HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Otto Asmus Thomsen

- forfatter og journalist -

født 22.8. 1907 i Vejle -- død 7.9. 1983 i København

Søn af Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen

Bror til: Tage Asmus Thomsen og Annalise Asmus Thomsen

Sønnesøn af Jesper Thomsen og Elisabeth Cathrine Asmussen ("Bedstefar og Bedstemor ovenpå")
Dattersøn af Rasmus Christian Rasmussen og Petrine Nielsen ("Bedstefar og bedstemor i Skovgade")

Gift med Alice Inge Agnete Holtet
- og Far til :
Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen

Morfar til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller


---------- BARNDOM og UNGDOM - fra 1916 til 1926 ---------

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

 

1916:

Efter Asmus' død den 29. Februar 1916 førte Caroline forretningen videre i en årrække som "Detaillist" med hjælp fra sin svigerfar Jesper Thomsen ("Fhv Detaillist. - Formue") og Asmus' kusine Laura Crespo Asmussen, der i Folketællingen for 1921 angives som værende "Husassistent". Laura var datter af en bror til "Bedstemor ovenpå", Elisabeth Cathrine, som var født Asmussen. Hendes bror, Jeppe Marius Asmussen, var altså Asmus' morbror og Ottos grandonkel. Laura og hendes søster Dagmar Katrine kaldet Ninne havde boet hos deres faster i Vejle siden 1910, hvor begge deres forældre var døde med blot 3 måneders mellemrum.

Laura blev en god hjælp og trofast ven af Caroline og Annalise, mens Otto vist syntes, at hun fyldte og bestemte lidt for meget. Hun var født i 1894 og derved 13 år ældre end ham og altså med sine 22 år nærmest voksen, da hun blev fast del af hans nærmeste familie. Laura var til gengæld meget glad for Annalise og tog altid hendes parti mod Otto, hvilket jo ikke bedrede deres forhold. For den 38-årige Caroline var Laura måske et friskt pust af ungdom, samtidig med at hun var en loyal og god arbejdskraft. Og at de hyggede sig sammen, fremgik også af Carolines senere fortælling om, hvorledes de i butikken gik og smålo over en af kunderne, som de kaldte "pikantemanden", fordi han altid kom ind og spurgte, om der var kommet nogle nye pikante postkort. Lidt sjov og grin skulle der vel også være, selvom man var ung enke med mindreårige børn.

I Folketællingen for 1916 kunne man læse, at Asmus' indkomst havde været 1.600 kr. og hans formue 2.500, hvilket havde udløst en skat til Staten på 11,37 kr. og en til Kommunen på 55 kr. Det var vel ikke helt ringe, men den ekspeditrice i en manufakturhandel, som boede i den ene lejlighed på første salen, tjente dog 1.200 kr om året, så afkastet fra butikken har tilsyneladende ikke været så stort. Til gengæld var der jo køkkenhave og huslejeindtægt, men kronerne skulle nok vendes lidt, inden de kunne bruges. Bedstefar ovenpå havde stadig en indtægt på 800 kr og en formue på 20.000 kr, så han har nok spædet til, når det kneb.

I det hele taget var Bedstefar og Bedstemor ovenpå nu en endnu vigtigere faktor i Ottos liv. Godt og trygt at vide, at de var deroppe i deres hyggelige stue, som de havde siddet der i deres yngre dage med deres sønner, eller ude i den dejlig have, hvor de senere blev fotograferet.

Jesper Thomsen og hustru Elisabeth Cathrine og sønnerne Thomas Særmark og Severin Asmus Thomsen.....Jesper Thomsen og hustru Elisabeth Cathrine

Bedstefar ovenpå kunne hjælpe med butikken, indkøb, regnskaber og det praktiske med sin lange erfaring. Bedstemor ovenpå kunne fortælle historier, vist mest om sit liv og slægtens liv, som Otto senere ville genfortælle i Jul i Vejle 1961: "Det var Bedstemor, der fortalte det. Hun havde det fra sin far, der mangen gang berettede om sin far igen, hvordan han fra det slesvigske var kommet kørende ind i kongeriget i en karet med seks sølvskoede heste for. - En rig mands søn var han, studeret havde han vist også, men en vild krabat som han kunne lige så lidt trives i en præstekjole som forliges med sin familie. Resterne af sin store fædrene arv havde han i behold, som en holden mand var han kommet til landet, bedårede en vestjysk herremandsdatter og blev gift med hende. Nå, skjules kunne det jo ikke, at hvad rigdom der end havde været, havde den også fået en ende.

