ELSE PEDERSDATTER SMIDT blev født i 1672 - antagelig sidst i September måned, måske ligefrem den 20. September, som det angives i kirkebogen for Lemvig, hvor hendes forældre Anna Christensdatter Jegind og Peder Nielsen Smidt boede siden deres vielse den 25. Februar samme år.
I kirkebogen står der, at Else blev døbt mandag den 30. September, men samtidig er der til sidst i indførslen tilføjet et "NB", nemlig at fødslen fandt sted 31 uger efter brylluppet, hvilket ville være netop den 30. September. I så fald var der kun gået 7 måneder, men da parret var blevet trolovet den 23. Januar, kunne graviviteten måske have varet 8 måneder - stadig ret kort tid, når man regner, at en normal graviditet varer 38-40 uger.
Man kan undre sig over, at Anna's bror Jens Christensen Jegind, der var præst ved Lemvig Kirke i disse år, fandt det nødvendigt at notere den 31 uger korte graviditet, da parret jo dog var blevet både trolovede og lovformeligt gift. Måske for ikke at gøre forskel på dem og andre, som fik reprimander og blev nødt til at stå offentligt skrifte i Kirken i sådanne tilfælde.
Eller måske for at præcisere, at det ver Peder Nielsen Smidt, som var Else's fader, eftersom Anna's tidligere ægtemand var død allerede den 13. Juli 1671 og således ikke kunne være far til et barn født mere end 14 måneder efter.
At Anna så hurtigt efter sin tidligere mands død havde fundet en ny livsledsager skyldtes flere ting. Dels var hun allerede én gang tidligere blevet enke efter sin første mand, den meget ældre Peder Jensen Smidz fra Husby, i September 1670, kort tid før hun fødte deres første og eneste barn, Peder Pedersøn Smed, som hun efter ægtemand nr. 2's død nu stod alene med og skulle have forsørget. Dels havde begge ægtmænd været smede og Anna stod vel nu tilbage med en smedie, som hun ikke selv kunne holde i gang, hvorfor hun måtte forlade sig på en smedesvend og som vanligt var, ægtede en enke ofte sin svend, der så kunne overtage en forretning og selv blive mester. Således kunne smedien føres videre og familien blive forsørget.
Nogle af disse ægteskaber blev vel lykkelige, men vi ved fra en optegnelse ved Peder Nielsen Smidt's død, at denn var en hård og brutal ægtemand og far, så de næste år har nok ikke været så behagelige for Anna og lille Peder, og de 4 børn, som Peder Nielsen blev far til, var måske ikke hver gang en stor glæde for Anna.
Men måske vidste hun ikke noget om dette endnu, da hun 7 måneder efter sit bryllup nedkom med en lille pige, som Peder Nielsen fik døbt i Lemvig Kirke mandag den 30. September 1672, båret af Anna's 10 år ældre søster Karen Jegind, mends de andre faddere var: Maren Lychs, Johanne Jørgen Bertelsens ancilla, Ole Kabbel, Christen Sandholm, og Niels Kabbel.
KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 72 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.9
I kirkebogen står: "30 7br (=September), Die lunae (=mandag): 9) : Else Peder Nielsen Smidz fa (=filia=datter) suscept. Karen Jegind, Maren Lychs, Johanne Jørgen Bertelsens ancilla (ancilla=tjenestepige), Ole Kabbel, Christen Sandholm, Niels Kabbel. NB: 31 hebdomade post nuptius nata (=31 uger efter brylluppet født)".
Det var denne Else Pedersdatter Smidt, der skulle blive Tip-4-oldemor til Otto Asmus Thomsen.
Else var naturligvis opkaldt efter Anna's mor Elisa Olufsdatter, som var død 8 år før den lille pige kom til verden. Morfar Christen Jensen Jegind havde levet længere, men var også lige død - 81 år og 5 måneder gammel - her sidst i September måned, hvor han blev begravet den 22. September 1672. Desværre er der tilsyneladende ikke bevaret noget skifte efter den gamle købmand, men han havde en købmandsgård i byen, så der har vel været en lille pengearv også at fordele mellem hans børn, og det lader også til, at Anna arvede enten denne gård eller et andet hus i byen, som hendes mand senere lejede ud.
Else's farforældre ved vi derimod intet om, andet end at farfaren jo må have heddet Niels og sikkert været smed, mens farmoren måske har heddet Else eller Karen eller Anna, som Else's yngre søstre blev døbt.
Her i 1672 var mor Anna 31 år gammel - og som sagt allerede 2 gange enke og mor til Else's halvbror Peder. Mens far Peder Nielsen Smidt var 43 år gammel og havde noget af et oplevelsesrigt liv bag sig, da han (ifølge den senere kirkebogsindførsel i 1683) havde haft en militær rang før 1672 og måske havde han deltaget i et slag ved Rostock.? Et liv, der måske havde medvirket til at gøre ham til denne brutale, hårde og kærlighedsløse mand, som han i 1683 blev beskrevet.
