Dorthe (eller Dorothea) Cathrine Brøllund var tip-tip-tip-oldemor til ASMUS, mor til ASMUS' tip-tip-oldemor Else Cathrine Sørensen, gift Hansen, mormor til ASMUS' tipoldemor Elisabeth Hansen, oldemor til ASMUS' oldefar Severin Nikolaj Asmussen, tipoldemor til ASMUS' farmor Elisabeth Cathrine Asmussen, gift Thomsen, og tip-tip-oldemor til ASMUS' far Severin Asmus Thomsen.

Hun var datter af Christen Mogensen Brøllund, der var forpagter på Hovedgården Udstrup, og dennes hustru Else Pedersdatter og født i 1709 som sine forældres andet barn.

Hun blev i 1735 gift med Peder Sørensen, der var birkefoged på Timgård og fik med ham 5 børn, 2 sønner og tre døtre: Søren Lund Pedersen, født 1737, Niels Pedersen Sehested, født 1740, Johanne Pedersdatter født i 1735, Elisabeth Pedersdatter født i 1742 og Else Cathrine Sørensen (ikke omtalt som Pedersdatter), født i 1745. Det var denne Else Cathrine, som blev Asmus' Tip-tip-oldemor.

1709 : DORTHE CATHRINE FØDT

I begyndelsen af Januar måned fødtes på Udstrup Hovedgård en lille pige, der den 6. Januar blev hjemmedøbt på Udstrup, hvor hun fik navnet DORTHE CATHRINE. Udstrup ligger i Sønder Nissum Sogn og kirkebogen fra Sønder Nissum Kirke er desværre i meget dårlig stand, meget af de øverste og nederste dele af siderne er ædt af mus eller fortæret af vand eller brand. Desuden angiver præsten i Sønder Nissum Sogn i disse år ikke faddernes navne, det ville ellers have været rart at vide, om nogle af familiemedlemmerne kom til Sønder Nissum for at stå fadder til deres niece.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 72)

Navnet på dåbsbørnenes mødre angives heller ikke, men i hvert fald har præsten noteret FARENS NAVN og fødselsstedet: "D. 6. Janu. hiemdøbte Christen Mogensens barn paa Udstrup Dorthe Cathrine".

BARNETS MOR var den 37 år gamle Else Pedersdatter Smidt, som stammede fra Lemvig, mens FAREN normalt kaldtes Christen Mogensen Brøllund, fordi han i 1674 (?) var født på den sydlige af Brøllundgårdene i Nysogn. På et tidspunkt før 1706 var den da omkring 30 år gamle Christen kommet til Sønder Nissum, hvor han havde forpagtet Udstrup, som hørte under Rysensteen Herregård.

På Udstrup blev den da 33 1/2 år gamle Else trolovet og derpå gift med Christen i 1706 (henholdsvis den 8. Maj og 20. Juni) og her fødtes året efter deres første barn - og Dorthe Cathrines 2 år ældre storesøster Anne Christensdatter Brøllund. Det er ikke sikkert, at forholdet mellem de 2 søstre var særligt tæt, da Anne vist nok kom tidligt hjemmefra, mens Dorthe Cathrine tilsyneladende kom til at holde bedre forbindelse med sin kun 1 år yngre lillesøster Anne Marie.

UDSTRUP var en gammel hovedgård i Sønder Nissum Sogn, Ulfborg Herred. Den lå ved Nissum Fjord og ca. 2 km øst for Sønder Nissum, ligesom der fra Udstrup ikke var langt til Husby, hvorfra mor Elses far, den forlængst afdøde Peder Nielsen Smidt, stammede. Gården var i 1669 af Erik Quitzow blevet skødet til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Christian Frederik Juel solgte den til Forpagteren Jens Tang (som forøvrigt blev gift med Dorthe Cathrines broderdatter Else Cathrine Brøllund). Gården var i 1669 på 24 Tønder Hartkorn og forpagtedes altså i begyndelsen af 1700-tallet af far Christen Mogensen Brøllund, der blev tip4-oldefar til Otto Asmus Thomsen!

(Historiske kort over Sønder Nisum Sogn 1839)

(Historiske kort over Nörrejylland 1844)

Selvom Udstrup, der også skrives Ustrup, var en hovedgård og en af de ældste adelige sædegårde i Danmark, var gårdens bygninger åbenbart ikke noget at tale om. En præsteberetning fra 1766 siger, at de ikke var stort bedre end præste- og bondegårde med lervægge og stråtag. Samme beretning fortæller, at Udstrup på dette tidpunkt blev bortforpagtet for 80 rigsdaler om året og at forpagterens bedste indtægt var 40 staldstude (Storgaard-Pedersen: Ulfborg Herred).

Om dette også har været tilfældet, da Dorthe Cathrine var barn, vides ikke, men da hendes far døde i 1741 opregnede skiftet en mængde indbo og masser af kreaturer og der blev da også en pæn slat rede penge til deling mellem arvingerne, så forældrene har været driftige folk og formået at holde gård, avling og besætning i god stand og måske endda bedre end da de flyttede ind. (Skiftet opregner både rede penge og sager af sølv, tin, kobber, messing, malm, jern, blik, stentøj, glas, linned, sengetøj, møbler, 14 bøger, vogne i gården, 13 køer, 12 stude, 14 heste, 29 får, 18 lam, 22 svin og en del korn (rug) på loftet).

Til at møde den lille DORTHE CATHRINE var der jo så på Udstrup både den 37 år gamle mor Else og den 35 år gamle far Christen, samt storesøster Anne på 2 år. Desuden var der et større folkehold med flere piger i huset og karle i stald og marker.

Om Dorthe Cathrine også har mødt nogle af sine bedsteforældre, vides ikke. MORFORÆLDRENE Peder Nielsen Smidt og Anna Christensdatter Jegind var begge forlængst døde, men det er jo muligt, at farforældrene stadig har levet. Dog lader det til at FARFAR Mogens Larsen Brøllund skulle være død omkring 1692, men ifølge forskellige optegnelser skulle Christens mor, FARMOR Ane Christensdatter, stadig være i live i 1715, hvor hun angives som enke og sammen med Søren Nielsens enke er fæster under Søgaard Gods (iflg Søgaard Godsarkiv).

Af tanter og onkler havde lille Dorthe Cathrine også en del, men kirkebogens magre oplysninger gør det umuligt at vide, om MOSTRENE Karen og Anna Pedersdatter (Smidt) - henholdsvis 35 og 32 år gamle -, samt MORBRØDRENE Peder Pedersen Smidz på 39 og Peder Pedersen Smidt på 29 nu også kom til Sønder Nissum for at besøge deres søster. De stammede jo fra Lemvig, men efter deres forældres tidlige bortgang var de muligvis blevet spredt hos familiemedlemmer rundt omkring, nogle måske også i Husby, som jo ligger ganske tæt på Sønder Nissum. Ældste morbror Peder Pedersen Smidz eller Smidt, der nu var 39 år gammel, var året før blevet gift i Lemvig med TANTE Kirsten Christensdatter Agerholm og deres lille datter Anne Marie Pedersdatter Agerholm var blot 1 år gammel ved Dorthe Cathrines fødsel. Iøvrigt ses morbror Peders og tante Kirstens liv mest at have udfoldet sig i Lemvig, men derfor kan de vel godt være kommet på besøg på Udstrup en gang i mellem.

FARBROR Lars Mogensen Brøllund på 39 år og hustruen Anne Christensdatter var fæstere af Brøllundgaard sammen med Jens Knudsen. Det lader til at Lars overtog denne halvgård efter sin mor, der må være død kort før eller omkring 1720. Farbror Lars døde dog selv i 1727, da Dorthe Cathrine var 18 år gammel. Af de 4 fætre og 1 kusine, som kom fra Brøllundgaard, var kun den ene født, da Dorthe Cathrine kom til verden, nemlig den da 2 år gamle Mogens Larsen.

1710

I slutningen af Oktober måned BLEV DORTHE CATHRINE STORESØSTER, da mor Else nedkom med en lille datter, som blev døbt den 19. Oktober med navnet ANNE MARIE. Dorthe Cathrine var nu blevet 1 år.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 76)

Og den 7. December 1710 blev mor Else, her kaldet "Christen Brøllings Kone", introduceret i Kirken efter sin nedkomst.

Samme år blev vist nok også fætteren Jens Larsen født på Brøllundgården, som søn af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år). Også en ny kusine fik Dorthe Cathrine i 1710, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 2. datter: Else Cathrine Pedersdatter Schmidt.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 132)

1712

To år efter blev den nu 3 år gamle Dorthe Cathrine igen STORESØSTER sammen med den 5 år gamle Anne og den 2 år gamle Anne Marie, da mor Else sidst i 1712 fødte sin og far Christens arving til Udstrup, som blev hjemmedøbt på Gården den 12., hvor lillebroren fik navnet PEDER Christensen Brøllund. Først den 26. December blev mor Else ("Christen Brøllings Kone") introduceret i Kirken og dagen efter, den 27. December, blev lille Peder præsenteret i Kirken for menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 82)

Samme år blev vist nok også fætteren Chresten Larsen født på Brøllundgården, som søn af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år). Også en anden ny fætter fik Dorthe Cathrine i 1712, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 3. barn, sønnen Peder Holm, som blev hjemmedøbt i Lemvig den 2. September.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 137)

1715

I dette år blev vist nok kusinen Anne Larsdatter født på Brøllundgården, som datter af farbror Lars og tante Anne. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år).

Det var også i 1715, at farmor Ane Christensdatter iflg Søgaard Godsarkiv blev angivet som enke og sammen med Søren Nielsens enke var fæster under Søgaard Gods. Hun er muligvis død kort efter, og i hvert fald inden 1732, hvor indførslerne i kirkebogen for Nysogn begynder.

1716

Så gik der nogle år og Dorthe Cathrine var efterhånden blevet 7 år gammel (og søstrene Anne og Anne Marie henholdsvis 9 og 6 år), da de igen blev STORESØSTRE, da den nu 44 år gamle mor Else i begyndelsen af November - eller måske sidst i September - måned 1716 fødte familiens sidste barn, en lille pige, som blev hjemmedøbt den 2. November på Udstrup med navnet ELSA MAGRETE. Først den 27. December samme år blev mor Else introduceret i Sønder Nissum Kirke og den knap 2 måneder gamle Else Magrethe blev ved denne lejlighed præsenteret for menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 94)

1717

Dette år fik Dorthe Cathrine en ny lille kusine, da morbror Peder Pedersen Schmidt og tante Kirsten Christensdatter Agerholm fik deres 4. barn, datteren Christiane Pedersdatter Agerholm, som blev hjemmedøbt i Lemvig.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Lemvig: 1640-1753, opslag 147)

1719

I 1719 fødtes vist den yngste fætter på Brøllundgården, som søn af farbror Lars Mogensen Brøllund og tante Anne. Den lille dreng blev døbt Gravers Larsen. (Kirkebogen for Nysogn mangler i disse år).

Hvordan Dorthe Cathrine og hendes søskende tilbragte deres BARNDOM, ved vi ikke noget om, men de må have kunnet boltre sig på markerne omkring Udstrup og også lære at begå sig på en stor gård og mellem det lille samfunds øvre klasse, da Forpagteren vel omgikkes både præst og degn og havde at gøre med de fraværende Rysensteens-ejere og deres repræsentanter.

Mon ikke, at der også tænktes på pigernes uddannelse? Arvingen Peder skulle selvfølgelig lære både at læse og skrive og regne, samt at kunne styre en stor gård. Men pigerne tænkte forældrene vel at gifte væk til formuende og måske magtfulde mænd, så de måtte nødvendigvis også opdrages til både at kunne styre en stor husholdning, men også at være værtinder og opretholde et fint hjem for deres ægtemænd.

