HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

HENDRICH JACOBSEN

- ca. 1720 - 1780 -

TIP-3-OLDEFAR til Alice Inge Agnete Holtet

Søn af Alice's Tip4-oldeforældre Jacob (?) ???? og ????

Gift med: Bodil Larsdatter (c. 1718-1804)

Far til: Lars Hendrichsen (1753-1758), Jens Hendrichsen (1754-1755), Jens Hendrichsen (1756-????), Anna Dorthe Hendrichsdatter (1759-1763), Lars Henrichsen Birch (1761-1837), Anna Dorothea Henrichsdatter (1764-1770), Dorthe Marie Hendrichsdatter (1766-????), Karen Cathrine Hendrichsdatter (1766-1771)


Den idag kendte LINIE er:
Jacob ??? og ??? (Tip4-oldeforældre til Alice)
Hendrich Jacobsen og Bodil Larsdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Lars Henrichsen Birch og Marthe Hansdatter (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

PROBLEMER og UVISHED vdr. IDENTIFIKATIONEN:

Vi ved desværre ikke rigtig noget om Hendrich Jacobsens opvækst, ophav, HVOR eller HVORNÅR han blev født. Men ved hans død i 1780 angiver kirkebogen, at han var 60 år gammel, og hvis dette er korrekt, skal have være født omkring 1719 eller 1720.

I Flådens optegnelser findes flere matroser ved navn Hendrich Jacobsen. Der er blandt andre en, som var født i København og 19 år gammel i 1748, hvorfor han skulle være født omkring 1728 - altså noget senere end den mand, der døde som 60-årig i 1780.

Nu er det jo ikke altid, at aldersangivelsen i kirkebøgerne stemmer, men der er også andre problemer. Nemlig fødestedet! Den Hendrik, der som 19-årig tjente i Søetatens 1. Divisions 2. Kompagni som "Dreng", var født i København. --- men langt senere er der i Divisionsbogen for 3. Divisions 2 Kompagni noteret en Henrich Jacobsen, der var født i Slangerup - og denne Henrich var Bådsmandsmath - præcis som Alices Tip-3-oldefar, der her skal behandles.

Desværre er kirkebøgerne for Slangerup Sogn i Lynge-Frederiksborg Herrred, Frederiksborg Amt brændt sammen med Kapellanboligen og en stor del af byen den 19. marts 1724, så fødselsindførsler først findes fra 1725. Vi kan derfor heller ikke herfra hente nogen oplysninger om Hendrich Jacobsens fødsel eller hans forældre.

Da 2 af hans første børn imidlertid senere døbtes Jens, kunne man antage, at Hendrich enten havde en afdød bror eller en eventuel stedfar ved navn Jens eller at hans far hed Jacob Jensen, ligesom hans mor sandsynligvis har heddet Anne eller Dorthe, da 3 af hans døtre blev døbt med disse navne: Anne Dorthe (f. 1759), Anna Dorthea (f. 1764) og Dorthe Maria (f.1766). Til gengæld kan det undre, at ingen af Hendrich Jacobsens sønner blev opkaldt efter hans far Jacob!


Udvider man søgningen til også at gælde den Henrich Jacobsen, som var født i København, har det dog heller ikke været muligt at finde en Hendrich født som søn af en Jacob Jensen og en Anne Dorthe i 1728-1729. Derimod er der en Henrich, som den 18. Februar 1728 blev døbt i Holmens Kirke og hvis far hed Jacob. Godt nok ikke Jacob Jensen, men Jacob Swendsen. Når det alligevel kan være interessant, skyldes det, at der senere i familiehistorien lader til at være en stærk forbindelse til en Svendsen-familie, hvis medlemmer optræder ikke mindre end 7 gange som faddere til Hendrich Jacobsens børnebørn. Jacob Swendsens hustru hed Cathrina Henrichsdatter og Hendrich Jacobsens yngste datter blev døbt Karen Cathrine, så her er måske også en sammenhæng.

Den 7. November 1748 blev Hendrich Jacobsen (født i København) antaget som "Dreng" i Søetatens 1. Divisions 2. Compagnie som nr. 104. Han var da 19 år gammel og i noten i Mønsterskriverens Præsentationsbog står denne beskrivelse: "104 - Hendrik Jacobsen - (født) Khafen - 19 Aar - i Steden for Christopher Erichsen som avancere til No. 103".

Næsten samme note finder vi også året efter, da Hendrich den 2. April 1749 igen flyttes til et nyt nummer, men stadig indenfor samme kompagni. Denne gang fik han tildelt nr. 191 "i Steden for Johannes Johansen ... som til ... avanceret".

I 1750 angiver Mønsterskriveren ved Søfolket, at Hendrich nu er 20 år gammel, da han flyttes til nr. 99 og nu er blevet "Opløber", nemlig de unge matroser, som skulle klatre rundt mellem de store sejl, der sørgede for skibenes fremdrift. Af disse "Opløbere" var der ved hvert kompagni 10, mens der kun var 4 "Drenge". En lille del af kompagniets omkring 100 mand, der bestod af en højbådsmand, en skibsmand, en bådsmandsmath, 3 kvartermestre, 84 matroser, samt altså de 10 opløbere og 4 drenge. Hertil kom naturligvis officererne, hvoraf der for hver division var en Divisionschef og ved hvert kompagni en kommandosergent, samt en korporal. (Green 1, s. 145).

"Som et forsøg på at skabe billig arbejdskraft til den daglige vedligeholdelse af flåden blev der i 1736 til tjeneste i divisionerne ansat 900 unge mænd mellem 17 og 18 år som opløbere. Men 5 år senere blev 600 af opløberne afskediget. Der blev kun beholdt 10 opløbere ved hvert kompagni" (Green 1, s. 152).

