HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Hans Frederik Rasmussen

24.2. 1851 - 11.4. 1902

--- Se data om Rasmussen-familien i København ---

--- Se data om Hans Frederik Rasmussen ---

 

Hans Frederik Rasmussen var bror til Asmus' morfar og farbror til Asmus' mor. Han var født i København den 24. Februar 1851 som tredieældste søn (de ældre brødre Rasmus Christian og Peter Just var da omkring 6 og 3 år gamle) af arbejdsmand Just Rasmussen og Caroline Schou, som da var henholdsvis 36 og 32 år og vist nok boede i Ny Vestergade 218.

I de følgende år fik Hans Frederik 4 yngre søskende:
Caroline Justine (15. Januar 1855)
Amalie Margrethe (6. November 1857)
Jens Albert (2. Juni 1863)
og Julius (5. Juli 1866).

De fleste af børnene blev ligesom Hans Frederik sendt i Christianshavns Betalingsskole for at få en god skoleuddannelse og alle drengene kom senere i bogtrykkerlære, mens pigerne blev sendt ud at tjene.

Hans Frederik blev konfirmeret den 2. April 1865 og derefter kom han i lære som bogtrykker. Da den yngste bror Julius blev døbt i 1866, var han fadder med stillingsbetegnelsen "Bogtrykkerlærling". Vi ved ikke, hvor han havde sin læreplads.

Og vi ved heller ikke, hvor han efter endt læretid fik arbejde, men i Folketællingen 1870 bor han ikke længere - som storebroren Peter Just - hjemme hos familien, måske var han da allerede rejst til Vejle for at arbejde ved Vejle Amts Folkeblad sammen med den ældste bror Rasmus Christian, der allerede var taget derover i 1865.

I 1875 var han i hvert fald sammen med Rasmus Christian og Peter Just, der nu også var kommet til Vejle, med til stiftelsen af typografernes fagforening i Vejle. Kort efter rejste han imidlertid til Kolding, da Kolding Folkeblad flyttede dertil efter at have været aflægger af Vejle Amts Folkeblad.

Journalist Otto Asmus Thomsen fra Vejle, barnebarn af Hans Frederiks ældste bror, beskrev det således: "(Han) var med til stiftelsen af typografernes fagforening i Vejle i 1875. (Typografernes Fagforening Vejle, Festskrift ved 50 års jubilæum 1925, side 12), HFR flyttede til Kolding, da Kolding Folkeblad flyttede dertil efter at have været aflægger af Vejle Amts Folkeblad. HFR blev senere en af organisationens ledende mænd, 1888-96 var han formand for Jyllands typografiske forening".

Resten af sit liv tilbragte Hans Frederik i Kolding, hvor han allerede i 1875 blev gift med Rebslagermester Hentzens unge datter Caroline Christine. Hun var kun 17 år , mens han var 25, da de blev viet den 15.Maj i Sankt Nikolaj Kirke. Caroline Christine var iøvrigt søster til Hans Frederiks svoger Christian August Hentzen, som den 16. Oktober 1879 blev gift med søsteren Caroline Justine Rasmussen.

I de følgende år blev Hans Frederik og Caroline forældre til en større børneflok:
Johan Karl Kristian August (født den 1. August 1876 og død allerede den 22. September 1877)
Johanne Karoline Kristine Augusta (26. Oktober 1877)
Agnes Julie (17. August 1879)
Hans Frederik (31. Marts 1882 og død den 21. August 1896)
Cecilie Caroline Charlotte (27. August 1885)
Karen Vilhelmine Elisabeth Astrid (24. Juni 1887)
Kirstine Marie og Karoline Amalie (19. Maj 1890)
Emilie (5. November 1891).
Et dødfødt drengebarn (7. Januar 1893).
Vilhelmine (23. Marts 1894).

Indtil 1897 var Hans Frederik formand fir Dansk typografisk Forening og han nåede at arbejde over 25 år i Kolding Folkeblads trykkeri.

Familien havde flere adresser i Kolding: Sønder Landevej 506 og 496 (gaden har senere skiftet navn til Haderslevvej. Om gadenumrene svarer til nutidens, vides ikke), Agtrupsvej nr.6 (gaden hedder idag Agtrupvej og omtales således i Kolding Wiki: Frem til slutningen af 1800-tallet var området omkring Agtrupvej primært landbrugsområde, men fra 1880erne blev vejen bebygget med beboelsesejendomme som følge af den betydelige befolkningstilvækst i perioden 1855–1910) , Katrinegade nr.2 og Skolegade nr.2. Her anføres Typograf H.F. Rasmussen i Kolding Vejviser 1902, mens han ikke findes i Vejviseren for 1904, hvor kun hans enke Karoline ses med bopæl på Sønder Landevej 17.

