HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Otto Asmus Thomsen

- forfatter og journalist -

født 22.8. 1907 i Vejle -- død 7.9. 1983 i København

Søn af Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen

Bror til: Tage Asmus Thomsen og Annalise Asmus Thomsen

Sønnesøn af Jesper Thomsen og Elisabeth Cathrine Asmussen ("Bedstefar og Bedstemor ovenpå")
Dattersøn af Rasmus Christian Rasmussen og Petrine Nielsen ("Bedstefar og bedstemor i Skovgade")

Gift med Alice Inge Agnete Holtet
- og Far til :
Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen

Morfar til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller


---------- DE SENE ÅR II - fra 1977 til 1983 ---------

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

 

1977:

Efter Jul og Nytår gik Asmus så ind i året 1977, det år, hvor han skulle fylde 70. Og som så ofte, når man bliver ældre, begynder tankerne atter at kredse om barndommen og de slægtsled, der gik forud. Den 22. Februar sad Asmus da atter ved sin skrivemaskine og prøvede at samle op på den slægtshistorie, som han gennem årene ofte havde skrevet brudstykker af og gennem hele livet havde samlet noter til. Det blev dog kun til et mindre manuskript i denne omgang, men det har antagelig været hans mening, at historien skulle fortsætte:

"Slægten: Jeg har altid syntes, jeg havde så'n sjov slægt. Ja, sjov og sjov, det er måske ikke lige netop ordet, for der er såmænd ikke så meget at grine ad. Min slægts historie viser, så vidt jeg da kender til den, det samme op og ned som alle andre slægter, den har sine tragiske episoder og til og med en fodnote i Danmarkshistorien.
Jeg må nok hellere sige: spændende. Eller måske: interessant. Og hvorfor? Den er det jo da for mig blandt andet, fordi det er min slægt." ---"
"En af mine gode venner, som siden blev chef for det hele væsen, hjalp mig i sin arkivalske ungdom med at snuse. Det drejede sig om en tipoldefar. Jeg glemmer aldrig min vens alvorlige stemme, da han i telefonen skånsomt meddelte mig det første resultat: "Det er ikke nogen fin slægt". Ak, stakkels tipoldefar var død som almisselem. Nu gjorde det mig ikke så forfærdelig meget, selv om meddelelsen punkterede en myte i slægten. ..."
"Mine forældre var hjemmefødinge, kan man vist godt sige. De levede begge to hele deres liv i Vejle og var ikke ret tit borte fra byen. Næste generation derimod var alle tilflyttere. ...."
"Skal man tro på arv og det er man vel nødt til, er det let nok i denne blandede herkomst at finde belæg for både en vis bundethed til hjemstavnen og en trang til opbrud fra den."

Og rigtigt er det da også, at Asmus havde begge disse elementer i sig. Han kom aldrig helt væk fra sit elskede Vejle og han drev igen og igen sin familie til vanvid ved altid ved de smukkeste bjerge i Europa, ved de kønneste søer, ved de mest charmerende byer at udbryde sit: "Ja ja, her er rigtig pænt - men så smukt som på Munkebjerg / ved Vejle Fjord / i Grejsdalen / i Vejle - er her nu ikke!".

Samtidig måtte han jo også altid ud - ud at opleve, ud at se noget nyt - væk fra Vejle, væk fra København, væk fra Danmark. Til København vendte familien altid tilbage, og Vejle havde han altid med sig i sit hjerte og sine minder.

Asmus var jo nu altså gået på pension, men Alice arbejdede stadig nede i Institut Francais. Hun havde herfra selvfølgelig nogle ugers sommerferie, som Asmus dette år arrangerede tilbragt i pensionatet Kirsebærkroen i Præstø, hvor parret gik ture i skoven og langs fjorden, sad ved havnen og betragtede folkelivet og i det hele taget hyggede sig på den til værelset hørende lille terrasse ud mod en lille tilkørselsvej kantet af mirabeltræer. I en week-end kom også "Pus", Leif og David derned på besøg - medbringende den post, som var kommet til Asmus i de forløbne uger:

1977: Kirsebærkroen i Præstø: Pus og Asmus

1977: Kirsebærkroen i Præstø: Pus og Asmus

Præstø 1977

Præstø 1977

Præstø 1977

Efter sommerferien fik Asmus den 13. August 1977 trykt endnu en artikel om Harald Kidde i Vejle Amts Folkeblad: "En af Vejles store sønner : Selv om Harald Kidde forlod Vejle, da han var 20 år, følte han sig som en hjemmefødding : Her fortælles nye træk om digteren i anledning af Vejles jubilæumsår". Asmus fik trykt artiklen som særtryk i " ca. 68 stk." den 24. November og brugte dem som årets julehilsen

Men inden dette tidspunkt var det hans 70-års fødselsdag, som blev fejret i hjemmet i Rosenvængets Allé 6 med alle de gamle venner og familien. Alice havde atter overgået sig selv og kreeret de lækreste anretninger - sikkert nu med hjælp fra den meget værdsatte charcuteriforretning Ekko på Trianglen - til en buffet i dagligstuen:

22.8.1977: Asmus 70 år

22.8.1977: Asmus 70 år

I Efteråret fik Asmus optaget et læserbrev i Berlingske Tidende den 31. Oktober, hvor det fik overskriften "Almqvist på dansk". Heri kom han med med nogle rettelser og kommentarer til en tidligere anmeldelse af oversættelsen af Almqvists bog Dronningens juvelsmykke.

Juleaften 1977 blev dette år fejret hos Asmus og Alice sammen med Annalise, "Pus", Leif og David, og Leifs mor, Asta Nørgaard, samt hans bror Lars. Der var mange og store pakker - især til 6-årige David:

Juleaften 1977 : Asmus med Asta og Lars

Juleaften 1977

Juleaften 1977

Nytårsaften 1977 blev også fejret hos Asmus og Alice sammen med: "Pus", Leif og David, men uden Annalise, der var rejst hjem til Vejle igen efter Julen.

Nytårsaften 1977

1978:

1978 var 100-året for Harald Kiddes fødsel og Asmus forberedte flere artikler i den anledning, så forår og sommer stod i Kiddes tegn.

Den 26. Juli havde David 7-års fødselsdag og hele familien samledes hos "Pus" og Leif i Carl Johans Gade. Asmus og Alice var selvfølgelig også med, sammen med Gudrun og Harvey, og Leifs mor og brødre:

1978: Davids 7-års fødselsdag d.26.7.

1978: Davids 7-års fødselsdag d.26.7.

Den 4. August bragte Vejle Amts Folkeblad en lang artikel af Asmus som optakt til Kiddes 100-års dag den 14. samme måned. Artiklen havde titlen "Harald Kidde skrev for at overvinde sorgen". Fra den 12. August til 1. Oktober markerede Vejle Kulturhistoriske Museum 100 års dagen for forfatterens fødsel i Vejle og udgav i den anledning et lille hæfte med 2 små artikler af Asmus: "Harald Kidde og Vejle" og "Eftermælet".

Da hæftet udkom, holdt Asmus og Alice imidlertid sommerferie. Dette år var de igen i Præstø, hvor de var kommet til at sætte pris på freden og roen og de smukke omgivelser omkring Kirsebærkroen. - Selvom der godt nok kunne være noget blæsende på stranden:

Præstø 1978

Præstø 1978

På selve Kiddes fødselsdag, den 14. August, fik Asmus trykt en kronik i Berlingske Tidende med titlen: "Livets lyse, troende barn" og underteksten "I dag er det Harald Kiddes 100 års dag. Hans bøger har i tidens løb fået mange knubbede ord, og mange læsere har han aldrig haft, men glemt er han ikke, skriver Otto Asmus Thomsen."