Året efter avancerede Hendrich Jacobsen den 21. Oktober 1751 til Matros, stadig ved samme kompagni, hvor han nu havde nummeret: 12. Han var da 21 år gammel og havde ifølge Mønsterskriveren været i tjeneste i 3 år og var dermed "udtient 11. November 1751", på hvilket tidspunkt han angaves som "Halvbefaren Matros". Selvom Hendrich kunne have forladt tjenesten nu, valgte han at "capitulere" og binde sig til en ny tjenesteperiode på 3 år.

Det lader til, at Hendrich i efteråret 1751 fik mulighed for at sejle ud med et handelsskib som Frimand.

"I 1700-tallet var det tilladt kompagnicheferne "at holde 11 Frimænd ved hvert kompagni". Sådanne frimænd "stod altså i nummer ved kompagniet", men fik tilladelse til at tage hyre med civile skibe. De skulle dog kunne kaldes tilbage til tjeneste med 2 måneders varsel." De på koffardiskibene enroullerede havde udsigt til en bedre hyre end Flådens, og Kompagnichefen kunne så tilbageholde en del af deres løn til eget brug. Havde man fået tilladelse som frimand, var det en nødvendigt at tage hyre på et skib og ikke bare få arbejde i land. Der var flere fordele for sømanden. En bedre hyre samt mere erfaring og større "befarenhed". Og det sidste var afgjort også en fordel for Flåden. (Seerup (litt.note 1), s. 123-131.)

I den såkaldte Waterschoutsprotokol ses den 22-årige Hendrich hyret af skipperen Johans Christian Howü, tilsyneladende til en kortere tur til Riga fra den 14. August 1751. Hendrichs bestilling var i Kahytten og herfor skulle han modtage 4 1/2 rigsdaler, hvoraf han fik den første halvdel udbetalt inden afrejsen. Med på turen var foruden skipperen også en styrmand på 36 år, en tømmermand, en bådsmand en kok og 4-5 matroser, de sidste mellem 16 og 22 år gamle.


DET MERE SIKRE:

Hvor Hendrich Jacobsen fra Slangerup boede i denne tid, ved vi ikke. Han kan have boet hos sine forældre og hvis det virkelig var den ovenforomtalte Jacob Swendsen, som selv var Matros ved Holmens 3. Compagnie, der var hans far, boede denne med sin familie i hvert fald i en periode i Rosengaden ved Nyboder. Det er også muligt, at Hendrich har indlogeret sig hos en anden familie, måske hos den Matros ved 1. Divisions 9. Compagni, Christian Hansen, der boede i Borgergade og som tjenestepige eller logerende også havde Hendrichs kommende hustru Bodil Larsdatter.

Meget taler for, at Bodil Larsdatter kom fra Amager, hvor hun i 1749 var blevet konfirmeret i Tårnby Kirke. Hun var da 17 år gammel og må derfor være født omkring 1732 som datter af en Lars eller Lauritz. Denne dåb er dog ikke fundet i Tårnby kirkebog, mens en Bodel, datter af Lauritz Mogensen og Cathrine Jensdatter, findes døbt her i 1718. Det kan så ikke være den samme Bodel, der findes konfirmeret. En fødsel i 1718 er måske mest sandsynlig, da hendes sidst fødte børn kom i 1766, hvor hun så skulle være 49 år gammel, og hun findes i en folketælling fra 1801, hvor hun angives at være 84 år og derfor født omkring 1717. Er dette tilfældet, var Bodil altså lidt eller noget ældre end Hendrich.

Under alle omstændigheder var det her i begyndelsen af 1752, at Hendrich og Bodil fattede interesse for hverandre. En interesse som fik følger, således at Bodil lige i starten af Januar 1753 nedkom med et uægte barn.

Det var sandsynligvis allerede fra engang i 1752, at Hendrich havde taget tjeneste som "enroulleret Matros paa Spanien", som det blev skrevet i Holmens Kirkebog ved sønnen Lars' dåb den 5. Januar 1753.

Det var "Byefogden", der indførte fødslen, fordi barnet var født udenfor ægteskab. Og Hendrich var altså ikke hjemme her i begyndelsen af 1753 og fik vist først sin søn at se sommeren efter.

I den såkaldte "Waterskoutsprotokol" for årene 1746-1757 findes netop en "Hindrich Jacobss. Slangetrup (sic!) (nr.) 1007, (fra) Siedland Kiøb. 22 (år gammel)", som den 1. August 1752 havde taget hyre som matros på skibet Providencia, der under ledelse af Kaptajn Booye Booyesen skulle sejle til Lissabon. Hvis der her er tale om vores Hendrich, må han vel ved forhyringen have vidst, at hans kæreste var blevet gravid. Måske har han også lovet hende ægteskab, når han kom hjem igen. Han har nok forventet at kunne tjene en skilling ved at lade sig hyre. Det forlød jo, at lønnen i hvert fald som "enroulleret" matros var højere end den man fik i Flådens tjeneste. Hendrich fik denne gang udbetalt 5 rigsdaler for turen. Det er da også muligt, at Hendrich har forsøgt at stikke af fra problemerne. Men senere påtog han sig i hvert fald både faderværdighed og ansvar.

Men barnet skulle jo døbes og det kort efter fødslen, så Christian Hansen måtte tage sig af arrangementet og sørgede vel også for faddere og gudmoder. I Kirkebogen blev der noteret:
"Fad.: Hendrick Jacobsen enroulleret Matros paa Spanien"
Mod: Bodil Larsdatter hos Matros 1. Div. 9. Comp. Christian Hansen
i Borgergaden hos Brendevinsmand Søren Larsen næst ved Bage-
ren. Christian Hansen, Jens Christensen Ka..., Brendevinsmand
Lars Michelsen Matros, Estre Margrete Hans Hansens Tømmer-
mandskone paa Elephant Længen, Maren Pedersdatter i nyhafn
Matros Christian Hansen bestilte for det

Det kan ikke have været nemt for Bodil Larsdatter at skulle stå der alene med et uægte barn. Og hun var vist ikke engang fra København, men var vel blot taget derind for at arbejde som tjenestepige. Og derefter lader det til, at hun hen imod sommeren 1753 vendte tilbage til sin hjemstavn, hvor hun den 17. Juni 1753 måtte stå offentlig skrifte i Tårnby Kirke til spot og spe for sine gamle naboer. For hvor var barnefaderen og en kommende ægtemand? Ja, han var jo ude at sejle og vendte vist først hjem i begyndelsen af Juli måned.

