HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Otto Asmus Thomsen

- forfatter og journalist -

født 22.8. 1907 i Vejle -- død 7.9. 1983 i København

Søn af Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen

Bror til: Tage Asmus Thomsen og Annalise Asmus Thomsen

Sønnesøn af Jesper Thomsen og Elisabeth Cathrine Asmussen ("Bedstefar og Bedstemor ovenpå")
Dattersøn af Rasmus Christian Rasmussen og Petrine Nielsen ("Bedstefar og bedstemor i Skovgade")

Gift med Alice Inge Agnete Holtet
- og Far til :
Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen

Morfar til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller


---------- UNG i KØBENHAVN - fra 1931 til 1948 ---------

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

1931:

I København flyttede Otto ind på et lejet værelse, hvor dette var til starten, vides ikke, måske i Dronningensgade, som det er noteret på hans manuskript til romanen "Rødt på alle væggene". Senere kom han til at bo i et "kartoffelrækkehus" i Eckersbergsgade nr. 36, på anden sal til venstre.

Flere af Ottos gamle kammerater fra Gymnasiet og Biblioteket var allerede flyttet til København, så her var han ikke alene og overladt til sig selv.

"Lund Nielsen" (Søren Willy Lund Nielsen) allerede efter 1926, da han tog Filosofikum i København 1927. Han var "Konsulent for forsk. firmaer og forlag i København og Provinsen. (Skrev) Artikler i dagblade og tidsskrifter. (Samt var) Medarbejder ved "Ill. dansk Litteraturhistorie", "Den nye Salmonsen" o.fl." - Han havde også gang i andre projekter, var "Bestyrelsesmedlem i studenterforeningen "Forum" (1927 ff.) Medstifter af og næstformand for "Studenterforeningens uafhængige konservative" (1929 ff.). Formand for Studenterforeningens biblioteksbestyrelse (1933 ff.)

"Johs" (Johannes William Lehm Laursen), som fra 1923-1926 fik en kontoruddannelse hos sagfører E. Teller og på Vejle amtskontor, samt i 1926-1929 var elev ved Biblioteket for Vejle by og amt, og i 1930 havde taget eksamen ved Statens Biblioteksskole, var fra 1929-31 vikar ved Københavns kommunebiblioteker og levede resten af sit liv i København.

Johan Hvidtfeldt var efter sin studentereksamen i 1926 taget til København og studerede historie og engelsk ved Universitetet. "Han blev cand.mag. i disse fag i 1932, og fik gennem adskillige vikariater erfaring i arkivvæsenet. I 1935 blev han arkivar ved Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa" og var således kun i kortere tid i Købehavn sammen med Otto. De holdt dog kontakten igennem alle årene.

"Bogh" (Jens Holger Bogh Laursen) kom muligvis først til København senere. Han var billedkunstner og blev maler, samt senere lærer. Bogh blev senere fadder til Otto's første barn.

I København bevarede Otto kontakten med de gamle venner, men han fandt naturligvis også nye, da han begyndte på Universitetet for at studere sammenlignende litteraturhistorie. Her mødte han blandt andre den nyslåede studine Alice (Alice Inge Agnete Holtet), som snart efter forelskede sig håbløst i den smukke unge digter fra Vejle. Til forelæsningerne mødte Otto desuden "Lund Nielsen", måske "Steenberg" (Svend Aage Steenberg), der blev tandlæge, og "Smelle" (Else Meelhaven, senere gift Madsen). Til kredsen, men måske ikke fra forelæsningerne, hørte også Else Smith og hendes sønderjyske mand Hanni, der begge blev lærere ved Niels Steensens Gymansium.

1932-1933:

Udover at passe sine studier og så vidt muligt følge forelæsningerne, havde Otto også behov for at tjene lidt penge, så han lagde i 1932 ud med en række "Interviews med Vejlensere i København", som han sendte til Vejle Amts Folkeblad. De interviewede var: den 17. Februar Otto Lütken ("Forfatteren der selv vil sælge sine bøger"), H.A. Rosendal ("Barndomserindringer fra "De Levendes Land"), den 6. April Carl Kjersmeier ("Fra Vejle og til det sorteste Afrika"), den 26. Maj Frederik Klem ("Dagligt liv i Vejle 1860-70"), den 9. Juni Otto Lund ("Da Rigsdagsvalgene foregik paa Raadhustorvet"), den 19. September A.C. Illum ("Hos Illum ..."), den 14. Oktober Jacob Agersnap ("Kunstmaleren fra Ansager"), den 25. Oktober Inge Funding ("Den danske sygeplejerske"), den 30. November Carl Forup ("Halvfemsernes Vejle"), den 13. December Harald Juul-Jensen ("Da Vejle lignede Æbeltoft").

Samtidig skrev han for Horsens Avis en anden række interviews: den 19. November med Dessau, Tegneren Alfred Schmidt, og den 24. December med maleren Alf Larsen. Også Morsø Folkeblad modtog bidrag fra Otto. Hertil sendte han den 3. November et interview med Carl Gandrup.

