HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

SLAGELSE

----- Lidt om Slagelse i den periode, hvor Asmus' familie boede her -----

--- Læs også om Fischer-familien ---------- Og om Familiens Slagelse ----- Se Flere fotos fra Slagelse -------

 

Slagelse er en gammel by. Den startede som en landsby ved siden af en landevej og blev senere en af de ældste købstæder på Sjælland. Købstadsprivilegiet kom senest til i 1288.

Midt i Slagelse rejser Sct. Mikkels Kirke sig på bakken kaldet Mikkelsbjerget. Den nuværende kirkebygning stammer fra midten af 1300-tallet, men den er bygget over rester af tidligere bygninger. (Se foto af Sct.Mikkels Kirke)

Kirkegården tilhørende Sct. Mikkels Kirke lå i nærheden af Fruegade. Den sidste begravelse her fandt sted i 1833. Nutidens Sct. Mikkels Kirkegård ligger længere mod øst ved Poulsbjergvej.

Slagelse er flere gange blevet hærget af brande, så der ikke er så meget tilbage af den ældste by. I 1772 brændte hele Skovsøgade med 22 gårde og huse og i 1804 nedbrændte omkring en fjerdedel af byen den 22. September under en voldsom brand.

Men andre ting end brande har ændret byens udseende. I løbet af den anden halvdel af 1800-tallet blev en stor mængde bygninger revet ned, da byen voksede og handelslivet blomstrede og krævede mere plads og bedre forhold.

Nyere saneringer, f.eks. i 1960'erne, har også fjernet nogle gamle ejendomme, bl.a. det gamle Ting- og Arresthus på Løvegade.

På det tidspunkt, hvor Asmus' tiptipoldemor levede i Slagelse, var byen fuld af håndværkere. Iflg. Nielsen (se litt.note forneden) var der 3.563 indbyggere i 1845. Her var 552 erhvervsaktive familier og de 218 familiefædre var håndværkere. Disse familier udgjorde over 50 % af befolkningen. Foruden håndværkerne levede der en stor gruppe (29 %), som var daglejere. Af disse var der 606 personer fordelt på 161 familier. Handelsfolkene indtog trediepladsen med 13,4 % af familierne: 74 stk med 526 personer.

Håndværkslivet var præget af 29 skomagermestre, 12 snedkermestre og 13 sadelmagermestre. Handelslivet af ikke mindre end 36 købmænd og 6 høkere og småhandlende.

Byen kunne byde på traktørsteder, gæstgiverier, kroer osv, samt 6 bagere og ovenikøbet 1 konditor. Her var også 6 brændevinsbrændere og 1 ølbrygger.

Først i 1856 fik Slagelse en jernbanelinie, men det er da muligt, at Asmus' oldemor Caroline Schou, som boede i København, kan have benyttet den, hvis hun ville besøge sine tilbageværende slægtninge.

Udover Sct. Mikkels Kirke, hvortil de fleste af Asmus' familie havde tilknytning, havde Slagelse også en anden sognekirke: Sct. Peders Kirke. Det var her, at Asmus' tiptipoldemor blev viet og her, at hendes første barn blev døbt og 3/4 år senere begravet på den tilknyttede kirkegård. (Se fotos af Sct. Peders Kirke)

Sct. Peders Kirke er Slagelses ældste bygning. Man mener, at dens ældste del stammer fra omkring år 1100, men senere er den udvidet flere gange.

Slagelse havde også siden 1300-tallet et hospital, hvor "syge, fattige, vanvittige, gamle og skrøbelige kunne få ophold". Her endte Caroline Schou's yngre, handicappede søster sine dage i 1853. Og senere boede Carolines moster Hansine Fischer og hendes morbrors enke Sidse Marie Fischer her i deres sidste mange år (fra før 1870 til henholdsvis 1884 og 1900). I 1849 var der på Slagelse Hospital ifølge Trap Danmark (se litt.note forneden) 120 "hospitalslemmer". Hospitalet lå fra begyndelsen på sydsiden af Bredegade tæt ved hjørnet af Bjergbygade. I 1857 oprettedes der desuden et kommunalt sygehus. (Se fotos af Slagelse Hospital) --- LÆS MERE OM HOSPITALET.

Slagelse Børnesasyl blev stiftet i 1867, så det har Asmus' oldemor højst hørt tale om.