De OMGIVELSER, som børnene voksede op i, kendes ikke i detaljer, men vi får en god idé derom ifølge Præsteindberetningen 1766 , der oplyser: "var Hovedgaardens Bygninger da ikke stort bedre end paa Præstegaarden eller andre skikkelige Bøndergaarde i Sognet med Lervægge og Straatag" (s.22). Den nuværende hovedbygning blev først opført i 1784 af den senere ejer Jens Tang, så hvordan Gården har set ud, da mor Else og far Christen bebeoede den, vides ikke. Dog kan vi danne os et indtryk ud fra beskrivelsen i skiftet efter Christens død i 1741.

I huset var der både en Qvist Stue, hvori der var 3 sengesteder og en gammel, rød kiste, en lænestol og 3 andre stole, et fyrretræssengested med dyner og puder, samt et egetræs sengested med indhold og et fyrretræsbord med "åben fod".
I Daglig Stuen var der 2 sengesteder samt en jernovn og et egetræsbord med "åben fod", plus en fyrretræskiste og et bord i fyrretræ, samt et skab med skuffer. Herinde fandtes desuden familiens bøger, som blandt andet omfattede en Bibel, 1 Kristendomsbog, en Huus-Postil, David Psalmer, en lille bog i pergamentbind, 2 gamle "Forklaringsbøger", 2 Prædikener og flere små bøger, der var gamle.
I Pigernes Kammer var der vist nok kun én seng, mens Karlenes Kammer var med 3 senge.
I Det Bagerste Kammer stod et hollandsk egeskab med 4 indlagte døre og skuffer, samt et lille rundt bord med mere.
I Kammeret mod øst, der tilsyneladende brugtes til opbevaring, var der nogle tønder og sold, samt et stort dejtrug med låg, en salttønde og lignende.
I StorStuen var der både en stor egetræskiste, et rundt bord i fyrretræ og et langt bord i samme træsort, samt en fyrretræsbænk, et madskab i fyr og et andet, samt et egetræs nøgleskab og diverse andet.
I Det Lidet SpiseKammer var der smørtrug, saltspand, øltønde, en spinderok med tilbehør, en skammel og tallerkener og deslige.
I Salt Kielderen var der salttrug og -bøtter, 1 ostefad, potter og flasker med mere.
I Melche Cammeret stod der flasker og en kærne samt en spand ved det gamle fyrretræsbord, desuden var her en flødebøtte og en taburet.
I Brøggerset var der opbevaret store og små fade og tønder, samt kar og baljer. Desuden to kærner med tilbehør, 1 flødebøtte, 2 vandspande med jernbånd om, to ølkander, en tragt, en vandkande, 4 mælke strippere med mere.
I Køkkenet stod et lille fyrretræsbord og her var også et ostetrug og en smørstripper.
På loftet opbevaredes garn og reb, tobaksruller, kalveskind og lignende.
I Gården stod 3 vogne, samt en gammel vogn og en dårlig vogn, samt en masse ting inklusive 2 gamle fade og en skærekiste med kniv. Desuden en gammel saks, en slibesten og trug, en hjulbør, et Ploug Aas med jern og tilbehør, samt nogle planker og deslige.

Det var altså ikke nogen helt lille gård og husholdning og hovedgårdsfolkene var nok både arbejdsomme, driftige og selvbevidste. I hvert fald kunne far Christen senest i 1741 iføre sig "en brun kiol med vest og bukser" eller en grå, eller en gammel brun. Desuden havde han en vest med tinknapper og 3 hvide bukser, samt brystdug, handsker og huer, og et par gamle sko. Til de utvivlsomt kolde nætter i den lerklinede bygning kunne han iføre sig en nattrøje eller to, samt nathue. Til de kolde dage udendørs havde han lodne handsker og en eller to grå vadmelskapper.

Mor Else selv var også ret velekviperet. Ifølge opgørelsen efter hendes død i 1748 ejede hun i hvert fald en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i koldt vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.

Hvordan børnene var klædt, ved vi ikke, men det lader til, at de ikke har lidt nød.

Brøllund-familiens ÅNDELIGE LIV foregik omkring Sønder Nissum Kirke, der ligger 2-3 kilometer fra Udstrup, men som man kan se af de historiske kort ovenfor var der en landevej det meste af vejen. Der var derimod omtrent dobbelt så langt til områdets anden kirke i Husby, hvortil der heller ikke var nogen direkte vej.

Sønder Nissum Kirke var gammel og mod syd var der på kirkegården tilbygget et gravkapel, som imidlertid blev delvist ødelagt ved et lynnedslag i 1731, "ved hvilken Lejlighed 3 Bjælker kom i Brand, uden at der dog skete nogen videre Skade paa Kirken". Hændelsen må vel alligevel have givet noget omtale og forskrækkelse i det omliggende sogn. "Kirkens inventar er tarveligt udstyret. Døbefonten er sikkert Kirkens oprindelige, og den er godt forarbejdet med Prydelser baade paa Fod og Kumme. Det oprindelige gamle Stenalter findes endnu uden noget Dække, men en simpel Træskive ligger derpaa fastgjort til Altertavlen, som er givet til Kirken i 1703 af Herskabet paa Udstrup. (Det var her Juul-slægten og Gregers Daa, hvis våbensmærker findes flere steder). Kalk og Disk blev skænket af Gregers Daa i 1702. "I Kirketaarnets nederste Rum henstaar nu (=1900) en Gravsten, der forhen har ligget syd for Kirken. Stenen bærer følgende Indskrift: "Herunder hviler velagte Dannemand Peder Christensen Brøllund, født paa Udstrup den 14. Oktober 1712 og var først i Ægteskab med Karen Christensdatter Stauning og avlede 2 børn, kom siden i Ægteskab med velagte Pige Ane Marie Pedersdatter og avlede 6 børn, 2 Sønner og 4 Døtre. I Herren hensoved og døde hand samme Sted dend 17. Septbr. 1758. Gud give ham med alle udvalgte en glædelig Opstandelse paa den yderste Dommedag" (s.31-32). Denne sten er altså sat over bror Peder, som i 1741 kom til at overtage forpagtningen af Udstrup efter sin far.

I Sønder Nissum lå der en Anneksgaard til selve Præstegården, som lå ved Husby, da de 2 sogne var samlet i ét pastorat. Da mor Else blev frue på Udstrup var præsten for Husby og Sønder Nissum den 24 år gamle Christen Sørensen Aagaard, som var blevet indsat den 10. Juni 1704 og den 3. September samme år gift med formandens plejedatter den 33 år gamle Birgitte Hansdatter Lindegaard. Storgaard Pedersen skriver på side 50, at "Pastor Aagaard var en dygtig og habil Mand ... og af Legemskræfter var han stærk som en Eg, saa det fortælles om ham, at han en Søndag med sin Spanskrørstok avede nogle Mænd, som satte sig til at drikke i et Hus ved Kirken i Stedet for at høre Prædikenen. Han nød almindelig Agtelse for den Flid og Nidkærhed, hvormed han røgtede sit Kald, og hans Menighed fulgte ham med Sorg til Graven", da han døde den 29. Juli 1740 - altså før far Christen selv døde.

"I ældre Tid forrettedes Degnetjenesten i begge Sogne, Husby og Nissum, af een Mand, og Degneboligen, der nævnes 1466 i et gammelt Tingsvidne, laa tæt nord for Husby Kirke". "Ifølge Husby Sogns Skolefundats af 6. Maj 1741 skulde Degnen holde Skole de seks Vintermaaneder, fra Mikkelsdag til Paaskedag, for de Børn, som komme til ham. Degnens Løn var omtrent den samme som i Nissum Sogn." "Det gamle Degneboel i Husby havde 2 Tønder 5 1/2 Skæppe Hartkorn, men Jorden var af ringe Godhed..." . Omkring 1688 havde mor Else's morbror Jeppe Christensen Jegind været Degn her, gift med Kirstine Christensdatter, der døde efter sin mand, i 1691. Da Else kom til Udstrup, var hans efterfølger Poul Henriksen degn, indtil han døde i Marts 1717, hvorefter Søren Degn trådte til og virkede indtil 1744. De sidste år af Else's liv hed degnen Peder Mogensen Klejn" (side 55).
Det har altså mest været Poul Henriksen Degn og Søren Degn, som måske stod for Udstrup-børnenes kristendomsundervisning.

1727

I 1727 døde Dorthe Cathrines farbror Lars Mogensen Brøllund som fæster på den ene Brøllundhalvgaard. Han efterlod sig tilsyneladende hustruen, tante Anne Christensdatter og i hvert fald sønnen Mogens Larsen (Brølling Møller?), som var blot 1 år ældre end den nu 18 år gamle Dorthe Cathrine.

1731

I 1731 blev den nu 22 år gamle Dorthe Cathrines 1 år yngre lillesøster, Anne Marie Christensdatter Brøllund, forlovet den 5. eller 6. Oktober, for senere at blive gift den 28. Oktober med Jens Andersen Kamp. Anne Marie var kun 21 år gammel, mens Jens var omkring de 30. Både trolovelsen og brylluppet fandt sted i Sønder Nissum Kirke. Jens Andersen tog sin brud med sig til gården Gjelstrup som vi af de gamle kort kan se ligge tæt på Udstrup, blot lidt længere mod nordvest. Det var så en lidt mindre gård, som søster Anne Marie fik at styre, men til gengæld fik hun en meget stor børneflok.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 135 og 136)

1732

I begyndelsen af August 1732 blev Dorthe Cathrine MOSTER for første gang og mor Else og far Christen bedsteforældre til Anne Marie og Jens Andersen Kamps førstefødte, en lille pige som blev hjemmedøbt den 8. August med navnet Else, opkaldt efter sin mormor. Den 21. September kunne Else og måske også Dorthe Cathrine så følge med, da Anne Marie blev introduceret i Kirken, samtidig med at den lille Else blev præsenteret for menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 139)

Den 2. Juni 1732 blev en Anna Pedersdatter Smid ved Huusbye Kirke trolovet med Jens Christensen Velling (?). Er det mon mor Else Pedersdatters yngre søster Anna, der er tale om? Hun var født i 1677 og ville derfor være 55 år gammel nu, hvor parret blev copuleret den 19. Oktober samme år.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 138 og 140)

1733

Den 22. November 1733 måtte bror Peder stå offentlig skrifte for et seksuelt forhold til en Sara Madsdatter! Pæsten skrev i Sønder Nissum kirkebog: "Absolv. Publ. - Dito (= d.22. November 1733): Peder Christensen af Udstrup for Lejermaal med Sara Madsdatt." Peder var på dette tidspunkt 21 år gammel. Sara Madsatter havde ved sit barns fødsel den 25. Oktober samme år udlagt "Peder Christensen af Udstrup" til Barnefader.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 144 og 145)

Det var nok ikke helt så godt for familien og kunne måske også sætte en plet på pigernes omdømme, så måske flyttede Peder ud for en tid og gjorde tjeneste på en anden gård - også for at uddanne sig til forpagter, da han efter far Christens død skulle overtage Udstrup.

Det er også muligt, at pigerne, bortset fra Anne Marie som jo nu var gift kone på bondegården Gjelstrup, på dette tidspunkt har opholdt sig på andre gårde for at lære mere om at styre en stor husholdning. Det var almindelig praksis og måske på denne måde, at Dorthe Cathrine kom til at mødes med sin kommende mand, der var Ridefoged på herregården Søgaard. Storesøster Anna, der her var 26 år gammel, havde allerede i flere år været ude at tjene, og lillesøster Else Margrethe, som dog kun var 17 år gammel, kom i hvert fald senere til at tjene på Bjerringbro.

1734

Omkring 1. Marts 1734 blev Dorthe Cathrine IGEN MOSTER, da lillesøster Anne Marie blev mor til en lille pige, som den 4. Marts i Sønder Nissum Kirke blev døbt og fik navnet Karen. Den 26. samme måned blev den nu 24 år gamle Anne Marie introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 146)

I 1734 blev BLEV DORTHE CATHRINE som 25-årig TROLOVET med den ca. 30 år gamle ridefoged på Søgaard på Holmsland Peder Sørensen. Både trolovelsen den 29. December 1734 og senere brylluppet den 11. Februar 1735 foregik i Sønder Nissum Kirke. Mor Else var på dette tidspunkt blevet 62 år gammel og var tilsyneladende stadig i fuld vigør.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 149)

SØGAARD var en større gård, der bestod af en hovedbygning med 3 længer, der desværre blev revet ned efter 1830. Den store ladebygning, der var den sidste rest, brændte ved lynnedlsag i 1844. Borggården, der har været omgiven af volde og grave, som udjævnedes i midten af 1800-tallet, skal have ligget noget vest for det nuværende stuehus på den største af de 4 gårde, som hovedgården blev udstykket i efter 1830. (Trap Danmark, 1904).

