirmationen, der vel har fundet sted omkring 1738, samme år som hans mor skiftede og indgik sit andet ægteskab.

I 1743 blev Niels og Ingeborg atter forældre og deres lille datter blev den 5. Maj i Lyne Kirke døbt: "Berte" ("Birthe"). Faddere var Kaptajn von Schach af Bork, Christen Vium af Varde, Mons. Jochum Blochs kæreste af Asbøl og Anne Marie af Østergaard. Præstens hustru bar barnet. (Præst i Lyne i perioden 1738-1771 - altså i hele Niels Hansens tid her i byen - var Jens Berthelsen Bay).

Knap 14 dage efter afholdtes der den 12. Maj skifte efter Mads på Endrupholm. Nygaard (http://www.ddd.dda.dk) skriver, at skiftet er uklart, men at "der synes at være tilstede": Mads' søskende: Christen Jepsen på 19 år, Søren Jepsen 16 år og Agate Jepsdatter på 13 samt lillesøsteren Karen på 9 år. Det er ikke helt klart, om Christen mødte op eller blot var repræsenteret af sin morbror Johan Madsen (Garp) i Roust Mølle. For Søren og Agate mødte som værge deres morbror Terman Madsen fra Nielsbygaard, mens Povl Madsen Garp fra Ålunde var formynder for Karen. Også Ingeborg mødte op, vel repræsenteret af Niels Hansen som også var repræsentant for deres 2 fælles børn, der ligeledes er anført i skiftet "Sidsel Ndtr, i 4. år og Berte Ndtr, 3 uger gl."

Mads havde i 1739 fået tilkendt en fædrene arv på 117 Rigsdaler, 1 Mark og 10 Skilling, som han måske ikke havde fået rådighed over endnu, da han jo ikke var så gammel ved sin død. Denne arv blev derfor fordelt til de efterladte: Ingeborg og hver af brødrene fik 27 Rigsdaler og 2 Mark, mens Agate og Karen hver arvede 13 Risgdaler og 4 Mark. Mads' halvsøstre fik derimod kun 1 Rigsdaler og 5 Mark hver. Skiftet var hurtigt behandlet, da Mads jo ellers ikke havde nogen ejendele, så det blev afsluttet allerede den 5. Juni.

Så gik der et par tilsyneladende stille år, indtil Ingeborgs datter Agathe blev konfirmeret den 25. April 1745 i Lyne Kirke. "Agathe Jepsdatter, Lyne Kro" står der i kirkebogen. Mon der har været lidt fest i kroen i den anledning - det er desværre sådan noget, vi ikke ved.

Måneden efter mødte Ingeborg og Niels sandsynligvis atter op i en skiftesag. Denne gang var det efter en Karen Knudsdatter i Vejen Mølle, der var død den 29. Maj. Hun havde været gift 2 gange, men havde ingen børn i hverken det første ægteskab med Simon Madsen (Garp) eller det andet med en Ib Windfeld. Derfor var det hendes søskende og hendes første mands søskende, der var arvinger ifølge et testamente, som de havde oprettet i 1742. Ingeborgs brødre, Terman, Povl og Johan fik naturligvis broderparten: der var til hver lidt over 328 Rigsdaler, samt yderligere 14 Rigsdaler, 4 Mark og 13 skilling. Ingeborgs andel var på 164 Rigsdaler, og 5 Skilling, samt 7 Rigsdaler, 2 Mark og 6 Skilling. Skiftet afsluttedes den 18. december 1745.

Herfter hengik atter nogle år, hvor vi ikke hører så meget til Niels og Ingeborg,, men i 1748 tager de igen levende del i kirkelivet i Lyne. Den 7. Januar er Ingeborg gudmor ved dåben af Poul Nielsens søn af Lyne Kirkegård, som blev døbt Henrich, og den 3. November bærer hun Hans Sørensens søn Søren til dåben.

I 1749 er Ingeborg atter gudmor den 19. Marts, da Mads Nielsens datter døbes Karen. "Kromandens Karl" er blandt fadderne.

I 1750 er det Ingeborgs yngste datter Karens tur til at stå fadder i Lyne Kirke den 6. September, da Poul Nielsens søn af Lyne Kirkegård bliver døbt Niels.

I disse år har Niels Hansen fortsat sine forretninger med køb og salg af jord og ejendomme og sikkert også af stude. For at tjene penge på disse forretninger krævedes af og til en investering med større beløb end Niels havde ved hånden, og så måtte han jo låne, hvad vi har flere vidnesbyrd om, at han har gjort. Dog må pengene altid have ynglet og være blevet betalt tilbage, for der er ingen meddelelser om tvister eller konkurs af den grund. Og omvendt lader nedenstående omtale forstå, at Niels også selv lånte penge ud:

Den 11. December 1751 "ses Johan Madsen Garp af sin Svoger Niels Hansen paa Nielsbygaard at have faaet en Kvittering for et tilbagebetalt Laan paa 500 Rdr." ("Slægten Legarth, s.31).

I slutningen af 1752 døde Ingeborgs bror Johan efterladende sig enken Dorthea Christensdatter Thrane og børnene Mads Termansen Johansen Garp på 16 år og Agate Johansdatter Garp på 10 1/2 år. Iflg. bogen "Slægten Legarth" blev Niels nu formynder for Agate og Nygaards sedler skriver: "Børnenes formyndere insisterede på, at hvis enken vilde beholde mølle og indbo m.m. .. vurderingsprisen, måtte hun forøge børnenes arv. Hun indgik på at give begge tilsammen 800 rdlr, altså fik sønnen 532 - 2 - og datteren 266 - 4 -." Skiftet blev afsluttet den 13. Maj 1754.

I denne periode stillede Niels Hansen også op som forlover i forskellige trolovelses-sager: den 2. Februar 1754 for Hans Nielsen af Lønborg Sogn og enken Marianne Jacobsdatter af Lyne Sogn - men præsten noterer i kirkebogen: "Begge disse personer desserterede, så de ej bleve viede". - Det har vel nok også givet anledning til lidt snak i kroen.

Den 9. Maj blev Søren Jensen af Åsted og enken Anna Henrichsdatter af Lyne trolovede for derefter at blive viet den 20. Juni. Niels var forlover her sammen med herredsskriver Jochum Bloch af Strellev.

I 1755 var der flere festlige begivenheder i familien:

Den 6. April blev Niels og Ingeborgs ældste datter Sidsel Marie konfirmeret i Lyne Kirke. Mon ikke denne dag har afstedkommet lidt festivitas i kroen? Desværre er der intet overleveret herom.

Og den 29. Maj blev Niels' yngste steddatter Karen Jeppesdatter viet til Jens Jacobsen Karstoft af Omvrå Omme Sogn. Selvfølgelig var Niels her forlover, også denne gang sammen med herredsskriver mons. Jochum Bloch af Strellev sogn. Vielsen blev foretaget den 25. Juni, tilsyneladende i Lyne Kirke.

Da nu Sidsel Marie var konfirmeret, kunne hun også være gudmor eller fadder ved barnedåbene i sognet og både hun og hendes mor optrådte i disse roller i 1756:

Den 6. Januar bar Ingeborg Christen Rasmussens datter af Ulbæk til dåben i Lyne Kirke, hvor barnet blev døbt Maren. Og den 7. Marts var Sidsel Marie gudmor til Mads Christensens søn Laurids. Mon ikke det også var en stor dag for Niels at se sin datter frembære et lille barn i Kirken, måske har han knebet en tåre ved at tænke på, at hans små piger blev voksne.

Om efteråret samme år fik de atter noget at snakke om i Lyne, da en tjenestepige ved navn Sidsel blev gravid med en "rejsende Karl", som åbenbart var draget videre, da hun måtte aflægge offentligt skriftemål i Lyne Kirke d.31.Oktober.

