HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

LARS HENRICHSEN BIRCH

- 1761 - 1837 -

TIP-2-OLDEFAR til Alice Inge Agnete Holtet

Søn af Alice's Tip3-oldeforældre Hendrich Jacobsen og Bodil Larsdatter

Bror til: Lars Hendrichsen (1753-1758), Jens Hendrichsen (1754-1755), Jens Hendrichsen (1756-????), Anna Dorthe Hendrichsdatter (1759-1763), Anna Dorothea Henrichsdatter (1764-1770), Dorthe Marie Hendrichsdatter (1766-????), Karen Cathrine Hendrichsdatter (1766-1771)

Gift med: Marthe Hansdatter (ca. 1765-1841)

Far til: Hans Henrich Larsen (Henrichsen Birch) (1784-????), Anne Dorthea Larsdatter (Henrichsen Birch) (1788-????), Abelone Maria Larsdatter Henrichsen Birch (1789-????), Bodil Kirstine Larsdatter Henrichsen Birch (1791-????), Louise Marie Larsdatter Henrichsen Birch (c. 1792-????), Dorthe Maria Birch (1793-1841), Lovise Amalie Birch (1795-1867), Christian Friderich Birch (1798-1838), Hendrich Christopher Birch (1801-1865 ?), Ellen Cathrine Birch (1804-????)


Den idag kendte LINIE er:
Jacob ??? og ??? (Tip4-oldeforældre til Alice)
Hendrich Jacobsen og Bodil Larsdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Lars Henrichsen Birch og Marthe Hansdatter (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

Lars Hendrichsen Birch bar egentlig ikke dette navn fra sin fødsel i 1761. Her døbtes han bare LARS - og som søn af en Hendrich fik han patronymet (sin fars fornavn tilføjer -søb) HENDRICHSEN. Først ret sent, ved sønnen Hendrich Christoffer Birchs dåb i 1822, underskriver han sig LARS HENDRICHSEN BIRCH.

Lars' forældre var Hendrich Jacobsen og Bodil Larsdatter. De var antagelig begge først omkring de 30-40 år, da Lars blev født i begyndelsen af August måned 1761, og de havde været gift siden 1753, da de var blevet viet i Tårnby Kirke på Amager, hvor de begge tjente hos en gårdmand i Kastrup.

Lars' far var ellers sømand og enrolleret i Flåden, men i en periode åbenbart ikke i fast nummer. Det var han imidlertid, da Lars blev født. Her var han Matros i det 22. Compagnie, eller som det også kaldtes: i 3. Divisions 2. Compagnie.

På dette tidspunkt i 1761 boede familien (der ud over far Hendrich og mor Bodil bestod - eller havde bestået - af 2 ældre og afdøde brødre: Lars og Jens, der var født i henholdvis 1753 og 1754 og begge døde som små i 1758 og 1755. Desuden var der en storebror Jens, som muligvis stadig levede ved Lars' fødsel, og den 2-årige storesøster Anna Dorthe, som imidlertid døde, inden Lars fyldte 2 år, så hende har han nok ikke husket meget af) i Rævegaden i Nyboder.

Rævegaden, hvor Lars trådte sine barnesko, findes stadigvæk, men i meget reduceret form. Den løber fra Borgergade og op til Sankt Pauls Plads, mellem og parallelt med Gernersgade og Sankt Pauls Gade. Rævegaden lå 2 gader nord for Ulvegaden, mellem Borgergade og gl. Adelgade, mens Krusemyntegade, hvor familien senere kom til at bo, fortsatte Rævegaden frem til Rigensgade. Idag er de grå 2-etagers huse fra slutningen af 1800-tallet, men på Hendrich Jacobsens tid var husene kun i én etage på begge sider af gaden, der gik fra Borgergade til Gl. Adelgade med officersboliger indrettet i hver ende af den nordlige længe. (Haugsted s.108f).

Senere fulgte andre søskende: Anna Dorothea i 1764, som døde allerede i 1770, og tvillingerne Dorthe Marie og Karen Cathrine, der blev født i 1766 og muligvis begge døde som små, Karen Cathrine i hvert fald i 1771, da Lars var 10 år gammel.

Men lille Lars var åbenbart et livskraftigt barn og den 8. August 1761 blev han båret til dåben i Holmens Kirke. Til faddere havde far Hendrich bedt Hans Hansen Tømmermand, Casper Hansen og David Christophersen, matroser. Jomfru Maren Nielsdatter i Store Kongensgade bar den lille dreng og Lisbeth Wilhelmsdatter i Enhiørnegaden gik hos.

Om Hendrich Jacobsen var ude at sejle ved Lars' fødsel, vides ikke, men i slutningen af 1761 lader det til, at han var hjemme. Det var måske ikke ham, der den 20. November gik til alters, men den 3. Januar 1762 er der i hvert fald i Holmens kommunionbog indført en "Hendrich Jacobsen 22 Cp.". Og Skærtorsdag 1762, som faldt på den 8. April, gik Hendrich og Bodil igen sammen til alters. Det samme lader til at have været tilfældet den 26. September samme år.