Ridefoged var "betegnelse for den person, der paa godsejerens (herremandens) vegne forestod avlingen paa godset, fordelingen af hoveriarbejde, inddrivningen af afgifter osv. (paa krongodserne om en embedsmand, der foruden de nævnte forretninger deltog i udøvelsen af øvrighedsmyndigheden" (ordnet.dk)

Om Peder Sørensens forældre og fødested ved vi intet, men vi ved fra et senere skifte, at han havde 4 søstre, der nu blev Dorthe Cathrines SVIGERINDER. Det var den omkring 30 år gamle Christine Sørensdatter, som på dette tidspunkt endnu var ugift. Og den omkring 22 år gamle Maren Sørensdatter, som ligeledes var ugift i 1734. Samt Mette Sørensdatter, hvis alder ikke kendes. Hun var eller blev senere gift og flyttede til Horsens, hvor familien tilsyneladende mistede kontakten med hende. Det gjaldt også en søster, hvis navn er ukendt, ligesom hendes alder. Hun var eller blev senere gift og flyttede til Føhr, hvorefter kontakten åbenbart også blev ophørte.

1735 : DORTHE CATHRINE GIFT og FØRSTE BARN FØDT:

Den 11. Februar 1735 blev DORTHE CATHRINE altså COPULERET med Peder Sørensen i Sønder Nissum Kirke og samme år NEDKOM HUN MED DATTEREN JOHANNE, der blev døbt den 8. Maj, mens Dorthe Cathrine blev introduceret i Kirken den 24. eller 25. Juni:

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 150)

Peder Sørensen havde været ansat som Foged på Søgaard siden 1728 og i al denne tid havde gården været ejet af Johanne Nielsdatter Colding - efter hvem Dorthe Cathrine og Peders første barn blev opkaldt. På gården boede måske også ejerens bror Hans Nielsen Colding, der muligvis er den "Monsr. Colding", som senere er blandt fadderne ved sønnen Sørens dåb.

1736

I Februar 1736 blev den nu 27 år gamle Dorthe Cathrine IGEN MOSTER og mor Else og far Christen igen morforældre, da den nu 26 år gamle søster Anne Marie atter nedkom med en lille pige, som den 11. samme måned blev døbt Anna Paulina Jensdatter Kamp. Den 28. Marts kunne mor Else derpå følge sin datter til introduktion i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 155)

1737: ANDET BARN FØDT:

Den 13. Oktober 1737 kunne Dorthe Cathrine, som nu boede sammen med sin Ridefoged-mand på Søegaard, få SIN TIDLIGERE HJEMMEDØBTE SØN SØREN frembåret i Nysogn Kirke, hvor både naboer og familie var mødt op som faddere. Desværre var præsterne i Husby og Sønder Nissum karrige med at angive fadderne ved enhver dåb i deres kirker, men her i Nysogn kirkebog kan vi se, at en af Dorthe Cathrine's søstre bar hendes barn til dåben. Navnet angives ikke, men mon ikke det var Anne Marie, der jo selv var en gift kone og mor, mens ældste datter Anne optrådte som fadder.

(KB Ringkøbing, Hind, Nysogn: 1732-1776, opslag 78)
Næst samme Dag havde, Ridefogeden Sørensen paa Soegaard - hans Søn Søren til Kirke, tilforn hiemmedøbt. Hans - Kones Syster fra Udstrup bar ham. Monsr. Colding, Peder - Ladefoged, Mogens Brøllund, Anne Brøllund, og Maren(?) - L(?)datter paa Soegaard ware faddere.

"Monsr. Colding" var antagelig - som nævnt ovenfor - Hans Nielsen Colding, bror til ejeren af Søegaard Johanne Nielsdatter Colding.

Sidst i Oktober måned 1737 blev Dorthe Cathrine igen MOSTER, da mor Else og far Christens flok af børnebørn blev forøget med en lille dreng, da den nu 27 år gamle søster Anne Marie fødte et måske lidt svageligt barn, som måtte hjemmedøbes med navnet Christen den 29. Oktober samme år, men allerede den 3. November kunne præsenteres i Kirken, hvorefter Anne Marie blev introduceret den 8. December.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 160 og 161)

1738: FLYTNING TIL TIMGAARD:

I 1738 skiftede Peder Sørensen ansættelse og blev Foged på Tim, samt fra 1739 også Birkedommer ved Tim og Fuldmægtig på Timgaard.

Skiftet forårsagede, at den nu 29-årige Dorthe Cathrine måtte sige farvel til Søgaard og med de 2 små børn, 3-årige Johanne og 1 år gamle Søren, FLYTTE til en bolig ved Timgaard, hvor hun nu skulle sørge for et godt og standsmæssigt hjem for sin mand i hans nye position.

TIMGAARD var en meget gammel Hovedgård, som på Peder Sørensens tid ejedes af slægten Sehested. Fra 1722 var overhovedet Niels Jensen Sehested. Han var født i 1685 og altså 53 år, da Peder Sørensen blev antaget. Gården var dog i 1731 til i hvert fald 1733 forpagtet af Mogens Kristensen Thim, som var gift med den i 1731 afdøde Johanne Bertelsdatter Lindvig.

På Peder Sørensens tid var Timgaard vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere kunne den på en auktion sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på den tid, hvor familien Sørensen boede her. Fløjene var bygget af granit og mursten, ja hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor Peder vel red rundt for at sørge for at alt stod godt til.

1739:

Peder Sørensen blev dette år forfremmet til Fuldmægtig på Timgaard.

I November måned 1739 blev Dorthe Cathrine igen MOSTER og mor Else og far Christen igen bedsteforældre, da søster Anne Marie og Jens Kamp blev forældre til en lille pige, som den 15. samme måned blev døbt Kiersten Jensdatter. Og i slutningen af året kunne Anne Marie så den 26. December blive introduceret i Kirken på ny.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 169)

1740 : TREDIE BARN FØDT:

Dette år FØDTE DORTHE CATHRINE på Thimgaard sit og Peder Sørensens 3. barn, der blev døbt NIELS PEDERSEN SEHESTED.
Nygaard: (”Niels Pedersen Sehested, præst i Janderup, f.1740”) ---- dåbsindførsel ikke fundet i kirkebøger, men årstallet fremgår af Niels Sehesteds gravskrift.

I sin gravskrift beretter Niels senere, at han blev født på Timgaard i 1740, men det har desværre ikke været muligt at finde hans dåb i kirkebogen, måske Dorthe Cathrine har været på besøg hos familie, da hun fik veer, og det ikke har været tilrådeligt at flytte hende eller barnet i den første tid efter fødslen. Niels, som bærer tilnavnet Sehested, blev antagelig opkaldt efter Peder Sørensens arbejdsgiver Niels Jensen Sehested. Måske denne ligefrem har stået fadder til Niels.

Samme år blev Dorthe Cathrines SVIGERINDE, Peders søster Christine, GIFT i Grimstrup Kirke, hvor hendes udkårne Michael Wedsted var Degn. Vielsen af den "Gud- og Dydselskende Jomfrue Christine Sørensdatter af Warde" fandt sted den 12. August 1740.

(KB: Ribe, Skast, Aarre 1709-1785, opslag 27 th )

(KB: Ribe, Skast, Grimstrup 1706-1785, opslag 86 th )

1741 : FAR DØD :

1741 var ET SORGENS ÅR, for omkring den 4. Juni DØDE FAR Christen Mogensen Brøllund på Udstrup og mor Else måtte tage tøjlerne, indtil bror Peder Christensen kunne kaldes hjem for at overtage gården. Else var nu 69 år gammel, men af bemærkningerne i det omfattende SKIFTE, der blev foretaget fra den 4. Juli 1741 og et årstid fremover, fremgår det, at hun var knivskarp og havde styr på både gårdens sager og sine børn og svigerbørn. Det lader ikke til, at hun var helt nem at bide skeer med, og hun vidste nok, hvad hun ville, og hvor skabet skulle stå.

Hendes og Christens 5 børn var jo nu nået til skelsår og -alder og endda langt mere end det. Den ældste datter Anne Christensdatter var ved farens død ude at tjene og havde åbenbart længe forsørget sig selv, men hendes udpegede Lavværge fik gennemført, at hun fik et ekstra beløb af boet. Hun var nu 34 år gammel og fik udbetalt ekstra 10 rigsdaler samt sin "søsterlod" på 32 Rigsdaler, 4 Mark og 1 1/4 Skilling. Et beløb som var sammensat af 20 Rigsdaler, 2 Mark og 15 10/11 Skilling fra det beløb, som indkom ved auktionen over hendes fars ejendele, 3 Rigsdaler og 6 Skilling af en gæld fra svogeren Sr. Peder Sørensen, 8 Rigsdaler, 1 Mark og 10 15/10 Skilling af bror Peder Ustrups gæld, 3 Mark og 12 Skilling af det beløb Magister Schougaard skyldte boet, samt 9 Skilling som Degnen i Huusbye var skyldig og endelig 11 5/3 Skilling, der skyldtes af Niels Stephansen i Nissum.

Også den 32 år gamle Dorthe Cathrine, som ved skiftet blev repræsenteret af sin mand Birkefoged ved Timgaard Peder Sørensen, FIK EN SØSTERLOD på samme beløb, som var stykket sammen på samme måde. Dette gjaldt også den 31 år gamle Anne Marie, der var repræsenteret af sin mand Jens Andersen Kamp af Gjelstrup, og den yngste Else Margrethe, der var "24 Aar og endnu ugift" og derfor også måtte have udpeget en Værge. Hun fik desuden et ekstra beløb for 6 års løn: 30 Rigsdaler, som mor Else fik gennemført. Som et kuriosum kan nævnes, at de ugifte døtres værge Monsr. Werner Ellerup, Fuldmægtig på Pallisborg, forhørte sig, om de gifte søstre havde medbragt nogen medgift i deres ægteskaber, hvilket begge svigersønner benægtede. Peder Sørensen udtalte, at han "ingen anseelig Medgift" havde modtaget, mens Jens Kamp sagde, at han heller ikke havde modtaget nogen medgift. Det kom altså ikke på tale at sætte et lignende beløb til side til de ugifte døtre, som jo så i stedet fik en lille kompensation på anden vis.

Som den eneste mandlige arving fik bror Peder på 29 år en broderlod på 65 Rigsdaler, 2 Mark og 2 1/2 Skilling.

På 30.te dagen efter far Christens død mødte skiftebehandlerne op på Udstrup for at nedskrive en fuldstændig opgørelse ("Registrering og Wurdering") over boets "effekter". Til stede var foruden mor Else, bror Peder, storesøster Anne, Peder Sørensen, svoger Jens Andersen og lillesøster Else Margrethe, også mor Else's Lavværge Mogensen Kiær af Ringkøbing og 2 udpegede mænd, Johan Knudsen fra Glistrup og Christen Christensen Korsgaard, begge af Nissum Sogn. Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter siden 1724 var Christian Hansen Teilmann, der også underskrev alle skiftedokumenterne.

I November måned 1741 må Dorthe Cathrine igen være blevet MOSTER, da den nu 31 år gamle søster Anne Marie fødte sit og Jens' sjette barn, en lille dreng som blev døbt Anders Jensen. Desværre er kirkebogen så ødelagt, at dåbs-indførslen er forsvundet, men heldigvis ses endnu Anne Marie's introduktion i Nissum Kirke den 31. December.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 180)

Samme November måned SKETE DET ULYKKELIGE, at svigerinde Christine den 28. November fødte en lille dødfødt søn, som aldrig nåede at blive døbt og derfor blev begravet den 5. December som "Michael Wedsteds navnløse Søn af Grimstrup Bye". På samme dag begravedes også svigerinde Christine, der måske døde under fødslen eller i hvert fald ganske kort derefter. Hun blev 37 år og 2 måneder.