Derpå gik der nogle år, hvor der tilsyneladende ikke hændte de store sager i Lyne Kro, hvor Niels og Ingeborg stadig residerede. Men den 7. April 1759 købte han HOVEDGÅRDEN FRØSTRUP i Lunde sogn for 20.000 rigsdaler og 50 dukater af Magdalene Elisabeth Rovert, enke efter Jens Damgaard.

Blandt Niels Hansens besiddelser var også Strellev Kirke, som han imidlertid solgte i 1760 til Kancelliråd Peder Saxesen på Lindbjerggaard for 1.400 rigsdaler. Desværre er der ingen kirkebøger i Lunde før 1777, så vi kan ikke følge familien her, men vi møder dem stadig i Lyne Kirke:

I 1760 var der påny en glædelig begivenhed: datteren Birthe blev nu konfirmeret den 13. April i Lyne Kirke. Og i de følgende år møder vi hende som fadder eller gudmor ved dåbshandlingerne i sognet:
I 1761: den 22. Februar som fadder til Peders Christensens datter af Østergård, der blev døbt Kirsten. Blandt de øvrige faddere var også Christen Christensen af Østergård, måske den mand, der senere blev Birthes ægtemand.
- den 5. Juli bar Birthe Søren Jensens datter af Kirkegården i Lyne til dåben, hvor barnet blev døbt Maren. Også denne gang var Christen Christensen af Østergård blandt fadderne.

Omkring 1762 blev Sidsel Marie viet til Farver Hans Andersen og flyttede med ham til Varde. Farveren var enkemand fra 1761, da hans første hustru døde efter nedkomsten med en dødfødt søn, vistnok parrets første. I 1762 havde han derpå taget borgerskab som farver i Varde, men hvornår han blev gift med Sidsel Marie vides ikke. Hvis vielsen er sket på Frøstrupgaard, kan dette ikke verificeres, da kirkebøgerne fra Lunde Sogn først findes fra 1777. Det er iøvrigt påfaldende, at Sidsel Marie ikke ses som gudmor eller fadder i Lyne efter 1756 og først i Varde i 1763, hvor hun optræder som "Sr Hans Andersen Farvers Kiæreste". Måske har hun opholdt sig i denne by i længere tid? Måske i huset hos købmand Øllgaard, der jo var gift med en slægtning til Ingeborg. Det var jo her, at hendes halvbror Mads tjente til sin død. Det lader nu også til, at familien - og hermed menes også Niels Hansen - havde flere relationer til Varde.

H.K.Kristensen skriver i sin bog "Fra Koldingfjord til Blaavandshuk" flg. bemærkning: "I vort Amt maatte Herremændene ikke sjældent søge efter undvegne stavnsbundne. Der blev lyst efter dem baade fra Prædikestolen og paa Herredstinget, men lige lidt hjalp det i Reglen, selv om man SOM HERREMANDEN NIELS HANSEN PAA FRØSTRUP lovede en dusør for Oplysninger".

Den 2. Januar 1764 blev Niels og Ingeborg bedsteforældre, da Sidsel Marie nedkom med en lille dreng, som den 6. Januar blev døbt Anders i Sanct Jacobi Kirke i Varde. Første fadder var naturligvis Sr Niels Hansen til Frøestrup, hvorefter fulgte Msr Peder Hansen Tranberg, Msr Terman Rasmussen Øllgaard, Byskriver Rasmus Øllgaards kæreste, som måske var kusine til Ingeborg. Organistens datter Sidsel Pedersdatter bar barnet. Desværre blev glæden kun kort, da den lille døde efter få uger og blev begravet den 20. Februar.

Og sådan gik årene. I 1765 var Birthe igen gudmor den 1. December, da Christen Pedersen Smeds søn af Lyne blev døbt Niels Bloch. Blandt fadderne var enndu en gang Christen Christensen af Østergård sammen med Mons. Rasmus Bloch af Varde og Peder Smed.

Men 1766 blev et sorgens år, for sidst i Marts måned døde Ingeborg, der da var 66 år, 4 måneder, 3 uger og 4 dage gammel. Hun og Niels havde været gift i næsten 30 år. Begravelsen foregik fra Lyne Kirke den 2. April.

I skiftet er noteret, at 30-dagen for Ingeborgs dødsfald var den 24. April og at arvingerne var Ingeborgs 3 overlevende børn med Jeppe Sørensen, 1 barnebarn og de 2 børn med Niels:
- Søren Jepsen Lyhne der var købmand i Ribe, Karen Jepsdatter gift med Jens Jakobsen Karstoft i S. Omme, Christen Jepsen der var 40 år og boende i Janderup, samt Agate Madsdatter Aargab, datter af Agate Jepsdatter og Mads Aargab i Ringkøbing.
- Sidsel Marie Nielsdatter gift med Hans Andersen i Varde og Birte Nielsdatter på 22 år.
Nygaard noterer til slut: "Skiftet afgjordes ved at enkemanden udbetalte 5000 rdlr til sine medarvinger".

Måske var det Ingeborgs død som fik Niels Hansen til samme år at sælge Frøstrup - og få år efter også Lyne Kro - og i stedet købe LINDBJERGGAARD for 30.000 rigsdaler. Ifølge Ribewiki købte Niels gården af Peder Saxesen, men iflg. Ølgod sogns gård- og slægtshistorie var sælgeren Henning Ulrik Neess, som havde købt gården i 1764, og købsåret var 1768. Iflg. Otto Asmus Thomsen blev skødet udstedt den 2. Maj 1768.

Men allerede i 1767 begynder Niels Hansen at gøre sig gældende i det lille samfund Ølgod Sogn, hvor næsten alle gårdene hørte under hans nye besiddelse. I December måned er han nemlig fadder sammen med flere medlemmer af Ølgods præstefamilie, da den tidligere ejer af Lindbjerg, Henning Ulrich Nees, lader en datter døbe i Ølgod Kirke.

I 1768 optræder Birthe endnu en gang som gudmor ved Laurids Madsens søns dåb, hvor "Jomfru Birthe Hansen af Lyne Kro bar barnet", der blev døbt Hans.

Dette år købte Niels Hansen som nævnt Lindbjerggaard af købmanden Henning Ulrik Neess fra Odense, som var begyndt at handle med herregårde og i 1764 havde købt Lindbjerg for 28.400 rigsdaler. Han solgte den nu til Niels Hansen for 30.000 rigsdaler. Niels var ude at låne beløbet: 24.000 rigsdaler i 1. prioritet fra Rosenørns arvinger på Nørholm. 6000 rigsdaler lånte han af Neess, for at betale dem tilbage i 1769, måske efter at salget af Frøstrupgaard var gået i orden. Den 2.Maj 1768 fik Niels skøde på Lindbjerggaard, som i 1768 havde "45 tdr hartk, tiende 54 og bøndergods 216 tdr hartk". I Niels Hansens tid på Lindbjerg (1768-1780) blev bøndergodset udvidet, idet han købte gårde i Strellev, Lyne og Horne sogne.

Den 28.December 1768 var både Niels og Birthe faddere, da Ølgod-hjælpepræsten Hans Pertous lille datter blev døbt Kirstine. Her kaldes Niels ikke længere Kromand, men "Seigneur Niels Hansen til Lindberg" ! Dåbsbarnet var iøvrigt barnebarn af Ølgodpræsten Ude Haahr.

1769 må have været et glædens år for Niels Hansen, der efterhånden var blevet omkring 60 år gammel. Dels kunne han den 29. Januar indfri den obligation på 6.000 rigsdaler, som han ved købet af Lindbjerg havde udstedt til Henning Ulrich Nees. Dels blev hans yngste datter Birthe den 24. November gift med Seign. Christen Christensen. "De havde kongelig allernådigst bevilling at copuleres i huset, da brylluppet stod på Lindbjerggaard i Ølgod Sogn" skriver præsten i Lyne kirkebog.