Bodil Larsdatter måtte møde op i Tårnby Kirke og stå skrifte den 17. Juni 1753. I Kirkebogen er noteret:
NB. Bodil Larsd. har fød i Kiøbenhafvn eet uægte
barn her avlet ved Hendrich Jacobsøn
Hun stod Skrifte Fest. ad S. Trinit.

Derpå fik Bodil arbejde hos Claus Pietersen i Kastrup og det lader til, at Hendrich også tjente den samme herre, som måske var skipper eller i hvert fald havde en båd, der sejlede for ham. Det fremgår af Tårnby Kirkebog, hvor det blev indført, da Bodil og Hendrich omsider troppede op den 8. Juli 1753 for at blive indskrevne til ægteskab:
Eod. (Dom. 3 p. Trin. - 8.juli)
Hendrich Jacobsøn U.K. seylende tien. Claus Pietersen
Castrop, og Bodel Larsd. tien. samme Mand.
Forlovere: for ham Jacob Jensøn Gaardmand, for
hende Claus Pietersen Gaardmand alle af Castrop
Copul. Dom XIV (23. sept.)

Og så kunne parret omsider blive lovformeligt viet i Tårnby Kirke den 23. September 1753. Men selv ved denne lejlighed løftede præsten en moralsk pegefinger for de unge, da han i kirkebogen skrev:
Dom. XIV p.Tr. Henrich Jakobsøn juv. nauta ("ung sømand") og Bodel Lauritzdr. ab ipso vitiatæ ("besovet af ham") i Castrop - 23.Sept

Det lader til, at Bodil og Hendrich nu blev et stykke tid i Kastrup, for her fødtes parrets andet barn den 28. Marts 1754, for derpå at blive døbt i Tårnby Kirke den 31. Marts. Dog havde de ikke mistet forbindelsen til København, hvorfra nogle af barnefadderne kom. I Kirkebogen noteredes begívenheden således:
Dom. 5 i Fast. - Introd. Dom. VI p. Pasch.
JENS
Hendrich Jacobsens Matross og Bodel Larsd. af S. Øst.
liden Søn fød d. 28de Martii. Bæres af Kirsten Ras-
mus Leegaards, gaar hos Kirsten Rasm(us) Larsens
Mandfr (=Mandfaddere) Jørgen Hendrichsen. NB. af S. Øster, Hans
Hansen, Christian Hansen, disse af Khafvn.

Den 26. Maj 1754 kunne Bodil Larsdatter - som det fremgår af kirkebogen ovenfor - blive introduceret i Tårnby Kirke efter sin barselsperiode.

Nu må Hendrich og Bodil være flyttet ind til København med deres 2 børn og her slog de sig ned i Borgergaden, måske igen som logerende hos matros Christian Hansen, der lader til at have været en ven af familien. Her boede de i hvert fald i Februar 1755, da den lille, kun 3/4 år gamle, Jens døde "af Slag" og den 8. Februar måtte begraves på Skibskirkegården, som lå udenfor voldene og var begravelsesplads for de fattige og ubemidlede. Kirkegården var fra 1733 endelig blevet hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne.

Hendrich Jacobsen gjorde nu tjeneste som Matros ved 22. Compagnie og flyttede inden årets udgang med familien til en bolig i Nyboder, måske i Ulvegaden.

Ulvegaden er idag en del af Olfert Fischers Gade og gik fra Borgergade til gl. Adelgade, nord for Bjørnegaden, som nu hedder Fredericiagade. En del gule Nyboderhuse er bevaret i gaden, men de er fra 1790'erne og derfor langt senere end Hendrich oplevede dem. "Oprindelig lå her 2 enetages stokke med 33 huse ialt. De beboedes af matroser, skibsmænd og andre fra 1. og 2. Division. I nr. 33 i sydlængen - med skrå gavl mod gl. Adelgade - boede en sergent og hans kone, og overfor i nordlængen i nr. 1 boede der også en sergent. De sikrede ro og orden i gaden, og der var endnu (i 1787) ingen officerer i Ulvegade". (Haugsted s.94).

Her blev i hvert fald det næste barn født i begyndelsen af 1756 og den 11. Januar kunne en lille søn bæres til dåben i Holmens Kirke for at få navnet Jens efter sin afdøde storebror. Som faddere havde Hendrich valgt: "Samuel Gotlieb Weddeløw, Forpagter, Hans Hansen Tømmermand og Christian Hansen Matros, mens Anna Bøches Quarteermandskone paa ChristiansHafn var gudmoder og Christine Lund, ibd., gik hos".

Nu gik der så et par år, hvor der vist ikke skete de store begivenheder, undtagen måske, at familien flyttede ind i Rævegaden. Den 11. December 1757 var det "3de Advents-Søndag", da Hendrich og Bodil sammen gik til alters i Holmens Kirke.

Rævegade findes stadigvæk, men i meget reduceret form. Den løber fra Borgergade og op til Sankt Pauls Plads, mellem og parallelt med Gernersgade og Sankt Pauls Gade. Rævegaden lå 2 gader nord for Ulvegaden, mellem Borgergade og gl. Adelgade, mens Krusemyntegade, hvor familien senere kom til at bo, fortsatte Rævegaden frem til Rigensgade. Idag er de grå 2-etagers huse fra slutningen af 1800-tallet, men på Hendrich Jacobsens tid var husene kun i én etage på begge sider af gaden, der gik fra Borgergade til Gl. Adelgade med officersboliger indrettet i hver ende af den nordlige længe. (Haugsted s.108f).