Bedstemor sad på fyrretræsstolen ved det runde spisebord, når hun fortalte. Hendes hænder var aldrig ledige. Foran hende på bordet lå nål og tråd og lapper og trevler. Flid og nøjsomhed var al hendes færd. Når man på vaskedage så hendes og Bedstefars tøj flagre i gården, kom man til at tænke på den gamle gåde: "Lap på lap og aldrig et sting?". Det tøj var sandelig som kålhovedet: lap på lap, men så hørte ligheden også op. Sting på sting, ja, tusinder af sting havde Bedstemor taget med sit bulede fingerbøl.

Bedstemors kjoler var altid syet i samme facon. Hun kendte kun een mode: den lange, folderige nederdel, der gik til gulvet, og det stramme kjoleliv, der gik så højt op i halsen, det bare kunne, og her endte lige under hagen med en hvid kruset strimmel. Den eneste variation, jeg kan mindes, er, at om somren var kjolen grå, om vintren sort, men til alle tider var den enkel og streng, med et præg af tidløshed, som Bedstemor selv.

Fromme, stærke kvinder, det var, hvad man kom til at tænke på, når man så Bedstemor sidde bøjet over sit lappetøj med de ovale nikkelbriller ridende på næseryggen. Det eneste smykke, hun nogensinde bar, var en gammel broche. Heller ikke den var af ædelt metal, et egeblad af tin, eller hvad det nu kan have været. For mig vil denne simple og slidte prydelse altid stå som et symbol på styrke og fromhed."

På et senere tidspunkt mindedes Otto også Bedstemors symaskine, som stod på et symaskinebord for enden af sofaen i deres stue, grå og slidt. Den blev tit brugt, den "snerrede og snurrede næsten hver dag og fik de fineste sømme ekspederet". Otto spekulerede på, om den mon altid havde været grå, eller "havde Bedstemors symaskine engang i en endnu fjernere fortid været lakeret sort og spejlet lyset?" Sybordet havde derimod nogle gesvejsninger, måske "løvefødder på sit solide fodstykke, med skjold og ranker i det matte grå". "Akkurat som Bedstemor selv. Slidt og grå og ældet og streng på samme tid, træt og dog utrættelig, tidløs og alligevel med en anelse fortid, af ungdom, over sig. - Symaskinen havde sin plads på et bord ved vinduet, for enden af chaiselonguen, hvor Bedstefar sad med sin avis. Bedstemors plads var på puffen foran bordet, og her sled hun og maskinen begge deres tid ud. Det var Bedstemors tro, at ingenting måtte gå til spilde, og hvad der kunne bruges, skulle bruges, så længe kræfterne slog til, - Derfor sad hun på sin puf, når hun ikke stod i sit køkken. Og derfor fik hun så mange ting fra hånden, som andre bare lod ligge."

Det var vel også trygt og hyggeligt, når Bedstemor stod i køkkenet. Det lillebitte, smalle køkken, som på første sal lå ved siden af stuen, parallelt med Vedelsgade og med et smalt vindue ud til gården og haven bagved. Her kom senere Caroline til at husere på de 2-3 små gasblus ved siden af den smalle bordplade.

Måske listede Otto herop for at læse lektier i fred og ro, for i stueetagen var der vel støj fra butikken, kommen og gåen af kunder og af hans mor og Laura, der sludrede, mens de ryddede op eller ekspederede. Og lillesøster Annalise havde vel ikke megen forståelse for sin brors lektielæsning - eller læsning i det hele taget, for Otto var en læsehest, der slugte den ene bog efter den anden. Her var Bedstefar i Skovgade nok til stor hjælp, for han var selv en læsehest og havde med tiden samlet sig en fin lille bogsamling. Det må også have været fra ham, at Otto arvede evnen og lysten til at skrive, små prosastykker, "aviser", som barn - og senere journalistiske essays og digte.