På dette tidspunkt er Niels Hansen måske allerede flyttet til sin nyerhvervelse Lindbjerggaard, men Birthe omtales stadig som "jomfru Birthe Nielsdatter Hansen af Lyne Kro". Og tilsyneladende har hendes far også kort før eller efter brylluppet overdraget Lyne Kro til datteren og svigersønnen. Niels Hansens tid som "Kromand" var ovre.

En ny glædelig begivenhed ventede Niels i 1770, da Birthe i slutningen af August måned nedkom med en lille datter, der blev hjemmedøbt og opkaldt efter hendes mor, Ingeborg. Dåben blev bekendgjort i Lyne Kirke den 26. August med Niels selv som fadder ("Sr. Niels Hansen til Lindbjerg") sammen med Mons. Gram af Lindbjerg, Sr. Lyhne af Ribe (altså Birthes halvbror Søren Jepsen Lyhne), Jomfru Haahr af Ølgod Præstegård og Jomfru Anna Marie Torp af Kvong Præstegaard. Jomfru Mette Marie Horsted ibidem bb (bar barnet).

Den 11. September samme år stod Niels ("velædle Hr. Niels Hansen til Lindberg") atter fadder, denne gang i Ølgod Kirke, da D. "velærværdige Hr. Hans Pertous" datter blev døbt Gedske Kirstine.

I 1771 blev Niels Hansen igen morfar, da Birthe og Christens søn blev født "under Prædiken paa Søndagen før Julehelligdagene og straks efter Tjenesten af Præsten var hjemmedøbt og kaldet Niels". Dåben blev konfirmeret i Lyne Kirke den 1. Januar 1772 med Niels som fadder sammen med hans Ridefoged, Mons. Gram, Jomfru Haahr og hendes broder Mons. Haahr fra Ølgod Præstegaard, Jomfru Tarp af Kvong Præstegaard og Jomfru Inge Sophie Bay ibid. bb.

Som det kan ses af de sidste dåbshandlinger, var Niels Hansen efter at være flyttet til Lindbjerggaard i Ølgod Sogn blevet nært knyttet til præstefamilien her, hvis overhovede var den legendariske gamle Ude Sørensen Haahr, der havde en mængde døtre og sønner. Denne familie kommer vi til at høre nærmere til.

Da Niels Hansen nu boede alene på den store gård, måtte han have en husholderske og i August 1772 hed denne Kirsten Johansdatter. Det ved vi fra Ølgod kirkebog, da hun den 23. var gudmor. da Andreas Smeds datter Mette fra Frøsighus blev døbt, "baaret af Kirstine Johansdatter, husholderske på Lindbjerg.
Faddere vare Kjeld Møller, Jens Madsen Krog, Ladefogden Peter Madsen, Lisbet Vestergaard og Hans Hungerbjergsdatter". Kirstine nævnes flere gange i kirkebogen samme år, men uden stillingsbetegnelse. Det er sandsynligt, at hun var datter af en Johan Meisler.

I 1773 stod Niels Hansen atter fadder til et nyt barnebarn, Birthe og Christen Christensens søn Christen, der blev døbt i Lyne Kirke den 1.August. De andre faddere var Mons. Haahr og søster af Ølgod Præstegaard, Mons. Møller af Ølgod Sogn og Mad. Perto fra dito bar barnet. Denne sidste var Ølgod-Provstens datter Karen Haahr, som var gift med kapellanen Hans Jensen Pertou.

I denne periode var Niels også blevet træt af at være alene og sorgen over Ingeborgs død var mildnet, så han besluttede sig til at gifte sig igen. Valget faldt på den nogle-og-tyve-årige Else Cathrine Sørensen, datter af Fuldmægtig på Timgård Peder Sørensen og hustruen Dothe Cathrine Brøllund. Peder Sørensen var død omkring 1759, så hjemmet på Timgård var opløst og Else Cathrine må have gjort et godt parti ved at gifte sig med Niels og blive frue på en herregård. Den nu nogle-og-tres-årige Niels har vel også været tilfreds, han fik sig en sød ung kone, der kunne tage sig af husholdningen på Lindbjerggaard, der på dette tidspunkt var meget stor med mængder af fæstere og jorder.

Brylluppet mellem "Sr. Niels Hansen og Jomfr: Else Cath. Sørensen af Lindberg" fandt sted den 6. August 1773 i Janderup Præstegård, hvor Else Cathrine's bror Niels Seested Pedersen var præst fra 1770. Måske boede Else Cathrine hos ham inden brylluppet. Han giftede sig tilsyneladende aldrig, måske fordi han i de følgende 30 år skulle udrede pension til sin formans enke. Han havde dog iflg. folketællingen 1787 en ret stor husstand med avlskarl og kusk, 2 karle, 2 drenge, husjomfru, køkkenpige, bryggerpige og "en liden pige".

Trods den store aldersforskel blev ægteskabet lyksaliggjort med 3 døtre: i Juni måned 1774 blev datteren INGEBORG FØDT og hjemmedøbt "for svagheds skyld". Den 19. Juni blev dåben publiceret i Ølgod Kirke og den lille Ingeborg - naturligvis opkaldt efter sin fars afdøde første hustru - blev båret frem af dennes yngste datter med Niels: Madame Christensen i Lyne, altså Birthe der var gift med Christen Christensen, den nye kromand i Lyne, som var en af fadderne sammen med Sr. Jesper Møller af Varde, Mons. Lund fra Hennegård og Sr Damgaard fra Varde. Den sidstnævnte var Else Cathrines fætter, Mons. Lund hendes bror Søren Lund Pedersen og Jesper Møller gift med hendes søster Johanne Pedersdatter Sørensen. På dåbsdagen blev Else Cathrine også introduceret i kirken.

I 1775 blev Niels Hansen endnu en gang morfar, da Birthe om sommeren nedkom med en lille pige, som blev hjemmedøbt med navnet Karen. Den 6. August blev hun frembåren i Lyne Kirke af "Mad. Hansen fra Lindberg", altså Niels' nye kone Else Cathrine, som jo var jævnaldrende med Birthe. Niels selv var selvfølgelig fadder ligesom Jens Jacobsen fra Omvrå Omme Sogn, som var steddatteren Karens mand med tilnavnet Karstoft, samt dennes datter Ingeborg og Christen Smed og Mads Lauridsen fra Lyne.

I 1776 blev Niels både far (i April Måned) og bedstefar (i September Måned), da først datteren DORTHE CATHRINE blev FØDT og døbt i Ølgod Kirke den 28. April. (Seigneur Jesper Møllers kæreste fra Varde bar barnet (altså Else Cathrines søster Johanne) og faddere stod Kjeld Jepsen, Peder Ladefoged, Jens List og Madame Pertou). - og siden Birthe og Christens lille datter blev født og båret til dåben i Lyne Kirke den 8. September af Præstens søster Jomfru Inger Sophie Bay. Barnet fik navnet Karen Kirstine. Niels stod som altid fadder sammen med den yngre Zellemann fra Lindberg, Mads Lauridsen og Appelone Andersdatter af Lyne, Præstens søster Jomfru Cathrine Elisabet Bay og Knud Jensens hustru af Lyne Kirkegård.

Den 22. September var Else Cathrine gudmor, da Peders Madsens søn Niels blev døbt i Ølgod Kirke. Præsten noterede: "Madame Sr. Niels Hansens propritair de Lindbjerg bar barnet"

I December samme år var både Niels og Else Cathrine medvirkende ved Sr. Frederik Christian Zillemanns datter Claudianes dåb i Ølgod Kirke. Else Cathrine var gudmor og Niels, som betegnes "Properitair til Lindbjerg" stod fadder sammen med blandt andre svigersønnerne Sr. Christensen fra Lyne og Sr. Jens Jacobsen fra Omvrå.