Skoler:
Den Kommunale Skole i Slagelse blev åbnet i år 1800 i Skovsøgade.
Realskolen i Skolegade blev opført i 1856, mens Borger- og Friskolen på hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade er fra 1855.
Slagelse Latinskole var fra 1585 forbundet med Slagelse Hospital, men blev 1751 udskilt. Skolen havde indtil 1809 til huse i den gamle kirkelade ved Sct. Mikkels Kirke. I 1809 flyttede den til Bredegade i en nu nedrevet ejendom, der lå hvor man idag finder gadens nr.4-6. Her, på Slagelse Lærde Skole, var H.C.Andersen elev i årene 1822-1826 (Slagelse Leksikon). Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.

Plan over Slagelse, ca. 1750

DE GAMLE GADER I SLAGELSE:

BJERGBYGADE:
Her opførtes "Ny Kloster" i 1857.

BREDEGADE:
Her lå Slagelse Rådhus fra 1690 til 1735. Senere var her bl.a. købmandsgård.
Slagelse Latinskole lå i Bredegade fra 1809 til 1853.
I nr.2, der blev nyopført i 1903, lå et sukkerkogeri, bageri og konditori. Huset ejedes fra 1816 af bagermester Frølich og senere arvede hans søn ejendommen.
Fra 1690 var der apotek i Bredegade i en smuk gammel bygning, som blev erstattet af en ny i 1890.
Også Slagelse Hospital lå i Bredegade sammen med den tilknyttede kirke.
(Slagelse Leksikon)
Asmus' tiptipoldeforældre boede i begyndelsen i Bredegade.

FISKETORVET:
Var tidligere den sydligste del af Smedegade.

GAMMELTORV:
Fra 1735 til 1868 lå her Slagelse Rådhus med arrest i kælderen. Fra 1843 blev det ombygget, så der var plads til 2 brandsprøjter. På selve pladsen stod 2 bybrønde, på et tidspunkt i form af vandposte.
På hjørnet af Slotsgade lå indtil 1939 (fra 1785) Købmand Kierulffs gård med brændevinsbrænderi, ølbryggeri, ægpreserveringsanstalt og rebslageri.

HERRESTRÆDE:

HESTEMØLLESTRÆDE:
I 1761 boede bødlen herude.
(Slagelse Leksikon)

JERNBANEGADE:
blev anlagt i starten af 1850'erne.

LILLE FRUEGADE:

LØVEGADE:
Gadens navn kommer af, at den fører ud til Løve Herred.
I 1805/08 blev der opført et fattighus på hjørnet af Rosengade og Løvegade. Det lå her indtil 1868, hvor det blev nedlagt.
Overfor fattiggården lå Sct. Mikkels præstegård fra midten af 1400-tallet. Præstegården blev nybygget flere gange, bl.a. i 1804, hvor man brugte materialer fra det nedrevne Sct. Annas Kapel, som havde ligget ved Kirken.
I 1843 opførtes i gaden Thing- og Arresthuset for Slagelse Købstad og Antvorskov Birk.
På hjørnet af Løvegade og Absalonsgade lå en gammel købmandsgård.
Asmus' familie levede for en stor del i Løvegade.

NYGADE:

NYTORV:
blev anlagt efter branden i 1804, hvor alle huse på nær hjørnehuset nedbrændte. Huset i nr.2 blev bygget i 1805, her boede en farver Ravn. Huset i nr.6 er ligeledes fra 1805. Her boede trædrejer Løvstrøm til 1825, hvorefter det blev solgt og baghuset indrettet til bryggeri og stalde med køer, der blev fodret med masken. På torvets nordside byggede købmand Hans Abelin Schou i 1811 en købmandsgård på en af brandtomterne.
På torvet stod en af byens vandposte.

POULSBJERGVEJ:
Fra 1848 lå herude Bryggeriet Poulsbjerg (Slagelse Bryghus).

RIDEBANESTRÆDE -- hedder nu: SKOLEGADE:
Her lå Realskolen.

ROSENGADE:
Kirkeladen er opført før år 1500 og brugtes i 1616-1809 af Latinskolen. Senere var der en periode sygehus.
I 1805/08 blev der opført et fattighus på hjørnet af Rosengade og Løvegade. Det lå her indtil 1868, hvor det blev nedlagt.
I Rosengade var der fra 1700-tallet og helt frem til omkring 1960 bageri og bagerforretning. Fra 1826 hed bagermesteren Schäfer. Ved siden af boede høker Jørgensen fra 1824 og hans søn vævermester Andreas Jørgensen overtog ejendommen, som han senere lod ombygge.