"På et tidspunkt havde Peder Nielsen Smidt været tjenstgørende ved kaptajn Trolles regiment. Indgik som en af de 8 tingmænd ved bytinget i Lemvig. Var altså sandemand og stod bl.a. frem på tinget for Jørgen Bertelsen Rendtschau på Cabbel. Den 4/11 1681 sad han i bytinget i dommerens sted. Han optrådte også som synsmand ved arvesager." (Gunnar Jermiin Nielsen: Min slægt).
Under alle omstændigheder gik livet nu videre for den lille Else, hendes far og mor og halvbror Peder. Om de var rige eller fattige, ved vi ikke, men i hvert fald havde de jo ovennævnte ejendom efter Anna's far, så de har vel ikke været helt dårligt stillet. Gården lå "Østen Aaen" og kaldtes Christen Jeginds Gaard. Fra en opgørelse i 1682 ved vi lidt om Gården, men ejendommen kan jo i tidens løb både være udvidet eller indskrænket. Det lyder dog sandsynligt, at den her i midten af 1600-tallet også har bestået af "Indkørsel, Gaardsrum og Kaalgaardsjord". Altså må der have stået flere bygninger omkring en gårdsplads, og mellem bygningerne - eller i en portbue i en af disse - har der været en indkørsel til gården. Desuden har der været en større køkkenhave. I 1682 (efter Christens død hvor Gården var overgået til svigersønnen Peder Smed (datteren Annas 3. ægtemand) og udlejet til Mads Madsens døtre (vist søstre til svigerdatteren Maren Matthiasdatter, der var gift med Christens søn skoleholderen Peder) vurderedes grunden til 19 Rigsdaler og bygningerne til 16 Rigsdaler. Ialt blev det til 35 Rigsdaler som grundlag for den såkaldte "grundskat" i Ribe Stift.
Udover far Peder og mor Anna, samt halvbror Peder, der var i 1672 var 2 år gammel, var Else omgivet af den store Jegind-familie, der bestod af moster Karen Jegind, gift med Christen Mogensen, morbror Jens Christensen Jegind, der var præst ved Lemvig Kirke og gift med Cathrine, samt deres mange børn - Else's fætre og kusiner, morbror Jep Christensen Jegind, der var skoleholder og morbror Oluf, som var præst i Idom. Samt af morbror Peder, der var degn og moster Maren Christensdatter Jegind.
Af de mange fætre og kusiner kan nævnes: den 12 år ældre Bertel, den 10 år ældre Jens, den 9 år ældre Christian, den 6 år ældre Elisa, den 5 år ældre Anne, den 2 år ældre Oluf og den 1 år ældre Marie, samt den nyfødte Catharina - alle børn af morbror Jens og tante Cathrine i præstegården.
I 1674 BLEV den nu 2 år gamle ELSE STORESØSTER: kort før midten af November måned fødte den nu 33 år gamle mor Anna sit og Peders 2. barn, som den 15. November blev døbt i Lemvig Kirke, hvor hun fik navnet Karen Pedersdatter Smidt. Med til dåben var nogle af Lemvigs kendte personer, blandt andre Maren Jensdatter Kabbel og svogeren Christen Mogensen (gift med Elses moster Karen).
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 68 (ao.salldata.dk), højre side nederst nr.16).
Samme år kom endnu en lille fætter til verden, da tante Cathrine fødte sin og morbror Jens's lille søn, der blev døbt Niels Jensen Jegind.
Fra dette år og frem til 1688 fungerede morbror Peder som degn i Lemvig.
Ca. den 23. Oktober blev morbror Jens og hustru Cathrine forældre for 13. gang, denne gang til deres 6. datter, som blev døbt i Lemvig Kirke den 24. Oktober med navnet Anna Paulina Jensdatter Jegind.
Udover at fungere som Degn i Lemvig, var bror Peder nu også Skoleholder og Klokker og med indtægt fra disse hverv forlovede han sig den 28. Marts med Maren Mathiasdatter/Madsdatter, med hvem han den 7. Maj indgik sit andet ægteskab, viet af bror Oluf fra Idum.
Mon ikke at den nu 3 1/2 år gamle Else har mærket lidt til sådan en bryllupsfestivitas? Når mostre og morbrødre samledes og måske der blev holdt fest med mad og drikke - og muligvis nogle viser, digtet af morbrødrene, som var gode til den slags, ved vi fra anden lejlighed. Det var ofte dengang sådan, at der lavedes lange måske højtidelige, måske lidt muntre, viser til brudeparret, men da de skulle afsynges, har de små børn jo nok været lagt i seng.