1778 var også et godt år. I April måned FØDTE Else Cathrine parrets tredie datter på Lindbjerggaard. Den lille pige blev hjemmedøbt af Kapellanen Hans Pertou "in casu necessitatis", så den lille har været nær ved at dø fra forældrene. Men hun overlevede og blev den 20. April fremstillet i Ølgod Kirke med navnet ELISABET. Forpagteren Seigneur Zillemanns kæreste bar barnet og Zillemann selv stod fadder sammen med Niels' svigersøn Seigneur Christensen fra Lyne, Madame Pertou og Johanne Margretha Haahr, Præstens datter. Samme dag blev Else Cathrine introduceret i kirken.

I disse år boede Niels Hansens yngre bror, der også hed Niels Hansen, på Lindbjerggaard efter at hans hustru havde forladt ham, muligvis fordi han var blevet blind. Parret havde 2 døtre: Sidsel Marie født omkring 1756, og Dorte Marie født omkring 1760. Hvor disse opholdt sig, vides ikke.

I slutningen af Maj eller de første dage af Juni 1778 døde den yngre Niels Hansen på Lindbjerg. Begravelsen frandt sted fra Ølgod Kirke og præsten noterede i kirkebogen: "D. 3 Juni jordet Sr Niels Hansens Broder Niels som døde paa Lindberg og var 65 Aar 9 Maaneder"

Forholdet med Forpagter Zillemann og Niels Hansen lader til at have været godt, for i 1779 var Niels fadder den 25. April, da Forpagteren lod sin søn døbe med navnet Niels. Måske opkaldt efter Niels Hansen? En Jomfru Wentzel på Lindbjerg bar barnet.

Hvad Jomfru Wentzel har haft for en stilling på Lindbjerg, ved vi ikke. Måske har hun passet de to lidt større piger, da Ingeborg nu var 5 år og Dorthe Cathrine 3. Til den nyfødte Elisabet havde man ansat en amme, en enke ved navn Margrethe. Mon det var fordi den lille var sart og skrøbelig, at man havde ansat en amme? Hun var jo blevet hjemmedøbt i al hast. Eller mon fødslen havde taget så hårdt på Else Cathrine, at det var nødvendigt. Hun fik dog sidenhen 4 andre børn, så hun har ikke lidt varig skade. Eller var det mon fordi herremandens position var så god i disse år, at det var comme-il-faut med en amme til børnene, så moderen ikke skulle besvære sig. Vi er ikke tidligere stødt på ammer i familien, men det vil vi fremover.

Den 5. April 1780 DØDE NIELS HANSEN, som da var 71 år gammel. Han blev begravet fra Ølgod Kirke: "Den 13de Aprilis jordet Proprietair til Lind-
berg, Velædle Seigneur Niels Hansen - 71 Aar".

Else Cathrine, der nu stod tilbage med 3 små børn på omkring 7, 5 og 3 år, fik den 5. Maj bevilling på at sidde i uskiftet bo. Niels' børn med Ingeborg gav afkald på deres arvepart.

Men Else Cathrine var jo ung endnu, hun var født i 1745 og derfor kun 35 år gammel. Og hun stod nu alene med ansvaret for en meget stor bedrift. Det kan have været en voldsom mundfuld for hende, eller hun kan længe have syntes godt om Provst Haahrs næstyngste søn Jørgen Udesen Haahr, der var et par år yngre end hende selv. Familierne kom jo tilsyneladende meget sammen og kendte hinanden godt, i hvert fald besluttede hun sig snart til et nyt ægteskab - og så måtte der jo skiftes.

Den 15. Maj 1781 holdtes der derfor skifte efter Niels Hansen. Her opregnes Niels' børn:
--- af 1. ægteskab:
Sidsel Marie gift med Hans Andersen af Omme,
Birthe gift med Christen Christensen i Lyne
--- af 2. ægteskab:
Ingeborg Hansen 7 år,
Dorte Katrine Hansen 5 år,
Elisabet Hansen 3 år.

Else Cathrine havde sin bror Søren Lund (Pedersen) fra Lindbjerg med som lavværge, mens børnenes værge var Else Cathrines anden bror Pastor Se(h)ested fra Janderup. Nygaard skriver: "Enken havde kvittering af 5.5. 1780 på at sidde i usk.bo og ..." og "De to gifte døtre havde 27.3. 1779 givet afkald for den fædrene arv, hver 990 rdlr.". Samt: "Boet ejede Lindberg, ansat til 33.499 rdlr. - Hele beholdn. 35.474 - 0 - 8 - (og) Udgift 28.271 - 4 - 0 -".

Den 25. Maj 1781 blev Else Cathrine gift igen med Jørgen Udesen Haahr. Det foregik efter "kongl. allernaadigste Bevilling" på Lindbjerggaard uden forudgående lysning. Provst Haahr skriver den pudsige bemærkning efter vielsen: "Monsieur Jørgen Haahr foreviste Amtsforvalter s.t. Hr. Bagger Lütkens kvittering til bevis at Copulations eller Vielsespenge betimelig til hans Majestæts Casse i Amtsstuen med 4 Rdl. vare betalte".

Den 2. Juli 1781 fortsatte skiftehandlingen og der er i den anledning noteret "Enken var nu gift med Jørgen Haahr". Skiftet afsluttedes med at der til deling var 7.132 rdlr, hvoraf Else Cathrine fik 3.566 og hver af døtrene fik lidt over 1.188 rdlr. - Beløbet skulle iflg. "Ølgod sogns gård- og slægtshistorie" udbetales dem, når de fyldte 18 år.

Afslutningsvis står der: "Enken og hendes mand beholdt gården". - Og det blev mere eller mindre enden på den store herregård Lindbjerggaard, for få år efter begyndte Jørgen Haahr at sælge ud af bøndergodset, så der efterhånden intet blev tilbage, hvorefter han søgte om tilladelse til ligeledes at sælge parceller af hovedgården, så denne også reduceredes væsentligt. ("Ølgod sogns gård- og slægtshistorie", side 26: "I hans tid (i.e. Jørgen Haahrs tid, 1781-1800) fik Lindbjerg sit dødsstød som herregård, Først ved frasalget af bøndergodset i 1785 og 1790...").

Else Cathrine blev altså siddende på Lindbjerggaard med sine 3 små piger og i starten havde de det i hvert fald også ganske bekvemt med blandt andet en "læremester" til børnene. Det var en Jomfru Holm, som havde fået dette hverv og hun forblev på Lindbjerggaard i hvert fald de 4 næste år, hvor vi gang på gang støder på hende i kirkebogen.

Allerede den 2. September 1781 står hun fadder ved en dåb i Ølgod Kirke. Det er Else Cathrines første barn med sin nye mand - og man må vel sige, at det er gået vel hastigt med at glemme Niels Hansen og starte et nyt forhold. Besvangringen må jo formodes at være foregået 9 måneder tidligere, altså i begyndelsen af December 1780 - et godt halvt år efter Niels' død. Sørgetiden er da godt nok gået hurtigt. Det lader til, at Provsten og hans familie er svært tilfredse med det gode parti deres søn og bror har gjort, man kan næsten læse det ud af indførslen i kirkebogen: "D. 2. Sep. blev Hr. Jørgen Haahr og hans kæreste Else Cathrine Sørensdatter deres liden datter fra Lindbjerggaard frembaaren i Ølgod Kirke af min elskelige Datter Hr. Hans Pertous kæreste at indlemmes i Christo Verden hellige Daab. Ved Daaben fik hun dette navn NICOLINE KIRSTINE (Haahr). Faddere vare Jeg Ude Haahr, velædle hr. Søren Lund, Monseur Hans Peder Haahr, Jomfrue Johanne Margrethe Haahr, Jomfru Holm conditionerende på Lindbjerg." --- Denne sidste, ved vi fra andre indførsler, var "børnenes læremester", mens Søren Lund er Else Cathrines bror, som i en periode opholdt sig som forvalter på Lindbjerggård.

