HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Eiler Struch

født 15.10. 1740 - begravet 19.10. 1776

---------- Data og Kildeoplysninger om Eiler Struch -------- Skiftet efter Eiler Struchs død i 1776 --------

Eiler Struch var tilsyneladende far til Margrethe Eilersdatter Struch, gift med Jens Hansen Fischer. Han var 3x-tipoldefar til Asmus og 2x-tipoldefar til Asmus' mor Caroline født Rasmussen, tipoldefar til Asmus' morfar Rasmus Christian Rasmussen, oldefar til Asmus' oldemor Caroline Schou, morfar til Asmus' tipoldemor Ane Sophie Jensdatter / Hansen / Fischer, gift Schou - og altså far til Asmus' 2x-tipoldemor Margrethe Fischer fra Slagelse.

----- Læs om Fischer-familien i Slagelse -------- om de steder i Slagelse, hvor Fischer-familien færdedes -----

----- og lidt om Slagelse: byens historie, plan over byen i 1750 og lidt om dens gader -----

Eiler Struch arbejdede i perioden 1763-1768 som fuldmægtig for Justitsråd Bruun ved Antvorskov Slot. I en del af samme periode (1764-1766) var der ved slottet en ung pige, en køkkenpige eller kokkepige, ved navn Anna Albrechtsdatter. Det var hende, som senere skulle blive mor til Margrethe, men det betød nu ikke, at Eiler og Anna giftede sig.

(Det har endnu ikke været muligt at finde den nøjagtige dåbsindførsel for Margrethe, hvis det ikke er den tilføjelse som ses i Slagelse Skt.Mikkels Kirkebog for 1772, d.26.August. Men i Folketællingen for 1787 findes hun angivet: "Margrethe Elisabeth - 15 - ugift - hendes uægte datter" og ved konfirmationen i Kirkerup i 1789 er hun 16 1/2 år og kaldes Margrethe Elisabeth Eilersd.)

Eiler var født den 15. Oktober 1740 som søn af Præsten Hans Johansen Struch i Nørre Næraa på Fyn og dennes hustru Margrethe (Mary) Kirstine Christensdatter Bøgvad.

Eilers far havde været præst her siden 1724, hvor han havde overtaget embedet efter sin far Johan Ludvig Johansen Struch, der døde den 4. November 1723. Eiler har altså aldrig kendt sin farfar. Hans Johansen Struch var født i 1696 og derfor omkring 27 år, da han måtte overtage ansvaret for sognet og for sine søskende, hvorimellem der var flere piger, som tilsyneladende blev boende med deres bror. Måske var det derfor, at han først giftede sig ret sent, tidspunktet kendes pt ikke, men i 1736 nævnes "Præstens hustru" for første gang som fadder i Kirkebogen.

Derefter kom børnene rap-i-rap, så Eiler havde 3 ældre søskende: Johan Ludvig (Hansen) Struch, født 13.4.1737, Maren Hansdatter Struch, født 12.8.1738, og Margareta Hansdatter Struch, født 30.9.1739.

Eiler blev døbt den 20.Oktober 1740 og knap 2 år efter kom den første lillebror Lauridtz (Hansen) Struch, født 22.12. 1742, og et år efter endnu en lillebror Christian (Hansen) Struch, født 5.1. 1744.

Men familie-idyllen varede kort - og måske var der ikke så meget idyl - for i 1750 døde Hans Johansen Struch "af Alteration over at Købmand Henning Jensen i Odense kom at gjøre Udlæg i hans Bo", hvilket jo kunne tyde på, at familiens økonomiske forhold ikke har været for gode.

Hvad har den gode mor Margrethe nu gjort med sig selv og sin børneflok på 6 mellem 6 og 12 år? Det vides pt. ikke. Måske er børnene blevet fordelt hos slægtninge og venner? Eiler, som ved farens død var 9 år gammel, er måske kommet i huset hos nogle af sine faddere?