En af Asmus' venner eller tidligere kolleger sendte ham med afsæt i denne artikel et meget kærligt brev, hvori han havde klippet teksterne ud og opklæbet dem på sider med smukt kolorerede rammer og håndmalede blomster. Han indkredsede i sin hilsen Asmus' kvaliteter på en måde, der kun kan have glædet modtageren:
" Kære Asmus Thomsen, Jeg har med glæde og interesse læst din kronik i Berlingske om Harald Kidde.
Når man kender dig som en fin og god ven, så kan man også i din kronik spore din sjæl, dit fine sind og dine smukke tanker, og det er det, der giver værdi i alt dit arbejde.
Og derfor har jeg besluttet, at den skal have en pænere "indpakning" end den, som Berlingske har givet.
Venlig hilsen - Svend Andersen"

I efteråret 1978 blev Asmus syg. Hjertet var blevet svagere og kræfterne ligeså. Det var svært at få benene til at fungere - som det kan ses af de sidste års sommerferiebilleder gik han efterhånden meget tungt og anstrengt - og en dag var der ingen kræfter tilbage i dem. Der var muligvis også andre årsager til, at han en eftermiddag fandt sig selv glidende ned af stolen foran skrivebordet. Måske er han faldet lidt i søvn, måske har der været et lille blackout eller lignende. Fakta er, at han ikke havde kræfter til at hejse sig op i stolen igen, men måtte blive siddende på gulvet. Her sad han vist nok til Alice kom hjem, men hun havde jo ikke kræfter nok til at få ham på benene igen. Heldigvis kom "Pev" og Christoph forbi og ved fælles hjælp lykkedes det at få Asmus op på hans "divaneser" i arbejdsværelset, hvor han sov.

Der gik nu nogle dage, hvor familien måtte hjælpe til med at få Asmus på benene ind i mellem, men han var ikke meget for at få besøg af lægen, indtil Alice omsider fik ham overtalt. Det var klart, at hjertet var svagt, og at der skulle en indlæggelse med relevante undersøgelser og medicinprøvning til.

Således blev Asmus indlagt på Frederiksberg Hospital, hvor han lå en måned eller 2, mens lægerne fandt den rette medicin og dosis, der kunne give ham nogle kræfter igen. Men så lang tids sengeleje krævede bagefter også en eller to måneders genoptræning, som skulle finde sted på Skodsborg. Asmus endte derfor i slutningen af året herude, hvor han også kom til at tilbringe Julen 1978.

Det var i det hele taget et dårligt efterår og vinterstart også for resten af familien. I starten af November måned fik David nemlig fåresyge og da denne tilsyneladende var let og hurtigt overstået, gik den over i "fåresyge-meningitis", så barnet måtte indlægges på Rigshospitalets Epidemiafdeling i flere dage, indtil det var konstateret, at det ikke var den farlige meningitistype og til David var i bedring. Det blev derfor ikke til så mange besøg hos Asmus på hospitalet i denne tid, men måske nåedes det inden den 23.-24. November, hvor "Pus" lagde sig med fåresyge. Endnu engang måtte besøg til Asmus udsættes.

Så kom da December måned og Julen blev planlagt således, at Alice skulle tilbringe Juleaften med Asmus på Skodsborg,"Pev" og Christoph ville hygge sig i "Pevs" lejlighed i Willemoesgade, og Annalise skulle så holde Juleaften hos "Pus" og Leif og David. - Men helt som planlagt kom det nu ikke til at gå.

For "Pus" havde åbenbart svært ved at komme sig over fåresygen, så der stødte en stor forkølelse til samt et forkølelsessår, der udviklede sig til en voldsom infektion i ansigtet, så Leif på Juleaftensdag måtte køre hende til skadestuen på Rigshospitalet, hvor hun blev indlagt og lå Jul og Nytår over. Annalise blev dog hentet og spiste julemiddag med Leif og David, men al trafik var den dag voldsomt generet af kraftigt snefald, ja snestorm. Alice ville gerne have trodset vejr og vind for at komme op til Asmus, men hun var også blevet voldsomt forkølet og turde ikke risikere at tage op og smitte den i forvejen ikke så stærke Asmus, så hun sad alene hjemme i Rosenvængets Allé med en dåse skipperlabskovs. Til gengæld tog "Pev" og Christoph op og besøgte Asmus.

1979:

Det dårlige vejr fortsatte i Januar 1979, og når Alice efter endt arbejdstid kl.17 drog med kystbanen op til Skodsborg, var der ofte overisede veje og forsinkelser på togene. Nu var Alice jo så den 25. November 1978 fyldt 67 år, og hun gik derfor i løbet af de første måneder i 1979 på pension. Det var et godt tidspunkt, for omkring Februar-Marts kom Asmus hjem fra Skodsborg og hun kunne nu være om ham hele dagen.