I begyndelsen af Juni måned BLEV den nu 4 1/2 år gamle ELSE STORESØSTER IGEN: da mor Anna fødte sit og Peders 3. barn, som den 5. Juni blev døbt Anna Pedersdatter Smidt. Gudmor var Annas "nye" svigerinde, morbror Peders hustru Maren Matthiasdatter, og blandt fadderne var Ole Kabbel.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 71 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.7).
Samme år blev morbror Jens igen far til en lille pige, født den 10. Juli og den 13. Juli døbt i Lemvig Kirke med navnet Magdalene Jensdatter Jegind.
Samme år lod bror Jens udføre et epitafium for sig og sin familie til Lemvig Kirke. Det bestod af 2 malerier, et af ham selv og hustruen Cathrine, samt hendes første ægtemand, den forlængst afdøde Berthel Nielsen Fistler. Samt et andet med de indtil nu fødte 14 børn.
Jens Christensen Jegind (tv) og Cathrine Olufsdatter (th)
i midten: den afdøde Berthel Nielsen Fistler
(Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
Jens Christensen Jegind og Cathrine Olufsdatters børneflok
(Epitafium tidligere i Lemvig Kirke, nu Nationalmuseet)
Dette epitafium, som hang på Kirkens væg, kunne lille Else jo betragte hver gang hun kom i Kirken med sin familie, når morbror Jens eller morbror Oluf fra Idom prædikede. Skulle de lange taler blive for lange og kedelige kunne børnene måske lade tankerne vandre og sidde og prøve at regne ud, hvem den tredie man på maleriet af morbro Jens og tante Cathrine mon var? Og hvem af fætrene og kusinerne, der var afbilledet hvor på det andet maleri.
Morbror Jep Christensen Jegind er i 1678 noteret som degn i Husby, gift men uden børn.
I 1680 BLEV den nu 8 år gamle ELSE igen STORESØSTER, da den nu omkring 38 år gamle mor Anna i begyndelsen af September måned nedkom med sit 5. og sidste barn, en søn der den 12. September blev døbt i Lemvig Kirke, hvor han fik navnet Peder Pedersen Smidt.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 77 (ao.salldata.dk), højre side midt nr.9).
Nu bestod Else's familie altså af de 2 forældre, mor Anna på ca. 38 og far Peder på ca. 50 år, samt af hendes halvbror, Peder Pedersen Smidz på ca. 9 år, og Else's 3 helsøskende: Karen på 5 år, Anna på 3 år og den nyfødte Peder.
Samme år fik Else endnu en lille fætter den 18. August (ca.), da morbror Jens' sidste søn blev født og derpå døbt Bertel Jensen Jegind.
Til gengæld fulgte der en sorg i 1681, da Else's kusine, Jens' datter Magdalene, døde i slutningen af Marts måned, kun 3 år, 8 måneder og 12 dage gammel og blev begravet den 29. Marts. Den sørgende far skrev i kirkebogen, at datteren havde været "nitida, dociles, clarae voci ... puella": et ordentligt, og sødt pigebarn med en sød stemme. Hun har sikkert også været afholdt af sin kusine.
I begyndelsen af August måned døde endnu en kusine, morbror Jens' datter Catharina på 9 år, som blev begravet den 3. August. De store fætre Bertel og Jens studerede på dette tidspunkt i København og mon ikke det har været spændende for den nu snart 10 år gamle Else at høre deres beretnionger fra hovedstaden, når de sendte breve hjem eller måske endog kom hjem på besøg om sommeren eller til Jul.
Morbror Jep (Jeppe) så Else måske mindre til. Han var fra 1682-1689 degn i Husby, hvor han beboede degneboligen (som vist nok lå i Sønderby) med sin hustru. Han havde også et lille landbrug med 2 får.
I 1683 var Else altså blevet 10 år gammel og hun hjalp vel til i hjemmet og med de små søskende og modtog vel også nogen undervisning i at læse og skrive, men det ved vi desværre ikke noget om. Dog tyder hendes underskrift og udtaleleser i forbindelse med et skifte i 1741 på, at hu har været godt funderet i disse ting, samt givet vis også i regning. Tid til at lege med sine søskende og de mange næsten hævnaldrende fætre og kusiner blev der vel også, men dette år bragte endnu en ændre i famailierne, da de 2 ældste kusiner begge blev trolovede og gift og dermed forlod deres hjem i Lemvig Præstegård. Den 8. Marts blev den knap 17 år gamle Elisa trolovet for derefter at blive gift den 21. August med Svend Jensen fra Lemvig. Og den 29. Marts blev den 16-årige Anna trolovet og derefter den 4. December gift med Oluf Pedersen Damstrøm.