I slutningen af Maj 1758 indtraf der en sørgelig hændelse, da Bodil og Hendrichs ældste søn Lars blev syg, muligvis af mæslinger, og døde som kun 5-årig. Den lille dreng blev den 31. Maj begravet på Skibskirkegården. Knap en måned senere gik Hendrich og Bodil atter til alters i Holmens Kirke den 25. Juni, som var den "5te Søndag efter Trinitatis".

Samme år trådte Hendrich tilsyneladende hjælpende til, da Vægterenken Kirstines 1/2 år gamle datter døde og skulle begraves fra Ulvegaden. I Kirkebogen er angivet, at "Hendrich Jacobsen, Mat. 22. Comp. lod begrave VægterEnke Kirstines Datter Christiane ...". To beløb betalte Hendrich ved denne lejlighed, antagelig til kirken og skolen, som fik henholdsvis 1 og 8 (muligvis skilling, det er ikke angivet tydeligt noget steds i denne kirkebog. Derimod ses disse 2 poster i den følgende bog og der kan være tale om en udgift på 1 Mark og 8 Skilling). Hvorfor påtog Hendrich sig mon denne udgift? Var Vægterenken Kirstine mon familie?

I 1759 gik Hendrich og Bodil til alters i Holmens Kirke flere gange, både den "5te Søndag i Fasten", den 1. April, og måske også den 12. August, samt anden søndag i Advent, den 9. December. I mellemtiden var Hendrich atter blevet far og denne gang var det til en lille pige, som den 25. September blev døbt Anna Dorthe. Dåben foregik som sædvanligt i Holmens Kirke, til hvis menighed alle ansatte ved Holmen hørte. Hendrich, som stadig var Matros ved 22. Compagnie og boede i Rævegade, havde denne gang som faddere valgt: "Lars Hansen, Quarteermand Broche, Christian Malling Tømmermand, Anna Broches paa Christianshafn og Cathrine Ibsdatter".

De næste 2 år gik vist også stille hen. Palmesøndag 1760, som faldt på den 30. Marts, gik Hendrich og Bodil sammen til alters i Holmens Kirke og det gentog sig den 12. Oktober og vist nok også den 25. December, altså 1. Juledag. Noget tyder på, at Hendrich derefter, eller fra tidligt forår 1761, var ude på togt med flåden, for da gik Bodil alene til alters både den 5. April og den 5. Juli, hvor hun må have været højgravid med parrets næste barn, som hun nedkom med lige i begyndelsen af August måned.

Tilsyneladende var Hendrich dog ikke på togt med Flåden, men med en koffardiskib, hvor han var enroulleret som matros fra den 25. November 1760 - hvor han jo muligvis ikke engang har vidst, at Bodil atter var gravid. Togtet med skibet Baron von Blenstorp gik fra torsdag den 27. November til Madeira og derpå til Vestindien. Og da Hendrich havde underskrevet aftalen den 25. November, havde han fået udbetalt 3 måneders gage à 19 1/2 rigsdaler, så Bodil havde da lidt at klare dagen og vejen for, mens han var væk. Hvor lang tid togtet varede, er ikke oplyst.

Og da var der så atter familieforøgelse i Rævegade, da endnu en søn blev født og nu kunne overtage sin afdøde storebrors navn. Lars blev han døbt i Holmens Kirke den 8. August 1761 med "Hans Hansen Tømmermand, Casper Hansen, David Christophersen Matroser" som faddere og "Jomfru Maren Nielsdatter i Store Kongensgade" som gudmoder. "Lisbeth Wilhelmsdatter i Eenhiørnegaden" gik hos. Det er denne Lars Hendrichsen, som senere tager tilnavnet Birch og bliver Tip2-oldefar til Alice.

Om Hendrich Jacobsen var ude at sejle ved Lars' fødsel, vides ikke, men i slutningen af 1761 lader det til, at han var hjemme. Det var måske ikke ham, der den 20. November gik til alters, men den 3. Januar 1762 er der i hvert fald i Holmens kommunionbog indført en "Hendrich Jacobsen 22 Cp.". Og Skærtorsdag 1762, som faldt på den 8. April, gik Hendrich og Bodil igen sammen til alters. Det samme lader til at have været tilfældet den 26. September samme år.

Den lille Anna Dorthe overlevede imidlertid ikke sine barneår. 3 1/2 år gammel døde hun i begyndelsen af Maj måned 1763 og måtte den 4. Maj begraves på Skibskirkegården. Endnu et lille barn var forsvundet fra familien. Få dage efter begravelsen var det blevet "5te Søndag efter Paaske, den 8de Mai 1763" og her begav Hendrich og Bodil sig til Holmens Kirke for at gå til alters. Og samme gang gik de igen sammen den 6. November.

Året efter var Bodil igen højgravid, da hun og Hendrich gik til Holmens Kirke for at gå til alters den 25. Marts på "Marie Bebudelsesdag". Kort efter blev de i Rævegaden begavet med en ny lille datter, da Bodil nedkom i begyndelsen af April måned 1764. Hendrich, der nu var avanceret til "Qvarteermester" i 22. Compagnie, skulle igen vælge faddere til den lille Anna Dorothea, der nu måtte overtage den afdøde storesøsters navn. Dåben fandt sted i Holmens Kirke den 14. April og faddere stod: "Johan Larsen Baadsmandsmaht, Johan Hendrich Burckart Quarteermester, Christians Hansen Matros, Anna Broches QuarteermandsKone paa Christianshafn, og Karen Christine Bucher ibd.".