Mon Otto overhovedet havde tid til at tage nogle dage fri og fejre Julen derhjemme i Vejle? Caroline og Annalise ventede ham jo nok utålmodigt, så mon ikke han har prøvet at få et lille besøg klemt ind mellem de mange interviews.

Som forøvrigt fortsatte i 1933 med 4 til Horsens Avis i forårsmånederne: den 11. Februar med Kaalund Jørgensen, den 4. Marts med Østergaard, den 11. Marts med Schinnerup Andersen og ligeledes i Marts med Frk. Black. Til Vejle Amts Folkeblad lavede han 5 interviews i foråret 1933 : den 7. Februar med Axel Birkmose ("Hos Arbejderforsikringsraadets formand"), den 18. Februar med Albert Gammelgaard ("Først skuespiller - saa kunstmaler"), den 17. Marts med Orla Arboe ("Da brandmændene gik med sabel paa -"), den 15. Marts med Overretssagfører Lauritz Jessen ("Holmens faste stok") og den 5. April med Havneingeniør Carl Jensen ("Hos en inkarneret Københavner ..."). Også denne gang fik Morsø Folkeblad et interview, nemlig med Kapt. Rockstroh, sendt den 14. Februar.

I årene 1932-1933 havde Otto også interviews i Aarhus Stiftstidende med: "Prof. Fabricius, Achton Friis, Olaf Fønss, Marius Kristensen, Skoleinsp. Fredebo, Dr. phil. Blegvad, Kontorchef Brendstrup, Neiiendam - Torben Krogh, Prof. Hjelmslev ?". Samt i Svendborg Avis med "Dommer Carstens. 24-1.1933; Forfatteren Niels Møller. 22-12. 1932; Ingeniør Kai Husen, Prof. Mathiesen. 9-6." Og i Randers Amtsavis med "Breidahl".

Men alle disse mange interviews var ikke det eneste, som Otto producerede. Han skrev også en række artikler, til Vejle Amts Folkeblad den 19. Marts 1932: "Shakespeare paa Dansk" og den 31. December en anmedelse: "Lykkelig som en Stjerne".

I løbet af sommeren 1933 var Otto så hjemme i Vejle, hvor han vikarierede som redaktionssekretær på Vejle Amts Avis og her fik publiceret flere forskellige artikler, blandt andre i August måned: "Skribbenskaller", en anmeldelse af Anton Berntsen den 4. August; samt 2 artikler om Anton Berntsen den 21. og 22. August. Der blev dog også tid til at sende bidrag til andre aviser og den 26. August fik han publiceret et indlæg om "Anton Berntsen 60 Aar" i Politiken, og skrev artiklen "En litterær Husflidsmand, Anton Berntsen", som blev trykt i Aalborg Stiftstidende den 25. August og i Flensborg Avis den 30. August.

Sommervikariatet i Vejle gav nu Otto mulighed for at være hjemme og med til at fejre Tante Hansines fødselsdag. Den 15. August 1933 blev hun 70 år og i 1938 fyldte hun 75 år. Det vides ikke præcist hvornår og hvor dette foto blev taget, men mon ikke det er fra 1933.

Tanta Hansine (Pedersen) på sin fødselsdag i Vejle

Tilsyneladende tog Otto en lille pause med interview'ene i efteråret 1933, men samtidig med dette arbejde og studierne, puslede han jo også med sin roman "Rødt på alle væggene", som han havde påbegyndt i 1929 i Vejle og nu fuldendt i København den 25. April 1932. - Og man må formode, at litteraturstudiet også krævede sit, så måske var de sidste måneder i 1933 viet hertil.

Otto ca 1933:
Otto ca 1933......Otto ca 1933

1934-1935:

Men i 1934 gik det løs med nye artikler. De fleste blev trykt i Vejle Amts Folkeblad, men enkelte gik til andre aviser. Den 23. Marts gjaldt det en nekrolog over Otto Lütken trykt i Vejle Amts Folkeblad, den 18. April interviewet "Vejlenser vendt hjem fra Sydamerika" (Georg Bruun)" samme sted den 26. April "Harald Kidde bedømt i Tyskland", den 30. Maj anmeldelsen "Evald Tang Kristensen og den store Pans Død". Om efteråret havde han 2 interviews i Vejle Amts Folkeblad, den 6. November "Gartnerdrengen, der blev Borgmester" (Peder Hedebol)" og den 13. November "Den tidligere Sogneraadsformand og hans literære medalje" (Peter Alsted)".

Også i 1935 blev det til enkelte avisartikler fra Ottos hånd, heraf 2 trykt i Vejle Amts Folkeblad: den 26. Marts "Vejle Malere paa Charlottenborg" og den 5. November: "Vald. Vedel og Harald Kidde". Den 25. Marts blev Ottos artikel "Svendborg Kunstnere paa Charlottenborg" trykt i Svendborg Avis.

Valdemar Vedel var sammen med "Professor Rubow" nogle af de Universitetsprofessorer, som Otto og hans venner oftest refererede til. Især "Lund Nielsen" var god til at eftergøre de herrers let snøvlende og selvhøjtidelige stemmer. Valdemar Vedel, 1865-1942, var altså 66 år, da Otto kom til København og fulgte hans forelæsninger. Vedel havde da værer professor i "almindelig litteraturhistorie" siden 1911 og fortsatte til 1933. Det var altså ikke så mange år, at Otto oplevede ham som forelæser.