Mon 11-årige Else også begyndte at drømme om at tiden snart ville nærme sig for at hun selv også skulle troloves og giftes og flytte fra sin 42 år gamle mor Anna og den ca. 53 år gamle far Peder - som jo havde ry for at være en hård far - og sine yngre søskende, den nu 9 år gamle Karen, den 6 år gamle Anna og den lille Peder på 3 år?
En anden voldsom begivenhed i 1683 må også have gjort et stort indtrykt på Else, selvom hun muligvis ikke selv blev påvirket af den:
Fredag den 18. Maj SLOG LYNET NED I LEMVIGS KIRKETÅRN, hvis spir eller pyramidetop dengang ragede så højt op, at det kunne ses over bakkerne langt fra byen. Lynbranden forårsagde, at tårnet og alt træværket deri brændte. Denne brand bredte sig kun til kirketårnet, men skaderne var endnu ikke udbedret, da den næste brand kom den 27. Juni året efter.
Branden var ikke den eneste ulykkelige begivenhed i Lemvig dette år, for vist nok i slutningen af November måned DØDE ELSE's FAR Peder Nielsen Smidt og blev begravet sidst på måneden. Nu var mor Anna altså for 3. gang enke som blot 42-årig og denne gang med 5 uforsørgede børn: Peder Pedersen Smidz, som var knap 13, og søstrene Else på 11 år, Karen på 9 år, Anna på 6 år og den 3 år gamle Peder Pedersen Smidt.
Det var ved far Peders begravelse, at hans svoger - Else's morbror Jens - skrev den hårde kritik af ham i kirkebogen (her gengivet i Ole Westermanns tolkning): "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby, Rostochii didicit epifi..., quo nomen militia dedit ..ul Danis ...udis miprimis q-oct..ni. Servi.. ..f.. Regio? Cornificis Trolle 1672. Duxit s.... bedu... Annam Jegindam, filu ex 3 Fa.. parens. .... Hoc vere? et æ..te excessie 10 huj, ætatis 54 an. 7 hebd. crudelis maritii, plusq .thnis, pater ex ..asphem? ... religionis. K?ulla? fides pietas ...vicis q.q.t.a. .... V...t". - Den kursiverede tekst til sidst er af Historikeren Karsten Christensen blevet tolket således: "crudelis marit(us)" (altså en brutal ægtemand) og: "plusq(uam) Ethnic(us) pater et blasphemus religionis" (altså en hedensk fader og spotter af religionen).
Ole Westermann har også tolket teksten i venstre kolonne som: "d. 15 ... (en "halvmåne") i Dnc. 19 Trin. (søndag 14. Oktober 1683). Derefter teksten ved begravelsen er Esajas kap.54. nr 16: "Se, jeg har skabt smeden, som blæser en kulild op og udfører et redskab til dets gerning. - og jeg har skabt ødelæggeren til at fordærve" ....
Fra Nationalmuseet er tilkommet et yderligere forsøg på tolkning: "Peder Nielssøn Smid af Synder Klit i Huusby - Rostochii didicit, quo nomen militia dedit - sub Danis ?? posterius serviit - Regio Cornificio Trolle 1672. Duxit xxx - xxx filii ex 3 ? passus, xx - hoc vere se ætate excessit 10, ætatis 54 an, 7 xx - crudelis ?? plusq(uam) ?? pater et ? - legionis. ?? et pietas xx castra ????".
Peder Nielsen Smidt døde altså 54 år og 7 uger gammel, og havde været en grusom ægtefælle samt en hård far uden kærlighed til sine børn. Det lader til, at han havde en militær rang før 1672, hvor han blev gift med Anna i Lemvig, og måske havde han deltaget i et slag ved Rostock.?
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 183 (ao.salldata.dk), venstre side midt nr.19).
Hvordan klarede mor Anna nu dagen og vejen og de mange børn? Måske har brødrene og søster Karen hjulpet til og taget et barn i huset? Eller har der været et landbrug eller en smedie at føre videre ved hjælp af en karl eller svend? Det ved vi desværre ikke noget om. Måske bror Jens har kunnet hjælpe i starten, men han fik allerede året efter sine egne problemer at slås med.
For den 27. Juni 1684 brændte Præstegården i Lemvig og morbror Jens måtte med sin familie flygte ud til Knud Lang, hvor de "blev godt modtaget". Jens' søn Bertel skrev et digt om Lemvigs ødelæggelse ved denne brand. Digtet er dateret d. 27.6.1684 og heri hedder det: "...hvor er min Faders Gaard i Aske nedlagt ---- Kirkespiret fældet (af Lynnedslaget i 1683) .... en anden Fredag os vort Hus oc Hjem berøffvet". Også Bertels bror Jens skrev en klagesang over branden, vist nok dateret den 23. September. De 2 unge mænd studerede forøvrigt stadig i København, men bestod deres teologiske embedseksamen i September måned.