Adressen Sønder Landevej 506 ses i Kolding Vejviser 1877. En bog, som Hans Frederik var med til at udgive. Charles W.Jensen fortæller herom:
"Tilbage til oprindelsen i 1877, hvor der var ca. 6500 indbyggere i Kolding kommune - men kun godt 1100 i vejviseren (gifte kvinder er jo heller ikke i dag anført i navne- eller gaderegistre). - Vejviseren 1877 var i lille format 100 x 165 mm. Den hed Vejviseren for Kolding By og Omegn og var udgivet af P.P. Lund, I.P. Løye og H.F. Rasmussen. Trykt på Kolding Folkeblads Bogtrykkeri ved D. Thuge (faktor). Den bestod af 136 sider vejviser og 160 sider annoncer og bærer tydeligt præg af at være fremstillet af fagfolk - 3 typografer og 1 faktor - med spændende annonceopsætninger og et væld af oplysninger af såvel økonomisk som kulturel art, som ikke siden er overgået !"

Det var måske her på Sønder Landevej nr. 506, at Hans Frederik og Caroline boede, da deres første barn, Johan Karl Kristian August Rasmussen blev født den 1. August 1876. Caroline var kun 18 år, da sønnen blev døbt den 1. Oktober 1876 i Skt. Nikolaj Kirke i Kolding. Barnet fik blandt andet navn efter sin morfar Johan Christian Hentzen, som sammen med hustruen Kirstine Marie Jochumsdatter stod fadder. Den lille dreng døde dog allerede året efter, den 22. September 1877 og blev begravet den 25. September.

Hvornår i de følgende 3 år, at parret flyttede til Sønder Landevej nr.496, vides ikke. Måske efterhånden som familien blev større. Allerede den 26. Oktober 1877 nedkom Caroline med en datter, der den 11. November i Skt. Nikolaj Kirke fik navnet Johanne Karoline Kristine Augusta Rasmussen - helt klart opkaldt efter den nyligt afdøde bror. Atter stod Rebslager Hentzen og hustru faddere, denne gang sammen med Bager Hentzens Hustru. (Her er sandsynligvis tale om Rebslagerens fætter, Bagermester Johan Wilhelm Hentzens hustu Caroline Broch).

To år efter kom der en ny lille pige til, da den nu 21-åruge Caroline nedkom den 17. August 1879. Barnet blev døbt i Skt. Nikolaj den 28. September og kaldet Agnes Julie Rasmussen. Rebslager Hentzen var også denne gang blandt fadderne.

Ifølge Folketællingen i 1880 boede familien nu i nr. 496 på Sønder Landevej, i stueetagen i forhuset. Den 29-årige Hans Frederik, den 21-årige Caroline, den 2-årige Johanne Caroline og den knap 1-årige Agnes Julie.

På et tidspunkt inden for de næste 12 år flyttede familien til Agtrupsvej nr.6, men hvornår dette skete helt nøjagtigt, er der ikke lykkedes at finde ud af. I denne tid udvidedes familien betydeligt:

Den 31. Marts 1882 fødtes sønnen Hans Frederik Rasmussen, som blev døbt i Kolding Kirke den 28. Maj 1882. " Rebslager Hentzen med Hustru og Partikulier Hentzen med Hustru" stod fadder sammen med en hr. Vilstrup. Her må være tale om det unge rebslagerpar: Carolines bror Christian August Hentzen og hustruen Caroline Justine, født Rasmussen - altså Hans Frederiks søster! - og det "pensionerede" rebslagerpar, Carolines forældre. Hvem hr. Vilstrup var, vides ikke.

Den 3. December samme år stod Caroline ("Typograf Rasmussens Hustru") fadder til brorens lille datter, der blev døbt Julie Karoline Kristine Hentzen i Kolding Kirke.

I 1885 var der atter familieforøgelse. Den nu 27-årige Caroline nedkom den 27. August med en lille pige, der åbenbart skrantede, så hun blev hjemmedøbt den 17. November samme år og først fremstillet i Kirken næsten et år efter fødseln, den 18. August 1886. Barnet fik navnet Cecilie Caroline Charlotte Rasmussen og faddere var forældrene, samt Carolines bror og Hans Frederiks søster "Rebslager Hentzen med Hustru".