Paul W. Rubow, (som "Lund Nielsen" karikerede med et let snøvlende udtalt "Paaaoool V"), 1896-1972, var altså kun 10 år ældre end Otto og de unge selvbevidste vejlensere og litteraturstuderende fandt ham tilsyneladende noget komisk og selvsmagende. I Gyldendals Den Store Danske karakteriseres han således: "Han var en uhyre sammensat personlighed, og blev derfor en gåde for mange. En nøgle til forståelse af hans psyke ligger i det faktum at han var et udpræget nervemenneske der kunne gå meget op og ned i følelsesregisteret. Han havde mange animositeter, men havde også let ved at glemme og begejstres, og kunne derfor, set over en længere årrække, undertiden virke selvmodsigende." Desværre lader det til, at han på sin side heller ikke brød sig meget om Otto og dette skulle ifølge vor "familiefortælling" få store konsekvenser for Ottos senere eksamen. Rubow var meget interesseret i fransk litteratur og måske derfor ikke dårlig stemt overfor Ottos medstuderende Alice Holtet, mens Ottos fordybelse i den tyske litteratur muligvis ikke passede ham. 

"Ved Vilh. Andersens afgang 1930 overtog Paul V. Rubow professoratet i nordisk litteratur, for tre år efter, i 1933, at overtage Valdemar Vedels lærestol i almindelig litteraturvidenskab, et professorat han beholdt til 1. februar 1966. " Det var altså primært denne professor, Otto måtte forholde sig til i sit studium.

Samtidig med studierne og artiklerne og interview'ene og digt- og romanskrivningen kærestererede Otto lidt med forskellige unge kvinder, og ind i mellem også med sin medstuderende Alice Holtet. Alice var 4 år yngre end Otto og nys udsprungen studine, da de mødtes på Universitetet i 1931. Hun var da knap 20 år gammel og en nok noget gammelklog, men stadig barnlig og naiv ung pige, som havde levet en beskyttet tilværelse først hos sin mormor og moster, hvor hun sammen med sin mor og søster havde boet fra sin spæde barndom, da hendes far, som var ung jurist, først skulle skabe sig et levebrød. Og senere valgte at lade sig skille, hvilket forlængede opholdet hos bedstemoren til 1922, hvorefter Alices mor flyttede med sine døtre til en lille egen lejlighed. Alice var meget knyttet til sin mor og har antagelig virket meget ung og barnlig på den mere livserfarne journalist og digter.

Alice som student og i en have, begge 1931:
Alice som student 1931...Alice som student 1931

Til venstre: Alice i 1931 - til højre: Alice sammen med sin moster Anna i 1940
- man ser forandringen fra stort barn til ung kvinde:
Alice Holtet  1931....Alice Holtet med moster Anna Danielsen gift Westruo, ca. 1940

Alice i 1947:
Alice 1947

Alice blev imidlertid meget forelsket i den unge "Otto Asmus", som hun valgte at kalde "Asmus", for ikke i familien at blande ham sammen med sin fætter Otto. Efterhånden inviterede hun også den unge mand hjem til sin mor, der kom til at sætte megen pris på ham.

- Og her bliver vor vejlensiske Otto til Københavneren Asmus -

Fra engang i 1934 og fremefter blev Asmus oftere og oftere inviteret hjem til Alice. Her kunne han nyde et godt måltid mad og hygge sig i familiens skød, når han nu var så langt fra sin egen familie i Vejle. Følelserne mellem de 2 unge blev langsomt stærkere og når Asmus var hjemme i Vejle til Jul eller i sommerferierne, så føg det med breve over Bælterne, gerne flere om ugen, når savnet og ensomheden blev for stor. - Ja, ensomhed var der jo ikke tale om, for Asmus boede i Vejle hos sin mor og søster, mødtes med gamle venner og fik besøg af Moster og Onkel og kusine Elsebeth. Og Alice boede med sin mor og søster i en mindre lejlighed i Slagelsegade 20, men var ofte på besøg hos mormoren "Besa" og "Moster Bell", som hendes mors ældste søster Yelva kaldtes. Om sommeren tog hun desuden som regel sammen med sin mor og søster på et par ugers pensionatsophold rundt omkring i det danske sommerland, hvoraf hun især mindedes opholdene i Esrom med glæde.

Indholdet i de mange breve i årene 1934-1936 er ret ensformigt og af privat karakter, selvom visse af epistlerne var beregnet til at skulle læses op for familien, da der medfulgte masser af hilsner til alle. Man kan danne sig et indtryk af følelsernes dybde ved at se på, hvor hyppigt brevene gik afsted. Det er dog kun breve fra Asmus til Alice, der er bevaret, så de resterende må man tænke sig til:

"30-12-33 Kære Frøken Holtet": Alice og Asmus var endnu ikke så tætte, at de var blevet dus og hilsener går til "Deres Mor og Deres Søster" .