Storesøster Anna Dorthe overlevede imidlertid ikke sine barneår. 3 1/2 år gammel døde hun i begyndelsen af Maj måned 1763 og måtte den 4. Maj begraves på Skibskirkegården. Endnu et lille barn var forsvundet fra familien. Lillebror Lars var nu godt og vel halvandet år gammel og kunne vel savne sin storesøster, men har nok ikke senere haft mange erindringer om hende. Få dage efter begravelsen var det blevet "5te Søndag efter Paaske, den 8de Mai 1763" og her begav Hendrich og Bodil sig til Holmens Kirke for at gå til alters. Og samme gang gik de igen sammen den 6. November.

Året efter var mor Bodil igen højgravid, da hun og Hendrich gik til Holmens Kirke for at gå til alters den 25. Marts på "Marie Bebudelsesdag". Kort efter blev de i Rævegaden, da Lars var 2 1/2 år gammel, begavet med en ny lille datter, da Bodil nedkom i begyndelsen af April måned 1764. Hendrich, der nu var avanceret til "Qvarteermester" i 22. Compagnie, skulle igen vælge faddere til den lille Anna Dorothea, der nu måtte overtage den afdøde storesøsters navn. Dåben fandt sted i Holmens Kirke den 14. April og faddere stod: "Johan Larsen Baadsmandsmaht, Johan Hendrich Burckart Quarteermester, Christians Hansen Matros, Anna Broches QuarteermandsKone paa Christianshafn, og Karen Christine Bucher ibd.".

Kvartermestrene var en del af skibenes underofficerer, hvoraf andre var overkanoneer, også kaldet arkelimestre, og skibmænd, der stod for regnskabsføring og lignende opgaver. Besætningen på et skib var inddelt i 2 grupper, kaldet kvarterer og omfattede alle ombordværende, inklusive soldaterne. Kvartermesterens stillingsbetegnelse stammer fra denne inddeling, som i sin oprindelige form må have bestået af fire kvarterer (deraf navnet). Der var aldrig færre end et helt kvarter på vagt samtidig og vagterne var af 4 timers varighed. Inddelingen i 2 kvarterer medførte et behov for, at officererne kunne genkende besætningsmedlemmer, der tilhørte det ene eller det andet kvarter. Det var almindeligt at lade knebelsbarterne vokse hos folkene i det ene kvarter, mens de andre havde glatragede kinder. (Seerup: Flåden, s. 44-47).
Kvartermestrene skulle dag og nat overvåge folkene i deres kvarter, sikre sig, at de var på deres plads og arbejde, og at de fik deres retmæssige kost (kostrationerne var afhængig af rangen/stillingen). Kvartermestrene havde også opsyn med skibsbåden eller chaluppen, som de skulle føre, når den blev bemandet med matroser fra deres kvarter. (Green (1) s. 147).

Som kvartermester fik far Hendrich ifølge optegnelser fra 1737 og 1767: 90 rigsdaler årligt. (Green (1) s.149). I 1739: 7 rigsdaler månedlig. (Green (1) s.182).
Og hvordan stillede det så familien økonomisk? Ja, i årene 1760-1769, og altså indtil Lars var 8 år gammel, kostede et pund groft rugbrød i København mellem 1 1/2 og 2 skilling alt efter rugprisens størrelse. Et pund hvedemel kostede 4-5 skilling, et pund flæsk 5-8 skilling og et pund oksekød 4 1/2-7 skilling. Et pund ost kostede 4 skilling, et pund risengryn 6-7 skilling, et pund rosiner 9-12 skilling og et pund kanel 4 rigsdaler! Et pund hvidt sukker kostede hle 22 skilling, et pund kaffe 36-40 skilling og et pund the 56-60 skilling, En pot øl kostece 1-2 skilling og en pot brændevin 14-18 skilling.
En favn enkelt bøgebrænde løb op i 5-6 rigsdaler, et pund talglys i 14 skilling, mens et pund vokslys koster 36-40 skilling. En alen vadmel betaltes med 14-16 skilling og et pund tobak med 15 skilling. (Poul Thestrup: Mark og skilling, kroner og øre")

Nu må man jo så også tage i betragtning, at Lars' far udover de ca. 7 rigsdaler månedlig også havde gratis hus - men opvarmningen måtte familien jo selv betale - og at han selv fik kosten ved arbejdet på Holmen.


"Med Hensyn til Kosten, da var det oprindelig saaledes, at alle Folkene blev bespiste paa "Spiisseboden", der laa paa Bremerholmen, men efterhaanden blev det tilladt de overordnede og de, som var gifte og boede i Nyboder, at hente Naturalierne paa Proviantgaarden.
Hver Mands Ration bestemmes nøje, og der skal altid være en Mønsterskriver tilstede i Boden for at paase, at alt gaar efter Reglementet. Kosten var beregnet maanedsvis pr. Mand og bestod af: 2 1/2 Skæppe Rug, 2 Ottinger Gryn, 5 Pund røget eller saltet Flæsk, 8 Pund saltet Okse- eller islandsk Lammekød, 6 Pund Smør.
Desuden uddletes 50 skilling i "Maltpenge". Rugen leveredes i umalet Stand og overgaves til Maling i Vindmøllerne paa Voldene. Folkene maatte betale Malepenge, men var ved en "Konsumtionsseddel" fritaget for Konsumtionsafgiften. Dejgen æltede man hjemme, hvorefter den bragtes til Bageren. Herfra hentede man saa endelig det bagte Brød. Da Rugen for det meste havde været hjemsøgt af Orme, kunde Brødet ikke holde sammen, hvorfor man bar det hjem i sække.
Grynene var ogsaa behæftede med Mangler, saasom Mug, Snavs fra Lofrgulvene og lange Stakke fra Bygkornene. Grøden, som heraf fremkom, kaldtes "Kostgrød med Geværer". Det sqlte Oksekød, Lammekødet fra Island og det grønsaltede Flæsk var ofte Restbeholdningerne fra de fra Togt hjemkomne Orlogsskibe. "Sulet" havde været opbevaret i Skibskældrene, de saakaldte Binger, hvor det havde haft rigelig Tid til at faa en "Tanke", der ofte bevirkede, at Modtagerne klagede over det, de "annammede". (O. Alstrup... Nyboderfolket. s.40-43).