(KB: Ribe, Skast, Grimstrup 1706-1785, opslag 88 th )

(KB: Ribe, Skast, Aarre 1709-1785, opslag 29 tv)

1742 : FJERDE BARN FØDT:

I Februar måned NEDKOM DORTHE CATHRINE med sit og Peders 4. barn og 2. datter, som den 25. Februar 1742 blev døbt i Tim Kirke på den 3. Søndag i Fasten, den såkaldte Dominica Oculi. Barnet fik navnet ELISABETH, antagelig opkaldt efter Elisabeth Sehested, som var gift med Timgårds herremand Niels Jensen Sehested. Som faddere havde Peder Sørensen indbudt: Niels Ladefoged, Christen Ba???ers hustru, Jørgen Sørgrd. .....s hustru og Anne Nielsdatter i Præstegården.

(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1660-1767, opslag 113)

Den 28. Marts afsluttedes endelig skiftet efter Dorthe Cathrines far og Peder satte sin underskrift under resultatet - på sin hustrus vegne:

(Skifteprotokol for 1741, opslag 15th)

En sørgelig begivenhed hændte dog også dette år, for den 30. December 1742 blev Dorthe Cathrines lille nevø Anders, søster Anne Marie og Jens' lille 1 år, 5 uger og 2 dage gamle søn, begravet i Nissum.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 182)

1743:

Til gengæld blev Dorthe Cathrine FASTER i 1743, da bror Peder's hustru Karen Christensdatter nedkom den 13. Juli, men desværre døde barnet med det samme og blev begravet den 14. Det oplyses ikke i kirkebogen, hvad køn barnet havde, men sorgen må jo have været stor, da det lader til, at den lille ikke blev døbt i tide. Den 31. samme måned blev "Forpagter Peder Christensens Kone paa Udstrup" introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 185)

Samme år blev Dorthe Cathrine også MOSTER igen, da søster Anne Marie og Jens Andersens lille søn i Gielstrup den 27. September blev hjemmedøbt med navnet Anders. Allerede 2 dage efter kunne Jens præsentere ham i Kirken den 29. September, mens Anne Marie måtte vente til den 27. Oktober, før hun kunne blive introduceret i menigheden.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 186)

1744:

Endnu en trist begivenhed skete i familien på Udstrup i 1744, da og bror Peder og svigerinde Karen ventede at blive forældre. Men kort før den 5. Juli nedkom Karen med et dødfødt barn, der måtte begraves den 5. Juli, Og samme dag blev hun også selv begravet.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 189)

1745: FEMTE BARN FØDT :

Til gengæld blev 1745 et glædens år, da Dorthe Cathrine i årets første måneder på Tim Herregård, hvor ægtemagen Peder Sørensen var Fuldmægtig, FØDTE PARRETS YNGSTE OG SIDSTE DATTER, som på et tidspunkt før den 31. Marts (Måske sidst i Januar, nogle slægtsforskere daterer hendes fødsel til den 30. Januar) blev døbt i Tim Kirke, hvor barnet fik navnet ELSE CATHRINE. Fadderne var "Christen Nielsen, Niels Jepsen(?) - Karen Jegind (eller Karen Degns), Else Mogensen, Jørgen Brogaards Hustrue". - Det var Else Cathrine Sørensen, der skulle blive Asmus' Tip2-oldemor!

(KB Ringkøbing, Hind, Tim: 1744-1774, opslag 2)

Familien talte nu 5 børn i alderen 0 til 10 år, Dorthe Cathrine var 36 år gammel og Peder omkring de 40. Om en af dem har været syg og de derfor har fået den tanke at få tilstået muligheden for at sidde i uskiftet bo, hvis den ene skulle falde bort, ved vi ikke. Men fakta er, at de i løbet af sommeren 1745 ansøgte om dette og den 9. September modtog "kgl. bevilling på, at den længstlevende måtte sidde i uskiftet bo i enlig stand med deres fælles umyndige børn og omsider skifte med samfrænder" (Nygaard efter Jyske Registre).

(AO: Danske Kancelli: Jyske Registre 1743-1746, opslag 546 og 547)

Sidst på året fik Dorthe Cathrine også den glædelige meddelelse, at søster Anne Marie atter var nedkommet med hendes og Jens' lille søn, som den 14 Oktober ved dåben i Nissum Kirke fik navnet Jens. Og den 5. December samme år blev Anne Marie så introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 193 og 194)

1746:

I Februar 1746 blev bror Peder omsider far til et levende barn, en lille pige som den 13. blev døbt Else Cathrine. Den 7. April blev Peders nye hustru Anne Marie Pedersen Qvistgaard så introduceret i Sønder Nissum Kirke efter sin nedkomst.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 194 og 195)

1747:

I slutningen af 1747 blev den nu 38 år gamle Dorthe Cathrine igen FASTER da bror Peder blev far til en lille pige, som den 5. November i Sønder Nissum Kirke blev døbt Anne. Den 26. December samme år blev Dorthe Cathrine's svigerinde introduceret i Kirken.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 200 og 201)

1748 : MOR DØD :

I løbet af 1748 skete der mange ting i Dorthe Cathrines liv - både glædelige og sørgelige. Først blev hun atter MOSTER i begyndelsen af April måned, da søster Anne Marie nedkom med en lille pige, som den 3. blev døbt Dorthe Cathrine, opkaldt efter Anne Maries storesøster. - Og mon ikke at Dorthe Cathrine har båret barnet til dåben eller i hvert fald stået fadder? Desværre noterede præsten i Sønder Nissum jo aldrig faddernes navne i kirkebogen. Dernæst kunne Dorthe Cathrine se sin ældste niece, søster Anne Maries 16 år gamle datter Else Jensdatter (Kamp), blive konfirmeret i Nissum Kirke den 20. (eller 21.?) April. Og den 19. Maj blev så Anne Marie introduceret i Kirken efter den sidste fødsel.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 202 og 203)

Vi ved ikke, hvor meget mor Else har deltaget i disse begivenheder. Måske har hun været syg og svagelig, måske sengeliggende. I hvert fald DØDE ELSE PEDERSDATTER den 11. November (ifølge det senere skifte) og blev den 18. November begravet. Hun nåede at blive 76 år gammel.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Sdr.Nissum: 1684-1771, opslag 205)

Allerede den 10. December 1748 mødte Amtmand Christian Teilmann op på Udstrup som Skifteforvalter sammen med 2 vurderingsmænd, Christen Christensen Korsgaard og Christen Nielsen Sudergaard fra Nissum Bye. Og så blev mor Else's efterladenskaber ellers registreret og vurderet i overværelse af hendes børn og arvinger som det var skik og brug. Og mens de ugifte søstre Anne og Else Margrethe måske har deltaget i det første møde, måtte Dorthe Cathrine og Anne Marie sikkert blive hjemme, for de var repræsenteret af deres ægtemænd, som nok skulle sørge for, at resten af arvingerne ikke fik mere end det, der tilkom dem.

Her i 1748 var Dorthe Cathrines ældste søster Anne Christensdatter Brøllund stadig ugift, 41 år gammel og "tienende i Kiøbenhafn". Også yngste søster Else Margrethe, der nu var 32 år gammel, var stadig ugift og blev først i 1754 gift med Svend Jensen Damgaard i Holstebro og først på dette tidspunkt fik hun sønnen Jens Christian Damgaard. I 1748 tjente Else Margrete imidlertid på Breininggaard (i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro).

Dorthe Cathrine selv var nu 39 år gammel og hendes børn med Peder Sørensen, Birkefoged på Timgaard, var i 1748: den nu 13 år gamle Johanne Pedersdatter, den 11 år gamle Søren Lund Pedersen, den 8 år gamle Niels Sehested Pedersen, den 6 år gamle Elisabeth Pedersdatter og den kun 3 år gamle Else Cathrine Pedersdatter Sørensen.

Søster Anne Marie var her i 1748 38 år gammel og havde sammen med Jens Andersen (Kamp) i Gielstrup fået adskillige børn: den 16 år gamle Else Jensdatter som lige var blevet konfirmeret, den 14 år gamle Karen Jensdatter, datteren Anne Pouline som må være død som barn, den 11 år gamle Christen Jensen Gjelstrup, den 9 år gamle Kiersten som vist nok også var død allerede, den lille Anders, som kun havde levet 1 år og efterfulgtes af Anders Jensen på nu 5 år, den 3 år gamle Jens Jensen Kamp Gielstrup, og den nyfødte Dorthe Cathrine Jensdatter, som mormor Else vel lige nåede at se.

Endelig var der bror Peder, som nu sad som forpagter på Udstrup og i andet ægteskab var gift med Anne Marie Pedersdatter Qvistgaard. Han var jo flere gange blevet far til dødfødte eller meget tidligt døde småbørn, men havde dog nu døtrene (Dorthe Cathrines niecer): Else Cathrine der nu var 2 år og Anne på kun 1 år.

Skiftebehandlingen over mor Else's bo kom til at forløbe over flere gange i løbet af et års tid, fra selve registreringen og vurderingen den 10. December 1748, over en skiftesamling med afregning efter auktion af Else's efterladenskaber den 8. Januar 1749 og en indkaldelse af krav fra kreditorer og indbetaling af gældsposter med efterfølgende diskution af disse beløb den 19. Juli 1749, til den endelige afslutning af skiftet den 26. Juli samme år.

Af boregistreringen kan vi se, at mor Else ejede en mængde sengeklæder, heriblandt 1 blaa stribet olmerdugs underdyne, vurderet til 3 Rigsdaler og 3 Mark, 1 gulstribet bolster til en anden dyne til samme vurdering, 1 blåstribet til 2 Rigsdaler og 4 Mark, 1 rødstribet olmerdugs hovedpude (2 Mark, 8 Skilling), 1 blåstribet bolster til hovedpuden til 4 Mark, 2 hvide olmerdugs hovedpudebetræk (2 Rigsdaler, 2 Mark, 7 Skilling), 1 grønt omhæng til sengen (1 Rigsdaler og 2 Mark), samt 1 gråt hjemmegjort omhæng med kappe (3 Mark) og 1 rødstribet overdyne til 3 Rigsdaler ..... og sådan fortsætter registreringen med mere sengetøj, inden den går over til småtingene såsom 2 gamle klædesbørster og nogle større ting, såsom et lille malet skab, og Møllers Huspostil, samt 1 Psalmebog og 1 grå wadmels kappe.

Herefter opregnedes "Lintøy": hørgarns lagner og blaargarns dito, 1 blåt forklæde, 2 gamle blaargarns duge til folkebordet (?), håndklæder og andet linned. Hvorefter man gik over til den afdødes "Gang Klæder", der blandt andet bestod i: en "sort Klædes Kjol" (ordnet.dk) og en "sort Klædes Kaabe" (ordnet.dk), og mon ikke hun har brugt disse ved Christens død. Desuden havde hun en "brun Klædes Kjol med sort Plydses Oplæg" og flere "kantusser", som var en lang folderig kvindetrøje med læg i ryggen, der især var brugt som morgen- eller hjemmedragt (ordnet.dk). En af disse var i sort og hvidt "cattuns"stof, et tætvævet bomuldsstof (ordnet.dk), en anden var i sort klæde og endnu en i stribet hjemmevævet stof. Else ejede også et sort Klædes "Skiørt" (altså en nederdel, se ordnet.dk) og et brunt hjemmegjort. Hun havde også en muffe (ordnet.dk) til brug udendørs i kold vejr og et par tøfler (ordnet.dk), som hun vel har brugt indendørs. Mange andre klædestykker var også i hendes eje, de fleste i sorte eller brune farver.