Eilers faddere fremgår af indførslen i Kirkebogen for Nørre Næraa 1740, hvor den glade og stolte far skrev: "D: 26 Oct. en Onsdag min lille Søn Eiler, som var fød en Løverdag d: 15 Oct. til Daaben frembaaren ved min Syster Hr. Provst Kullerups Kiereste i Rønninge. Fadd.: Hr. Wemmenhøy i Uggerslef, Tolder Sgr. Bøgvad, Sgr. Melhoph af Bogense, min Broder Lauridtz Struch, Jomfru E..d... rer? af Aggernes".

----- Den Søster, altså Eilers faster, der bar ham til dåben, var Hans Johansens 7-år yngre søster Dorothea Elisabeth, som boede i hans hjem indtil ægteskabet med enkemanden Eiler Christensen Kullerup, Provst i Rønninge. Det var altså ham, som lille Eiler blev opkaldt efter, og man kunne måske godt forestille sig, at han - der var barnløs - ville optage den lille faderløse Eiler i sit hjem. Men han var allerede død i 1748. Måske har hans enke, Eilers faster, sørget for ham? Det ved vi desværre ikke, men hun døde først i 1773. Da opholdt hun sig i Odense, så måske har Eiler gået i skole her? Han fik i hvert fald en uddannelse, for senere blev han jo fuldmægtig hos Justitsråd Bruun og tituleredes "Mons:" .

----- Morten Jacobsen Wemmehøi var sognepræst i Uggerslev, men blev iflg. Wiberg "sindssvag" i 1755. Så man må ikke håbe, at Eiler kom i huset hos ham.

----- Margrethes bror (?) Peder Christiansen Bøgvad var tolder i Bogense (og blev i 1744 også postmester) og har vel haft en posistion, så han kunne hjælpe sin søster. Han var gift med Birgitte Jensdatter Faber og havde flere børn, født mellem 1730-1740. Margrethe var gudmor til flere af de ældste. Tolder Bøgvad døde i 1776. Måske det var hans søn Christian (som senere overtog farens stilling), der i begyndelsen af 1760'erne var fuldmægtig hos Justitsråd Bruun ved Antvorskov i Slagelse, inden Eiler Struch tog over.

----- Niels Nielsen Melhop i Bogense var gift med Karen Christiansdatter Bøgvad og altså Eilers onkel på mødrene side. Der var tilsyneladende også andre tætte bånd mellem familierne Bøgvad og Melhop, som kunne have bidraget til deres eventuelle ønske om at hjælpe deres slægtninge.

----- Lauritz Struch var Hans Johansens Struchs yngre bror, født i 1701. Han skal have været byfoged og herredsskriver, men døde allerede i 1742 i Rørup.

Udover fadderne kunne måske også Hans Johansens søstre, som han jo tog sig af og havde i huset efter farens død, have tilbudt deres hjælp. Især måske Christense, som var gift med Peder Hierinymussen Bernzt og senere med Johannes Brandt; Anna Helena, som var gift med købmand Jens Nissen, var dog død i 1738; den yngste søster Sara Maria var først blevet gift i 1744 med Peter Nicolaj Winding, præst i Kullerup, så også her har der måske været husrum for et af børnene.

Nørre Næraa, hvor Eiler levede de første 9 år af sit liv, ligger i Skam Herred, Odense Amt. Sognet omgives af Krogsbølle Sogn, Annekset Bederslev, Uggerslev, N-Højrup, Grindløse og Klinte sogne, samt Klinte- og Næraa-Strand. I Nørre Næraa Sogn ligger byerne Nørre-Næraa "ved landevejen, med kirke og præstegård". Sammen med Annekset udgjorde Nørre Næraa Sogn i 1899 én sognekommune under Roepstorffs Birks jurisdiktion og Nørre Næraa Kirke tilhørte Grevskabet Roepstorff. (Trap Danmark, bd.3). Byen ligger i bunden af den lille vig Nærå Strand og ca.8 km. øst for Bogense, hvor Margrethe jo havde sin familie og hvor der indtil 1740 var en Latinskole - men den kan Eiler jo så ikke have frekventeret. Lige udenfor Bogense ligger de 2 godser Harridslevgård og Kristianslund, hvor Eilers lillebror Christian kom til at færdes.