Genoptræningen havde imidlertid haft så god effekt, at Asmus nu atter kunne gå rundt i hjemmet uden besvær. Men Alice var nu mest tryg, når han sad i sin stol bag skrivebordet - hvilket desværre ikke var så tit længere - eller bag spisebordet - hvilket blev hans faste plads nu med aviserne indenfor rækkevidde og mulighed for at klippe notitser ud og tage notater af interessante artikler. For verden og litteraturen holdt ikke op med at interessere Asmus, men kreativiteten og produktiviteten var nærmest forsvundet. Og hele dette år og det meste af det næste udkom der ikke noget fra Asmus' hånd. Det er dog muligt, at Asmus igennem disse år puslede med det, der senere skulle blive hans sidste artikel.

Da Asmus nu godt kunne bevæge sig rundt og var vel hjemme igen, er det muligt, at han og Alice også i 1979 holdt nogle ugers ferie i Præstø, hvor Kirsebærkroen med den direkte adgang, lille terrasse og ingen trappetrin på vejen til restauranten, var perfekt til at skabe ro og tryghed om dem.

Parret fik nu masser af hjemmehjælp, der dengang ikke var begrænset til en times tid hver eller hver anden uge. Det var nærmest 3-4 timer hver dag med aflastning, rengøring og hjemmesygeplejerske. Og det var som regel den samme person, der kom hver dag, så det var let at knytte bånd. En ung pige kaldte Asmus for "Hedeprinsessen", fordi hun kom fra den egn og mindede ham om en roman af E. Marlitt. En anden havde vist været ansat ved hoffet, men kom troligt og hjalp til i Rosenvængets Allé. Det var en glæde for Asmus at se nye ansigter og høre nyt udefra - for at tage trapperne ned og derpå op til "Pus" og Leif var for anstrengende for ham nu. Men hjælperne var også til stor glæde og gavn for Alice, der ikke skulle bruge alle sine kræfter - og hun var jo trods alt heller ikke purung længere - på huset, men kunne koncentrere sig om Asmus - eller tage sig en spadsere- eller indkøbstur, eller tid til et besøg hos familien.

Søndagsmiddagene gav hun nu ikke køb på, og nu holdtes også hver Jule - og Nytårsaften i Rosenvængets Allé nr.6. - Således her den 31. December 1979:

Nytårsaften 1979

Nytårsaften 1979

Nytårsaften 1979

Nytårsaften 1979

Nytårsaften 1979

1980:

I 1980 havde Asmus det stadig godt nok til, at han og Alice tog nogle ugers sommerferie på Kirsebærkroen i Præstø, og også denne gang kørte "Pus", Leif og David ned og besøgte dem. De spiste alle frokost i "krostuen" og hyggede sig sammen med en lille køretur - Asmus havde nu ondt ved at gå så langt, så han sad i sin kørestol det meste af tiden.

Præstø 1980

Præstø 1980

Præstø 1980

Præstø 1980

I slutningen af året havde Asmus den glæde, at hans slægtning Niels Johan Udbye bad ham forfatte et lille essay til det lille årsskrift, som Udbyes Bogtrykkeri altid udsendte ved årsskiftet.

Om Asmus havde kræfter til at forfatte noget helt nyt, eller det var et udkast, som han havde arbejdet på før hjertetilfældet og nu gjorde klar, vides ikke. I hvert fald blev det til et lille skrift på omkring 14 sider, som Udbye kunne udsende i December 1980 med titlen: "Harald Kidde - den vidtberejste hjemmeføding : En citat-mosaik".

Juleaften 1980 fejredes hos Asmus og Alice, hvor "Pus", Leif og David, samt naturligvis Annalise og Leifs mor Asta, var gæster til Alices traditionssbundne risengrød og Julegås.