I begyndelsen af August 1766 blev Lars igen storebror og denne gang ovenikøbet til et par tvillingepiger, som må have været klejne og svagelige ved fødslen, da de i hast blev hjemmedøbte. Men noget tid overlevede de, for den 15. August 1766 kunne de bæres i Holmens Kirke fra Krusemyntegade, hvor QuarteerMesteren med familie nu boede. Og der måtte denne gang inviteres lidt flere faddere til tvillingernes dåb, da der jo måtte være 2 gudmødre til at bære børnene og derfor også 2 unge piger, der gik hos.
Fadderne var "Niels Pedersen Lange, Andreas Biørn Styrmand og Hendrich Winther Skibmand". Desuden stillede "Anna Cathrine Holm MatrosKone i Biørnegaden, Christiana Lange, Anna Christine Bocher paa Christianshafn og Karen Kirstine Bocher ibid." op, da de 2 små piger blev døbt Dorthe Maria og Karen Cathrine.

Krusemyntegade var som nævnt ovenfor en forlængelse af Rævegaden fra gl. Adelgade til Rigensgade. På Hendrichs og Bodils tid bestod den, som de andre gader, "af 2 enetages stokke med 26 huse ialt. Den sydlige stok havde numrene 1-13, den nordlige nr.14-26. Både ved gl. Adelgade og Rigensgade var der skrå gavle, ved sidstnævnte gade også en lille åben plads, "Nyboders Torv". (Haugsted s.114). Af husene i Krusemyntegade er der idag kun bevaret 2 længer fra 1860'erne.

De var nu i hvert 4 mindre børn i hjemmet, men det vides ikke om begge de 2 små søstre overlevede deres spæde år. Karen Cathrine gjorde i hvert fald, for hun døde først som 4-årig i 1771, da Lars var 10 år gammel.

Men inden da havde han oplevet noget meget vigtigt for en lille Nyboderdreng. Hans forældre havde nemlig fået ham antaget som "Rugdreng". Denne begivenhed havde fundet sted den 19. Oktober 1767, da Lars var 6 år gammel. her var han blevet antaget som "Enroulleret Dreng" i 2. Compagnie, 3. Division med nummeret 111.


"Det antages, at ordningen med at indskrive drenge i håndværkerstokken med efterfølgende uddannelse og tjeneste i den faste stok eller i marinen er sket siden 1730; formentlig også tidligere.
Som betingelse for et barns antagelse i den faste stok krævedes i 1756:
- at barnet var 8 år gammelt
- at det havde sin sundhed og førlighed, og
- at faderen stod i den kongelige søtjeneste.
Der var som regel 10 rugdrenge ved hvert kompagni. Man forudsatte uden videre, at barnet ejede både lyst og evne til livsstillingen. Drengen eller forældrene kunne ikke vælge, om drengen skulle være matros, artillerist eller håndværker, eller et bestemt håndværk. Drengen (og forældrene) måtte være tilfreds med, hvad man tilbød ham og de pladser, der tilfældigvis var ledige.
Det var ikke barnet, men forældrene, som lod deres søn indskrive i tjenesten. Det gjorde de oftest på grund af trang. Hvis deres barn kom i fast nummer og blev en af de 10 drenge, der var ved hvert kompagni, ville de forøge hjemmets indtægt med en portion rug foruden den gratis klædning og skolegang, som drengen selv nød godt af. Når forældrenes accept forelå, var barnet bundet til tjenesten og måtte i ventetiden - til uddannelsen startede - gå i skole og (efter 1800) også samtidig med skoleundervisningen pille værk for marinen).
Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærresskjorte og et par lange hvide uldstrømper.
De 2 første år kaldtes drengene for "rugdrenge".
Forældrene fik hver måned udleveret 2 skæpper rug (ca. 43 liter). Familien kunne sælge rugen til Nyboders bager, og på denne måde få tilskud til deres skrantende økonomi.
Efter de 2 år som rugdreng skulle drengen være "kostdreng" i yderligere 2 år. Rugportionen blev nu udskiftet med en månedlig ydelse på 4 mark og dertil en kostration.
Efter yderligere 2 år blev drengen en såkaldt "kompagnidreng". Lønnen blev hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. Som kompagnidreng var han 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.
Derefter blev drengen "opløber" - en slags "jungmand".
Fra han var 11-12 år gammel, kunne han blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib.
Efter sin konfirmation blev han - hvis han ikke i mellemtiden var udtaget som kadet - enten håndværkerlærling på Orlogsværftet, matroslærling på et orlogsskib eller artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.
Når han var blevet udlært og var bleven "karl", kunne han begynde at aftjene de år, som han havde forpligtet sig til at blive i den faste tjeneste. Så længe denne tvangstjeneste varede, kunne han som hovedregel ikke forlange sin afsked.
Tvangstjenestens længde var i 1600-1700-tallet 12 til 18 år for matrosen, der som dreng var indtrådt i tjenesten. Håndværkeren, der fra rugdreng var avanceret til svend, var bunden på livstid.
Denne forskel i tjenestetidens længde blev i Frederik V's Søkrigsartikelsbrev begrundet med: "Vi have ladet Haandverkeren fra Barnsben oplære og underholde ham i Læren og saaledes bragt ham frem, at han i Vores Tjeneste haver Leve-Brød til sin Livs-Tid". (Kilde: Jørgen Green: Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. 2009. s. 154).