På et tidspunkt flyttede Margrethe Bøgvad, nu omtalt som "Provstinde Struch", til Klinte Sogn, hvor familiens bekendt, måske slægtning også, Ernst Anastasius Hermansen Krøyer var præst. Krøyer havde været fadder ved dåben af to af Eilers søskende: Margareta's i 1739 og Laurits' i 1743. Han døde i 1745, men hans enke Anna Andreasdatter Tamdrup, som tidligere havde været gift med rektor Niels Borch i slagelse, blev boende i Klinte og giftede sig med den næste præst, enkemanden Søren Sørensen Broge, som kom til at virke i sognet i 45 år, fra 1745 til 1790. Han blev senere lavværge for Margrethe Bøgvad og det gamle venskab fortsatte tilsyneladende med den nye præst. En af Broges og Anna Tamdrups døtre blev senere gift med Eilers lillebror Laurits.

Men først kom en række år, hvor enken Margrethe Bøgvad, Provstinde Struch, tilsyneladende fik en går i Nørrebye i fæste og levede her med sine børn, der blev konfirmeret i Klinte Kirke af Pastor Broge: "Hr Provst Struchs søn Johan Ludvig" i 1752, Eiler og Margareta i 1755, Christian i 1760.

Hvor Eiler tilbragte årene efter konfirmationen, ved vi ikke. Men på et eller andet tidspunkt har han fået så meget uddannelse, at han tituleres "Mons:" og får stilling som fuldmægtig for Justitsråd Bruun ved Antvorskov i Slagelse, hvor vi møder ham i 1763.

----- Justitsråd Bruun var på dette tidspunkt Urban Bruun, som var født i 1720 som søn af Urban Jacobsen Bruun. Urban Bruun var blevet Amtsforvalter på Antvorskov Slot i 1750 og han blev udnævnt til Justitsråd i 1761. I en ansøgning om at blive Amtsforvalter over Nyborg fra 1767 anførte han, at han i 27 år havde værer Amtsforvalter over Antvorskov og Korsør. Men allerede året efter døde han.

Men inden da havde Eiler altså været i hans tjeneste. Antvorskov Slot hørte under Sct.Peders Sogn i Slagelse og det er i denne kirkebog, at vi i listen "Communicantes" møder Eiler for første gang i 1763, hvor "Mons: Struch" går til alters den 4. Søndag i Advent. I denne første tid, hvor Eiler er i Slagelse, er også en af hans slægtninge fuldmægtig for Justitsråd Bruun. Ja, det lader til, at denne Mons: Bøghvad - hvis fornavn ikke nævnes - har bestridt hvervet nogle år før, at Eiler ankommer. Allerede i 1760 går Bøgvad til alters og igen i 1761 og 1762 - og i 1763 sammen med Eiler Struch. Det er den eneste gang, de nævnes sammen, så måske har Bøgvad kort oplært Eiler i forretningsgangen, inden han er draget videre.

----- Hvilken Bøgvad, det drejer sig om, vides ikke med bestemthed, men det kunne være Eilers ca. 2 år ældre fætter Christian Bøgvad, søn af Margrethes bror(?) Peder Christiansen Bøgvad, hvis far allerede i 1759 ansøgte om at få ham adjungeret i sine embeder som tolder og postmester.

Hvorfor Bøgvad og Eiler er endt hos Urban Bruun, ved vi ikke, men en Bøgvad-slægtning, Anne Sophie Mule, optræder også her i nogle år. Måske er der en slægtsforbindelse mellem familierne.