Til alle disse aktiver, der ved auktionen indbragte 74 Rigsdaler, 4 Mark og 13 Skilling, tillagdes en del rede penge, som bror Peder havde erklæret af have modtaget fra mor Else for et beløb af 226 Rigsdaler, 4. Mark og 12 1/2 Skilling. Ialt beløb aktiverne sig til: 268 Rigsdaler, 1 Mark og 8 1/2 Skilling. Men herfra skulle jo trækkes hvad Else kunne skylde rundt omkring. Her var posten især de mange udlæg, som det lader til at Peder har haft i de efter far Christens død forløbne 8 år, hvor Else jo hvert år udtog lidt rede penge og købte noget stof og sygrejer, samt betalte de sædvanlige Offerpenge til Præst og Degn, både ved Påske-, Pinse-, og Juletid.

Der var også nogle udgifter forbundet med mor Else's død og begravelse, som beløb sig til: 25 Rigsdaler, 1 Mark og 2 Skilling. Samt udgifter til skiftebehandlingen, hvor der skulle betales for lønudgifter, papir og auktionsudgifter med videre. Efter alle disse posteringer endte det dog med, at Else efterlod sig den nette sum af 312 Rigsdaler og 13 1/9 Skilling, hvoraf bror Peder fik sin broderlod på 104 Rigsdaler og 4 1/2 Skilling, mens de 4 søstre hver fik en søsterlod på 52 Rigsdaler og 2 1/4 Skilling. - Og således kunne endelig den 26. Juli 1749 skiftet afsluttes og underskrives af "P. Sørensen og Jens Andersen", på deres hustruers vegne, samt af Werner Ellerup på de 2 ugifte søstres vegne og af Peder Christensen Ustrup, som nu først rigtigt var herre i sit eget hus, det af ham siden 1741 forpagtede Udstrup.

1749:

Dette år blev Dorthe Cathrine igen FASTER, da bror Peder blev far til datteren Karen Pedersdatter, som desværre døde samme år. Dorthe Cathrine fyldte i 1749 40 år og hendes mand var nu omkring 44 år gammel, mens børnene også var vokset godt til. Johanne blev nu 14 år, Søren Lund 12, Niels Sehested 9, Elisabeth 7 og lille Else Cathrine 4 år.

1750:

Dette år blev Dorthe Cathrine endnu engang MOSTER til søster Anne Marie og svoger Jens' lille søn, som blev døbt Adser, men døde samme år. I 1750 blev Dorthe Cathrine også påny FASTER, da bror Peder blev far til sønnen Peder Pedersen, som dog også døde samme år.

1752:

Peder Sørensens arbejdsgiver, som fra 1745 havde været Elisabeth Sehested, overdrog i 1752 Timgaard til sin søn Holger Nielsen Sehested, der dette år var hofjunker og ejede flere andre ejendomme.

I 1752 blev Dorthe Cathrine for sidste gang MOSTER til et af søster Anne Maries børn, da den lille Else Jensdatter blev født.

1753:

I alle disse år arbejdede Peder Sørensen foruden som Fuldmægtig på Timgaard også som Birkedommer ved Timgaard Birk. Et Birk defineres ifølge Wikipedia således: "Oprindeligt var Birk betegnelsen for en mindre retskreds adskilt fra et herred. Der fandtes både kongelige, kirkelige (gejstlige) og adelige birker. Med oprettelsen af adelige lensgodser fulgte birkeret, dvs. lensherren fik jurisdiktionsmyndigheden på godsets område. Dog måtte han ikke selv være dommer, men det var ham, der ansatte og aflønnede både birkedommer og birkeskriver, så han har nok haft afgørende indflydelse på sagsforløbene". En af Peders Sørensens "kolleger" var Søren Henriksen Gredsted, der var herredsfoged i Sørsig i Madum sogn. Han døde sommeren 1753 og ved skiftet efter ham den 30. Juli blev Peder Sørensen udpeget til lavværge for enken Marie Jensdatter Kjærulf.

1754:

I 1754 blev endelig Dorthe Cathrine's yngste søster, den nu 38 år gamle Else Margrethe, gift. Den udkårne var den vist noget ældre Svend Jensen Damgaard i Holstebro, hvortil Else Margrethe nu flyttede - fra Breininggaard?, hvor hun jo tjente i 1748?

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 228 og 229)

Samme år blev Dorthe Cathrine så MOSTER til søster Else Margrethes nyfødte søn Jens Christian Svendsen Damgaard.

(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1740-1766, opslag 48)

1756:

Dette år solgte Holger Sehested Timgaard til Frands Linde, som året efter overdrog ejendommen til sin svigersøn Christian Daniel Friedenreich. Men dette ventede Peder Sørensen ikke på, han fratrådte allerede 1756 stillingen som Ridefoged, men beholdt hvervet som Birkedommer. Måske Peder havde lagt en god slat penge til side i årene på Søgaard og Timgaard, for nu så han sig om efter en gård, han kunne købe og hvor han kunne være sin egen herre.

Peder var på dette tidspunkt omkring 51 år gammel, mens Dorthe Cathrine var 47 år. Ældste datter Johanne var 21, Søren Lund 19 og Niels Sehested 16. Begge drengene frekventerede Latinskolen i Ribe, ja måske var Søren Lund allerede blevet student herfra, mens Niels stadig havde nogle år tilbage. De yngste døtre Elisabeth og Else Cathrine var nu henholdsvis 14 og 11 år gamle.

1757: FLYTNING TIL RÆKKERGAARD :

Valget faldt på Hovedgården Rækkergaard (også kaldet Rekkergaard eller Reckergård), som ligger i Hanning sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt. I 1749 var gården blevet købt for 1412 Rigsdaler af Kammerherre Heldvad til Vennergaard og i 1757 fik Peder Sørensen selv skøde på gården, som hans hustru senere solgte for 1900 Rigsdaler. Heldvad var død i 1755 og arvingerne solgte derpå Rækkergaard.

Rækkergård havde i 1749: 13 tønder hartkorn. Den tilhørende mølle, Rækker Mølle, 6 tønder og så var der bøndergods for 10 tønder hartkorn.

"Ved afviklingen af fogedtjenesten på Timgaard havde Peder Sørensen nogle penge i klemme, som han havde lagt ud for nogle fæstebønder, der var i restance. Skønt fæstebønderne tilstod, at de var ridefogeden pengene skyldig, men ønskede henstand, så forelå der ved en senere retssag intet skriftligt bevis herpå, således at retssagen ikke faldt ud til Peder Sørensens fordel.” (http://www.slaegt.jermiinnielsen.dk/MyHTMLfiles/an_71.htm - kilde: John Helt Green: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green. 2001.)

Endnu en gang skulle Dorthe Cathrine rykke teltpælene op og forlade en bolig, der må have haft mange gode minder for hende, hvor hendes børn var vokset op og hun selv havde haft en fremtrædende position som Ridefogedens og Birkedommerens hustru. Det har sikkert også været et smukt og veludstyret hjem, men desværre er der intet skifte overlevere til at fortælle os om, hvordan hun havde indrettet sig på Timgaard og senere på Rækkergaard, hvor Peder Sørensen herefter boede med sin familie. Ved købet var han omkring 52 år gammel, mens Dorthe Cathrine var omkring de 48 og børnene også efterhånden var vokset til: Johanne var 22, Søren Lund 20, Niels Sehested 17, Elisabeth 15 og Else Cathrine 12.

Men Niels opholdt sig sikkert allerede i Ribe, hvor han blev undervist i Ribe Latinskole. Og måske også Søren Lund læste i Ribe på dette tidspunkt.

I 1757 blev Dorthe Cathrine FASTER for sidste gang, da bror Peders hustru nedkom med en lille dreng, som blev døbt Chresten. Desværre fik barnet ikke noget langt liv.

1758: BROR DØD :

Allerede i 1758 døde Dorthe Cathrines lille nevø Chresten på Udstrup. Den lille dreng blev begravet den 27. Januar fra Sønder Nissum Kirke.

Senere samme år døde Dorthe Cathrines bror Peder, "Sr Peder Christensen Brøllund Forpagter paa Ustrup, gl. 46 Aar 3 Uger og 6 Dage" og blev begravet den 25. September på kirkegården i Sønder Nissum, hvor der den dag idag i Kirkens tårnrum findes en gravsten over Peder og hans 3 hustruer.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1684-1771, opslag 248)

Samme år ses Dorthe Cathrines 2 år ældre søster Anne Christensdatter, som ved moderens skifte befandt sig i København, at optræde som fadder i Frydendal Sogn, nær Holbæk, hvor hun betegnes "Sr. Boyes Kiæreste". Hun var da på et tidspunkt i de foregående 5 år blevet gift med enkemanden Nicolaj Boye, der var møller i Frydendal mølle under Frydendal Gods, der idag hedder Torbenfeld. Hvor meget Dorthe Cathrine kendte til dette, er ikke godt at vide. Det virker som om de 2 søstre ikke holdt særlig kontakt, for da Anne - som nu kaldtes Anne Ustrop - senere gør testamente i 1766-1769 angiver hun her navnet på blot 2 af sine søstre, Else Margrethe, som hun rigtigt angiver som død, og Dorthe Cathrine - men også hende angiver Anne som død og med kun 1 barn, nemlig "Niels Sehested, student".

1759-1760: ÆGTEMAND DØD :

Muligvis allerede i slutningen af 1759 - og ellers i begyndelsen af 1760 - DØDE PEDER SØRENSEN, som antagelig ikke nåede at se sønnen Niels Sehested blive student fra Ribe Latinskole og rejse til København for den 31. Juli 1760 at lade sig immatrikulere på Universitetet.

Efter Peders død kunne den nu 50 år gamle Dorthe Cathrine ved skifteforretningen nøjes med at få en bekræftelse på den kongelige bevilling til at sidde i uskiftet bo, som ægteparret have erhvervet allerede i 1745. Dorthe Cathrine kunne således nu blive boende med børnene på Rækkergård, hvilket hun gjorde indtil 1765, hvor hun solgte gården til Anders Løbner for 1900 Rigsdaler, vel med en pæn fortjeneste, da den i 1749 var blevet solgt for 1412 Risgdaler. Hvad Peder Sørensen betalte for den, vides desværre ikke.

1760:

I 1760 blev Niels Sehested student fra Ribe Latinskole og samme år blev han som 21-årig indskrevet ved Jøbenhavns Universitet hos Professor Friis under navnet "Nicol. Seested" (Nicolaus = Niels) , "E Schola Ripensi": Fra Ribe Skole.

Selvom Dorthe Cathrine måske ikke havde megen kontakt til sin storesøster Anne, må der dog have været noget, for det lader til, at Niels Sehested har kontaktet Anne, da han kom til København for at studere. Måske har han ligefrem boet i hendes hus. Det vides desværre ikke, men det er sandsynligt, at Anne her i 1760 var flyttet til København fra Frydendal, da hendes ægtemand, Mølleren Nicolaj Boye, vat død i Januar 1760 og begravet den 14. samme måned. Efter skiftet den 1. April overtog tilsyneladende en ny møller Frydendal Mølle og Anne er da nok flyttet til København. Hun fik måske en klækkelig arv efter Boye, men skiftet er svært at tyde, dog ses hendes egenhændige underskrift her.

I København mødte Anne så en anden nylig enkemand, hvis kone tilsyneladende var død i april 1760. Hans navn var Oluf Sørensen Brøndby, der havde været gift med Valborg Mortensdatter, som havde flere børn, der fik arv efter hende. Derfor oprettede han da også et testamente den 27. Januar 1761, sikkert i god tid inden han indgik et nyt ægteskab.

1761:

Søster Annes senere ægtemand nr.2 Oluf Sørensen Brøndby, der var kvartermand i Konventhuset, oprettede sit eget testamente af 27. januar 1761, men senere skulle han og Anne oprette et fælles testamente, så det var nok først på dette tidspunkt, at de blev gift.

1763: SVOGER DØD :

Den 28. Juni 1763 døde svoger Svend Jensen Damgaard, søster Else Margrethes mand, 60 år gammel og blev begravet den 4. Juli fra Holstebro Kirke. Han efterlod sig den nu 47 år gamle hustru og den 9-årige søn, Dorthe Cathrines nevø Jens Christian Damgaard.