Det var altså en fordel for far Hendrich og mor Bodil at få deres Lars indskrevet som "Rugdreng", han fik nu både kost, klæder og uddannelse, og kostrationen kunne vel også give lidt ekstra for forældrene, der jo havde i hvert fald 3 mindre børn at brødføde. Men også for Lars synes der at have været en fordel - udover den at få en gratis og god uddannelse - nemlig at være sikret et levebrød for hele sit liv. Om Lars nu egentlig også syntes om således at være bundet til et bestemt erhverv for altid, melder historien ikke noget om, eller måske dog, som vi senere vil se.

Fra 1768 var far Hendrich blevet forfremmet til Bådsmandsmath og fik dermed lidt højere løn og mere ansvar.

Bådsmandsmathen var en medhjælper til Baadsmanden, som igen lå under Høybaadsmanden. Alle disse var højere i rangfølgen end Skibmanden, Skibsmandsmathen og Quarteermesteren. Den løn, som en Baadsmandsmath fik udbetalt i 1739, beløb sig til 8 rigdaler månedlig. (Green (1) s.182). Hendrich Jacobsen fik altså nu med sin forfremmelse 1 rigsdaler mere om måneden, men det fortælles, at det langt fra rakte til at forsørge en familie. Ofte måtte hustruerne tage betalt arbejde udenfor Nyboder for at få det til at løbe rundt. Måske Hendrich i ledige stunder - hvis der var nogle? - kunne drive lidt fiskeri og Bodil kunne så sælge fangsten på gader og stræder. Eller hun kunne hjælpe som vaskekone i husholdningerne, når der krævedes en ekstra hånd, eller måske tjene lidt penge ved syopgaver.

Således gik der et par år mere. Lars passede nu sin skolegang og sine pligter på Holmen, og livet gik sin vante gang i hjemmet i Krusemyntegade. Men i 1770 ramte katastrofen, da lillesøster Anna Dorothea døde omkring slutningen af Marts. Den 9-årige Lars' søster - og vel også gode legekammerat - var kun 6 år gammel, da hun døde af "Brystsyge", det vil sige tuberkulose, som var en stor dræber dengang. Den 2. April måtte Lars' forældre gå den tunge gang til Skibskirkegården for at begrave den lille pige. Måske Lars har været med? Eller måske skulle han passe sin skolegang? Eller passe på den 4-årige Karen Cathrine, der vel ikke kunne gå den lange vej.

Det var dog ikke det sidste hårde slag, der ramte familien i disse år. Kort før miodten af Januar måned året efter døde også den ene af tvillingesøstrene, den 4-årige Karen Cathrine, af "Slag". Og endnu en gang måtte familien - og her var Lars, der nu var næsten 10 år gammel, vel også med - gå den tunge gange til Skibskirkegården den 14. Januar 1771 for at begrave en elsket lille søster og datter.

Ved begge begravelser betalte far Hendrich et beløb "til Kirken" (2 rigsdaler og 4 (skilling?) for Anna Dortheas begravelse og 1 (skilling?) for Karen Catahrines. Ingen af gangene betalte han "til Skolen", så der har tilsyneladende ikke været nogen sang til højtideligheden.

I de næste par år gjorde far Hendrich tjeneste ved Vagtchaluppen fra ved hukkerten Amager. Mens han i 1774 kom til at gøre tjeneste på Fregatten Hvide Ørn.

Hvide Ørn var en dansk fregat, som var bygget i 1753 på Nyholm af skibsbygmester A. Thuresen. Den var løbet af stablen den 24. November 1753 og blev udrangeret i 1776. Skibet var 115 fod lang og 31 fod bred og havde 30 kanoner ombord samt en besætning på 214 mand. Hvide Ørn benyttedes blandt andet til vagtskib i Øresund i årene 1770-1771. Denne vagttjeneste var ikke populær , da der ikke skete ret meget under disse vagter og mandskabet ikke kunne få nogen tillæg undervejs. Ifølge Hans Georg Garde: Efterretninger om den danske og norske søemagt, Bind 4 fungerede Hvide Ørn også her i sommeren 1774 som Vagtskib i Sundet, og Kaptajn Peter Schiønning skriver i sine dagbogsoptegnelser fra den 26. November 1774, at "Vagtskibet fra Sundet var i gaar Eftermiddags ankommen inden for Tre Kroner, nemlig Fregatten Hvide Ørn, commanderet af Capitain C. Tønder,,,,".