Den 24. Juni 1887 blev datteren Karen Vilhelmine Elisabeth Astrid Rasmussen født og den 25. September samme år stillede forældrene sammen med Christan August og Caroline Justine op i Skt. Nikolaj Kirke til dåbshandlingen. Caroline var nu 29 år og Hans Frederik 36.

I 1890 kom der tvillinger til familien: den 19. Maj nedkom den nu 32-årige Caroline med 2 små puger, som blev hjemmedøbt allerede den 20. Maj og fremstillet i Skt. Nikolaj Kirke den 26. Oktober, hvor både Carolines forældre og bror og svigerinde var faddere, da børnene blev navngivet Kirstine Marie Rasmussen og Karoline Amalie Rasmussen.

Allerede året efter var der atter fødsel i familien, da den nu 33-årige Caroline nedkom den 5. November 1891 med datteren Emilie, som blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke den 21. August 1892. Her var fadderne: forældrene og Jomfru Marie Rasmussen, alle af Kolding. Denne sidste lader ikke til at have været en af familien.

Inden dåben var der dog en anden større begivenhed i familien, da nu konfirmationernes tid begyndte at indtræffe. Søndag den 4. Oktober 1891 blev Johanne konfirmeret i Skt. Nikolaj med karaktererne mg? og mg.

Inden den næste konfirmation var der som nævnt først en dåb i 1892 og derpå en fødsel den 7. Januar 1893. Her fødte den nu 34-årige Caroline et dødfødt drengebarn, som blev begravet på Kolding Kirkegåra den 11. Januar 1893.

På dette tidspunkt boede familien i hvert fald på Agtrupvej 6, som det nu er angivet i kirkebøgerne. I sommeren samme år stod både Hans Frederik og Caroline faddere til Christian Augusts og Caroline Justines lille datter, der blev døbt Asta Karoline Hentzen den 9. Juli i Skt. Nikolaj Kirke.

Næste barn, der skulle konfirmeres, var Agnes Julie, der ligesom sin storesøster fik karaktererne mg? og mg. Handlingen fandt sted i Skt. Nikolaj den 1. Oktober 1893.

Men børnefødslernes tid var endnu ikke ovre, for den 23. Marts 1894 nedkom den nu 36-årige Caroline med endnu en datter, der den 20. Maj 1894 blev døbt i Skt. Nikolaj Kirke. Faddere var forældrene og Blikkeslager Steefelt med Hustru. Barnet fik navnet Vilhelmine Rasmussen.

Familien var nu flyttet til Katrinegade nr.2, en ejendom der ikke længere eksisterer. Idag ligger den store kommuneskole Nicolai Skole på et stort rydder hjørne af Katrinegade og Skolegade. Og det var netop i denne gades nr. 2, at familien Rasmussen boede i 1894 ifølge Kolding Vejviser for dette år.

Den 12. April 1896 blev sønnen Hans Frederik konfirmeret i Skt. Nikoal Kirke med karaktererne mg? og mg. Glæden blev desværre hurtigt til sorg. Drengen blev syg, hvor længe og af hvad, vides ikke, men han blev i hvert fald indlagt på Kolding Epidemihus, hvor han døde den 21. August 1896, lidt over 4 måneder efter konfirmationen, som blot 14-årig. Han blev begravet på Kolding Kirkegård den 23. August 1896.

Det må have været en stor sorg for familien og de kommende begivenheder viser, at i hvert fald Hans Frederik har gennemgået en svær krise, hvor han har søgt efter en mening med livet og døden og måske troet at have fundet trøst i religionen, hvorefter han på et tidspunkt indenfor de næste 5 år er konverteret til katolicismen og begyndt at frekventere den katolske Sankt Michaels Kirke i Kolding. Noget tyder på, at hele familien konverterede, i hvert fald er de næste børns konfirmationer ikke fundet i Skt. Nikolaj kirkebog.

Ifølge Kolding Vejviser for 1902 boede Typograf HF Rasmussen nu i Skolegade 2. Og der var også hans bopæl ved hans død den 11. April dette år.