(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1740-1766, opslag 115)

1765: FLYTNING TIL HUS I VARDE ? og 2 DØTRE GIFT :

Dorthe Cathrine var efterhånden blevet 56 år gammel, da hun solgte Rækkergaard og som nævnt fik en pæn fortjeneste, som kunne sikre hendes døtre nogle gode og trygge ægteskaber, samt sønnerne hjælp til deres etablering som henholdsvis fuldmægtig (Søren Lund på Øllufgaard) og præst (Niels Sehested). Der tegner sig her et billede at Dorthe Cathrine som en forstandig og velovervejet kvinde, der evnede at holde en stor husførelse, men også forstod sig på økonomi og forretning. En handlekraftig kvinde som forstod at lægge planer og få ting til at ske, sådan som hun ønskede det.

Måske det var på dette tidspunkt, at Dorthe Cathrine købte en ejendom i Varde, hvortil hun flyttede med sine døtre, hvoraf Johanne torsdag den 18. Juli 1765 ægtede sin udkårne skoleholder i Varde Jesper Müller "i deres Gaard med Kongelig Tilladelse", mens Elisabeth viedes "i hendes Mamas Huus her i Warde" den 3. December 1765 til købmand Niels Thommesen Schree (også stavet Thomasen Skree) fra Holstebro".

Peder og Dorthe Cathrines yngste Else Cathrine på 20 blev sandsynligvis boende hos sin mor i nogle år, indtil hun skulle giftes, men hun opholdt sig også hos bror Niels Sehested, der i 1770 blev præst i Janderup og Billum sogne.

1766: FØRSTE GANG BEDSTEMOR :

I 1766 døde Dorthe Cathrine's svigerinde, Peders søster Maren Sørensdatter, som havde været gift med købmand Christen Nielsen Bruun i Varde. Parret var barnløst og Marens familie var derfor opregnet i skiftet, hvoraf vi kan se, at Søren Pedersen Lund på dette tidspunkt arbejdede på Øllufgård (i Vester Nebel sogn) og at Niels Sehested Pedersen opholdt sig på Munkholm ved Vejle (måske var han huslærer her?), mens Johanne Pedersdatter jo var gift med Jesper Møller, skoleholder i Varde, og Elisabeth Pedersdatter som bekendt var gift med Niels (Thomsen) Skree, købmand i Holstebro. Det lader til, at yngstebarnet den nu 21 år gamle Else Cathrine opholdt sig hos mor Dorthe Cathrine i "Mamas Huus i Warde".

Samme år, den 3. Marts 1766 BLEV den nu 57 år gamle Dorthe Cathrine MORMOR, da Johanne fødte en lille søn, der den 7. Marts i Sankt Jacobi Kirke i Varde blev døbt PETTER SEVERIN. Fadderne var "Byefoged Johan Jacob Frausing ... Velærværdige og Vellærde Sgr. Søren Haar og Sr. Jens Windfeld Kiøbmand, Byeskriver Rasmus Øllgaards Kiæreste Ingeborre bar det saa og Hr. Major Dines FrøkenDatter Marie Katrine". - Søren Haar havde været residerende kapellan i Varde i 1763-1764 og Haar-familien var intime venner med Dorthe Cathrines yngste datter Else Cathrine og dennes kommende mand Niels Hansen. Også Windfeld-familien var i flere tilfælde indgiftet i Johannes familie. Øllgaards "kiæreste" Ingeborg var en datter af Rektor Terman Termansen.

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Skt. Jacobi: 1745-1814, opslag 42)

Den lille dreng fik imidlertid ikke noget langt liv og allerede den 12. September 1766 måtte Johanne og Jesper tage afsked med deres førstefødte og Dorthe Cathrine med sit første barnebarn.

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Skt. Jacobi: 1745-1814, opslag 13)

Den 30. April 1766 havde storesøster Anne Christensdatter Ustrup i København oprettet et fælles testamente med sin nye ægtemand Oluf Sørensen Brøndby, som muligvis døde kort tid efter. Anne overlevede ham dog nogle år. Stadig ved vi ikke, hvor meget kendskab Dorthe Cathrine havde til sin søsters liv.

1767: DATTER DØD

I 1767 blev Dorthe Cathrine igen MORMOR, ja ovenikøbet 2 gange! Først fødte den nu 25 år gamle Elisabeth i Holstebro en lille pige den 23. Juni. Desværre gik forløsningen ikke godt og  Elisabeth døde som blot 25-årig og blev begravet  den 27. Juni 1767. Den lille pige blev hjemmedøbt med navnet Bodil Kirstine Schree og derpå bragt i kirke samme dag som hendes moder blev begravet, hvorefter hun tilsyneladende opfostredes af sin far og farmor.

Samme år blev Drothe Cathrine som ovenfor nævnt for anden gang MORMOR, da Johanne nedkom med endnu en lille dreng den 17. Oktober. Barnet var imidlertid svageligt og blev hjemmedøbt med navnet LAURIDS SEVERIN. Tilstede var Mad. Frausing, Byfogedens kæreste, og Madame Sørensen på Wiumgaard. "Barnets Fader og Moder og Hr. Haar døbte det". (Madame Sørensen på Wiumgaard er måske Dorthe Cathrine, men hvilken forbindelse hun havde til Wiumgaard, er ikke klart.)

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Skt. Jacobi: 1745-1814, opslag 46)

Den lille dreng døde 4 dage efter, den 22. Oktober. Begravelsen var derpå den 24. Oktober.

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Skt. Jacobi: 1745-1814, opslag 14)

1768:

Nu havde Dorthe Cathrine så i løbet af kun 2 år MISTET sine 2 dattersønner - og den nu 33 år gamle Johanne og Jesper deres 2 små drenge, men heldigvis viste deres tredie søn, LAURIDS ELISÆUS / ELIAS sig mere levedygtig. Den 5. November 1768 nedkom Johanne med den lille dreng, som de lod døbe den 6. November i Varde Sankt Jacobi med Sr. Niels Sørensen Øllgaard Kiøbmand, Msr. Egholm og Mrs. Søren Lund, Byfoged Frausings kæreste og Jomfru Else Dorthea Dam som faddere. - Den omtalte Søren Lund må være Johannes lillebror, der i 1768 var Fuldmægtig hos Herredsfogden i Skads, Gørding og Malt Herred.

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Skt. Jacobi: 1745-1814, opslag 50)

1769: SØSTER ANNE DØD I KØBENHAVN :

Den 18. Marts 1769 døde Dorthe Cathrines yngste søster Else Margrethe, gift Damgaard i Holstebro. Hun blev kun 49 år gammel og blev begravet den 25. Marts. Hun efterlod sig den nu 15 år gamle søn Jens Christian Damgaard, som på et tidspunkt kom til at bo hos sin fætter, Dorthe Cathrines søn Niels Sehested.

(KB Ringkøbing, Hjerm, Holstebro: 1765-1815, opslag 28)

Den 18. Søndag efter Trinitatis i år 1769 var Dorthe Cathrines svigersøn Jesper fadder ved en dåb i Grimstrup Kirke. Den lille dreng, der fik navnet Hans Jacob, blev båret af Jomfru Bodil Lisbeth Bierrum fra Øllufgaard, og hans far var "Sr Paulsen af Roestmøller". Vidner var også Sr. Lund fuldmægtig på Øllufgaard og Sr. Tranberg fra Varde, samt præstens datter. Den omtalte Sr. Lund var Dorthe Cathrines ældste søn Søren Lund, der som nævnt ovenfor var fuldmægtig hos Herredsfogeden, Henrik Ernst Bjerrum, hvis søn senere blev gift med Dorthe Cathrines barnebarn, yngste datter Else Cathrines andet barn, Dorthe Cathrine.

I løbet af foråret må Dorthe Cathrines søster Anne i København have følt sig sløj og svag, for den 20. Juni oprettede hun igen et testamente, denne gang helt for sig selv, hvori hun angav ægtemandens mange nevøer og niecer som hans arvinger, mens hendes egne kun var 2, nemlig afdøde søster Ele Margrethes søn Jens Christian Damsgaard på 15 år, "i Ribe Latinskole" - så nogle informationer har da bevæget sig mellem søstrene.
Den anden arving var "Niels Sehested, student", fordi Anne i testamentet lod skrive "2) søster Dorthe Cathrine Christensdatter, død, var gift med Peder Sørensen". Mærkeligt, da Dorthe Cathrine jo først døde langt senere.

Den 27. Juni 1769 DØDE SØSTER ANNE i København, hvor hun - i hvert fald her til sidst - havde boet i Studiestræde.

1770: SØN NIELS PRÆST I JANDERUP :

Dorthe Cathrines yngste søn Niels Sehested fik som 30-årig den 14. August 1770 tildelt præstekaldet i Janderup og Billum Sogne efter den i Marts afdøde præst Jens Christian Nielsen Hammer, som efterlod sig enken Else Kirstine Johansdtr. Krag, der var en meget bestemt og selvhøjtidelig dame, datter af en borgmester og byfoged i Varde og opvokset som datter af ejeren af Hennegaard. Normal praksis ville jo have været, at Niels nu måtte ægte præsteenken for at få embedet, så hun og eventuelle børn kunne blive forsørget. Men enten huede det ikke Niels, eller også rynkede præsteenken på næsen af den 30 år gamle nye præst, i hvert fald indgikkes der i stedet en aftale om at Niels skulle betale enken "Madame Else Kirstine Hammers" en årlig pension på 40 rigsdaler. Et beløb der vist nok kom til at tynge Niels' finansielle formåen i årene fremover - for præsteenken kom til at leve længe - og måske var grunden til, at han aldrig giftede sig. Den 2. November blev Niels Sehested så ordineret i sit nye embede og mon ikke, at mor Dorthe Cathrine har været i kirke, når sønnen prædikede. 

1771:

At også  Else Cathrine har boet hos bror Niels bekræftes af den omtale hun fik i Janderup Kirkebog, da Niels Nielsen den 17. Søndag efter Trinitatis år 1771 fik en søn døbt og "Jomfrue Sørensen af Janderup Præstegaard" var blandt fadderne. Denne kirkedag falder om efteråret, men om foråret havde Else Cathrine været en tur i Varde - måske har hun også boet her en tid og hjulpet Johanne ved dennes barsel den 17. April 1771. 

Her blev Dorthe Cathrine altså igen MORMOR, denn gang til Johannes lille datter, der blev døbt den 21. April, hvor yngstedatteren Else Cathrine stod  fadder til barnet, der i Varde Sct. Jacobi Kirke fik navnet DORTHEA ELIONORA. Mange af de øvrige faddere tilhørte den kreds, som "Jomfr. Cathrine Sørensen"'s senere ægtemand færdedes i, så måske har de lært hinanden at kende her. Fadderne var iøvrigt: Sr. Hans Borchs Kiæreste Kiersten Maria, Sr. N. Øllgaards Datter Kiersten Maria, Monsr. Povelsen i Roust Mølle og Mons. Peder Tranberg. - Monsr. Povelsen var gift med en af Jesper Müllers fynske kusiner. 

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Skt. Jacobi: 1745-1814, opslag 57)

1773: YNGSTE DATTER GIFT :

I 1773 blev Dorthe Cathrines yngste datter så gift, viet den 6. August i Janderup Kirke af sin bror præsten Niels Sehested. Brudgommen var den meget ældre, men rige herremand Sr. Niels Hansen til Lindbjerggaard. Det var vel et "arrangeret ægteskab", da enkemanden Niels Hansen var omkring 64 år gammel, mens Else Cathrine kun var 28 år. 
Niels Hansens ældste datter, Sidsel Marie Nielsdatter, var gift med farver Hans Andersen og boede i Varde - hvor hun måske har kendt Else Cathrines søster Johanne.

(KB Ribe, Vester Horne, Janderup: 1767-1808, opslag 240)

Man må jo nok indrømme, at Dorthe Cathrines yngste søn - til trods for sine teologiske studier - havde en forfærdelig håndskrift og ikke lader til at have ofret sin kirkebog megen omhu.