I de følgende 5 år går Eiler regelmæssigt til alters og registreres i Sct.Peders Kirkebog på forskellig vis: "Mons: Struk hos Just.R. Bruun" (Dom 3.p.Trinit. 1764), "Mons: Struk, fuldnægtig hos Hr.JustitsR.Bruun" (Dom 2.Adventis 1764), "Mons: Struck hos Hr. Just.R. Bruun" (Dom 1 p. Trinit. 1765), "Mons: Struch, fuldmægtig hos JustitsRaad Bruun" (Onsdagen d. 26. Februar 1766), "Mons: Struch hos Hr. Just.R. Bruun" (Dom. 3. Adv. = 14.Decembr. 1766), "Mons: Struch, fuldmægtig hos ..." (Dom. 9 p. Trin. = 16. Aug. 1767) og "Mons: Struch" (Dom 3p Paschah. d. 24. April 1768).

I den sidste periode begynder Eiler også at optræde som fadder ved dåbshandlinger i Antvorskov - og senere også i Slagelse by. Han er altså ved at knytte kontakter og måske også få en vis position:

Skt.Peders Kirke/Antvorskov:
----- 1766: Ole Ladefogeds datter... Mandsfadderne vare: Mons: Johan Duus, Mons: Eiler Struch, Mons: Søren Hetting. (Duus var fulmægtig for Conf.Raad Löwenörn og Hetting vist nok søn af Forvalter Hetting).
----- 1767: Ole Ladefogeds liden søn... Sørend. Madam Hetting bar ham, Madam Bruun i Slagelse gik for. Mandsfadderne vare: Mons: Struch, Mons: Adolph Hetting, Mons: Bergen. (Om Madam Bruun var i slægt med Justitsråden, vides ikke. Der var flere familier med dette navn i Slagelse, bl.a. en guldsmed og en købmand).
Skt.Mikkels Kirke:
----- 1768 (27.7.): Niels Gram (som også havde været på Antvorskov) og Andrea Steenholms datter Johanne Bartholine. Raadmand Andersens kiereste holdt barnet, Jomfru Kirstine Steenholm gik for. Mandsfaddere: Sr. Beih, Sr. Struk og Sr. Søren Hetting. (Eiler skulle senere komme i familien med Steenholms, da hans yngre bror Christian i 1777 giftede sig med Johanna Fridericha Steenholm). (Niels Gram havde i 1766 været hovmester hos Khr.Løvenørn, men havde samme år forgæves ansøgt om stilling som lectiehører ved Slagelse Lærde Skole (Hundrup: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole, 1861. side 27). I 1770 ses det, at han er tilknyttet Lille Antvorskov).
----- samme år (24.12.): Sr. Anders Mortensen Kiøbmand og Maren Hansdatters søn Hans. Fru Cammerraadinde Smith holdt... Hr....Bradstubers kiereste... Mandsfaddere vare: Hr. Raadmand Andersen, Sr. Zvent Kiøbmand og Sr.Struks.
----- 1770 (7.5.): Nicolai Jacob Stolpe, priviligeret farver, og Kirstine Dorothea Steenholms søn Christian Steenholm. Jomfru Petronelle Smith gik for, Mandsfaddere: Kiøbmand Sr. Anders Cabel, Sr. Niels Gram på Lille Antvorskov, Sr. Struks, logerende hos Kiøbmand Sr. Michel Bendsen.
----- samme år (30.6.): Sr. Andreas Zvelihs datter Petronelle Andrea. ...Kiøbmand Bendsens kiereste gik for, Mandsfaddere: Hr. regimente.... Biørn, ..... Sr.Struck.
----- samme år (29.12): Sr.Rasmus Ravn, Danske Skoleholder (???), og ..Margrethe Elisabeth Ostenfelds søn... Hr.Tops kiereste holdt Barnet, .... Mandsfaddere: Kiøbmand Ostenfeltdt, Mons: Struck og Mons: Jørgen Cabel. ( --- Skoleholder Ravn fik af Fattigkassen 24 Rdlr. årligt for at "læse frit med 16 fattige børn", desuden 6 Rdlr. til husleje og 2. Rdlr. af Skt.Mikkels Kirkes "blok". Skolelønnen var mellem 2-10 skilling ugentlig. I skolen læste man "Cathecismus, Pontoppidans Forklaring og den bibelske Kiærne med videre foruden Regning og Skrivning". I 1786 forhøjedes skoleholderens løn til 100 Rdlr. årligt -- men hvad Lectie-Høreren modtog, vides ikke. (P.Arnskov: Bogen om Slagelse. s.245ff.)