Fra 1934 er der bevaret en optegnelse fra Alice om en lille udflugt, som hun og Asmus gjorde med sporvognen til Klampenborg den 12. Juni 1934: "Tur med min egen Asmus d. 12. Juni 1934. Med Sporvogn til Klampenborg, gik til Skodsborg - spiste medbragt Mad - Øl - Kaffe paa "Udsigten" - Gik gennem Skoven tilbage til Klampenborg, Sporvogn hjem - Middag herhjemme".

Den 24. Juni 1934 kom så det første af sommerens hilsner fra Vejle. Asmus skrev faktisk 2 den samme dag, et formelt "Kære frøken Holtet" (sikkert beregnet på oplæsning) og et privat "Kæreste lille Alice", og så fulgte breve den 28. Juni, den 1. Juli, den 6. Juli, den 10. Juli, den 17. Juli, den 25. Juli og den 30. Juli. Samt den 3. August, den 9. August, den 19. August, den 23. August med tak for fødselsdagshilsner til dagen før, hvor Asmus blandt andet havde besøg af Hvidtfeldt og hans kone "til en kop kaffe", den 28. August og den 31. August med besked om snarlig hjemkomst til København.

Men ca. 21. December rejste Asmus atter til Vejle og første brev til Alice skrev han den 22. December, samt derefter den 27. December og den 30. December. Desuden den 5. Januar 1935 og den 10. Januar. Hilsnerne til Alices familie er nu ikke længere formelle, men "Hils din Mor og Gudrun og Besa og Bell". Asmus var blevet en accepteret del af den københavnske familie.

Forbindelsen var altså allerede i 1935 så tæt, at Asmus forfattede en sang til Alices kusine Bittens konfirmation den 7. April 1935. Det blev en sang på melodien "Jeg er Havren" og ikke mindre end 20 vers - med fortællinger om Bittens liv såvel som små naturstemningsbilleder og filosofiske betragtninger - Asmus poetiske gemyt fornægtede sig ikke.

Sang til Bittens konfirmation 1935......Sang til Bittens konfirmation 1935

Også i løbet af sommerferien i 1935 sendtes der massevis af breve mellem Vejle og København: den 8. Juli, den 12. Juli, den 15. Juli, den 19. Juli, den 22. Juli, den 24. og 25. Juli, samt den 28. og 31. Juli. Og igen den 1. August. Og naturligvis atter i Julen: den 22. December, 2. Juledag, og den 6. Januar 1936.

1936-1937:

I sommeren 1937 var de 2 elskende atter adskilt og Asmus skrev sit første brev den 17. Juli, dagen efter sin ankomst til Vejle. Andre breve afsendtes den 19. Juli, hvor Asmus kan berette, at han har haft besøg af Hvidtfeldt fra Åbenrå, samt af Lebech, og at han selv har besøgt "Lund Nielsen". Imens var Alice og hendes mor i Bogense, hvortil Asmus sendte et postkort til dem hver, samt selvfølgelig breve til Alice: den 25. Juli og den 28. Juli. Disse breve er forøvrigt afsendt fra forskellige steder i Tyskland, for her var nu Hvidtfeldt og Asmus på rundrejse. Den 31. Juli var han dog hjemme i Vejle igen og de næste breve blev afsendt fra Vejle den 4. August, den 7. August, den 12. August, den 18. August, den 22. August, samt et kort den 27. August, hvor tidspunktet for Asmus' og Hvidtfeldts ankomst til København blev meddelt.

1936 og det meste af 1937 syntes at være gået uden de store udgivelser, måske Asmus her har koncentreret sig om studiet. Han fik dog den 23. August 1937 - altså ved sin 30 års fødselsdag - trykt et stykke i Vejle Amts Folkeblad: "Reise fra Kiøbenhavn til Weile Anno 1796". - Og så fortsatte han med at komme i Alice Holtets hjem og skrev da også en kærlig fødselsdagssang til hendes mor i anledning af dennes 60-års fødselsdag. Denne gang er der i de 15 vers på melodien "Før var der knap skrevet paa Dansk en Bog..." ikke noget naturlyrik eller filosofiske tanker, her er humør, tempo og glæde - og en sjov og levende beskrivelse af "Fru Holtets" liv:

Fødselsdagssang til Astrid Holtet 1937

Fødselsdagssang til Astrid Holtet 1937

1938-1939:

I 1938 og begyndelsen af 1939 blev det også til enkelte artikler i Vejle Amts Folkeblad. Den 16. og 26. Februar om "Sven Møller Kristensens Doktordisp.", den 4. Marts: "Vejle Student Doktor" og den 6. November : "A.S. Vedels Lærer (Niels Bredal)". Samt den 6. Januar 1939: "Den gamle Vejle Rektors Formaninger. N. Bredals Børnespejl".

I 1938 rejste Asmus ikke hjem til Carolines fødselsdag, som hun i stedet tilbragte hos Laura og Bageren i Nakke. Hertil sendte Asmus da et fødselsdagsbrev dateret "Påskedag 1938" med gode ønsker: "Bare du nu må være rigtig rask, lille Mor, og få det rigtigt godt i det ny år. Du blir vel fejret lidt ovre på Fyn, og jeg skal tænke på Jer i morgen...".