Vi ved ikke, hvordan Dorthe Cathrines nye svigersøn Niels Hansen så ud. Og vi kender ikke rigtig noget til hans væremåde, men han opretholdt en god forbindelse til sin afdøde hustrus særbørn, for hvem han var blevet stedfar omkring 1739 - samme år som han selv blev far til den første af parrets 2 døtre, Sidsel Marie. 4 år senere fulgte Birthe i 1743. Else Cathrines steddøtre - og dermed Dorthe Cathrines stedbørnebørn - var altså henholdsvis 6 og 2 år ældre end deres nye stedmor. Det vil sige, at de ved brylluppet var 34 og 30 år gamle og allerede forlængst gifte og ikke mere hjemmeboende.

Sidsel Marie Nielsdatter var gift med farver Hans Andersen og boede i Varde - hvor hun måske har kendt Else Cathrines søster Johanne - og Birte Nielsdatter boede i sit barndomshjem Lyhne Kro, som Niels Hansen tilsyneladende havde overdraget eller solgt til svigersønnen Seign. Christen Christensen, da han selv flyttede ind på sin nyerhvervede og store herregård Lindbjerg, som han i 1768 havde købt for 30.000 Rigsdaler.

Det er et noget større beløb, vi her taler om, end det Rækkergaard indbragte, og Lindbjerggaard var da også meget større. I 1768 havde den "45 tdr hartk, tiende 54 og bøndergods 216 tdr hartk". I Niels Hansens tid på Lindbjerg (1768-1780) blev bøndergodset yderligere udvidet, idet han købte gårde i Strellev, Lyne og Horne sogne.

Ganske kort tid efter Else Cathrines bryllup blev Dorthe Cathrine igen MORMOR, da Johanne den 9. August 1773 nedkom med endnu en lille søn, som den 15. August blev døbt PEDER SEVERIN. Ingen af Johannes familie var denne gang blandt fadderne, som talte: Madam Øllgaards datter Anna Cathrine, Madam ....'s datter Maren, Gr. Byfoged Tranberg, Jens Loft (?) og Monsr. Stephan Endorf.

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Sankt Jacobi: 1745-1814, opslag 63)

1774:

Året efter blev Dorthe Cathrine PÅNY MORMOR, men denne gang til ELSE CATHRINES FØRSTE BARN, hvis hjemmedåb den 19. Juni 1774 blev publiceret i Ølgod Kirke. Det var en lille pige, som fik navnet INGEBORG efter Niels Hansens afdøde første hustru. Og hans yngste datter af dette ægteskab, Birthe, "Madame Christensen i Lyne", bar den lille pige, mens hendes mand "Sr. Christensen i Lyne" var blandt fadderne, der også talte "Sr. Jesper Møller af Varde" (altså Dorthe C athrines svigersøn, Johannes mand) og "Mons. Lund fra Hennegaard" (Dorthe Cathrines søn Søren Lund Pedersen, der på dette tidspunkt var forvalter på Hennegaard), samt "Sr. Damgaard fra Varde", som var gift med Dorthe Catrines lillesøster Else Margrethe.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1757-1785, opslag 18)

1776:

I løbet af dette år blev Dorthe Cathrine MORMOR igen - og det endda 2 gange! Første gang til Else Cathrines andet barn, en lille pige, der i Ølgod Kirke den 28. April blev DØBT DORTHE CATHRINE efter sin nu omkring 66 år gamle mormor. Gudmor ved dåben var barnets moster Johanne.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1757-1785, opslag 21)

Samme år blev Dorthe Cathrine så MORMOR til en lille dreng, som Johanne fødte den 27. November. Barnet fik denne gang navnet NIELS SEVERIN BRANDT ved dåben i Sankt Jacobi Kirke den 1. December 1776. Blandt fadderne var svoger Niels Hansen af Lindberg og Seign. Damgaard, som var Dorthe Cathrines nevø og Johannes fætter, søn af Else Margrethe Brøllund og Svend Damgaard. Gudmor var Madam Bruun, som muligvis er identisk med svigersøn Jespers kusine Charlotte Møller gift med Casten Bruun i Varde. Navnet Brandt fik barnet efter Jespers mor, Magdalene Eleonora Brandt (oplysning fra Klaus Guldager).

(KB Ribe, Vester Horne, Varde Sankt Jacobi: 1745-1814, opslag 72)

1778:

I Januar måned døde Dorthe Cathrines søstersøn Jens Christian Damgaard, søn af hendes yngste og nu afdøde søster Else Margrethe og svogeren Svend Jensen Damgaard i Holstebro. Den unge mand blev kun 22 år gammel og blev begravet fra Janderup Præstegaard, hvor han tilsyneladende har opholdt sig hos sin noget ældre fætter Niels Sehested.

(KB Ribe, Vester Horne, Janderup: 1767-1808, opslag 180)

I 1778 blev Dorthe Cathrine igen MORMOR, denne gang til Else Cathrine og Niels Hansens tredie og sidste datter, der fødtes i April måned på Lindbjerggaard. Den lille pige blev hjemmedøbt af Kapellanen Hans Pertou "in casu necessitatis", så den lille har været nær ved at dø fra forældrene. Men hun overlevede og blev den 20. April fremstillet i Ølgod Kirke med navnet ELISABET. Forpagteren Seigneur Zillemanns kæreste bar barnet og Zillemann selv stod fadder sammen med Niels' svigersøn Seigneur Christensen fra Lyne, Madame Pertou og Johanne Margretha Haahr, Præstens datter. Samme dag blev Else Cathrine introduceret i kirken.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1757-1785, opslag 23)

1779:

I April måned dette år døde Dorthe Cathrines 70-årige svoger i Gielstrup og den 17. April blev søster Anne Maries mand Jens Andersen af Gielstrup begravet fra Sønder Nissum Kirke.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1772-1815, opslag 55)

1780:

Den 5. April 1780 DØDE DORTHE CATHRINES SVIGERSØN NIELS HANSEN, som da var 71 år gammel. Han blev begravet fra Ølgod Kirke: "Den 13de Aprilis jordet Proprietair til Lind- berg, Velædle Seigneur Niels Hansen - 71 Aar".

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1757-1785, opslag 60)

Dorthe Cathrines datter Else Cathrine, der nu stod tilbage med 3 små børn på omkring 7, 5 og 3 år, fik den 5. Maj bevilling på at sidde i uskiftet bo. Niels' børn med hans første hustru Ingeborg Madsdatter Garp gav afkald på deres arvepart.

Men Else Cathrine var jo ung endnu, hun var født i 1745 og derfor kun 35 år gammel. Og hun stod nu alene med ansvaret for en meget stor bedrift. Det kan have været en voldsom mundfuld for hende, eller hun kan længe have syntes godt om Provst Haahrs næstyngste søn Jørgen Udesen Haahr, der var et par år yngre end hende selv. Familierne kom jo tilsyneladende meget sammen og kendte hinanden godt, i hvert fald besluttede hun sig snart til et nyt ægteskab - og så måtte der jo alligevel skiftes.

Måske var det på dette tidspunlt, at Dorthe Cathrine flyttede ind til datteren på Lindbjerggaard.

1781

I 1781 gik det ned ad bakke for den nu 72 år gamle Dorthe Cathrines svigersøn, den afdøde datter Elisabeths enkemand Niels Thomsen Schree, og den 18. Januar blev der foretaget et skifte, mens både han og hans mor endnu levede og Dorthe Cathrines datterdatter Bodil Kirstine var 14 år gammel. Lavværge var Dorthe Cathrines ældste søn Søren Lund, der på det tidspunkt var forvalter på Lindbjerggard, som hans lillesøster Else Cathrine havde arvet. Formynder ved skiftet var deres bror Niels Sehested. I skiftet er noteret "Ophold til afdødes mor Bodil Nielsdatter" - måske er det tilføjet senere, men det må have været Niels Schree's ønske at sikre sin mor i tilfælde af sin egen død. Han har måske været meget syg på dette tidspunkt, for han døde blot 10 måneder senere.

Niels Schree var omkring 60-61 år gammel og flyttede åbenbart til Lindbjerg efter skiftet. Om hans mor fulgte med, eller om hun fik husly i Janderup, som skiftet antyder, vides ikke. Men hun døde tilsyneladende som 88-årig i Holstebro allerede den 5. Februar 1781 og blev også begravet fra Holstebro Kirke den 12. Februar.

Den 15. Maj 1781 blev der så alligevel holdt skifte efter svigersønnen Niels Hansen. Her opregnes Niels' børn: --- af 1. ægteskab: Sidsel Marie gift med Hans Andersen af Omme, Birthe gift med Christen Christensen i Lyne. --- af 2. ægteskab: Ingeborg Hansen 7 år, Dorte Katrine Hansen 5 år, Elisabet Hansen 3 år.

Dorthe Cathrines datter Else Cathrine havde sin bror Søren Lund (Pedersen) fra Lindbjerg med som lavværge, mens børnenes værge var hendes anden bror Pastor Se(h)ested fra Janderup. Nygaard skriver: "Enken havde kvittering af 5.5. 1780 på at sidde i usk.bo og ..." og "De to gifte døtre havde 27.3. 1779 givet afkald for den fædrene arv, hver 990 rdlr.". Samt: "Boet ejede Lindberg, ansat til 33.499 rdlr. - Hele beholdn. 35.474 - 0 - 8 - (og) Udgift 28.271 - 4 - 0 -".

Den 25. Maj 1781 blev Else Cathrine gift igen med Jørgen Udesen Haahr. Det foregik efter "kongl. allernaadigste Bevilling" på Lindbjerggaard uden forudgående lysning. Provst Haahr skriver den pudsige bemærkning efter vielsen: "Monsieur Jørgen Haahr foreviste Amtsforvalter s.t. Hr. Bagger Lütkens kvittering til bevis at Copulations eller Vielsespenge betimelig til hans Majestæts Casse i Amtsstuen med 4 Rdl. vare betalte".

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1757-1785, opslag 45)

Den 2. Juli 1781 fortsatte skiftehandlingen og der er i den anledning noteret "Enken var nu gift med Jørgen Haahr". Skiftet afsluttedes med at der til deling var 7.132 rdlr, hvoraf Else Cathrine fik 3.566 og hver af døtrene fik lidt over 1.188 rdlr. - Beløbet skulle iflg. "Ølgod sogns gård- og slægtshistorie" udbetales dem, når de fyldte 18 år.

Afslutningsvis står der: "Enken og hendes mand beholdt gården". - Og det blev mere eller mindre enden på den store herregård Lindbjerggaard, for få år efter begyndte Jørgen Haahr at sælge ud af bøndergodset, så der efterhånden intet blev tilbage, hvorefter han søgte om tilladelse til ligeledes at sælge parceller af hovedgården, så denne også reduceredes væsentligt. ("Ølgod sogns gård- og slægtshistorie", side 26: "I hans tid (i.e. Jørgen Haahrs tid, 1781-1800) fik Lindbjerg sit dødsstød som herregård, Først ved frasalget af bøndergodset i 1785 og 1790...").

Else Cathrine blev altså siddende på Lindbjerggaard med sine 3 små piger og i starten havde de det i hvert fald også ganske bekvemt med blandt andet en "læremester" til børnene. Det var en Jomfru Holm, som havde fået dette hverv og hun forblev på Lindbjerggaard i hvert fald de 4 næste år, hvor vi gang på gang støder på hende i kirkebogen.