Herefter følger nogle år, hvor vi ikke ved meget om familiens liv, andet end at Lars' forældre omttrent hvert halve år gik til alters sammen i Holmens Kirke, som det var kutyme for Flådens folk. Også på Midfaste Søndag, den 5. Marts 1780, er Hendrich og Bodil i Kirke og deltagere i altergangen. Det er lidt tidligere end de foregående år, så måske har Hendrich fået ordre om at møde til tjeneste derefter. Det vides desværre ikke, men hvad vi ved er, at lige i begyndelsen af August måned 1780 indtraf tragedien. Hendrich Jacobsen druknede en af de første dage af August måned. Og det lader til, at liget blev bjærget og derefter den 7. August begravetSkibskirkegården - ligesom familiens døde småbørn. Et beløb på 54 (Skilling? Mark?) til kirken figurerer i kirkebogen. Det må have gjort stort indhug i familiens rådighedsbeløb. Men nu kunne den efterhånden 19-årige Lars vel selvfølgelig bidrage til den slunkne kasse.

Nu stod så mor Bodil så alene tilbage. Heldigvis lader det til, at hun ikke har haft små faderløse børn at forsørge, for i folketællingen 1787 figurerer ingen af hendes børn, men Lars, som senere tog tilnavnet Birch, blev ellers den, der kom til at tage sig af sin mor.

Om lars' storebror Jens Hendrichsen, født 1756, stadig var i live, vides ikke. Hans død er ikke umiddelbart fundet i kirkebogen. Det samme gælder hans yngste søster Dorthe Marie Hendrichsdatter, født 1766, hvorimod hendes tvillingesøster jo er fundet død i 1771. Hvis Jens og Dorthe Marie stadig var i live, ville de ved farens død have været henholdsvis 23-24 år og omkring 14 år gamle. Det må måske anses for mest sandsynligt, at de allerede var døde på dette tidspunkt, for "Bodil Henrich Jacobsens Matr. Enke" måtte gå alene til alters året efter Hendrichs død, den 18. Februar 1781.

Nåske var Lars ude at sejle, da hans far døde og hans mor måtte gå alene til alters? Det ved vi faktisk ikke. Hvad vi ved, er at Lars ved farens død var knap 19 år gammel og vel efterhånden ved at være rykket op som opløber og matros i 3. Divisions 2. Kompagni, som det står noteret i kirkebogen, da han den 19. August 1781 gik til alters sammen med sin mor. Det var en større forsamling, der her gik til alters, men Kirkens 3 præster delte dem mellem sig. Så om de alle har været i Kirken eller på pladsen udenfor samtidig, vides ikke. Men om de nu har været det, så kan den 20-årige Lars godt have kigget stjålent efter nogle af de unge piger, som også skulle til alters, for heriblandt var nemlig hans senere hustru Martha Hansdatter, tilsyneladende sammen med en eller 2 søstre. Der måske også har kigget langt efter en nydelig ung matros.

Den 21. November 1783 blev Lars trolovet og den 9. Januar 1784 gift. Hans tilkommende Marthe Hansdatter lader til at have boet - været tjenestepige? - hos Commissair Bendix Svendsen, som kom til at betyde meget for Lars og hans voksende familie. Allerede ved trolovelsen optrådte "Ober-Commissair Svendsen" som vidne og ved vielsen var ""B. Svendsen, Commissair" forlover for bruden, mens Lars' forlover var Sergeant Thorup. (Erich Daniel Thorup, Sergeant ved 3. Divisions 2. Compagnie)

I slutningen af Oktober 1784 blev Lars far for første gang, da Marthe nedkom med en lille dreng, som den 24. Oktober i Holmens Kirke blev døbt Hans Henrich. Hans efter Marthes far og Henrich efter Lars'. Blandt fadderne var også Msr. Svendsen, Commissair og Mad. Svendsen. Andre faddere var Msr Hermand, Barber, og Msr Sahl ved Comoedien. Madam Svendsen må have båret den lille Hans Henrich, mens en Jomfru Witus gik hos.

Bendix Svendsen, eller Swensen, var i 1784 omkring 37 år gammel og bestred åbenbart et hverv som "Commissair", mens han ernærede sig som "Marschendiser" Han var nu git for anden gang med den omkring 39 år gamle Abelone Jens Datter, som altså ved Hans Henrichs dåb optrådte som "Mad. Svendsen". Fra sit første ægteskab havde Svendsen døtrene Marie Magdalene og Ingeborre Marie, der i 1784 har været omkring 12 og 10 år, mens han i sit nye ægteskab havde de omtrent 5 og 3 år gamle sønner Matheas og Hans Wilhelm. Familien boede allerede ved Lars' forlovelse i 1783 i Rådhusstrædet, som Ober-Commissair Svendsen oplyste til kirkebogen, da han var forlover for Marthe. Af folketællingen 1787 fremgår det, at bopælen var i matrikelnummer 4-7 i Rådhusstræde.
Familien Svendsen kom til at blive faddere til flere af Lars og Marthes børn, udover til Hans Henrich. I 1789 optrådte ægteparret ved Abelone Marias dåb, i 1791 var det Ingeborg Svendsen, der gik hos ved dåben af Bodil Kirstine, i 1793 gjorde hun det samme ved Dorthe Marias dåb, mens Madam Svendsen bar barnet. Og i 1801 var det "Copist Hans Wilhelm Svendsen, der stod fadder til Henrich Christophers dåb."