Som det kan ses af ovenstående, skete der et skift i Eiler Struchs liv efter 1768, hvor Justitsråd Bruun døde. Få år efter kom Antvorskov Slot på auktion og opsplittedes i 1774 i 9 mindre godser. Om Eiler en tid har arbejdet for Urban Bruuns enke, vides ikke, men som man kan se af dåben 7.5. 1770 var han nu flyttet ind til byen (Skt.Mikkels Sogn var bysogn, mens Skt.Peders var landsogn) og logerede hos Købmand Michel Bendsen.

Mens Eiler Struch stadig opholdt sig på Antvorskov og var fuldmægtig for Justitsråd Bruun, må han have mødt en af pigerne på slottet. Her var nemlig den jævnaldrende Anna Albrechtsdatter ansat som køkkenpige eller kokkepige i perioden 1764-1766. Men om ikke før, så vel efter Justitsrådens død, må Anna have fundet sig et andet arbejde og et andet sted at bo. Måske har det ikke været så nemt at finde arbejde, men logi fandt hun hos Niels Pedersen Sadelmager på Slottensgade.

Her boede også på et tidspunkt en Friderich, som Anna åbenbart sympatiserede med, for i begyndelsen af Februar 1770 nedkom hun med en lille dødfødt datter, som blev begravet på Skt. Mikkels Kirkegård.

Om Friderich var en bekendt fra Antvorskov, ved vi ikke, men tilsyneladende holdt Anna kontakten med en anden bekendt herfra - nemlig Eiler Struch. Og på et tidspunkt i 1771 nedkom hun med endnu et uægteskabeligt barn, en lille pige, som åbenbart døbtes Margrethe Eilsabeth Eilersdatter Struch. Margrethe fik sin fars navn og kaldte sig gennem hele livet Struch (især i de unge år) og Eilers(datter). Hvordan Eiler Struch har forholdt sig til denne fødsel, ved vi ikke, og Anna blev senere gift med en Thomas Andersen, der så blev Margrethes stedfar, som nævnes i Folketællingen fra 1787 og ved hendes konfirmation, men ellers ikke.

Men der er også et andet mysterium - det om Margrethes fødsel --- hendes navn findes nemlig skrevet ovenover Anna Albrechtsdatters, mellem den senere fødte bror Ejlers dåb og dåbsteksten ovenover - hvorfor? hvordan skal det mon forstås? En egen kirkebogsindførsel findes tilsyneladende ikke.

I 1772 fik Anna igen et uægte barn, denne gang en lille dreng, som hun kaldte Ejler - måske til minde om Eiler Struch, som efter 1770 forsvandt fra Slagelse.

Måske rejste Eiler herfra og direkte hjem til Fyn, hvor hans mor boede og hvor han muligvis fik en ansættelse ved et af gårdene under Gyldensteen Gods.

Her boede han som ugift, da han døde i Oktober 1776 og blev begravet fra Klinte Kirke den 19. Oktober. Kirkebogen melder intet om dødsårsagen, men i skiftet nævnes, at han har været syg og fået "medicamenter". Han blev kun 36 år gammel og døde hos sin mor, "Provstinde Struchs i Nørrebye". (Se skiftet efter Eiler Struch)

Vi ved ikke, om han overhovedet vidste, at han havde en datter i Slagelse. Eller om han bare fortav det for familie og venner på Fyn. I hvert fald opgiver skiftet, at han ikke havde nogen livsarvinger, blot moderen Provstinde Struch. Der er dog en passus om et beløb, som han skylder til en person i Slagelse. Kan der have været en "mellemmand", der sørgede for at overbringe tilskud til Margrethes opvækst? Hun var jo blot omkring 5 år, da hendes fraværende far døde.