Ellers var året egentlig startet ganske lovende, da morbror JENS og Tante Cathrine for første gang blev bedsteforældre - ja morforældre - til ældste datter Elisa's førstfødte barn med Svend Jensen, en søn født den 29. Maj og døbt med navnet Janus/Jens Svendsen ca. den 1. Juni. - Flere af Elisa's familiemedlemmer stod fadder (Peder Christensen Jegind, Elisa's farbror, og Anne Jensdatter Jegind (Elisa's søster, gift med Oluf Pedersen Damstrøm), samt Cathrine Olufsdatter, Elisa's mor, gift med Elisa's far JENS, samt en bedstefar Jens Magnussen/Mogensen ("Janus Magni") - vel Svend Jensens far?) - Dog levede den lille JanusJens ikke så længe, men døde blot 10 uger, 1 dag og 6 timer gammel og blev begravet den 12. August.
Også disse begivenheder må have sat deres præg på den nu 12 år gamle Else. Tænk at hendes kusine allerede var blevet mor! - Og så mistede sit barn så hurtigt. Men det var jo sådan dengang. Der var mange spædbørn, som ikke overlevede de første år. - Og så den voldsomme brand, som også ramte meget af byen. Mon også Else's hjem blev ramt? Det tog i hvert fald Lemvigs borgere årevis at få bygget byen op igen.
1685 blev et sorgens år for familien, fo da DØDE ELSE's MOR og de 5 børn blev dermed forældreløse:
De mange voldsomme begivenheder og problemer havde nok været mere end mor Anna kunne bære - men måske har hun også fået skader under brandene som så mange andre i byen - for i slutningen af Juni måned 1685 døde hun og blev begravet af sin bror Jens fra Lemvig Kirke den 28. Juni.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), venstre side øverst nr.10).: "Soror mea Anna Jeginda, tribus fabris nupta ..... mater 5 liberorum, febbre ..... 9 hebdomadorum decubituum(?) excessit, æt. 44 an. ..." : "Min søster Anna Jegind, 3 gange gift med en smed, mor til 5 børn, døde efter 9 ugers feber (?) i en alder af 44 år".
Nu var så Annas 5 børn ikke blot faderløse, men også moderløse: Peder, som var knap 15, og søstrene Else på 12 år, Karen på 10 år, Anna på 8 år og den 5 år gamle Peder. Måtte de nu på fattiggården eller fordeles til mere formuende folk i sognet?
Det er også muligt, at børnene - eller i hvert fald ELSE - kom i huset hos noget af faderens familie i Husby. Ved forældrenes bryllup har morbror Jens netop i kirkebogen for Lemvig angivet, at Peder Nielsen Smidt var "af Husby". Til at bestyrke denne antagelse kommer, at ELSE senere blev gift med ejeren af en hovedgaard beliggende lidt nord for Husby og 2 km øst for Sønder Nissum.
Efter en sorg kom dog en ny glæde, da morbror JENS og tante Cathrine atter blev morforældre til ældste datter Elisa og Svend Jensens 2. søn, født den 13. September og døbt den 20. September - igen med navnet: Janus/Jens Svendsen. Flere af Elisa's familiemedlemmer stod også denne gang fadder, bl.a. hendes bror, JENS' ældste søn Bertel og deres slægtning (?) Christina Jensdatter Bjerregaard.
Morbror JENS' tekst i kirkebogen lyder bl.a.: "... Dnc 13 Trinitatis (13. Søndag efter Trinitatis= d. 13.9.) hora 9 antemeridie (kl.9 om formiddagen) ... facili ne folici(?) (hverken let eller ...) peperit Primogenita mea filia 2den filiolun (fødte min ældste datter sin anden søn) .. ... Dna 14 Trin ac Avita denomintatio Janum vocatum (som den 14 Søndag efter Trinitatis (=20.9.) blev kaldt Janus/Jens efter sin bedstefar). Susceptrice ipsius matertera Anna Olai Petri (Dåbsvidne barnets moster Anna (gift med) Oluf Pedersen (Damstrøm) .... juventibus (de unge mænd) ... Dm Bartholo Jegindo (Hr. Bertel Jegind), Petrus Christiani Jani (Peder søn af Christen Jensen ? , Jens' bror?), ed Jano Laurentii Vanburgis (Jens Lauritsen Wandborg), Margareta Olai Cervina(?), Christina Jani Bierregaard civibus (her af byen?). Cresce Nepos cum fratre tuo, sapientia, Jesu! Ate aetate, Deum gratia apud ...."