Kvartermestrene var en del af skibenes underofficerer, hvoraf andre var overkanoneer, også kaldet arkelimestre, og skibmænd, der stod for regnskabsføring og lignende opgaver. Besætningen på et skib var inddelt i 2 grupper, kaldet kvarterer og omfattede alle ombordværende, inklusive soldaterne. Kvartermesterens stillingsbetegnelse stammer fra denne inddeling, som i sin oprindelige form må have bestået af fire kvarterer (deraf navnet). Der var aldrig færre end et helt kvarter på vagt samtidig og vagterne var af 4 timers varighed. Inddelingen i 2 kvarterer medførte et behov for, at officererne kunne genkende besætningsmedlemmer, der tilhørte det ene eller det andet kvarter. Det var almindeligt at lade knebelsbarterne vokse hos folkene i det ene kvarter, mens de andre havde glatragede kinder. (Seerup: Flåden, s. 44-47).
Kvartermestrene skulle dag og nat overvåge folkene i deres kvarter, sikre sig, at de var på deres plads og arbejde, og at de fik deres retmæssige kost (kostrationerne var afhængig af rangen/stillingen). Kvartermestrene havde også opsyn med skibsbåden eller chaluppen, som de skulle føre, når den blev bemandet med matroser fra deres kvarter. (Green (1) s. 147).

Som kvartermester fik Hendrich Jacobsen ifølge optegnelser fra 1737 og 1767: 90 rigsdaler årligt. (Green (1) s.149). I 1739: 7 rigsdaler månedlig. (Green (1) s.182).
Og hvordan stillede det så familien økonomisk? Ja, i årene 1760-1769 kostede et pund groft rugbrød i København mellem 1 1/2 og 2 skilling alt efter rugprisens størrelse. Et pund hvedemel kostede 4-5 skilling, et pund flæsk 5-8 skilling og et pund oksekød 4 1/2-7 skilling. Et pund ost kostede 4 skilling, et pund risengryn 6-7 skilling, et pund rosiner 9-12 skilling og et pund kanel 4 rigsdaler! Et pund hvidt sukker kostede hele 22 skilling, et pund kaffe 36-40 skilling og et pund the 56-60 skilling, En pot øl kostede 1-2 skilling og en pot brændevin 14-18 skilling.
En favn enkelt bøgebrænde løb op i 5-6 rigsdaler, et pund talglys i 14 skilling, mens et pund vokslys kostede 36-40 skilling. En alen vadmel betaltes med 14-16 skilling og et pund tobak med 15 skilling. (Poul Thestrup: Mark og skilling, kroner og øre")

Nu må man jo så også tage i betragtning, at Hendrich udover de ca. 7 rigsdaler månedlig også havde gratis hus - men opvarmningen måtte familien jo selv betale - og at han selv fik kosten ved arbejdet på Holmen eller fik udleveret en tilsvarende ration.


"Med Hensyn til Kosten, da var det oprindelig saaledes, at alle Folkene blev bespiste paa "Spiisseboden", der laa paa Bremerholmen, men efterhaanden blev det tilladt de overordnede og de, som var gifte og boede i Nyboder, at hente Naturalierne paa Proviantgaarden.
Hver Mands Ration bestemmes nøje, og der skal altid være en Mønsterskriver tilstede i Boden for at paase, at alt gaar efter Reglementet. Kosten var beregnet maanedsvis pr. Mand og bestod af: 2 1/2 Skæppe Rug, 2 Ottinger Gryn, 5 Pund røget eller saltet Flæsk, 8 Pund saltet Okse- eller islandsk Lammekød, 6 Pund Smør.
Desuden uddeltes 50 skilling i "Maltpenge". Rugen leveredes i umalet Stand og overgaves til Maling i Vindmøllerne paa Voldene. Folkene maatte betale Malepenge, men var ved en "Konsumtionsseddel" fritaget for Konsumtionsafgiften. Dejgen æltede man hjemme, hvorefter den bragtes til Bageren. Herfra hentede man saa endelig det bagte Brød. Da Rugen for det meste havde været hjemsøgt af Orme, kunde Brødet ikke holde sammen, hvorfor man bar det hjem i sække.
Grynene var ogsaa behæftede med Mangler, saasom Mug, Snavs fra Loftgulvene og lange Stakke fra Bygkornene. Grøden, som heraf fremkom, kaldtes "Kostgrød med Geværer". Det salte Oksekød, Lammekødet fra Island og det grønsaltede Flæsk var ofte Restbeholdningerne fra de fra Togt hjemkomne Orlogsskibe. "Sulet" havde været opbevaret i Skibskældrene, de saakaldte Binger, hvor det havde haft rigelig Tid til at faa en "Tanke", der ofte bevirkede, at Modtagerne klagede over det, de "annammede".

"Uddelingen foregik under aaben Himmel, uden Hensyn til Vejret. Den varede i 5 dage. Mandskabet inddeltes i Roder paa 16 Mand, der samlet fik tildelt, hvad der tilkom dem. Derefter maatte de selv indbyrdes dele Portionen i 16 Dele, hvilket medførte et larmende Virvar. Paa lange Bænke i Proviantgaarden huggede man Kødet i Stykker, hvorefter man trak Lod om Portionerne.
Til de Naturalier, der skulde udvejes, benyttedes en Bismer, som lejedes hos en af de mange driftige Forretningsfolk, der i disse Dage levede omkring Proviantgaarden. Men Smør er vanskeligt at tumle med, det glider, og en Bismer er ikke let at haandtere, især hvis man har nydt en Dram i Dagens Anledning, og der kan derfor let fremkomme Unøjagtigheder uden ond Vilje, og ved de deraf opstaaede Uenigheder fungerede Underofficererne som Mæglere.
Stemningen var drøj og høj.
Kostdagene var Fridage, saa man jagede ikke med at komme hjem. Det var forbudt at sælge af Kosten, Straffen var 81 Slag Tamp, men paa Strækningen fra Proviantgaarden til Holmens Bro var der altid en Hærskare af ferme Handlende, der i ubevogtede Øjeblikke lokkede Varer fra de mindre stabile, som derefter omsatte de indvundne Penge i mere flydende Værdier, som faldbødes i de mange Værtshuse, der laa paa Vejen til Hjemmet, indhyllet i en egen, dragende Stemning, som maatte betage enhver helbefaren Ulk. Han mindedes de unge frie og vilde Dage ude i den store Verden. Hvis ikke Konen var ved Siden og med en Lods' Myndighed førte ham sikkert gennem Sejlløbet, da kunde blot et Kik gennem en hastigt aabnet Dør faa ham til at tage Grunden". (O. Alstrup..: Nyboderfolket s.40-43).