Historien om Eiler Struch stopper således her, men Margrethes efterkommere kan vi følge frem til vore dage og både Eilers fars familie og hans mors familie kan spores længere tilbage, ligesom hans brødres videre færden.

EFTERSKRIFT:

Ud fra oplysningerne i Skiftet efter Eilers død kan vi danne os et godt billede af hans tilværelse inden. Han havde en del tøj og toiletsager, lidt forskelligt service og ridetøj, men kun få bøger: Alexander Magni Krønike, Arild Hwitfeldt Danske Krønike, en gammel salmebog og nogle opbyggelige skrifter, blandt andre "1 Bog kaldet Dotrich Danske Sange Guds Frygt" og "1 ditto over Jesu Magt og Naade" (Philip Doddridge var en engelsk moralist og salmedigter, som levede fra 1702 til 1751 og hvis værker også blev oversat til dansk).

Når der blandt Eiler Struchs ejendele ikke var registreret meget service og køkkentøj udover "1 sort Caffe Kande, 2 ditto The-Potter, 1 ditto Mælke Kande, 6 Par Blaae og Hviide The Kopper, 2 Blick The-Daaser,... 1 Kaaber The Kidcel, 1 Il Gryde, 1 Sukker Skaal" og lignende, skyldes det vel, at han boede i sin mors hjem i Nørreby og derfor ikke havde et eget køkken. Der var heller ikke blandt hans ejendele nogen møbler og hans tøj var efter hans død blevet samlet i forskellige kufferter og kasser.

Vi ser ham for os gående rundt i sin grønne Barcans Kiol og vest med uldne stribede strømper, som havde 3 sæt af, måske med hvide uldne handsker eller hænderne i sin "lådne muffe med sort bånd". De nye, sorte Skind Buxer var måske sammen med skindhandskerne til ridebrug? Han havde et blåt sadelklæde og både en sort og en brun sadel.

Han var øm om sit udseende, lader det til. Ikke alene havde han meget andet tøj (1 rød Klædes Kiol med hvide Knapper, 1 Fiolet Barcans Kiol og West, 1 rød plys vest, 1 hvid atlaskes vest, 1 sort blomstret vest, samt indtil flere andre grønne Kioler og trøjer og frakker og brystduge og handsker osv.), men også 2 gamle og 2 tilsyneldadende nyere parykker, hårpunge, kamme, spejle, 1 rage-kniv og en klæde-børste.

I hyggestunder holdt han åbenbart af at stoppe sig en pibe, blandt hans ejendele var en tobakspung og 2 piber. Og så holdt han øje med tiden ved at tage sit lommeur af sølv frem. Det var 6 Rigsdaler værd og hans mest værdifulde ejendom. Hans "Læder Gehæng med sølv ... og 1 sølv Spænde" blev vurderet til 4 Rigsdaler og 4 Mark, hans ovenfornævnte grønne Barcans Kiol og West til 4 Rigsdaler og 1 Mark, hans røde Klædes Kiol til 3 Rigsdaler og den "Fiolette" til 2. Samme beløb som var vurderingen af hans 12 Hørgarns Skiorter, hans 12 kraver og de 11 "Mansketter" - og Ride-Sadelen af Brunt Læder.

Men den sidste tid kunne Eiler Struch nok ikke bruge sit ride-grej og havde måske heller ikke kræfter til at klæde sig smukt og passe sit udseende. Han led af "Svaghed" og fik "Medicoment" i flasker, som blev opbevaret i en "liiden Eske".

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 18.6.2013 og sidst opdateret d. 14.4.2014