Den 18. April 1939 ville Asmus gerne være rejst til Vejle for at være med til at fejre sin mors 60-års fødselsdag. Han kunne imidlertid ikke få fri fra sit arbejde, da "Th. Johansen nødigt ville undvære ham blot i et par dage", og måtte derfor blive i København. I god tid havde han imidlertid skrevet en sang til Caroline, som så - sammen med et fødselsdagsbrev med de kærligste hilsner og tanker - måtte blive hans fødseldagsgave. I brevet skrev Asmus blandt andet: "Jeg er glad for, at du har taget dig sammen til at holde et lille gilde, Du må hilse alle gæsterne mange gange fra mig, og jeg vil være med i tankerne."

Sangen gik på samme melodi, som Asmus havde brugt til Alices mor.

Fødselsdagssang til Caroline Asmus Thomsen 1939

Fødselsdagssang til Caroline Asmus Thomsen 1939

En anden familiebegivenhed i Vejle var kusine Elsebeth Røgilds konfirmation den 1. Oktober 1939, hvortil Asmus også skrev en sang. Mon han har haft tid til at tage hjem endnu en gang dette år? Det må have været på denne tid, at han skulle forsvare sin Magisterkonferens, så det kan være, at han har foretrukket at blive i København.

Sang til kusine Elsebeths konfirmation 1939

Sang til kusine Elsebeths konfirmation 1939

Det var i hvert fald i 1939, at Alice tog sin magisterkonferens. Men med Asmus gik det ikke som forventet. Trods journalistarbejdet havde han studeret flittigt, og da litteraturen var hans store interesse, faldt det ham ikke svært, hverken at sidde stille og læse eller tilegne sig stoffet, og som man kan se af hans artikler, havde han også let ved at formidle det. Men på en eller anden måde gik det alligevel galt. Familiefortællingen er, at der altid var én, som dumpede ved Professor Rubows eksaminer. Alle kunne bare ikke bestå, mindst én måtte dumpe. Dette år burde det - stadig ifølge familiefortællingen, det vil sige Alices beretning, for Asmus snakkede derefter kun sjældent om det - have været Smelle, der dumpede. Men hun, der boede sammen med en enlig mor, havde brug for at bestå og gik derfor til Professoren for med gråd og bøn at få ham blødgjort, så hun ikke ville dumpe. Det lykkedes hende, men én skulle jo dumpe - og det blev så Asmus. Som måske heller ikke lige var Professorens yndlingselev, med eget erhverv og skriftlige udgivelser bag sig. Måske havde han også måttet forsømme nogle forelæsninger for at skrabe penge sammen, måske havde han ikke forstået at sætte sig på første række, så Professoren kunne lægge mærke til ham. Tja, der er meget der kan være gået galt, uden at det behøver at have været Asmus' fejl eller hans evner, der ikke rakte. - Men det var et frygteligt nederlag for ham, en fiasko som han aldrig forvandt, alle sine senere artikler og skriverier til trods.

Asmus i 1939
Asmus i 1939


Asmus i 1939

Det var så slut med Universitetet, så Asmus vendte sig nu helhjertet til journalistikken. Han blev ansat ved Berlingske Tidende og arbejdede der, i Telegramredaktionen og senere i Natredaktionen, i de næste 30 år.

1940:

I Oktober 1940 skrev han 3 artikler til Vejle Amts Folkeblad: "Halvfemsernes Vejle genspejlet i Literaturen. (Kidde)", trykt den 17. Oktober, "Professor Hans Brix 70 Aar", trykt den 23. Oktober, og interview'et "Hos Hans Brix", trykt den 21. Oktober.

Samme år udkom også hans anden digtsamling "Hverdag" hos Arthur Jensens Forlag i København i 300 eksemplarer. Også denne bog blev anmeldt i alle de større aviser i København og Provinsen. Asmus har noteret: "Jyllandsposten, 7-9 1940. Vejle Amts Avis, 7-9. Aftenbladet, 11-9. Vejle Soc-Dem, 19-9. Berlingske Afte, 20-9. Nationaltidende, 21-9. Ekstrabladet, 21-10. Kristeligt Dagblad, 2-11. Nakskov Tidende, 4-11. Sorø Amts Dagbl, Holbæk Amts Avis, Næstved Av, Kalundborg Av, 15-11. Fyns Tidende, 17-11. (Karen Hildebrandt). Svendborg Avis, 28-11, alle 1940. - Soc-demokraten, Kbhv., 13-5 1941 (N. Kaas Johansen)."

1941:

Den 13. Februar 1941 læste Paul Holck Hofmann 4 af Asmus' digte fra "Hverdag" op i radioen. Asmus noterede, at oplæsningen blev udsendt kl. 17,45-50, og at det drejede sig om digtene "Februar", "Regnvær i skumringen", "Uforklarlig jubel" og "Forløsning".