"Msr. Sahl ved Comoedien" må være Hans Jørgensen Sahl, der i 1787 angives som værende "Dandser ved Theatret". Han var ved Hans Henrichs dåb omkring 28 år gammel og mulivis allerede da gift eller forlovet med Anne Birgitte Thiele, med hvem han årene efter fik datteren Nicoline Magrethe og sønnen Anthon Christian. I 1787 boede Sahl med sin familie i Badstuestræde, vistnok i nr. 81.

I Orlogsværftets Divisionsbog for 3. Division, står Lars fra 1784 opført som matros i det 2. Compagnie med oplysningerne "Skal tiene til 24. Decbr. 1794. - Igen antagen paa Nye at tiene til 24. Decbr. 1804." Samt den bemærkelsesværdige notits: "1786 d.24. Aug meldt at være Deserteret" - det vender vi tilbage til!
Men i Divisionsbogen oplyses også, at Lars får tildelt et "Halv Huus" fra Paaske 88. Og at han ellers har fået tilladelse den 5. November 1784 til som "Friemand" at tage tjeneste på et handelsskib, der skal på togt til Kina og forventes tilbage i København den 23. August 1786 - altså knap 2 år efter!

Kort tid efter lille Hans Henrichs fødsel fik Lars altså tilladelse til at tage hyre på et civilt skib, hvorved han blev såkaldt "Frimand", der stadig "stod i nummer ved kompagniet", men kunne tage hyre på handelsskibe, hvor der var udsigt til en bedre hyre end i Flåden. Han kom nu med et koffardiskib på en længere tur til Kina, bestemt til at vare fra fra den 4. November 1784 til den 23. August 1786. Da har det nok været godt for den nybagte mor Marthe at have svigermor Bodil til hjælp.

Mor Bodil var jo vant til at styre hus og hjem alene, når far Hendrich havde gjort tjeneste til søs, men Lars' lange rejse skulle vise sig at blive en værre prøvelse end Hendrichs ture.

Allerede før skibet skulle komme hjem i slutningen af 1786, kom der nemlig den 24. August besked om, at Lars ikke mere var med om ombord, men at han var deserteret! Det må have været en frygtelig nyhed for hans mor og unge hustru. Lige så slemt som en besked om, at deres søn og ægtemand var død undervejs. Det betød tab af forsørger og givetvis finansielle problemer.

Heldigvis havde Bodil sin pension efter Hendrich at trække på, men Marthe fik ikke noget for en deserteret ægtemand og lille Hans Henrich vist heller ikke, så der har nok været smalhans i det lille hjem.

I Folketællingen for 1787, som blev dateret den 1. Juli, finder vi mor Bodil boende i Krusemyntegade nr. 18. Det var nabohuset til hendes hjem med Hendrich gennem så mange år, men nu var både hun og Lars' hustru Marthe og lille Hans Henrich flyttet herind hos den 44-årige Under Constabel Lars Andersen og hans familie, der bestod af hustru og en 3 år gammel søn. Også en 15-årig dreng var "inqvarteret" her, så der har været trangt med plads.

Både den nu 60-årige Bodil og den 25 år gamle Marthe blev betegnet som Enker efter 1. Ægteskab. De har nok ikke regnet med nogensinde at skulle gense deres Lars.

Et barn født under Lars' fravær?
Der er et lille mysterium knyttet til denne periode, hvor Marthe måtte anse sig selv for forladt eller enke og hun, samt søn og svigermor således stod uden forsørger. For måske har Marthe her knyttet forbindelse med en anden mand og fået et uægte barn, som senere kom til at indgå i familien? Ifølge sen senere folketælling i 1801 er der nemlig i familien en datter ved navn Anne Dorthea, som på dette tidspunkt er 12 år gammel, et år mere end sin senere - i 1789 - fødte søster Abelone Maria. Denne Anne Dorthea må altså være født engang i 1788 - og ikke seneere end Juli måned, da den yngre søster fødtes i Maj. Det har ikke været til at finde Anne Dorthea i Holmens Kirkebog, så måske har Marthe født hende på Fødselsstiftelsen, hvilket ville give god mening, om barnet nu var "uægte".
I kirkebog og protokoller for Fødselsstiftelsen findes i disse år flere piger med navnet Anne Dorothea eller Anne Dorthea. Heraf er nogle døde, men en af børnene blev kort efter fødsel og dåb udleveret til sin mor. Måske denne lille Anne Dorothea, der blev født den 8. December 1787 og døbt den 10. December på "Hospitalet", kan være Marthes datter - som jo netop ikke er opført på Folketællingslisten den 1. Juli 1787. I så fald blev den lille pige godt nok den 1. Januar 1788 indskrevet "paa Cassen", men samme dag angives i Protokollen over kassebørnene, at "Moderen fik hende igien". - Det kunne god være vores families lille Anne Dorothea, der her er tale om!


Kassebørn: "Til Fødselsstiftelsen var fra starten knyttet en pelejestiftelse for spæde børn. I 1771 blev der ved Fødselsstiftelsen indrettet en kasse, hvor mødre uden at blive set kunne henlægge deres børn og ringe på en klokke. Derefter blev barnet taget ind på stiftelsen.
Denne mulighed blev imidlertid ophævet igen alalerede i 1774, fordi den bleb misbrugt af bl.a. gifte folk, som lagde deres eget barn i kassen og derefter fik det samme barn udleveret af stiftelsen mod plejebetaling." (Green: Slægtsforskerens ABC, s.170).