Ifølge Asmus' notater døde Hans Frederik omkring 1902 ved en jernbaneulykke. Han stiller spørgsmålstegn ved dette og i Vejle-familien har der muligvis været formodning om, at der var tale om selvmord. Dette nævnes dog ikke i de mange aviser, som omtaler ulykken. Det nærmeste kan være konstateringen i Vestjyllands Social-Demokrat-Esbjerg, der beretter om, hvorledes man mener, at han muligvis har været på vej hjem fra et besøg hos den katolske præst - kl. 3 om natten ! - da han blev påkørt i en jernbaneoverkørsel. Det er også lidt mærkeligt, at Hans Frederik senere bliver begravet fra den katolske kirke i Kolding St. Michaelis, selvom alle familiens kirkelige handlinger i hvert fald indtil sønnen Hans Frederiks død i 1896 har foregået i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Kan hænde, at sønnens død har taget så hårdt på ægteparret, at de er konverteret til katolicismen.

Det er heller ikke i Kirkebogen for Skt. Michael, hvor dødsdagen er noteret som den 11. April 1902 i Kolding, nævnt noget om dødsårsagen. Kun, at Hans Frederik blev 52 år og at han blev begravet på Kolding Kirkegård i den katolske afdeling den 17. April 1902 af Pastor Helmke.

Inden da havde den sørgelige ulykke som nævnt været omtalt i rigtig mange aviser, hvoraf Vestjyllands Social-Demokrat - Esbjerg nok havde den udførligste omtale den 11. April:

"Dræbt af Toget: H.F. Rasmussen overkørt ved Kolding.
I Nat ved 3-Tiden blev Typograf H.F. Rasmussen, der indtil 1897 var Formand for "Dansk typ. Forening", overkørt af Toget ved Kolding By.
Da Toget, som Kl. 4 1/2 gaar Syd og Vestpaa fra Kolding, kom til Lunderskov, gav Lokomotivføreren Melding til Stationen om, at Toget havde overkørt en Mand.
Der udsendtes strax en Trolje, som fandt Liget en Time efter ved Overgangen over Banelinjen ved Warmingsgade i Kolding By.
Typograf H.F. Rasmussen, der nu er kommen af Dage paa en saa ulykkelig Maade, var en usædvanlig intelligent Arbejder med mange Interesser.
Han har arbejdet uafbrudt ved sit Fag og har været ved "Kolding Folkeblad" i over 25 Aar, samtidig med, at han i en Aarrække var Formand for "Dansk typografisk Forening", i hvilken Post han udførte et betydeligt Arbejde for Organisationen af de danske Typografer.
Rasmussen var et Bevis balndt mange imod Paastanden om, at Fagforeningerne underkuer deres Medlemmers Menings- og Ytringsfrihed, idet han var en ivrig Katolik og ivrig Venstreagitator, samtidig med, at han arbejdede for sin Organisation.
H.F. Rasmussen havde været gift i mange Aar og havde mange Børn, hvoraf dog de fleste nu er voxne.
Det er konstateret, at Rasmussen ikke har været i sit Hjem i Nat, og det formodes, at han, da Ulykken skete, har været paa Hjemvejen fra et Besøg hos den katolske Præst.
Overgangen over Banelinjen ved Warmingsgade er meget farlig for de passerende, navnlig om Natten. For 3 Aar siden skete her en lignende Ulykke."

Randers Amtsavis fandt det desuden nødigt i sin ellers korte omtale at gøre opmærksom på slægtskabet med attentatmanden Julius Rasmussen: "Han var en Broder til Typograf Julius Rasmussen, der skød paa Estrup". Man forstår her, at der var noget om den historie, som gik i familien: at flere unge mandlige medlemmer udvandrede eller skifte navn, forbi Rasmussen-navnet var en byrde for dem.

Ærø Avis omtaler kort ulykken således "Ihjelkørt Typograf: Kolding: Typograf H.F. Rasmussen blev i Aftes overkørt af Toget og døde straks". Dette sidste håber man da så inderligt må have været tilfældet.

Fra den 12. til den 16. April 1902 måtte enken Caroline så bekendtgøre dødsfaldet ved flere på hinanden følgende dødsannoncer i Folkebladet Sydjylland:

"Bekjendtgjørelser"
Det meddeles herved Slægt og Ven-
ner, at min kære mand, mine 8 Børns
kærlige Fader,
Typograf
Hans Frederik Rasmussen,
pludselig er afgaaet ved Døden, 52 Aar
gammel.
Kolding, den 11. April 1902.
Paa Børns og egne Vegne:
Karoline Rasmussen,
2415 ........... født Hentzen
Begravelsen foregaar fra Kapellet til
St. Michaelis Kirke Torsdag Miaddag Kl. 12 1/2."