Asmus i 1941 : fotografi til legitimationskort :
Asmus 1941.....Asmus i 1941 : fotografi til legitimationskort

I 1941-1944 forsynede Asmus Vejle Amts Folkeblad med en hel række interviews (25 stk) af "Vejlensere, der drog ud". To blev trykt i December måned, henholdsvis den 22. og den 24. omhandlende H.J. Hess-Petersen ("Hos Vejlensersamfundets formand") og C. Bang ("Hos Onkel Bang"). Desuden skrev han artiklen "Vejle Malernes Udstill. i Kbhv", som blev trykt i VAF den 6. Februar 1941.

1942:

Andre fulgte i 1942: "Sestoft. 13-1 1942" ("Hos en Vejr-Magister" - Ingolf Sestoft), "Oberstinde Førslev. 16-1-42" ("Danmarks første kvindelige Flyver" - Harriet Førslev), Bagger. 3-2." ("Manden med Danmarks dyreste Bog" - Aksel Bagger), Sv. Møller Kristensen. 17-2." ("Jazz-Dyrker og Literaturhistoriker" - Sven Møller Kristensen), "J.A. Christiansen. 4-3." ("Den gamle Købmandsgaard ved Sønderbro" - J.A. Christiansen), "Agersnap, 9-4." ("Hos Det Kongelige Teaters Syngemester" - Harald Agersnap), Sigfr. Neuhaus. 20-4." ("Tegnelærer med Khl. Udnævnelse" - Siegfred Neuhaus), "Lissau. 2-5." ("En Langelinje-Dreng fortæller-" - K. Lissau), "Bendixen. 10-6." ("Fra Landbruget til Landbohøjskolen" - H.C. Bendixen), "Johan Hvidtfeldt. 20-6." ("Vejlenser i sjette Generation - " (Joahn Hvidtfeldt), "Anker Sørensen. 4-9." ("Hjemstavnsforeningen i København" - Anker Sørensen), "Fuldm. L. Christensen. 12-10." ("Første Politimand i Danmark, der fik Kørekort" - L. Christensen) og "O. Kølln. 25-11." ("Mad til 7-8000 Mennesker daglig" - O. Kølln). Foruden disse interviews skrev han også et par mindre artikler: "Ved Vald. Vedels Død" og "Unionens første Udstill.", der begge blev trykt i VAF henholdsvis den 19. Februar og den 13. Maj 1942. I årshæftet Jul i Vejle 1942 fik han desuden optaget en artikel om "Vejlenserne i København". Og i Berlingske Tidendes Søndagstillæg fik han den 10. April trykt digtet "Erindring om en stor cigar".

Hvor meget skade forholdet til Alice havde lidt ved de forskellige udfald af deres eksamen, vides ikke præcist. Mens Alice stadig var forelsket og ventede på sin Asmus, var Asmus ikke så interesseret i at binde sig. Digteren var en fri fugl, der havde behov for luft under vingerne for at mærke poesiens sus. Men helt miste forbindelsn gjorde de nu alligevel ikke.

Det var jo hårde år, de nu gik igennem. Krig, Danmarks besættelse, patruljerende tyske soldater i gaderne, mørklægning og udgangsforbud. Alice, der havde fået arbejde som korrekturlæser ved avisen Nationaltidende, måtte nogle gange overnatte på avisen, fordi hun ikke kunne nå hjem i tide - og mon ikke det har været ligedan for Asmus.

1943:

Men han fortsatte ufortrødent med sin digtning - var ved at samle sammen til en digtsamling - og med sine interviews. I 1943 trykte Vejle Amts Folkeblad 7 af disse: den 1. Januar om "Ludv. Dolleris" ("Hos Ludvig Dolleris"), den 13. Januar om "Carl Fischer" ("Stemningsbilleder fra det gamle Vejle"), den 26. Februar om "Oberstløjtn. Allerup" ("Da Fodboldspillet kom til Vejle"), den 22. Marts om "Tandlæge Mehlsen" ("Hos Tandlægernes Formand" - Kai O. Mehlsen), den 24. Juli om "Martin Sørensen" ("Martin Sørensen fra Blegbanken"), den 27. November om "Rektor Thors" ("Jeg var en artig Dreng"), og den 16. December om "Dir. Guldmann" ("Jo mere vi hjælper hinanden..." - Holger Guldmann). Derudover skrev han den 13. Januar en artikel om "Johs. V. Jensens Sprogkunst".

1944:

Flere interviews fulgte i 1944 i Vejle Amts Folkeblad den 21. April ("Holger Jerrild"), den 3. Juni ("Alfr. Th. Jørgensen") og den 3. Juli ("Fru Falck"). Men 1944 var især året, hvor Asmus fik sine artikler og digte trykt i Berlingske Tidende. Han lagde ud i Juni måned med "Breve fra Kartoffelrækkerne", som blev trykt på Bagsiden i klummen "København i Dag". Der var 3 ialt, den 6., den 12. og den 14. Juni. - I Juli måned gjaldt det 3 bidrag til Bagsiden: "Østre Anlæg", den 5., "Langs Søerne", den 19., "Nyt og gammelt paa Christianshavn", den 31. I August blev det til: "Fiolstræde" den 10., "Lille Kate" den 30., "Sensommer ved Vejby Strand" den 21. August og den 2. September. "Solen og Oktober" den 23. Oktober, "Sidste Søndag" den 30. Oktober, "Fra Nørreport til Gl. Torv" den 10. November og "Vinter i Botanisk Have" den 18. November. Til Berlingske Aftenavis skrev Asmus et stykke "En jydsk Digter bliver 80" om Peter Alsted, som tryktes den 28. Marts. Også i Jul i Vejle dette år havde han et indlæg om Alsted og desuden havde han et bidrag i Sprog og Kultur, Hefte 1-2: "Digteren Peter Alsted".