I 1783 fik Else Cathrine og Jørgen Haahr endnu et barn, denne gang en søn, som ved hjemmedåben blev opkaldt efter sin farfar og sin morfar og kom til at hedde UDE PEDER. Da drengen den 6. April blev frembåren i Kirken var det denne gang "Jomfru Holm fra Lindbjerggård", der var gudmor og bar barnet, mens forskellige lokale stod fadder: Hans Hansen fra Lindbjerg Mølle, Las Madsen, Las Christensen, Peder Gartner og Christen Bejsnaps hustru.

Niels Hansens 3 småpiger, der nu var 9, 7 og 5 år, var altså stadig i deres "læremester", Jomfru Holms varetægt på Lindbjerggård. Den lille Nicoline Kirstine på 1 1/2 år har måske haft en anden barnepige eller amme.

Den 14. August samme år var Else Cathrine i gang med sine pligter og bar, da Peder Østergårds og Margrethe Pedersdatters barn blev døbt Mette Cathrine i Ølgod Kirke. Blandt fadderne var ladefogeden fra Lindbjerg Mads Madsen.

Den 29. Februar 1784 er det Jomfru Holm, stadig benævnt "børnenes læremester på Lindbjerg", der bar Anders Thorlunds og Maren Pedersdatters søn, der blev døbt Peder. En af fadderne ved denne handling var atter en ladefoged på Lindbjerg, men denne gang hedder han Jens Madsen. ----- Desværre er det meste af Lindbjerggaards arkiv gået tabt, så vi ikke kan indhente yderligere oplysninger ad den vej.

Den 8. April samme år er Jomfru Holm igen gudmor, denne gang til Maren Christensdatters uægte søn Christen. Da der jo her var tale om et uægte barn, måtte der lidt mere formaliteter til ved dåben. Præsten noterede således "På Spørgsmaal til Jomfruen, som barnet holdte frem, om hvem barnets fader moderen havde bekjendt og udlagt for hende, blev svaret at moderen havde sagt det, Peder Madsen af Ørbæk i Hoven Sogn var Fader til forbemeldte Barn." - Det måtte desværre også kort tid efter skrives en tilføjelse: "Dette Barn er død og blev jordet d. 25. April og var 12 Dage gammel". Barnet var faktisk også blevet hjemmedøbt af jordemoderen efter fødslen, da det var meget svagt og "ofte besvimede". Det har således ikke været den mest fornøjelige dåb, Jomfru Holm deltog i. Mon også herskabet på Lindbjerg deltog i gudstjenesten den dag deres læremester var gudmor. Det var vel almindeligt, at man gik i kirke hver søndag, så det har de vel. Og mon ikke at småpigerne har mumlet i krogene - som vel også tjenestepigerne og karlene på gården gjorde det - om det uægte barn, om dets svagelighed og død.

Men det var jo samtidig meget almindeligt, at spædbørn døde kort efter fødslen. Det skete også for det barn, som Else Cathriine bar til dåben den 31. Maj samme år. Niels Lassens og Mette Jensdatters Anne Cathrine døde også i 1784.

Anderledes godt gik for Else Cathrines og Jørgen Haahrs børn. I Maj 1785 blev familien atter forøget med en lille dreng, der dog også måtte hjemmedøbes og kaldes NIELS SEVERIN. Den 22. Maj blev han fremstillet i Kirken, båret af Jomfru Johanne Haahr og fadderne var også fra familiens kreds: Hr. Se(h)ested (Else Cathrines præstebror fra Janderup), Mons. Haahr fra Henne, Niels Teilgårds hustru og Jomfru Møller fra Varde. -- ved lillebrorens dåb var Niels' døtre nu 10 (Ingeborg), 8 (Dorthe Cathrine) og 6 (Elisabeth) år gamle, og Nicoline Kirstine 3 1/3 år, så de har nok fulgt opmærksomt med i den kirkelige handling.

Det var dette år, at frasalget af Lindbjerggaards bøndergods begyndte og det var ganske mange gårde, der blev solgt: i hvet fald 44 stk.

I 1786 var Else Cathrine igen gudmor, da Jens Jensen Bjergs datter Mette Cathrine blev fremstillet i Kirken. En af Provsten døtre, "Jomfru Haahr" var blandt fadderne.

I 1787 var der folketælling den 10. August og vi kan her se, hvem der på dette tidspunkt boede på Lindbjerggaard - herskab og tjenestefolk. Først selvfølgelig Jørgen Haahr, der husbond, 39 år, gift 1. gang og "Herre til Lindberg" --- det skal nævnes, at han endnu ikke havde fået solgt al jorden fra. Der var godt nok røget en meget stor del i 1785, men der var dog stadig en del tilbage at kalde sig "herre" over. - Else Cathrine er 43 år og madmoder.
Mærkeligt nok er Ingeborg ikke hjemme og hun blev ellers først konfirmeret som 16-årig i 1790, men måske opholder hun sig hos noget familie for at lære at holde hus eller hvordan man gebærder sig i andre kredse.
Men Dorthe Cathrine Hansen og Elisabeth Hansen på henholdsvis 11 og 9 år bor stadig hjemme sammen med deres halvsøskende Nicolien Kirstine, 5 år, Ude Peder, 4 år, og Niels Severin på 2 år.
Med til herskabet hører også Else Cathrines mor, Dorthe Cathrine (Brøllund), der som 80-årig "enke efter første ægteskab" "opholder" sig på gården - og Else Cathrines bror "Sr. Lund" = Søren Lund Pedersen, som er 49 år, ugift og forvalter på gården.
Det lader ikke til at Jomfru Holm, "børnenes læremester", bor her længere, men pigerne er vel også så store, at de kan klare sig uden nu og måske i stedet tage sig af hinanden. Men her er en 70-årig ugift gartner, Peder Haberskild, den gifte, 36-årige ladefoged Las Madsen, den gifte, 30-årige kusk Jens Bierg og 2 tjenestedrenge: Jep Jørgensen på 15 og Mads Christensen på 14 år, samt en hyrdedreng på 12: Niels. Endelig er der en række ugifte tjenestepiger: Birthe Marie på 35, Maren Kieldsdatter på 31, Karen Kirstine på 29 og Else Pedersdatter på 27.

På Lindbjerggaards hovedbygning skulle der idag stadig være en solskive med navnene Jørgen Udesen Haahr og Else Katrine Sørensen og årstallet 1787. (Peter Helt Haahr: Slægten Haahr s.77)

I Marts måned 1788 nedkom Else Cathrine igen med en søn, som blev hjemmedøbt og fik navnet Jens Pertou efter forældrenes svoger, Kapellanen Hans Jensen Pertou. Dennes hustru, Jørgen Haahrs søster Karen, "holdt ham frem i kirken". Faddere var: "Hr. Capitain Sørensen, Landmåler Hr. Bering, Sr. Teilgaard, Sr. Ude Haahr og Jomfru Margrethe Haahr. I Maj måned er der ansat en ny barnepige på Lindbjerggård ved navn Birthe, muligvis også en enke.

Den 20. Juli er Else Cathrine på banen igen og bærer Anders Hansens søn Hans til dåben.