Samme år døde også Else's Tante Cathrine, morbror Jens' hustru, den 5. November og blev begravet den 12. November samme år.
(KB Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lemvig Sogn: 1640-1753, opslag 186 (ao.salldata.dk), højre side øverst (nr.15)).
Dødsfaldet betød, at den 53 år gamle JENS nu kom til at stå alene med de 5 yngste børn: Oluf på 15 år, som vel var på vej til København for at studere ligesom sine ældre brødre, Marie på 14, Niels på 11, Anna Paulina på 10 og Bertel på 5 år. Og det samtidig med at præstegården og kirken skulle genopbygges og alt startes forfra. Heldigvis havde han jo både gode venner, gode søskende og større børn, men let kan det ikke have været. - Og der har vel heller ikke været noget større overskud til også at tage sig af sine forældreløse søsterbørn.
I 1686 døde Else's stedmormor, den gamle, afdøde købmand Christen Jensen Jeginds 2. hustru Anne Jensdatter, i starten af April måned. Måske hun har hjulpet de forældreløse børn, da Else's mor Anna døde? Vi ved det ikke, men Else var nu knap 14 år gammel og kan jo godt have været en hjælp i huset hos den gamle dame.
I 1687 født Else's kusine Elisa igen og denne ganag en lille pige, som kom til verden den anden søndag i Fasten, som var den 20. Februar. Morbror Jens skrev i kirkebogen: "På denne Søndag i den 10 og 1/2 te time om formiddagen fødte min datter Elisa sit første pigebarn og opkaldte det den følgende Søndag (dvs. den 3. søndag i Fasten, som i dette år faldt på den 27. Februar) efter sin mormor og min (JENS's) hustru Cathrine - med navnet Catharina. Dåbsvidner: Elisa Knud Langs, Dorothea Nielsdatter (Sindal, senere gift med JENS' ældste søn Berthel, som også er vidne: Bartholus avunculus (=Barnets onkel/morbror). Samt Oluf Pedersen Damstrøm, gift med Barnets moster Anna, og Mogens Jens Petersens(?).
Morbror JENS's tredieældste søn, Else's fætter Christian Jensen Jegind, opholdt sig i disse år i København, hvor han studerede ved Universitetet. Han var nu 24 år gammel. Hans 3 år ældre bror Bertel var nu hjemme i Lemvig og vist nok hjælpepræst hos morbror JENS. Han optrådte flere gange i disse år som fadder ved forskellige dåbshandlinger, ovenfor altså ved dåben af sin søsterdatter Catahrina, og den 10. April ved dåben af Ole Guldsmids datter, hvor måske også hans kommende hustru stod fadder. Den 17.April var Bertel igen fadder og her betegnedes han "studiosus", selvom han da forlængst havde færdiggjort sin teologiske embedseksammen i København.
Om Else's andre morbrødre var der også lidt nyt i 1687. Morbror Peder Christensen Jegind var nu skoleholder i Holstebro og fik "kgl.konf." (det vil sige: kongelig konfirmation = stadfæstelse, bekræftelse, godkendelse) den 16. Juni. Og morbror Oluf Christensen Jegind, som var præst i Idom, skænkede på denne tid en alterkalk til Kirken i Idum. Men sidst på året, omkring Nytår 1687-1688 eller først i 1688 - døde han.
Den 31. Januar 1688 blev morbror JENS' ældste søn Bertel beskikket til Kapellan i Lemvig, hvor han nu var hjælpepræst for sin far. Bertel blev ordineret i Ribe af Biskop C.J.Lodbjerg.
I Februar måned blev der foretaget skifte efter afdøde morbror Oluf, forhen præst i Idom. Arvingerne blev her opregnet: Det var enken Karen Nielsdatter Lem og dernæst Olufs søskende:
1) bror JENS [Christensen] Jegind, præst i Lemvig [og Nørlem]
2) bror Peder Jegind i Holstebro
3) bror Jeppe [Christensen] Jegind, degn i Husby og [Sønder] Nissum
4) søster Karen Jegind g.m. Christen Mogensen
5) søster Anne Jegind, død, var g.m. Peder Smed. 4B: Peder, Else, Karen, Else (må være: Anna). - Ang. Peder kan der både være tale om Anna Christensdatters ældste søn fra 1. ægteskab Peder Pedersen Smidtz (født 1670) og hendes yngste søn fra 3. ægteskab Peder Pedersen Smidt (f. 1680). Dødsdag for sønnerne er pt ikke påvist.