Men: stor må glæden have været, da Lars så alligevel vendte hjem igen og ovenikøbet blev fritaget for straf og den 15. August 1788 igen blev indsat i sin tidligere tjeneste som matros i 3. Divisions 2. Compagni.

Hvad Lars har oplevet under det lange togt, og om desertionen var for at stikke af fra det daglige trummerum og det nye store ansvar for hustru og barn, får vi aldrig at vide. Der er også den mulighed, at nogen kan have forhindret ham i at nå tilbage til skibet efter en - måske fugtig - landgang. Det er svært at tænke sig, at han virkelig har villet lade sin mor i stikken, da vi ellers resten af hans liv møder ham som en tilsyneladende ansvarsfuld og korrekt person, der bestandig avancerede og fik sine børn godt i havn.

Under alle omstændigheder kan vi i Divisionsbogen for årene 1788-1790 finde Lars Hendrichsen inført under 3. Divisions 2. Compagnie med tilføjelsen "Ifølge Collegii Skrivelse er hand for Straffen for sin Desertion i Aaret 1785 bleven frietaget, og under 15de August 1788 igen indpressenteret at tiene til 23 Decbr. 1807".

Hjemkommen fik Lars så også - tilsyneladende fra Påsken 1788 - tildelt et halvt hus, muligvis det, som han senere beboede, nemlig barndomshjemmet i Krusemyntegade 19. Og herind flyttede han så med mor og hustru og sin lille søn. Og straks blev Marthe gravid og snart efter blev Lars igen far, denne gang til en lille pige, som blev født i slutningen af Maj 1789 og den 29. Maj i Holmens Kirke døbt Abelone Maria. Abelone efter Kommissær Svendsens hustru, for denne familie var fortsat tæt på vores.

Men det er tvivlsomt, at Lars har haft mulighed for at være med til at tage mod sin lille nye datter og bringe hende til dåben, for allerede fra 30. April 1789 var han blevet tilknyttet Orlogsskibet Justitia, hvor han skulle tjene indtil den 7. Oktober samme år.

Linjeskibet Justitia havde året før i 9 uger været del af en dansk eskadre, der skulle bistå en russisk eksadre under krigen mellem Sverige og Rusland. Også i 1789 og 1790 udrustedes en fælles dansk.russisk flådestyrke uden det i disse år kom til kamp.

Ved Abelone Marias dåb oplyser kirkebogen, at Lar nu var avanceret til "Quarteermester" ved sit sædvanlige kompagni. En pudsig detalje er, at han navngives "Lars Henrichsen Birk". Det er vist første gang, at dette tilnavn, som senere blev familiens efternavn, optræder. Hvor kommer det fra? Det er ikke opklaret.
Fadderne ved denne dåb er ret prominente, men den gode Lars er jo også steget i graderne. Dog står "Hr. Bendix Svendsen" stadig fadder, ligesom "Madme Abelone Svendsen går hos. Eller er der "Hr. Andreas Conrad Oehl og Hr. Rumelhoff", der er faddere, mens Mad: Maria Bryggerkone bærer barnet.

(Hr. Anders Conrad Oehl må være den Andreas Conrad Christian Oehl, der iflg. kirkebogen for Frederiks Tyske Kirke i 1789 var "abgedankten Unterofficier", altså afgået underofficer, da han fik døbt sin søn Carl Ludwig. Bemærk, at gudmoren her var en Mad. Barbara Svendsen - var der mon en forbindelse til Bendix Svendsen?.
Hr. Rumelhoff kan have været den ca. 37-årige Christopher Rummelhoff, der i 1787 Premierløjtnant ved Artilleriet, eller den Johan Anton Poulsen vom Rumelhoff, der på dette tidspunkt må have været omkring 49 år gammel. Han var i 1801 Kaptajn ved Infanteri Regimentet.)

I 1791 var Lars, der i Divisionsbogen kun kaldes Lars Hendrichsen og ikke Birch, stadig Kvartermester i 3. Divisions 2. Kompagni, hvor han nu "skal tiene Livstiid".

Kvartermestrene var en del af skibenes underofficerer, hvoraf andre var overkanoneer, også kaldet arkelimestre, og skibmænd, der stod for regnskabsføring og lignende opgaver. Besætningen på et skib var inddelt i 2 grupper, kaldet kvarterer og omfattede alle ombordværende, inklusive soldaterne. Kvartermesterens stillingsbetegnelse stammer fra denne inddeling, som i sin oprindelige form må have bestået af fire kvarterer (deraf navnet). Der var aldrig færre end et helt kvarter på vagt samtidig og vagterne var af 4 timers varighed. Inddelingen i 2 kvarterer medførte et behov for, at officererne kunne genkende besætningsmedlemmer, der tilhørte det ene eller det andet kvarter. Det var almindeligt at lade knebelsbarterne vokse hos folkene i det ene kvarter, mens de andre havde glatragede kinder. (Seerup: Flåden, s. 44-47).
Kvartermestrene skulle dag og nat overvåge folkene i deres kvarter, sikre sig, at de var på deres plads og arbejde, og at de fik deres retmæssige kost (kostrationerne var afhængig af rangen/stillingen). Kvartermestrene havde også opsyn med skibsbåden eller chaluppen, som de skulle føre, når den blev bemandet med matroser fra deres kvarter. (Green (1) s. 147).