Dette år sælger Jørgen Haahr Bejsnapgaard i Bejsnap fra Lindbjerggaard og året efter, i 1789, sælges Grønfeldtgaard. Samme år er Else Cathrine gudmor ikke mindre end 2 gange: den 3. Maj, da Christen Christensens barn af Gammelgård døbes Jens Christian, og den 18. Oktober, da Seigneur Teilgaard og Anna Marie Vinges hjemmedøbte søn Jens Christian fremstilles i kirken. Fadderne er: Hr. Capitain Sørensen ved Strellev Kirke, Sr. Lund på Lindbjerggaard, Jomfru Johanne Margrethe Haahr og Christen Nielsens hustru ved Ølgod Kirke.

I 1789 måtte familien sige farvel til Jørgen Haahrs 93-årige far, Provst Ude Sørensen Haahr, der døde den 18. Januar 1789 og sandsynligvis blev begravet under gulvet i Ølgod Kirke. Under skiftet efter ham udnævntes Jørgen Haahr til formynder for sin afdøde bror Hans Severin Haahrs 19-årige datter Kirstine samt for sin afdøde søster Kristines 19-årige søn Søren Rich. Boet var temmelig stort, men det var antallet af arvinger jo også, da Provsten havde haft ikke mindre end 15 børn. Og selvom enkelte af disse var døde som spæde, var der alligevel mange, der skulle dele "Stervboens hele Indtægt" på 1538 rigsdaler - 4 mark og 6 skilling, hvorfra dog skulle trækkes udgifter på 938 rigsdaler, 2 mark og 5 skilling. Således blev der 600 rigsdaler, 2 mark og 1 skilling at dele mellem 16 arvinger. Sønnerne fik naturligvis broderparten, det vil sige dobbelt så stor arv som deres søstre. Jørgen Haahr modtog på denne måde 75 Rigsdaler og 4 1/8 skilling.

Niels' døtre er nu ved at blive voksne og den 1. April 1790 konfirmes både "Hr. Haahrs Jomfrudatter Ingeborg 16 år" og "Hr. Haahrs Jomfrudatter Dorthe Cathrine 15 år" i Ølgod Kirke. Det betyder, at de nu også kan blive anmodet om at bære dåbsbørnene eller stå fadder og det skete så hyppigt i de følgende år.

Her i 1790 startede det dog med, at Else Cathrine selv var gudmor, da Daniel Brahes søn blev døbt Peder Christian. Og hun stillede op igen den 9. Maj, da Anders Pedersens datter Maria Frederica skulle frembæres i Kirken. Blandt fadderne var Jens Jørgensen Haahr fra Lindbjerg. Men den 26. September var både Ingeborg og Dorthe Cathrine gudmor ved barnedåb i Ølgod Kirke.

I 1791 deltes mor og døtre også om æren: den 20. Marts bar Else Cathrine selv Peter Madsens hjemmedøbte datter Else Cathrine til dåben, den 27. Marts var Dorthe Cathrine gudmor, den 28. August var Else Cathrine selv ved døbefonten med Christens Nielsens hjemmedøbte datter Ellen, den 11. September var det igen Dorthe Cathrines tur til at være gudmor og den 27. November bar Else Cathrine selv Anders Pedersens hjemmedøbte datter Georgina Cathrine til dåben. Faddere stod Jørgen Haahr, hans søter Johanne Margrethe, Sr. Jørgensen på Lindbjerggaard og Hans Smeds hustru.

Også i løbet af dette år solgte Jørgen Haahr ud af Lindbjerggaards jorder: Thorlundgaard, Lindbjerg Møllegaard og Nordbjerggaard forsvandt her fra Lindbjergs ejendom.

Den 3. November 1792 bliver Else Cathrines ældste datter Ingeborg gift og rejser hjemmefra: "Copuleret hr. Oluf Frank Jessen, sognedegnen til Alslev og Hostrup menigheder og Jomfru Ingeborg Hansen fra Lindbjerggaard. Kongebrevet blev mig forevist, at de måtte vies i Huset, og Brudgommens Ægteskabsseddel, at han var fri for åbenbar Ægteskabsløfte, udstedt af s.t. Hr. Borch, Sognepræst for Alslev og Hostrup menigheder".

I 1793 erfarer vi, at der på Lindbjerggaard er ansat en "informator", altså en lærer. Det må givetvis være for drengenes skyld, at man har ansat Sr. Tiellesen i denne stilling. Pigebørnene havde jo kun læremesteren, Jomfru Holm. Else Cathrines sønner er nu henholdsvis 10 (Ude Peder), 8 (Niels Severin) og 5 år (Jens Pertou). Datteren Nikoline Kirstine er 12 år og stadig langt fra konfirmationsalderen. Elisabeth bor vel også stadig hjemme, men hendes konfirmation nærmer sig nu.

Den 21. April er Else Cathrine gudmor, den 23. April er det Dorthe Cathrines tur til at være gudmor ved Las Lassens søn Peders dåb. Blandt fadderne finder vi netop Sr. Tiellesen informator på Lindbjerggaard. Den 1. September er Else Cathrine fadder og den 8. December er hun atter gudmor.

Og i 1793 er det omsider Elisabeths tur til at blive konfirmeret. Blandt Ølgod Sogns Piger ses: "Jomfru Elisabet Hansen fra Lindbjerggaard 15 Aar".

Året bringer dog også mere frasalg af godset: Cathrinelund og Jepsgaard, samt evt. også Baggesgaard forsvinder nu.

Selvom der ikke står, at det er Elisabeth, der er gudmor den 10. August 1794, er det nok mest sandsynligt at der er hende, da hun jo nu er voksen og konfirmeret. I hvert fald optræder hun som gudmor i 1794 og igen med navns nævnelse den 9. November samme år. - Det er måske i disse år, at der blev malet EN LILLE AKVAREL AF ELISABETH. Vi ved ikke præcist hvornår og vi ved ikke af hvem den er malet, men den blev et kært minde i familien i mange år efter, hvor både Elisabeths yngste søn og derpå hans datter, samt dennes søn og sønnesøn bevarede den, til sidst i glas og ramme som en del af et samlet familiegalleri:

Den 17. Oktober stillede Jørgen Haahr op som forlover ved Hr. Søren Pedersen Janderups bryllup med Jomfru Elisabeth Meiner fra Nytarp. Og igen sælger Haahr ud af Lindbjergs jorder: denne gang Frøsiggaard og Stoltenborg.

I 1795 var familien igen meget aktiv i kirkelivet i Ølgod Kirke. Den 15. Marts 1795 var Elisabeth gudmor og Jørgen Haahr fadder, den 14. Juni var det Dorthe Cathrine, der var gudmor, mens hendes stedfar atter stod fadder. Og den 2. August bar Elisabeth igen et barn til dåben.

Samme år blev Dorthe Cathrine viet til Hr. Frederik Christian Bjerrum fra Visselbjerg i Alslev Sogn. Også her har præsten noteret: "Kongebrevet blev mig forevist, at de måtte vies i Huset og Brudgommens Ægteskabsseddel, at han var fri for åbenbar Ægteskabsløfte, udstedt af s.t. Hr. Anders Borch, Sognepræst for Alslev og Hostrup menigheder".

Så var der igen konfirmation i familien: i foråret 1796 blev Nicoline Kirstine konfirmeret i Ølgod Kirke og allerede den 8. Maj kunne hun frembære et dåbsbarn, nemlig Jep Jørgensens datter fra Lindbjerg Mark.

Gården Hallundsnap sælges nu fra Lindbjerggaard.

Den 14. August var Elisabeth gudmor og Jørgen Haahr fadder ved Niels Andersen Hammelsvangs søn dåb. Den 13. November bar Dorthe Cathrine, "Degnekonen Sr. Bjerrum af Bjert Sogn", et dåbsbarn mens hendes stedfar og halvsøster Nicoline var blandt fadderne.