Allerede den 2. September 1781 stod hun fadder ved en dåb i Ølgod Kirke. Det var Else Cathrines første barn med sin nye mand - og DORTHE CATHRINES nye BARNEBARN - og man må vel sige, at det er gået vel hastigt med at glemme Niels Hansen og starte et nyt forhold. Besvangringen må jo formodes at være foregået 9 måneder tidligere, altså i begyndelsen af December 1780 - et godt halvt år efter Niels' død. Sørgetiden er da godt nok gået hurtigt. Det lader til, at Provsten og hans familie er svært tilfredse med det gode parti deres søn og bror har gjort, man kan næsten læse det ud af indførslen i kirkebogen: "D. 2. Sep. blev Hr. Jørgen Haahr og hans kæreste Else Cathrine Sørensdatter deres liden datter fra Lindbjerggaard frembaaren i Ølgod Kirke af min elskelige Datter Hr. Hans Pertous kæreste at indlemmes i Christo Verden hellige Daab. Ved Daaben fik hun dette navn NICOLINE KIRSTINE (Haahr). Faddere vare Jeg Ude Haahr, velædle hr. Søren Lund, Monseur Hans Peder Haahr, Jomfrue Johanne Margrethe Haahr, Jomfru Holm conditionerende på Lindbjerg." --- Denne sidste, ved vi fra andre indførsler, var "børnenes læremester", mens Søren Lund er Else Cathrines bror, som i en periode opholdt sig som forvalter på Lindbjerggård.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1757-1785, opslag 38)

Dorthe Cathrines svigersøn Niels Schree overlevede som nævnt sin mor, men kun i kort tid. Efter at han i nogen tid havde opholdt sig på Lindbjerg, blev han syg og døde der den 12. Oktober 1781 for derpå at blive begravet fra Ølgod Kirke den 18. Oktober. Dorthe Cathrines ældste barnebarn Bodil Kirstine var nu forældreløs som blot 14-15-årig, men fik givetvis husly hos sine mostre og onkler. Måske på Lindbjerggaard, hvor også Dorthe Cathrine levede i 1787.

1782:

I 1782 var Bodil Kirstine imidlertid i Varde - sikkert som gæst hos sin moster Johanne - og det må være hende, der den 5. Maj sammen "Mons. Møller" var fadder ved bekræftelsen af en hjemmedåb, da farver Niels Hiorth og hustru Friderica Lovisa fik deres barn Ester Cecilia båret frem i Sankt Jacobi Kirke. I 1782 var Bodil Kirstine 15 år og konfirmeret. Desværre mangler disse indførsler i både Janderup og Varde Sct.Jacobi-kirkebøger, så vi ved ikke, hvor hun opholdt sig på dette tidspunkt, men mon ikke det har været i Varde - og at konfirmationen har været kort før hendes optræden som fadder.

1783:

I April måned blev Dorthe Cathrine igen MORMOR, da Else Cathrine og Jørgen Haahr fik endnu et barn, denne gang en søn, som ved hjemmedåben blev opkaldt efter sin farfar og sin morfar og kom til at hedde UDE PEDER. Da drengen den 6. April blev frembåren i Kirken, var det denne gang "Jomfru Holm fra Lindbjerggård", der var gudmor og bar barnet, mens forskellige lokale stod fadder: Hans Hansen fra Lindbjerg Mølle, Las Madsen, Las Christensen, Peder Gartner og Christen Bejsnaps hustru.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1783-1802, opslag 4)

Afdøde svigersøn Niels Hansens 3 småpiger, der nu var 9, 7 og 5 år, var altså stadig i deres "læremester", Jomfru Holms varetægt på Lindbjerggård. Den lille Nicoline Kirstine på 1 1/2 år har måske haft en anden barnepige eller amme.

I 1783 kan datterdatter Bodil Kirstine have opholdt sig i Janderup, da hun fik bevilling til "stuebryllup" med den meget ældre Saxo Ascanius, som var præst i Gudum-Fabjerg fra 1782. Bruden var da kun 17 år, mens brudgommen var 42 år. Foruden bevillingen til at blive viet et andet sted end i en kirke, fik parret også ifølge Jyske Registre: "vielse brev af uvedkommende præst". Præsten, der viede parret, var dog på ingen måde uvedkommende, da det var Niels Sehested, brudens morbror. Vielsen fandt iøvrigt sted i Janderup den 18. September.

(KB Ribe, Vester Horne, Janderup: 1767-1808, opslag 248)

I 1783 fik Dorthe Cathrines svigersøn, datteren Johannes mand Jesper Müller, iflg. Varde Bys Historie "Skøde paa en Byggeplads" nord for gården i Kræmmergade, en grund der nu kaldes Torvet 4. "Og endvidere ejede han en Tid den Gaard i Kræmmergade, hvor nu Slagteriet ligger (Kræmmergade 3)".

1784: SØSTER ANNE MARIE DØD :

Året endte trist for Dorthe Cathrine, for sidst i December måned døde lillesøster Anne Marie, der blev begravet den 30. December fra Sønder Nissum Kirke. Hun blev ifølge kirkebogen 74 år, 5 måneder og 2 uger gammel.

(KB Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum: 1772-1815, opslag 108)

1785:

I Maj 1785 blev den nu 76 år gamle Dorthe Cathrine igen MORMOR, da den 40 år gamle datter Else Carthrines familie atter forøget med en lille dreng, der dog måtte hjemmedøbes og kaldes NIELS SEVERIN. Den 22. Maj blev han fremstillet i Kirken, båret af Jomfru Johanne Haahr og fadderne var også fra familiens kreds: Hr. Se(h)ested (Else Cathrines præstebror fra Janderup), Mons. Haahr fra Henne, Niels Teilgårds hustru og Jomfru Møller fra Varde. -- ved lillebrorens dåb var afdøde svigersøn Niels' døtre nu 10 (Ingeborg), 8 (Dorthe Cathrine) og 6 (Elisabeth) år gamle, og Nicoline Kirstine 3 1/3 år, så de har nok fulgt opmærksomt med i den kirkelige handling.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1783-1802, opslag 8)

Det var dette år, at frasalget af Lindbjerggaards bøndergods begyndte og det var ganske mange gårde, der blev solgt: i hvet fald 44 stk.

1787:

Den 1. Juli 1787 var der FOLKETÆLLING I VARDE og her opregnes DORTHE CATHRINES DATTER JOHANNE og svigersønnen Jespers familie i Kræmmergade 29, 38 (må være matrikelnumre, der skal svare til senere tiders nordlige hjørne af Torvet og Kræmmergade). Jesper kaldes her "Lotteri Collecteur og Kjøbmand", han er nu 51 år gammel og Johanne er 53 år. Med dem lever stadigvæk sønnerne Peter Severin på 14 og Niels Severin Brandt på 11 år, mens Laurids Elisæus/Elias på 19 år er rejst hjemmfra ligesom den 16-årige Dorthea Eleonora, der var flyttet ind hos sin onkel Niels Sehested i Janderup Præstegård, hvor hun omtales som værende 18 år og ugift, samt "Huus Jomfru".

(Folketælling 1787: Varde)

I FOLKETÆLLINGEN fra Ølgod Sogn, hvor LINDBJERGGAARD lå, blev DORTHE CATHRINE noteret her som "80 år" (hun var nu kun 78 år!) gammel enke "opholdende" sig hos datteren, den 43 år gamle ELSE CATHRINE, og hendes nye mand 39 år gamle Jørgen Haahr, som med ægteskabet med Niels Hansens enke havde overtaget også den store herregaard. Dorthe Cathrines børnebørn boede også her, dog kun de 2 yngste af Niels Hansens børn: Dorthe Cathrine på 11 år og den 9-årige Elisabeth, samt 3 børnebørn af Else Cathrines nye ægteskab: Nicoline Kirstine Haahr på 5 år, Ude Peter på 4 og lille Niels Severin på 2. På Lindbjerggaard boede desuden "Hr. Lund", som var Dorthe Cathrines "søn af første Egteskab" (men hun havde da kun været gift den ene gang!. Søren Lund Pedersen fungerede som Forvalter på gården. Resten af beboerne var en gartner, en Ladefoged, en kusk, 3 hyrdedrenge og 4 tjenestepiger.

På Lindbjerggaards hovedbygning skulle der idag stadig være en solskive med navnene Jørgen Udesen Haahr og Else Katrine Sørensen og årstallet 1787. (Peter Helt Haahr: Slægten Haahr s.77)

(Folketælling 1787: Ribe, Øster Horne, Ølgod opslag 6 og opslag 7)

Den 19. Juli 1787 var der dåb i Gudum Kirke, da Dorthe Cathrines datterdatter Bodil Kirstine fik en lille datter døbt Elisabeth Dorothea efter Bodil Kirstines afdøde mor og barnets farmor, der endnu var i live men enke og levede i sønnens hus af sin pension. Bodil Kirstines moster Johanne var ikke blandt fadderne, men moster Else Cathrine fra Lindbjerggaard bar barnet, og blandt fadderne var morbror Niels Sehested fra Janderup. Dorthe Cathrine var nu blevet OLDEMOR og som ovenfor nævnt 78 år gammel.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Gudum: 1744-1816, opslag 206)

1788:

I Marts måned 1788 blev Dorthe Cathrine påny MORMOR, da Else Cathrine igen nedkom med en søn, som blev hjemmedøbt og fik navnet JENS PERTOU efter forældrenes svoger, Kapellanen Hans Jensen Pertou. Dennes hustru, Jørgen Haahrs søster Karen, "holdt ham frem i kirken". Faddere var: "Hr. Capitain Sørensen, Landmåler Hr. Bering, Sr. Teilgaard, Sr. Ude Haahr og Jomfru Margrethe Haahr.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1783-1802, opslag 11)

1790 : FØRSTE GANG OLDEMOR :

I foråret 1790 kunne den nu 81 år gamle Dorthe Cathrine overvære KONFIRMATIONEN af 2 af datteren Else Cathrine og den afdøde svigersøn Niels Hansens døtre: den 1. April 1790 konfirmeredes både "Hr. Haahrs Jomfrudatter Ingeborg 16 år" og "Hr. Haahrs Jomfrudatter Dorthe Cathrine 15 år" i Ølgod Kirke. Det betød, at de nu også kunne blive anmodet om at bære dåbsbørnene eller stå fadder og det skete så hyppigt i de følgende år, ligesom deres mor Else Cathrine hyppigt optrådte som gudmor.

(KB Ribe, Nørre Horne, Strellev: 1783-1802, opslag 65)

Den 15. April 1790 blev Dorthe Cathrine igen OLDEMOR, da Bodil Kirstine og Saxo Ascanius fik deres andet barn, som de kunne lade døbe Oliva Nicolette i Gudum Kirke. Det var atter Elisabeth Malene Ascanius, der bar barnet, men blandt fadderne er der denne gang ingen fra morens familie.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Gudum: 1744-1816, opslag 216)

1792 : DORTHE CATHRINE DØD i MARTS MÅNED :

En gang til skulle Dorthe Cathrine nå at blive OLDEMOR, da datterdatter Bodil Kirstine i starten af februar igen nedkom med en lille pige, og der atter kunne bydes til barnedåb i Gudum, da den lille Anne Dorothea blev døbt den 12. Februar. Heller ikke her ses morens familie blandt fadderne. Den lille pige var desværre ikke livskraftig og blev begravet allerede den 22. Marts samme år.

(KB Ringkøbing, Skodborg, Gudum: 1744-1816, opslag 223)

(KB Ringkøbing, Skodborg, Gudum: 1744-1816, opslag 361)

DORTHE CATHRINE CHRISTENSDATTER BRØLLUND overlevede sin mand i 32 år! HUN DØDE SOM 84-ÅRIG i slutningen af Marts måned 1792 på Herregården Wisselbjerg, hvor hun på det tidspunkt boede hos sit barnebarn Ingeborg Hansen. Begravelsen fandt derfor sted fra Alslev Kirke den 22. Marts 1792.

(KB Ribe, Skast, Hostrup (Alslev): 1721-1802, opslag 86)

Dorthe Cathrine efterlevedes af 4 af sine 5 børn, da datteren Elisabeth jo allerede var død i 1767 ved fødslen af Bodil Kirstine Schree. De 4 efterlevende børn var:
Johanne, der først døde i 1809, 74 år gammel, og blev begravet den 6. Sptember fra Ål Kirke.
Søren Lund, der døde i 1812, 77 år gammel og begravet den 28. December på Alslev Kirkegård.
Niels Sehested, som døde i 1807, 67 år gammel og den 8. August blev begravet fra Janderup Kirke, hvor han jo var sognepræst.
Og yngstedatteren Else Cathrine, som døde allerede i 1796 som blot 51-årig og blev begravet i Ølgod den 8. December.