I den første annonce var begravelsesdagen fastsat til Onsdag Middag Kl.1, men den blev senere flyttet.

Folkebladet Sydjylland havde den 18. April et meget fyldigt referat fra Hans Frederiks begravelse:

"18.4. 1902.
Typograf H. F. Rasmussens Jordefærd foregik i Gaar under stor Deltagelse.
I Sct. Michaelis Kirke var samlet en talrig Sørgeskare. Vi nævne blandt de tilstedeværende: Folketingsmand Sigurd Berg, mange Byraadsmedlemmer, Bestyrelsen for Kolding Venstreforening, Medlemmerne af Venstres staaende Udvalg, Hovedbestyrelsen for Dansk typografisk Forening og for Dansk Typografforbund.
Foran Koret var Kisten hensat. Den var skjult under et Væld af dejlige Kranse, heriblandt følgende med signerede Baand: Fra Indenrigsministeren, "Kolding Folkeblad", C. Bergs Familie. "Kolding Venstreforening"; "Kolding Folkeblad"s Personale, "Arbejdsmændenes Sygekasse", Sct. Michaelis Menighed, Typografisk Trykkerforening i København, Dansk Typografforbund, Dansk typografisk Forening, Den typografiske Forening i København, Lokalforeningerne i Randers, Thisted, Odense, Horsens, Vejle, Nyborg og Kolding og Typograferne ved "Demokraten"s Trykkeri i Aarhus.
Ved Kisten paraderede Kolding typografiske Forenings og Kolding Arbejds,mænds Sygekasses floromvundne Faner.
Efter at Salamen "Naar min sidste Stund oprinder" var afsunget, traadte Pastor Helmke frem foran Alteret og holdt en smuk Mindetale. Han fremhævede, hvad Rasmussen havde været som Familiefader og Borger og omtalte hans mangesidige aandelige Interesser. Men navnlig dvælede Taleren ved Rasmussens inderlig, stilfærdige Religiøsitet og nævnede, at R. ofte indfandt sig i Kirken for at bede og altid paa Tider, da han vidste, han var alene. Det var saaledes blevet oplyst, at R. den sidste Morgen, han levede, havde opholdt sig i Kirken, dvælende i Bøn. Derfor turde man haabe, at hans Sjæl var frelst, men noget sikkert vidste jo intet Menneske herom, og derfor vilde ogsaa for ham som for alle andre opstige Forbønner fra den kristne Menighed til Guds Trone.
Efter Talen foretoges den ved Begravelser i den katolske Menighed brugelige Messe; Kisten bestænkedes med Vievand, og Røgelsekarret blev svunget over den.
Man sang nu "O Fader, vær ej længer vred", og derpaa bar Medlemmer af det katolske Forstanderskab Kisten ud af Kirken. Efter Sørgetogets Ankomst til Kirkegaarden bar "Kolding Folkeblad"s Personale Kisten til Graven.
Her forrettede Pastor Helmke Jordpaakastelsen, hvorpaa den afdødes Broder, Bogtrykker Rasmussen, Vejle, bragte den store Sørgeskare Familiens Tak."

Enken Caroline måtte herefter forsørge de mange umyndige børn ved "Wadskeri", mens de store piger kom ud at tjene. Noget af det sidste, vi hører til hende, er som "Pensionatsbestyrer" i Rendebanen 6 i Kolding Vejviser for 1914.

Vi har desværre ikke nogen fotografier af Hans Frederik og hans familie, men nedenfor ses han forældre og et gruppefoto af 5 af hans søskende fra omkring 1912.

Caroline Schou - Hans Frederiks mor............. Just Rasmussen - Hans Frederiks far

Gruppebillede af Rasmus Christian Rasmussen med 4 af sine søkende. Det er ifølge Asmus taget i 1912 og viser forrest: Rasmus Christian og Caroline Justine, samt bagest: Peter Just, Amalie og Jens Albert. Både Hans Frederik og Julius var på dette tidspunkt døde.

5 af Just Rasmussens børn: forrest: Rasmus Christian og Caroline, bagest: Peter Just, Amalie og Jens Albert

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 7.1.2013 og sidst opdateret d. 14.1.2017