Men året bød på endnu en glædelig begivenhed: den 26. November blev Elisabeth gift med Købmand Hr. Laurids Skiøtte fra Varde "med kongelig Bevilling, at deres copulation måtte ske udi Huset". Forlovere var Hr. Niels Se(h)ested, Sognepræst til Janderup og Billum, som var Elisabeths morbror, og hendes stedfar Jørgen Haahr.

Desværre sluttede det ellers gode år med en sørgelig hændelse. Den 8. December måtte familien begrave Else Cathrine, som var død kun 51 år gammel. Hun nåede således ikke at se sine yngste børn blive konfirmeret, hvilket først skete i 1797 for Ude Peters vedkommende, i 1801 for Niels Severins vedkommende og det i Lunde Kirke, hvor han boede hos Birkedommer Smidts enke og blev undervist sammen med hendes sønner, og i 1804 for Jens Pertous vedkommende, der da boede i Ribe, hvor han gik i skole.

Else Cathrine oplevede så heller ikke, hvorledes hendes familie gik i opløsning og drengene sendt ud til andre byer og familier, måske primært for deres uddannelses skyld. Hvornår drengene har forladt hjemmet, vides ikke. Måske kort efter moderens død, da faderen kunne have svært ved at tage sig af de mindre børn. Ude Peder var nu 14 år, Niels Severin 11 og Jens Pertou 8 år. Men det kan også være sket i forbindelse med at Jørgen Haahr i 1798 valgte at gifte sig igen med Anna Margrethe Birgitte Borgen, med hvem han fik børnene Cathrine Marie Haahr (født 11. Juli 1799) og den "sindssvage" Jørgine (født i år 1800).

Den 4. Januar 1797 begyndte skifteforretningen efter Else Cathrine og det lader til, at den er trukket ud, for skiftet afsluttedes først den 20. December 1798. ("Slægten Haahr", s.69). Hver af parrets 3 sønner fik 1260 rigsdaler, 1 mark, 9/10 skilling i arvelod, mens Nicoline Kirstine modtog 1130 rigsdaler.

I 1797 sælger Jørgen Haahr både Frøsigholm, Lille og Store Grønlund, samt en matrikel på Ølgod Mark. I 1798 gjaldt det gårdene Lykkegaard, Store Bjergegaard og Egebjerg.

Jørgen Haahr blev altså gift i 1798, mens hans nye ægteskab varede kun kort, da han døde allerede først i år 1800. Da skiftet efter ham begyndte den 10. Februar, noteredes det at ingen af sønnerne (der nu var 16, 14 og 11 år gamle) boede hjemme, mens datteren Nikoline på 18 stadig opholdt sig i hjemmet. Måske for at hjælpe sin stedmor med de nye søskende, hvoraf den sidste dog først blev født efter faderens død.

Den 4. Oktober 1800 blev Nikoline gift i Ølgod Kirke med "den velagtede Ungkarl Niels Pedersen i Vesterlist". Som vidner og forlovere optrådte mærkværdigt nok ingen af de sædvanlige familiemedlemmer, men en Peder Madsen (tilsyneladende Niels' far) og Andreas Rattenburg. Måske var partiet ikke velset af familien, da den unge mand "kun" var bønderkarl, selvom han så også kom fra en af de bedste gårde i sognet, Vester List. Han kaldtes da også Niels Vestergaard.

Peter Helt Haahr beskriver brylluppet således i sin bog "Slægten Haahr": "8 af sognets flotteste karle var forridere, og der var 12 albuesvende og 12 brudepiger. Bruden kørte i karet med 4 heste for. Ved Egknud stødte brudgommens skare til, ligeledes med 8 forridere i spidsen. Først kom bruden, så brudgommen, så musikken, derefter bønderne i deres fjællevogne, hveranden fra brudens og hveranden fra brudgommens skare". Forfatteren (der er født i 1876) siger selv, at hans "skildring (er) bygget på mundtlige og skriftlige kilder, tilsat historisk bindemateriale og fri fantasi, og senere udbygget". Hvis denne del af beretningen er kildetro, skyldes de 2 forlovere måske blot en formalitet.

HVAD BLEV DER DEREFTER AF FAMILIEMEDLEMMERNE?

I folketællingen den 1. Febriuar 1801 boede Anna Margrethe Borgen som 30-årig stadig på Lindbjerggaard med Cathrine Marie på 2 år og Jørgine på 1 år, samt en skytte og 6 tjenestefolk. Den 11. Juli begærer hun ægteskab og den 2. August vies hun til sin slægtning Hr. Christian Erhard von Borgen. Parret forblev kun nogle få år på Lindbjerggaard, hvorefter de i 1807 solgte og flyttede. Anna Margrethe døde i Darum Præstegård den 14. Marts 1851.

Nicoline boede i Vesterlist sammen med ægtemanden Niels Pedersen på svigerfaderen Peder Madsens gård sammen med svigermoderen Apelone Nielsdatter og en mængde svogre og svigerinder i alderen 5 til 20 år. De havde ingen tjenestefolk, så Nicoline har nok haft hænderne fulde og fået et noget andet liv end det hun havde som "herremandens datter". Nicoline fik mange børn og efterkommere. Hun døde den 2. December 1853.

Angående Ude, ved vi ikke rigtigt hvor han befandt sig i 1801. Peter Helt Haahr skriver, at han blev løjtnant og landmåler og synes at have ført en noget omtumlet tilværelse. Allerede så tidligt som i 1804 nævnes han som far til et barn, Maren Kirstine Haahr, født uden for ægteskab. I 1816 får han endnu en datter Maren Cathrine samt i 1822 en søn Carl Ludvig August Haahr. Fra et tidspunkt før 1831 bor Maren Cathrine hos Udes halvsøster Ingeborg Hansen på Visselbjerg. Ved folketællingen i 1834 bor Ude der også som 51-årig enkemand.

Niels Severin boede i 1801 i Lunde sogn i Frøstrup på en mindre gård hos Birkedommer Smidts enke, hvor han blev opdraget og undervist sammen med hendes børn på 14 og 16 og børnebørn på 6 og 8 år. "Informeres i Huuset" står der i folketællingen. På gården bor også en 30-årig ugift seminarist, der fungerer som "informator". Den 12. April bliver han som 16-årig konfirmeret i Lunde Kirke sammen med Birkedommerenkens søn Johan. Peter Helt Haahr skriver om ham, at han "fik en krank skæbne og førte en noget omflakkende tilværelse". Han kaldes i 1818 skolelærer i Ekknud, senere skolelærer i Agersnap. Han bliver gift med Karen Pertou Pedersdatter, en søster til Niels Pedersen, der var gift med Niels' søster Nicoline. Han blev far til 9 børn og døde den 21. December 1861.

Jens Pertou boede i 1801 hos "Litteratus" Niels Spandet og hustruen Johanne Kalhauge i Ribe. Jens kaldes "logerende" og "discipel" og frekventerer muligvis Ribe Latinskole. I 1804 bliver han konfirmeret i Ribe Domkirke den 8. April. Ifølge Peter Helt Haahr blev Jens student fra Ribe Latinskole i 1808, muligvis cand.phil. og siden degn, først i Alslev så i Ølgod. Han blev gift den 27. September 1809 med Mette Kathrine Jessen, en søster til Ole Frank Jessen, som var gift med Jens' halvsøster Ingeborg, som ejede Visselbjerg. Han blev far til 7 børn og døde den 23. November 1837.