I efteråret 1688 nedkom Else's kusine Elisa atter med sønnen Ole Svendsen, som blev hjemmedøbt den 12. Oktober og fremstillet i Lemvig Kirke den 19. Søndag efter Trinitatis, hvilket var den 21. Oktober. Dåbsvidner var Birgitte Laurids Olufsens, og Else selv, som nu var 16 år gammel, samt Elisa's søster Anna Jensdatter Jegind , som var gift med Oluf Damstrøm og derfor kaldtes Anne Ole Damstrøms, Mogens Jenssøn, Jens Vandborg og Johan Ravn.
(KB: Lemvig 1640-1753 opslag 90 th op)
Dette år var Else's 1 år ældre kusine, morbror Jens' tredieyngste datter, Maren/Marie Jendatter Jegind efterhånden blevet 17 år gammel og hun kunne nu derfor også nu optræde som gudmor ved en dåb i Lemvig Kirke den 14. Oktober. Hvor Maren mange gange senere optrådte som gudmor og fadder, er det derimod svært at finde Else mere i Lemvig kirkebog (og er det mon også hende, som optræder ovenfor? Det ser ud som om der er et tilføjet navn efter Pedersdatter, måske er der tale om en anden Else og vor Else simpelthen er flyttet fra byen allerede nu).
I alle tilfælde møder vi først ELSE igen i:
da hun den 8. Maj blev trolovet i Sønder Nissum Sogn med Christen Mogensøn Brøllund på gården Udstrup. Parret blev derefter gift samme sted den 20. Juni 1706.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 66)
UDSTRUP var en gammel hovedgård i Sønder Nissum Sogn, Ulvborg Herred. .Den lå ved Nissum Fjord og ca. 2 km øst for Sønder Nissum, ligesom der fra Udstrup ikke var langt til Husby, hvorfra ELSE's far stammede. Gården var i 1669 af Erik Quitzow blevet skødet til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Christian Frederik Juel solgte den til Forpagteren Jens Tang. Gården var i 1669 på 24 Tønder Hartkorn og forpagtedes altså i begyndelsen af 1700-tallet af Christen Mogensen Brøllund, der blev tip4-oldefar til Otto Asmus Thomsen!
Selvom Udstrup, der også skrives Ustrup, var en hovedgård og en af de ældste adelige sædegårde i Danmark, var gårdens bygninger åbenbart ikke noget at tale om. En præsteberetning fra 1766 siger, at de ikke var stort bedre end præste- og bondegårde med lervægge og stråtag. Samme beretning fortæller, at Udstrup på dette tidpunkt blev bortforpagtet for 80 rigsdaler om året og at forpagterens bedste indtægt var 40 staldstude (Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred).
Om dette også har været tilfældet, da Else flyttede ind som ny forpagterfrue, vides ikke men da hendes ægtemage døde i 1741 opregnede skiftet en mængde indbo og masser af kreaturer og der blev da også en pæn slat rede penge til deling mellem arvingerne, så Else og Christen har været driftige folk og formået at holde gård, avling og besætning i god stand og måske endda bedre end da de flyttede ind. (Skiftet opregner både rede penge og sager af sølv, tin, kobber, messing, malm, jern, blik, stentøj, glas, linned, sengetøj, møbler, 14 bøger vogne i gården, 13 køer, 12 stude, 14 heste, 29 får, 18 lam, 22 svin og en del korn på loftet).
Et års tid efter brylluppet FØDTE den 35 år gamle ELSE SIT FØRSTE BARN på et tidspunkt mellem den 10. og den 22. April. Barnet, der var en lille pige, blev hjemmedøbt på Udstrup og fik navnet ANNA. Den 22. (April?) blev hun præsenteret i Kirken.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 69)
Da hun var 37 år gammel FØDTE ELSE SIT ANDET BARN, endnu en lille pige, der den 6. Januar blev hjemmedøbt på Udstrup med navnet DORTHEA CATHRINE. Det er denne Dorthe Cathrine Brøllund, som blev Tip3-oldemor til Otto Asmus Thomsen!
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 72)
Desværre angiver præsten i Sønder Nissum Sogn i disse år ikke faddernes navne, det ville ellers have været rart at vide, om nogle af Else Pedersdatters søskende kom til Sønder Nissum for at stå fadder for deres søsterbørn.
ELSE's NÆSTE BARN BLEV FØDT allerede året efter og døbt den 19. Oktober med navnet ANNE MARIE. Else var nu blevet 38 år.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)
Og den 7. December 1710 blev Else, her kaldet "Christen Brøllings Kone", introduceret i Kirken efter sin fødsel.
