Amalie Margrethe var søster til Asmus' morfar og faster til Asmus' mor. Hun var født i København den 6. November 1857 som femte barn af arbejdsmand Just Rasmussen og Caroline Schou, som da var henholdsvis 41 og 37 år og boede i Amagergade 317.

Amalie havde som nævnt 4 ældre søskende:
Rasmus Christian (18. September 1845)
Peter Just (27. Marts 1848)
Hans Frederik (24. Februar 1851)
og Caroline Justine (15. Januar 1855)

I de følgende år fik hun yderligere 2 små brødre:
Jens Albert (2. Juni 1863)
og Julius (5. Juli 1866).

De fleste af børnene blev sendt i Christianshavns Betalingsskole for at få en god skoleuddannelse og alle drengene kom senere i bogtrykkerlære, mens pigerne blev sendt ud at tjene.

Amalie kom nu ikke som de øvrige børn i Betalingsskole, men i Friskolen, som det angives ved hendes konfirmation den 1 Oktober 1871. Herefter er hun jo nok kommet ud at tjene, i Folketællingen 1880 bor hun i hvert fald ikke hjemme, men findes som tjenestepige hos en Handelsrejsdende Thorvald Rodian i Frederiksborggade.

På dette tidspunkt var de store brødre for længst flyttet hjemmefra til Vejle, Kolding og Herning, hvor de arbejdede som bogtrykkere, typografer og faktorer. Brødrene og søster Caroline Justine var blevet gift og der var kommet små nevøer og niecer.

I 1884 var det så den nu 26-årige Amalies tur til at blive gift med den meget ældre Skomagermester og enkemand Jørgen Christian Jørgensen (han var 49 år), som boede i Store Torvegade 16 med sine børn af 2 tidligere ægteskaber.

Den yngste af disse, Jørgen Christian Jørgensen, var kun 10 år, så han blev foreløbig boende i familien, hvortil kom nye små søskende, da Amalie i de følgende år blev mor til:
Bolette Jørgensen (2. August 1884)
Oskar Peder Jørgensen (18. December 1885)
og Emil Bastian Jørgensen (7. November 1887)

Samme år var Amalies mor død. Hun blev såmænd kun 66 år, men havde nok græmmet sig meget over den yngste søn Julius' attentat på konseilspræsident Estrup i 1885 og den følgende fængsling og dom på 14 års tugthus. Amalie tog derefter sin gamle far på 71 år i huset til han døde i 1889. Familien boede da på Øresundsvej 27 i Sundby.

Kort efter døde lillebror Julius i Horsens Tugthus, hvor han havde hængt sig i sin celle. Denne tragedie tog hårdt på alle søskende og også på Amalie, der nærmest lavede en scene ved graven, fordi hun ikke ville tro på, at Julius var død og ikke offer for et komplot. (se: Otto Asmus Thomsens artikel i Jul i Vejle 1967: "Den Søndag i Grejsdalen" )

Den 3. Marts 1891 døde Amalies mand og hun sad alene tilbage med de 3 små børn indtil hun blev gift for anden gang den 13. December 1896 med arbejdsmand Rasmus Johansen, som også var enkemand, men barnløs. Han var 53 år og Amalie 39, da brylluppet stod i Skt.Johannes Kirke.

Familien boede i Kristianshavns Voldgade nr.9, da Amalie atter blev mor til parrets fælles søn:
Rasmus Kristian Johansen (født den 6. Juni 1898).

I Folketællingen 1901 opgiver parret at have 1 levende barn og 1 dødt i deres ægteskab. På dette tidspunkt boede Oscar Peter Jørgensen stadig hjemme.

I 1905 flyttede familien, hvor nu kun Rasmus Kristian boede hjemme, til Borgergade 126 og i slutningen af 1916 til Nørrebrogade 215B, hvor de også boede, da Rasmus Johansen døde som 78-årig den 14. August 1921.

Også som enke fortsatte Amalie med at bo her, nu dog ganske alene. Den sidste gang vi træffer hende i Folketællingerne er i 1930, hvor hun lever af aldersrente. Det har pt ikke været muligt at finde hendes nøjagtige dødsdato, men ifølge Asmus' notater døde hun i København ca. 1940.