Den 4. November 1764, som var den 20. søndag efter Trinitatis, gik Hendrich sammen med Bodil til alters i Holmens Kirke. Det var muligvis kapellan Tybring, der stod for dette på denne søndag. "Man gik til alters 2-4 gange om året" (Green (1) s. 162).

I 1765 var Hendrich til alters ikke mindre end 4 gange, så han har muligvis ikke været så meget på søen i løbet af dette år. Den 24. Marts, som var 5te søndag i Fasten, den 16. Juni, den 3. November og allerede den 1. December igen. Alle gang vist nok hos kapellan Tybring. Og flere gange ledsagede Bodil ham.

Ligesom hun gjorde 2 gange i løbet af 1766: den 3die søndag efter Påske, som var den 20. April, og den 13. Juli. Menigheden ved Holmens Kirke var ganske stor og en af søndagene var der ikke mindre end 262 nadvergæster, så det lader til, at Kirkens præster, Pastor Hee, der var sognepræst, samt kapellanerne Volquarts og Tybring, opdelte menighedens medlemmer mellem sig, og at Hendrich og Bodil enten "hørte til" hos Tybring, eller foretrak at gå til alters hos ham.

I begyndelsen af August 1766 fødte Bodil endda tvillinger. To små piger, som må have været klejne og svagelige ved fødslen, da de i hast blev hjemmedøbte. Men noget tid overlevede de, for den 15. August 1766 kunne de bæres i Holmens Kirke fra Krusemyntegade, hvor QuarteerMesteren med familie nu boede. Og der måtte denne gang inviteres lidt flere faddere til tvillingernes dåb, da der jo måtte være 2 gudmødre til at bære børnene og derfor også 2 unge piger, der gik hos.
Fadderne var "Niels Pedersen Lange, Andreas Biørn Styrmand og Hendrich Winther Skibmand". Desuden stillede "Anna Cathrine Holm MatrosKone i Biørnegaden, Christiana Lange, Anna Christine Bocher paa Christianshafn og Karen Kirstine Bocher ibid." op, da de 2 små piger blev døbt Dorthe Maria og Karen Cathrine.

Krusemyntegade var som nævnt ovenfor en forlængelse af Rævegaden fra gl. Adelgade til Rigensgade. På Hendrichs og Bodils tid bestod den, som de andre gader, "af 2 enetages stokke med 26 huse ialt. Den sydlige stok havde numrene 1-13, den nordlige nr.14-26. Både ved gl. Adelgade og Rigensgade var der skrå gavle, ved sidstnævnte gade også en lille åben plads, "Nyboders Torv". (Haugsted s.114). Af husene i Krusemyntegade er der idag kun bevaret 2 længer fra 1860'erne.

De følgende 14 år bringer ikke meget nyt om familien, bortset fra at Hendrich i 1767 fik sin 6-årige søn Lars antaget som "Enroulleret Dreng" i 2. Compagnie, 3. Division Nr. 111. Dette skete den 19. Oktober 1767 og som såkaldt "Rugdreng" kunne lille Lars nu bidrage til familiens underhold.

Der var som regel 10 rugdrenge ved hvert kompagni. Man forudsatte uden videre, at barnet ejede både lyst og evne til livsstillingen. Drengen eller forældrene kunne ikke vælge, om drengen skulle være matros, artillerist eller håndværker, eller et bestemt håndværk. Drengen (og forældrene) måtte være tilfreds med, hvad man tilbød ham og de pladser, der tilfældigvis var ledige.
Det var ikke barnet, men forældrene, som lod deres søn indskrive i tjenesten. Det gjorde de oftest på grund af trang. Hvis deres barn kom i fast nummer og blev en af de 10 drenge, der var ved hvert kompagni, ville de forøge hjemmets indtægt med en portion rug foruden den gratis klædning og skolegang, som drengen selv nød godt af. Når forældrenes accept forelå, var barnet bundet til tjenesten og måtte i ventetiden - til uddannelsen startede - gå i skole og (efter 1800) også samtidig med skoleundervisningen pille værk for marinen).
De 2 første år kaldtes drengene for "rugdrenge". og forældrene fik hver måned udleveret 2 skæpper rug (ca. 43 liter). Familien kunne sælge rugen til Nyboders bager, og på denne måde få tilskud til deres skrantende økonomi.
Efter de 2 år som rugdreng skulle drengen være "kostdreng" i yderligere 2 år. Rugportionen blev nu udskiftet med en månedlig ydelse på 4 mark og dertil en kostration.
Efter yderligere 2 år blev drengen en såkaldt "kompagnidreng". Lønnen blev hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. Som kompagnidreng var han 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen. (Green (1), s.154)

Samme år gik Hendrich og Bodil til alters i Holmens Kirke den 22. Februar 1767 og muligvis er det også Hendrich, der er noteret som "Math" ved altergangen den 17. Maj 1767 og Første Påskedag, den 3. April 1768. I hvert fald er han nu blevet Baadmandsmath ved 22. Compagni, da han og Bodil Fredag gik til alters den 3. Juni 1768.