Endelig sidst i 1712 fik ELSE og Christen en arving til Udstrup, da Else nedkom kort før den 12. Oktober med en lille dreng, som blev hjemmedøbt på Udstrup den 12., hvor han fik navnet PEDER Christensen Brøllund. Først den 26. December blev Else ("Christen Brøllings Kone") introduceret i Kirken og dagen efter, den 27. December, blev lille Peder præsenteret i Kirken for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 82)
Så gik der nogle år og Else var efterhånden blevet 44 år gammel, da hun i begyndelsen af November - eller måske sidst i September - måned 1716 FØDTE SIT SIDSTE BARN, en lille pige, som blev hjemmedøvbt den 2. November på Udstrup med navnet ELSA MAGRETE. Først den 27. December samme år blev Else introduceret i Sønder Nissum Kirke og den knap 2 måneder gamle Else Magrethe blev ved denne lejlighed præsenteret for menigheden.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 94)
Så gik der en årrække, hvor ELSE passede hus og hjem og børn. P. Storgaard Pedersen fortæller i sin bog "Ulfborg Herred" (1900. s.21ff.), at "Hovedgaarden Udstrup ligger paa et Højdedrag sydøstlig i Nissum Sogn, og Markerne ere paa alle Sider omgivne af Enge og lave strækninger. Fra gammel Tid var Udstrup en fri og komplet Herregaard; men den har næppe nogen Sinde været befæstet med Volde og Grave, fordi den naturlige Beliggenhed i de Tider, da Adelens Gaarde dannedes til Fæstninger, her har ydet tilstrækkelgt Værn. Udstruo ligger midt i sine Marker, der for Størstedelen ere gode sortmuldede Jorder, som give rigelige Afgrøder. Gaardens Enge, der ligge uden om Marken ere ret gode Marskenge." og "I forrige Aargundrede (=1700-tallet) havde Hovedgaarden omtrent 25 Tdr. Hartkorn.".
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)
"I Følge Præsteindberetningen 1766 var Hovedgaardens Bygninger da ikke stort bedre end paa Præstegaarden eller andre skikkelige Bøndergaarde i Sognet med Lervægge og Straatag" (s.22). Den nuværende hovedbygning blev først opført i 1784 efter den senere ejer Jens Tang, så hvordan Gården har set ud, da ELSE og Christen bebeoede den, vides ikke. Dog kan vi danne os et indtryk ud fra beskrivelsen i skiftet efter Christens død i 1741.
Hvornår Christen Mogensen Brøllund forpagtede Udstrup vides vist heller ikke, men den havde på det tidspunkt i 100 år været i Rüse-slægtens eje og hørt under Rysensteen Gods. Johanne Marie Rüse havde i 1678 i andet ægteskab ægtet Oberst Christian Juul, der arvede sin svigerfaders godser, og i 1694 med Gregers Daa og parret styrede godserne indtil hendes søn af andet ægteskab, Stamherren Ove Henrik Juul i 1703 blev fuldmyndig og overtog sin fædrene arv, hvorefter Daa og hustruen flyttede til Hald Gaard og Gods.
"Ove Henrik Juul til Rüsensteen, Lundbæk, Pandum og Udstrup var født i 1685, og 11 Aar gammwl kom han paa Ridderakademiet i København. 1702 var han Kornet ved det sjællandske nationale Rytterregiment, hvorfra han tog sin Afsked det følgende Aar, da han ægtede Ide Anne Grevinde af Rantzau og overtog sine fædrene Godser. Han døde i 1749 " (s.27). - altså efter både Christen og ELSE, så deres liv har altså været levet som hans forpagtere. Sønnen Otto Henrik Juul har de derimod ikke haft så meget at gøre med, med dog oplevet, at han blev født i 1706 og vel fik indsigt i administrationen af faderens godser, som han overtog i 1749 sammen med hustruen Sophia Dorthea Bilde.
"I denne Ejers Tid ..... (s.27)
I 1731 blev den nu knap 59 år gamle Else's tredie barn, datteren Anne Marie Christensdatter Brøllund, forlovet den 5. eller 6. Oktober, for senere at blive gift den 28. Oktober med Jens Andersen Kamp. Anne Marie var kun 21 år gammel, mens Jens var omkring de 30. Både trolovelsen og brylluppet fandt sted i Sønder Nissum Kirke.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 135 og 136)
Den 6. Juli 1732 blev Else og Christen bedsteforældre til Anne Marie og Jens Andersen Kamps førstefødte, en lille pige som blev hjemmedøbt med navnet Else, opkaldt efter sin mormor.
I 1734 blev Else og Christens næstældste datter Dorthe Cathrine Christensdatter Brøllund som 25-årig trolovet med den ca. 30 år gamle ridefoged på Søgaard på Holmsland. Både trolovelsen den 29. December 1734 og senere brylluppet den 11. Februar 1735 foregik i Sønder Nissum Kirke. Else var på dette tidspunkt blevet 62 år gammel og var tilsyneladende stadig i fuldt vigør.
(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 149)
Litteratur og links:
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956): http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens_Anetavle.pdf
Danmarks Kirker: Jegindø Kirke.