Ydermere skrev han dette år kapitlet om Tom Kristensen i "Danmarks Store Digtere", Bind 2, side 375-396. Denne bog blev udgivet i 1945 og Asmus havde i den anledning den glæde at modtage et meget anerkendende brev fra værkets redaktør Hakon Stangerup:

Brev fra Hakon Stangerup 1945

Den 4. Juni 1944 fik han trykt digtet "Maaneskin" i Berlingske Morgens Søndags Magasin, forsynet med tegning af Ebbe Sadolin. - Og ellers fortsatte Asmus med sine interviews til Vejle Amts Folkeblad: "Interview med en Interviewer" (Holger Jerrild), trykt den 21. April 1944, "En Bannerfører indenfor nordisk Filantropi" (Alfred Th. Jørgensen) den 8. Juni og "Fra den gamle Fabrik -" (Elise Falck) den 3. Juli.

1945:

I 1945 udgav Asmus sin tredie digtsamling "Spejlet", der i Berlingske Aftenavis torsdag den 3. Maj fik en rosende anmeldelse af Emil Frederiksen med overskriften "Af Stuckenbergs Skole". Så rosende var den nu heller ikke og mon ikke, at Asmus har følt sig lidt ramt af anmelderens start: "Otto Asmus Thomsen er en stilfærdig poetisk Natur, der passer sin Versekunst ligesom en paalidelig Embedsmand passer sin Stilling. Han ved, hvad han kan, og det gør han uden Sving eller Spring. Det gærer nok i hans Digterhjerte med "vagabonderende Drømme", og han ømmer sig lidt under en og anden gammel Fortræd - det synes at være Samvittighedsnag over noget stort, han har villet og lovet, men ikke fik gjort, Men disse Orme i Mulden hindrer ham ikke i at fremlokke et Blomsterflor af sit Talents lille Have. Han lever i sin egen stille Verden og gør sine fine Iagttagelser, som nedfældes i nøjagtige smaa Vers."

Asmus har noteret anmeldelserne: "Vejle Soc-Dem., 2-3 1945. Viborg Stfts Folkebl. 6-3. Ekstrabladet, 7-3. (Friis Møller). Soc-Dem, Kbhv., 29-3. Samme i: Middelfart Soc-Dem 11-4, Møns 16-4, Vordingborg, Thisted, Morsø, Nyborg 14 el. 16. (Kaas-Johansen). Demokraten, Aarhus, 8-4, og i Thisted og Morsø 11-4. Bornholms Tidende, 11-4. Thisted Amtstid. 7-4. Holbæk Amtstid. 12-4. Vejle Amts Folkeblad, 18-4. Ringkøbing A. Dagbl. 19-4. Kristeligt Dagblad, 25-4. Aftenbladet. 26-4. Vesthimmerland Soc-Dem. 21-4. Nordjyll. Soc-Dem. 21-4. Odder Dagblad. 25-4. Aarhus Amtstidende. 28-4. Vejlenseren. marts 1945. Elevforeningen KMR, Vejle, april 1945. Lyngbyvejsavisen. 23-3. Berlingske Aften. 3-5. (Emil Frederiksen). Sorø Amtstidende, 3-5. Fyns Tidende, 3-5. Fyns Soc-Dem. 15-5. Vejle Amts Avis. 4-6. og om radiouds: 24-7. Frederiksborg A. Avis, 16-6. Børsen. 15-7. Fyns Stiftstidende, 24-7. Frederikshavns Soc-Dem. 23-4. (alle 1945). Aarhus Stiftstidende. 30-8. 1945. (I en kronik af professor Ejnar Thomsen)."

Den 26. Juli 1945 blev 3 digte fra "Spejlet" læst op i radioen af Svend Fridberg: "Regnsol", "Landskab", og "Aften".

Asmus i 1945:
Asmus i 1945:..... Asmus i 1945:

Digte blev Asmus ved med og i løbet af 1945 blev mange af dem trykt i Berlingske Tidende: "April" den 22. April, "Nat" den 1. Maj, "Det nye Foraar" den 2. Maj, "Foraarsnat" den 20. Maj, "Dagen" den 24. Maj, "Farvel til Maj" den 31. Maj, "Før Regn" den 28. Juni, "Morgen" den 6. Juli, "Skumring" den 8. Juli, "Sommersol" den 10. Juli, "Maanelys Gade" den 28. Juli, "De lyse Nætter" den 3. August, "Langsomt sortner Himlen" den 7. August, "Graa September" den 24. September og "Efteraar" den 29. Oktober.

1946:

I 1946 skrev Asmus artiklen "Litteraturen i Sydslesvig" til "Sydslesvig gennem Tiderne" og blev i denne anledning interviewet af Otto Skytte Nielsen om Sydslesvigs Literatur til Vejle Amts Folkeblad den 19. August.