Bådsmandsmathen var en medhjælper til Baadsmanden, som igen lå under Høybaadsmanden. Alle disse var højere i rangfølgen end Skibmanden, Skibsmandsmathen og Quarteermesteren. Den løn, som en Baadsmandsmath fik udbetalt i 1739, beløb sig til 8 rigdaler månedlig. (Green (1) s.182). Hendrich Jacobsen fik altså nu med sin forfremmelse 1 rigsdaler mere om måneden, men det fortælles, at det langt fra rakte til at forsørge en familie. Ofte måtte hustruerne tage betalt arbejde udenfor Nyboder for at få det til at løbe rundt. Måske Hendrich i ledige stunder - hvis der var nogle? - kunne drive lidt fiskeri og Bodil kunne så sælge fangsten på gader og stræder. Eller hun kunne hjælpe som vaskekone i husholdningerne, når der krævedes en ekstra hånd, eller måske tjene lidt penge ved syopgaver.

Sådan gik tiden og årene. Hendrich var vel ud at sejle som BaadsmandsMath, Bodil passede hjemmet og Lars sin skolegang og pligterne på Holmen. Og familien fortsatte med at bo i Krusemyntegaden nr. 19.

Hvis Hendrich var ude at sejle - og desværre er der ikke fundet optegnelser om dette var tilfældet, hvilke skibe han var tilknyttet eller for hvilke perioder. Men var han ombord, blev han bespist efter den "søspisetakst", som var blevet indført i 1752, og fik derfor om mandagen, onsdagen, fredagen og lørdagen til morgenmad: Smør og brød, mens dette måltid på tirsdage, torsdage og søndage klaredes af en ration brændevin. Måltidet midt på dagen bestod af smør og grød om mandagen og fredagen, af Bergenfisk og ærter onsdag og lørdag, af Kød og ærter om tirsdagen og af Flæsk og ærter torsdag og søndag. Aftensmaden var ikke mere opfindsom, her serveredes alle dage Smør og grød. Ikke synderlig nærende kost, men da den var bestemt ved kongelig resolution, var det forbundet med hård straf, hvis besætningsmedlemmer ubeføjet klagede over maden. (Seerup: Flåden. s. 72-73).

I 1769 var Hendrich og Bodil 2 gange til alters i Holmens Kirke: om foråret allerede den 2. Søndag i Fasten, den 19. Februar, og dernæst om sommeren, den 30. Juli. Og i 1770 var de endda endnu hyppigere gæster, da de var til alters både den 18. Februar, den 29. April, den 29. Juli og den 18. November.

Det var også sørgelige år for familien, for i 1770 ramte katastrofen, da lille Anna Dorothea døde omkring slutningen af Marts. Den 9-årige Lars' søster - og vel også gode legekammerat - var kun 6 år gammel, da hun døde af "Brystsyge", det vil sige tuberkulose, som var en stor dræber dengang. Den 2. April måtte forældrene gå den tunge gang til Skibskirkegården for at begrave den lille pige. Måske Lars har været med? Eller måske skulle han passe sin skolegang? Eller passe på den 4-årige Karen Cathrine, der vel ikke kunne gå den lange vej.

Det var dog ikke det sidste hårde slag, der ramte familien i disse år. Kort før midten af Januar måned året efter døde også den ene af tvillingesøstrene, den 4-årige Karen Cathrine, af "Slag". Og endnu en gang måtte familien - og her var Lars, der nu var næsten 10 år gammel, vel også med - gå den tunge gang den 14. Januar 1771 til Skibskirkegården for at begrave en elsket lille søster og datter.

Ved begge begravelser betalte Hendrich et beløb "til Kirken" (2 rigsdaler og 4 (skilling?) for Anna Dorotheas begravelse og 1 (skilling?) for Karen Catahrines. Ingen af gangene betalte han "til Skolen", så der har tilsyneladende ikke været nogen sang til højtideligheden.

Samme år var parret til alters den 12. Maj 1771 og kort herefter skulle Hendrich komme til at gøre tjeneste ved Vagtchaluppen fra den 19. Maj til den 1. Juni og derpå ved hukkerten Amager fra den 2. Juni til den 16. November. Året sluttede med en tjeneste på Vagtchaluppen fra den 16. November 1771 og denne kom til at vare helt frem til den 24. December 1772.

"Bodil Hendrich Jacobsens" måtte derfor gå alene til alters den 22. December 1771 og Første Pinsedag, den 7. Juni 1772.

Juleaften 1772 fratrådte Hendrich så tjenesten på Vagtchaluppen og tilsyneladende kom han ikke ud at sejle i løbet af 1773. I løbet af dette år var han til gengæld flere gange til alters i Holmens Kirke sammen med Bodil, både den 3.die Søndag efter Nytår, den 17. Januar, og Trinitatis Søndag den 6. Juni. Desuden var ægteparret også til alters den 26. September 1773.

Også i starten af 1774 gik Bodil og Hendrich til alters, nemlig den 25. Marts, som var fredagen før Palmesøndag. Kort efter skulle han nemlig fra den 26. Maj gøre tjeneste på Fregatten Hvide Ørn.

Hvide Ørn var en dansk fregat, som var bygget i 1753 på Nyholm af skibsbygmester A. Thuresen. Den var løbet af stablen den 24. November 1753 og blev udrangeret i 1776. Skibet var 115 fod lang og 31 fod bred og havde 30 kanoner ombord samt en besætning på 214 mand. Hvide Ørn benyttedes blandt andet til vagtskib i Øresund i årene 1770-1771. Denne vagttjeneste var ikke populær , da der ikke skete ret meget under disse vagter og mandskabet ikke kunne få nogen tillæg undervejs. Ifølge Hans Georg Garde: Efterretninger om den danske og norske søemagt, Bind 4 fungerede Hvide Ørn også her i sommeren 1774 som Vagtskib i Sundet, og Kaptajn Peter Schiønning skriver i sine dagbogsoptegnelser fra den 26. November 1774, at "Vagtskibet fra Sundet var i gaar Eftermiddags ankommen inden for Tre Kroner, nemlig Fregatten Hvide Ørn, commanderet af Capitain C. Tønder,,,,".