RYTTERSTALDSSTRÆDE:
(Slagelse Leksikon)

SCHWEIZERPLADSEN:
Ny plads efter branden i 1804. Havde navn efter farver og silkebåndsvæver Adam Thoman, som kom fra Schweiz og havde ejendom her. Pladsen brugtes som eksercerplads. I 1808 opførte man en fattiggård på en af brandtomterne.

SKOLEGADE:
hed tidligere RIDEBANESTRÆDE. Her lå Realskolen.

SKOVSØGADE:
Her åbnede i år 1800 Den Kommunale Skole i Slagelse. Skolegården blev anlagt ovenpå den gamle kirkegård.
I Skovsøgade lå også et garveri på en ejendom købt af smedemester Andreas Birch i 1797. I 1829 overtoges den af hans nevø, som var smed og dyrlæge og fra 1850 også garver.
Hvor Skovsøgade endte, lå engang Poulsbjergvej. Denne hedder idag Parkvej og det sidste stykke af Skovsøgade hedder nu Ingemannsvej. For enden af denne byggedes i 1857 det nye kommunale sygehus.
(Slagelse Leksikon)

SLOTSGADE:
Her lå Rytterstalden, Kongens Stald, eller Byens Stald. Den var opført i 1739 med plads til 60 heste og blev revet ned i 1867, efter at ryttergarnisonen var flyttet fra byen.
På hjørnet af Gammel Torv lå indtil 1939 (fra 1785) Købmand Kierulffs gård med brændevinsbrænderi, ølbryggeri, ægpreserveringsanstalt og rebslageri.
(Slagelse Leksikon)

SMEDEGADE:
På hjørnet af Skovsøgade lå en gammel købmandsgård og overfor denne gæstgiveriet Postgården fra 1768.
I nr.23 lå malermester Friis' gård fra 1798.
I nr.27 lå Acciseboden, hvor accisebetjenten opkrævede skat på fødevarer, brændsel, hø, halm, huder og byggematerialer, som blev indført til byen. (Slagelse Leksikon)
I nr. 34 lå en kro kaldet Garvergården. Den blev senere omdannet til købmandshandel, men brændte i 1890.

STENSTUEGADE:
Læs mere om gaden og dens historie her!
er en meget gammel gade, der har fungeret som forbindelsesvej mellem byens 2 gamle kirker, Skt. Peders mod vest og Skt. Mikkels mod øst.
Senere var det en af byens fattigste gader med de dårligste huse og i begyndelsen af 1900-tallet var den nærmest berygtet.
Gaden blev først brolagt i 1907 med "toppede brosten", så den også af og til kaldtes "Benbrækkergaden". Stenstuestræde var indtil 1888 kun 6 meter bred, hvorefter den udvidedes til 10 meter. Efterhånden skete der en større sanering og især i sidste halvdel af 1900-tallet blev der revet ned og nybygget, så der idag ikke findes meget tilbage. I nr. 40 står imidlertid en ejendom, som blev bygget i 1884 og som Sidse Marie Fischer altså kan have set. - LÆS MERE OM, HVORDAN STENSTUEGADE HAR SET UD PÅ FAMILIEN FISCHERS TID

STORE FRUEGADE:
Gaden er opkaldt efter den gamle Vor Frue kirke, som indtil 1550’erne lå i gaden. Frue Kirkes kirkegård var i brug som fattigkirkegård indtil 1830’erne. I 1856 blev Østre skole opført på kirkegården. (Slagelse Leksikon)
Ved hjørnet af Skovsøgade blev Borger- og Friskolen opført i 1856.

 

Litteratur om Slagelse:
Fibiger, Bjarne: Slagelses historie. - 1999. = Fibiger.NET
Nielsen, H.K. : Stenstuegadekvarteret i Slagelse. - Udgivet af Vestsjællands Offset og Bogtryk ApS, 1981.
Nielsen, Ole G. : Fra det nu forsvundne Slagelse. - 2. oplag - Strandbergs Forlag, 1999.
Trap, J.P.: Kongeriget Danmark. - 3. omarbejdede udgave. - København : Gad, 1898.
- side 581-595.
Postkort fra Slagelse - herimellem også nogle lidt ældre
Slagelse Leksikon: perioden 1788-1850

PERSONERNE
(alfabetisk liste)

PERSONERNE
i ALICE's slægt

PERSONERNE
i ASMUS' slægt

HISTORIERNE
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.. 16.2.2013 og sidst opdateret d. 20.3.2013