Juleaften 1980

Juleaften 1980

1981:

I løbet af de næste år blev Asmus gradvist svagere. Han blev hjulpet ud af sengen om morgenen og flyttet over til sin kørestol, som derpå blev kørt ind i spisestuen, hvor han så tilbragte dagen bag spisebordet. De mange aviser og alle hans bøger, notater og udklip holdt ham orienteret og beskæftiget, men noget skrevent blev det ikke til. Måske et lille rim eller digt, når den nu 9-10-årige David var på besøg, eller lidt højtlæsning af nogle passager, som Asmus havde fundet interessant at hæfte sig ved.

Juleaften 1981 var som altid et højdepunkt med Annalise på besøg fra Vejle og familien samlet om bordet og træet i Rosenvængets Allé.

Juleaften 1981

Juleaften 1981: Annalise, Asmus og Alice

Juleaften 1981

Juleaften 1981: Asmus, Annalise, Alice, David og Pus

1982:

I 1982 blev Asmus 75 år og i den anledning var der den 21. August en notits i Berlingske Tidende i rubrikken "Fødselsdage":
"75 år i morgen : Redaktør Otto Asmus Thomsen:
I 36 år var Otto Asmus Thomsen medarbejder ved Berlingske Tidende. Som telegramredaktør samlede og sorterede han gennem tre årtier de ofte hårde budskaber fra vor syndige verden midt i det 20'nde århundrede. Men han lod sig ikke forvirre af verdens gru og rasede ikke over sine daglige møder med samtidens hårde virkelighed. Han er lyriker og digter. Med årene blev han, hvad der i ældre tid blev betegnet som en skønånd. Hverdagen (digtsamlingen "Hverdag") og naturen ("Stormen" 1949) inspirerede ham til stilfærdige og inderlige digte. Nogle blev trykt i bøger, andre i avisen. Som 20-årig udsendte han sin første digtsamling "Saga" under navnet Otto Asmus, den sagtmodige Asmus genkendte man i de følgende samlinger. Han er sammenlignet med Stuckenberg, der er en del aftenmørke og regnvejr i hans poesi. Men stærkest påvirket er han af sit tredive år ældre bysbarn fra Vejle, Harald Kidde, i hvis digtning han regnes som ekspert, og hvis tyngde tidligt fandt genklang i Asmus Thomsens sind. Lysere toner lød fra hans prosa i de mange artikler, han gennem år har skrevet om sine rejser med egen familie.
T.T."

Juleaften 1982 var det meste af familien atter samlet i Rosenvængets Allé. Annalise var kommet fra Vejle og "Pus", Leif og David kom fra deres hjem i Odensegade.

Juleaften 1982

Juleaften 1982

Juleaften 1982

1983:

Asmus havde nu ikke så mange kræfter mere og han var også holdt op med at gå rundt i lejligheden. At komme udenfor var der ikke tale om og somrene på Kirsebærkroen var nu opgivet. Kørestolen gav ham mulighed for at blive kørt rundt i huset og hjemmehjælpen ydede stor service, så livet i hjemmet kunne fungere for både ham og Alice.

I slutningen af August / begyndelsen af September måned 1983 blev Asmus forkølet og det udviklede sig til en bronchitis, der medførte vejrtrækningsproblemer. Hans gamle astma var måske nu også brudt op, eller det dårlige hjerte gav vand i lungerne. Under alle omstændigheder turde Alice ikke tage ansvaret for hans sygdom i hjemmet og han blev omkring den 1. September indlagt på Rigshospitalet.

Det var meningen, at en fysioterapeut skulle træne med ham under indlæggelsen, men da "Pus" besøgte ham i de sidste dage, havde han sendt terapeuten væk, fordi han var for træt.

Alice var igen blevet forkølet og ville ikke udsætte sin mand for smitte, så hun kom ikke på hospitalet i nogle dage, men var heldigvis blevet bedre, da hun den 7. September om morgenen blev ringet op, fordi Asmus havde fået en blodprop. Hun kontaktede "Pus" og Leif - "Pev" boede på det tidspunkt sammen med Christoph i Göttingen, men begyndte straks hjemrejsen, da hun fik besked. Alice sad så på hospitalet, til Asmus udåndede ved 13-tiden.

Vejlenseren, Digteren, Journalisten og Kidde-forskeren Otto Asmus Thomsen døde den 7. September 1983.

 

 

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og
SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.7.2018 og sidst opdateret d. 14.9.2018