Der er i Divisionsbogen for 3. Divisions 2. Compagnie, hvor Hendrich Jacobsen gjorde tjeneste som "BaadsmandsMath" under nummer 4, ikke angivet nogen afslutningsdato for tjenesten på Hvide Ørn, men den 7. Maj 1775 var Hendrich i hvert fald hjemme igen og kunne gå sammen med sin Bodil til Holmens Kirke for at indtage nadveren.

Der er nu ikke flere oplysninger at hente i Divisionsbøgerne, så Hendrichs liv fremover må stykkes sammen af de omtrent halvårlige altergangsbesøg i Holmens Kirke og de ukendte perioder imellem disse. Vi ved, at familien fortsatte med at bo i Krusemyntegaden nr. 19, og at Hendrich og Bodil gik til alters sammen den 17. December 1775. I det halve år, der gik fra sidste altergang kan han sagtens have haft endnu en vagttjeneste, mens det måske er sandsynligt, at han har været hjemme vinteren over og først har skullet til søs igen i begyndelsen af det næste år.

Inden da gik han og Bodil imidlertid til alters den femte søndag efter Påske, som var den 12. Maj 1776. Herefter lader det til, at Hendrich har haft en længere tjeneste til søs, for først den 20. Oktober samme år deltager ægteparret atter i altergangen.

Først den 8. Juni 1777 er Hendrich atter at finde ved altergangen i Holmens Kirke, muligvis uden Bodil denne gang. Og her lader det til, at han måske derefter har været på et længere togt med et af flådens skibe. Det er nemlig først året efter, den 18. Oktober 1778, at han igen går til alters - og denne gang sammen med Bodil.

I 1779 kan man formode, at Hendrich ikke har haft længerevarende tjenester, for han når sammen med Bodil at gå til alters 2 gange i løbet af sommeren dette år, både den 2. Maj og den 22. August.

Også på Midfaste Søndag, den 5. Marts 1780, er Hendrich og Bodil i Kirke og deltager i altergangen. Det er jo lidt tidligere end de foregående år, så måske har Hendrich fået ordre om at møde til tjeneste derefter. Det vides desværre ikke, men hvad vi ved er, at lige i begyndelsen af August måned 1780 indtraf tragedien. Hendrich Jacobsen druknede en af de første dage af August måned. Og det lader til, at liget blev bjærget og derefter den 7. August begravetSkibskirkegården - ligesom familiens døde småbørn. Et beløb på 54 (Skilling? Mark?) til kirken figurerer i kirkebogen. Det må have gjort stort indhug i familiens rådighedsbeløb. Men nu kunne den efterhånden 19-årige Lars vel selvfølgelig bidrage til den slunkne kasse.

Hendrich Jacobsen efterlod sig altså hustruen Bodil Larsdatter og i hvert fald sønnen Lars Hendrichsen, som senere tog tilnavnet Birch. Om ældstesønnen Jens Hendrichsen, født 1756, stadig var i live, vides ikke. Hans død er ikke umiddelbart fundet i kirkebogen. Det samme gælder den yngste datter Dorthe Marie Hendrichsdatter, født 1766, hvorimod hendes tvillingesøster jo er fundet død i 1771. Hvis Jens og Dorthe Marie stadig var i live, ville de ved farens død have været henholdsvis 23-24 år og omkring 14 år gamle. Det må måske anses for mest sandsynligt, at de allerede var døde på dette tidspunkt, for "Bodil Henrich Jacobsens Matr. Enke" måtte gå alene til alters året efter Hendrichs død, den 18. Februar 1781.

Lars Hendrichsen Birch var i August 1780 netop 19 år gammel og vel efterhånden ved at være rykket op som opløber og matros i 3. Divisions 2. Kompagni, som det står noteret i kirkebogen, da han den 19. August 1781 gik til alters sammen med sin mor. Det var en større forsamling, der her gik til alters, men Kirkens 3 præster delte dem mellem sig. Så om de alle har været i Kirken eller på pladsen udenfor samtidig, vides ikke. Men om de nu har været det, så kan den 20-årige Lars godt have kigget stjålent efter nogle af de unge piger, som også skulle til alters, for heriblandt var nemlig hans senere hustru Martha Hansdatter, tilsyneladende sammen med en eller 2 søstre. Der måske også har kigget langt efter en nydelig ung matros.

Den 21. November 1783 blev Lars trolovet og den 9. Januar 1784 gift. Hans tilkommende Marthe Hansdatter lader til at have boet - været tjenestepige? - hos Commissair Bendix Svendsen, som kom til at betyde meget for Lars og hans voksende familie.

Måske har det unge ægtepar ligeledes boet hos familien Svendsen i starten. Men det er også muligt, at Lars på et tidligt tidspunkt har fået overladt et af Nyboders huse, for i 1787 ses hans hustru og søn boende i Krusemyntegade 18, naboejendommen til farens bolig fra i hvert fald 1766. Her boede forøvrigt også hans mor, som fortsatte med at bo hos Lars og hans familie i Krusemyntegaden, efter Folketællingen i 1801 i nr. 19 !. På dette tidspunkt fik Bodil nu udbetalt "Almisse fra FattigQuæsthuset".

Bodil Larsdatter døde i Februar 1804.

Kilder og litteratur:
Alstrup, Orla og Charles Christensen: Nyboderfolket. - København : C.A. Reitzels Forlag, 1930.
Green, Jørgen (1): Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. Forlaget Grifo, 2009.
Haugsted, Ida: Nyboder : det frie folk 1750-1850. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2012.
Seerup, Jakob: Flåden. - Aarhus Universitetsforlag, 2021. - (100 danmarkshistorier).

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.9.2021 og sidst opdateret d. 8.1.2022