Samme år fik han et par digte trykt i Berlingske Tidende ("Frostvejr den 28. Januar og "Foraarsnat" den 20. Maj), men elllers var hans produktion sparsom. Måske har skuffelsen efter den lunkne modtagelse af "Spejlet" forhindret ham i at skabe nye digte, måske har hans tanker været andetsteds. Måske var det allerede i de år, at han begyndte at lege med tanken om at skrive endnu en roman om sin morfar og dennes yngste bror Julius - den Julius Rasmussen, som 21. Oktober 1885 havde forøvet attentat mod Konseilspræsident Estrup. Måske fordybede Asmus sig bare i Harald Kiddes forfatterskab, som han senere kom til at grave så dybt i og blev anerkendt kender af.

1947:

Fra Januar 1947 fungerede Asmus som boganmelder ved Vejle Amts Avis og dette hverv fortsatte han med til sommeren 1949.

Nu var Asmus så 40 år, snart midaldrende og hvad havde han nået af alt det, han forestillede sig i sin ungdom. Digter var han, men anerkendt og succesfuld kunne han ikke kalde sig. Litteraturhistoriker og -forsker var han, men ikke med papir på denne titel. Ungkarl var han, fordi digtning og forfatterskab krævede frie ånder, der ikke var bundet af materialle og småborgerlige bånd. Men måske har han også følt, at han manglede det nære, at være i familiens skød, at være 2 der kunne hjælpe og støtte hverandre.

I hvert fald blev hans forhold til Alice tættere i disse år. Hun var heller ikke nogen ung pige længere, født i 1911 var hun nu 36, og skulle de stifte familie, måtte det snart være på tide. De holdt jo af hinanden, kunne åbenbart heller ikke undvære hinanden, og var kommet tættere og tættere på hinanden i de forgangne år. Skønt Alices mor skældte og smældte, hvis Alice kom for sent hjem fra "det Mandfolk", som hun omtalte Asmus, når hun syntes, at han holdt hendes datter hen og for nar, så hyggede Asmus og Alice sig vældigt i hans lille lejlighed i Eckersbergsgade, hvor de blandt andet lavede mad sammen. Spændende mad, nye opskrifter. Det var sådan, at Alices mor, når datteren kom hjem derfra, spurgte: "Nå, hvad har I så hakket og snittet denne gang?" (Alices familie var altid meget interesseret i mad).

Sådan gik tiden og de to "unge mennesker" var efterhånden ikke så unge længere. Men det med at sige farvel til friheden, at binde sig. Det var et svært skridt at tage for Asmus.

Så besluttede de sig til at lade Skæbnen råde. Hvis nu Alice blev gravid - så ville de gifte sig og terningerne var kastede. Det vides ikke, hvor lang tid der gik, inden dette skete, men det skete, og lægen konstaterede, at der nu var et lille barn i vente. Skæbnen havde bestemt og de måtte nu følge trop.

1948:

Den 26. Februar 1948 fik Asmus digtet "Skuddag" trykt, hvor vides ikke. Det var dagen før Asmus' bryllup - mon digtet gengiver hans egne følelser i den anledning?

Digt af Asmus 26-2-48

Den 27. Februar 1948 blev Alice og Asmus så viet af Pastor C. Jacobsen fra Frihavnskirken i Willemoesgade. Det var vel meningen, at de skulle vies i Kirken, men Alice havde problemer med graviditeten og var ved at tabe barnet, så den 26. Februar fik de Kongelig Bevilling fra Københavns Overpræsidium til at blive viet i Alices lille lejlighed i Willemoesgade. Det viste sig, at være præcist 6 måneder før nedkomsten af deres barn. Vidner til vielsen var Alices mor, Astrid Holtet, og Alices søster, Gudrun gift Hjortholt.

Så var den fri ungdomstid forbi, tiden uden ansvar eller forpligtelser, tiden med de store drømme, forventninger og forhåbninger. Den tid, man selv var herre over og kunne bruge til forgodtbefindende - til at skrive digte, pusle med romaner og artikler, drikke et glas øl med digtervennerne, måske også kigge lidt efter en smuk kvinde. Nu var Otto helt og holdent blevet til Asmus, en gift mand med ansvar for kone - og snart også for et barn. Pligter og ansvar tyngede på hans skuldre og lagde nok en form for filter foran hans verdensopfattelse. Han kom stadig til at skrive digte, altid nedfældede han sine tanker og små episoder i verseform. Han kom stadig til at skrive artikler, interview, essays, kronikker.... Og han tog sig tid til at læse, læse, læse. Men ind imellem kom familielivet i vejen og man kunne høre ham udbryde "atter en dag revet ud af kalenderen", når hans koncentration var blevet spoleret af børnestemmer, børnespørgsmål og -plageri, af dagligdagens trakasserier i den lille familie, som dog samtidig var hans store glæde.

 

---------- LÆS VIDERE om: ÆGTEMAND og FAR : De Modne År I - fra 1948 til 1959 ----------

 

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og
SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 17.6.2018 og sidst opdateret d. 17.9.2018