ELSE CATHRINE OG NIELS HANSENS DØTRE:

Ingeborg blev jo som nævnt gift med Ole (Oluf) Frank Jessen, som blev degn i Alslev. I 1809 købte parret Visselbjerg hovedgård af Ingeborgs morbror den ugifte og barnløse Søren Lund Pedersen, der havde ejet gården fra 1790, for 10.000 rigsdaler. Ole døde i 1815 og derefter sad Ingeborg alene på gården, indtil hun giftede sig med Mathias Thomsen. Iflg. folketællingen i 1834 boede den 65-årige Ingeborg på Visselbjerg sammen med den 45-årige Mathias og sine 3 ugifte børn af 1. ægteskab: Jørgen Haahr Jessen (43), Anders Møller Jessen (27) og Severine Jessen (24). På gården boede også Ingeborgs 51-årige halvbroder Ude Peder Haahr, der var enkemand, og dennes 18-årige datter Maren Cathrine. Endvidere havde Ingeborg og Mathias det 10-årige plejebarn Mette Marie Knudsdatter. Til gården var desuden knyttet 6 tjenestefolk. Ingeborg døde den 25. August 1834 og blev begravet fra Alslev Kirke den 30. August.

Dorthe Cathrine blev som anført ovenfor gift med Frederik Christian Bjerrum fra Visselbjerg i Alslev Sogn i 1795. I Ølgod Kirkebog omtales hun i forbindelse med en dåb i 1796 som "Degnekonen Sr. Bjerrum af Bjert Sogn". Hendes mand købte i 1796 hovedgården Søndersthoved (Søndersthoe) i Give Sogn for 3799 rdl. Parret fik flere børn, blandt andre: Edel Kathrine (f. ca. 1795), Henrik Ernst (f. 1799) og Niels Severin (f.ca. 1803). Omkring 1804 solgte Bjerrum Søndersthoved og købte i stedet gården Vesterdam i Thyregod for 922 rigsdaler. Han døde året efter den 19. Maj 1805. Året efter giftede Dorthe Cathrine sig igen med Christen Nielsen Hamrum. De blev boende på Vesterdam / Damgaard. Christen døde i 1852 og Dorthe Cathrine i 1856.

Elisabeth blev som nævnt gift i 1796 med Købmand Hr. Laurids Skiøtte fra Varde og hun flyttede så hjemmefra og ind til Varde Købstad, hvor de iflg.folketællingen i 1801 boede i Nørregade 12 sammen med Laurids' søster Ingeborg Ørsted og flere tjenestefolk. Ved deres første barns dåb I Varde Sankt Nicolai stod både Madame Ørsted samt Elisabeths slægtninge, halvsøsteren Nicoline, stedfaren Jørgen Haahr, morbroren Sr. Lund fra Wisselbjerg og søsteren Dorthe Cathrine's mand Hr. Bierrum fra Søndersthoe faddere. Den lille Laurids Nicolai døde dog knap 3 år gammel i Maj 1800. Senere samme år fødte Elisabeth endnu en søn, som kaldtes Laurids Nicolaj ved dåben i December. Denne gang var blandt andre søster Ingeborgs mand, Ole Frank Jessen, fadder. Dåben fandt her sted i Varde Sankt Jacobi, så familien kan være flyttet fra en bopæl til en anden. I 1801 blev der foretaget et skifte, fordi Schütte må være gået konkurs. Ifølge dette skulle Elisabeth på dette tidspunkt have opholdt sig i København, mens Ursula Maria boede på Visselbjerg hos Elisabeths morbror. I 1802 lader det dog til, at familien atter er samlet i Varde, hvor parrets datter Ursula Maria blev døbt, denne gang tilsyneladende uden deltagelse af Elisabeths slægtninge. I slutningen af September 1803 befandt Laurids sig i Hodde præstegård, hvor han døde, kun 33 år gammel. (Hodde Præstegård var på dette tidspunkt tilsyneladende ikke længere præstens bolig, men forpagtet. En tidligere forpagter, som havde giftet sig med en datter af den gamle præst, havde i 1788 købt en gård fra Lindbjerggårds bøndergods og hertil lånt 400 rigsdaler af Jørgen Haahr. Konens stedmor var Kirsten Haahr, Jørgens 7 år ældre søster. Måske har Schütte været i Hodde på familiebesøg, da han døde?).
I 1806 døde Elisabeths lille søn som 5 1/2-årig. Hun boede da stadig i Varde i Sankt Jacobi Kirkes distrikt. I 1814 giftede Elisabeth sig på ny med den meget ældre Asmus Asmussen, der var på sit tredie ægteskab. Han var kommet fra Slesvig - ilfg. familielegenden i en karet trukket af 6 sølvskoede heste - ved brylluppet var han nu blot husmand i Nørup. Parret fik 2 børn: datteren Hedvig Cathrine, født 1819, og sønnen Severin Nicolai, født i 1821 og oldefar til Otto Asmus Thomsen. Asmus Asmussen døde i 1846 som almisselem, Elisabeth overlevede ham i 10 år og døde ligeledes som almisselem i 1856.

NIELS HANSENS ÆLDSTE DØTRE MED INGEBORG MADSDATTER GARP:

Sidsel Marie var på et tidspunkt efter 14. Juli 1761 - og inden 13. Januar 1763 - blevet viet til Farver i Varde Hans Andersen, som i 1761 havde begravet sin dødfødte søn og hustru, med hvem han kun havde været gift siden 29. August 1760. Den 29. April 1762 havde han taget borgerskab i Varde som Farver og benævnedes Seigneur. Parret er sikkert blevet viet på Frøstrupgaard i Lunde Sogn, som Niels Hansen ejede på det tidspunkt, men desværre findes der her ikke kirkebøger før 1777. Sidsel Marie levede nu en tid i Varde og fik her en søn, Anders, som blev født den 2. Januar og døbt i Sct. Jacobi Kirke den 6. Januar. "Sr. Niels Hansen til Frøestrup" var blandt fadderne. Desværre døde barnet allerede den 20. Februar. Parret forblev i nogle år i Varde, da Hans den 28. September 1770 fik besvilling "på farverprofessionen at nedsætte sig" i Sønder Omme Sogn, Koldinghus Amt. Hans døde i Sønder Omme den 11. Februar 1778, som 48-årig. Måske førte Sidsel Marie farvervirksomheden videre ved hjælp af nogle svende, f.eks. den Niels Christian Stauning af Varde, som hun senere, i 1781, blev viet til. Denne var i hvert fald søn af Farver Jens Jørgen Stauning i Varde og noget yngre end Sidsel Marie, da han var født i 1754. I slutningen af 1781 overdrog Sidsel Marie dog farveriet i Kirkeby til en farver fra København ved navn Peter (Severin) Holm. I 1783 døde Sidsel Maries nye mand og blev begravet fra Sanct Jacobi Kirke i Varde. Han var blot 29 år gammel og ifølge Nygaards sedler "omkom (han) formentlig 2/2, fundet 1/5". Hvad der så blev af Sidsel Marie de følgende år vides ikke, men i 1801 levede hun muligvis i Guldager af "lidt syning" og måske var det hende, der døde i Guldager i 1808, selvom Degnen kalder hende Maren og alderen ikke helt passer.

Birthe var som nævnt blevet gift i 1769 med Christen Christensen af Lyne Kro, hvor hun levede med ham og en voksende børneflok, indtil han døde i 1782, hvor han havde afstået Kroen og tilsyneladende var blevet gårdmand i Lyne Kirkegaard. Birthe måtte nok flytte fra denne, som muligvis var en større gård, til "et lidet Sted", hvor hun boede i flg. folketællingen i 1787 - sammen med børnene Christen på 11 og Karen (Kirstine) på 9 år. Senere blev datteren gift med boelsmand Mads Lassen og Birthe flyttede med - eller Mads flyttede ind - og i 1801, da hun var 56 år, nød hun aftægt og var mormor til barnebarnet Lars på 1 år. I 1812 døde Birthes datter, men vi har endnu ikke fundet Birthes død.