I begyndelsen af Marts måned 1791 blev Lars så igen far, da Marthe fødte en lille pige, som den 13. Marts i Holmens Kirke blev døbt Bodil Kirstine. Bodil efter Lars' mor og Kirstine? Måske efter Marthes mor, som vi ellers ikke kender noget til. Fadderne var her 2 herrer ved navn Demuth og Pouli, samt Bager (?) Rumelhoff. Madm. Damsgaard bar barnet, mens Komfru Ingeborg Svendsen gik hos.

Hr. Demuth kunne være den "Possementeer" Joseph Demuth, der ved dåben har været omkring 32 år gammel og sikkert endnu ugift, mens han i 1801 havde både kone og børn. Hr. Pauli kunne eventueelt være den 49-årige Hans Pauli, Matros ved Holmen.

Fra den 23. August til den 7. September 1791 sejlede Lars med "Kongebaaden Wildanden", kommanderet af Kaptajnløjtnant Stub.

Året efter var han imidlertid på et længere togt fra den 14. Maj til den 19. Oktober 1792 med "Jagten Wildanden". Der er her tale om samme båd, som året før, for Wildanden var en dansk "kongejagt", bygget i 1789 ved Bodenhoffs Plads. Det 63 fod lange og 18 fod brede skib havde 4 stk 3-punds kanoner og 31 mand ombord.

Det lader til, at Lars havde lidt finansielle problemer i disse år, for han har her flere påtregning om skyldige beløb i Divisionsbogen. i 1792 står der: "...til Equip Fondet pro 1791 .... 3 r. 85 1/2 s ...betalt" - og nedenunder en ulæselig tekst. Og for 1793: "Efter anmeldelse fra 2. Dept.Cont. af 31. Aug.1793 at ... Mand skyldig til Menagen og Baaden Wildanden 2 rbdl(?) 81 S. Efter anmeldelse fra Revisions Cont. af 13. Septbr 1793 er han skyldig paa ... f Aarene 1791-1792: 4 r, 16 S."

Trods disse sejlture var Lars dog også hjemme ind imellem, for endnu et par småpiger kom til, Lovise Maria tilsyneladende i 1792 og Dorthe Maria i 1793. Det var denne Dorthe Maria, der senere skulle blive mor til Alice's oldemor og dermed Tipoldemor til Alice.

Mon Lars var glad for sin voksende flok af søde pigebørn? Orla Alstrup skriver i sin bog Nyboderfolket: "Det er forstaaeligt, at Drengebørn var mest velsete i Nyboder, da de allerede fra 8'Aars Alderen kunde lette Hjemmets Byrder. Man aner det lille Hjems dybe Skuffelse, naar det f. Eks. velsignedes med syv søde, smaa Piger!". En dreng var det dog blevet til i Lars' familie og han er måske som sin far blevet indskrevet som rugdreng ved 8 års alderen i 1791 og dermed kunnet bidrage til familiens husholdning, som jo nu bestod af både Lars og Marthe, samt Hans Henrich og 5 små søstre og farmor Bodil.

I hvert fald blev Lars' 6 barn og 5 datter født den 2. September og døbt den 22. September 1793 i Holmens Kirke med navnet Dorthe Maria. Som faddere havde Lars inviteret "Capt: Stub, Lieut: Bardenfleth, Hr. Conradi, Hr. Neven". Mad. Svendsen bar og Jomfru Ingeborg Svendsen gik hos.
Som curiosum kan nævnes, at der til sidst ud for far Lars står navner BERG. Det er lidt tilfældigt i de kommende år, om Lars' efternavn staves Berg, Birch eller Birk.

Om fadderne kan nævnes, at "Capt: Stub" muligvis var den 39-årige Other Friderik Stub (også kaldet Othar Friderik Stub eller Otto Frederik Stub), som i 1787 var "Leiutnant i Søe Etaten" og boede med sin familie i Vandmøllestræde 42. "Lieut: Bardenfleth" må have været den omkring 21 år gamle Johan Frider.Bardenfleth, der i 1787 var 15 år gammel, Søe Cadet og boende hos Justitz Raad og Borgemester Gerhard Hofgaard i Gothersgade 13. Hr. Conradi den omkring 30 år gamle Friderich Christian Wilhelm Conradi, der den 21. Oktober samme år blev gift i Garnisons Kirke med Bendix Svendsens ældste datter af første ægteskab Maria Magdalena. Og Hr. Neven er den omkring 24-25 årige Christian Gotvaldt Neven, der senere blev Auctionsmand ogf Møbelhandler og, efter Bendix Svendsens død i 1795, året efter gift med Abelone.

xx

Kilder og litteratur:
Alstrup, Orla og Charles Christensen: Nyboderfolket. - København : C.A. Reitzels Forlag, 1930.
Green, Jørgen (1): Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. Forlaget Grifo, 2009.
Haugsted, Ida: Nyboder : det frie folk 1750-1850. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2012.
Seerup, Jakob: Flåden. - Aarhus Universitetsforlag, 2021. - (100 danmarkshistorier).

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.9.2021 og sidst opdateret d. 8.1.2022