Hvad læste Otto så? Datidens "drengebøger", som måske var gaver fra hans morbror Hans Rasmussen, der i J.A.C. Hildebrandts: Robinsons Koloni har skrevet "Hans Rasmussen, Skovgade 29 Vejle", eller fra hans far, måske den udgave af Robinson Crusoe, hvori der er skrevet " A. Thomsen". Det er en gammel bog fra E. Jespersens Forlag i Kjøbenhavn, Med Farvetryksbilleder. Bearbejdet for Ungdommen. - Den er desværre ikke forsynet med noget trykkeår - men slidt og laset og tydeligvis læst igen og igen. Af Robinson-bøger havde Otto ikke mindre end 3. De 2 her nævnte samt en senere og mere fuldstændig udgave fra 1918, trykt i København, Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandels Forlag og "Bearbejdet for Danske Børn af Axel Larsen".

To mindre bøger med "Historier for Børn" og titlerne "Da Far var lille" og "Da Far var lille, II. Samling" var forfattede af V. Riegels og illustreret af Sigurd Kristensen og Frøken Dik. De var trykt i København i 1911 (i henholdsvis 3die og 2det oplag) og udgivet af Chr. Flors Boghandel. Disse bøger har Otto ikke forsynet med sit eget stempel, som han ellers satte i alle sine bøger.

Otto Asmus Thomsens stempel

Bogen "Tigerkongen - og andre Fortællinger for Børn, frit bearbejdede af G. ... Med Tegninger af Carl Thomsen" har til gengæld fået et stempel. Den har Otto muligvis arvet fra familiemedlemmer, for den udkom allerede i 1901 på Hagerups Forlag i København.

Otto elskede sine bøger og han hægede om den, passede på dem og bragte dem med sig, også da han senere flyttede til København og fik familie og lod sine døtre få lov at låne dem. Det var blandt andre Adolph Stenders elskede drengebøger: "Frisk Mod", "Skolekammerater", "Drenge er Drenge" og "Maalet naaet", alle fra 1921. Samt rækken "Stolt-Henrik" fra 1919, "Lige Børn -" fra 1921, "Paa ret Køl" fra 1922 og "Heldet følger" fra 1923.

Der var Rudolf Bruhns "Drenge" med illustrationer af Poul Steffensen, udgivet af Hagerups Forlag i 1914, hvori Otto har klistret en tørret stedmoderblomst. Og Torry Gredsteds "Drenge" fra Hasselbalchs Forlag. Udgivet i 1916, men først erhvervet i 1919. Indeni har Otto skrevet: "Vundet 2den Præmie i Digterkonkurrencen: Randsborg, Juli 1919 - for Verset:

En FDF'er af de bolde
maa vel mangen Tørn udholde
dog aldrig han i Kampen flyr
og ej han nogen Fare skyr
for Ven og Fædreland"

(Randsborg var sommerlejr for Frivilligt Drenge Forbund, kaldet FDF, og det lader til, at Otto på et tidspunkt er blevet medlem af denne spejderagtige organisation, selvom han egentlig aldrig talte om den senere. Se også nedenstående foto fra omkring 1920, der kunne tolkes som Otto i FDF-dragt.)

Endelig var der "Niels K. Kristensen: En Københavnerdreng : En Fortælling", udgivet i 3die oplag af Hagerups Forlag med illustrationer af Poul Steffensen. Den havde Otto fået som gave til sin 9-års fødselsdag og han (eller måske en af hans forældre) noterede i den: "Otto Asmus Thomsen 22/8 1916 - faaet af Fru Udbye".

I disse år fyldte skolen meget i Ottos liv. Han må jo være kommet i skole omkring 1913-14, da hans far i et af postkortene fra foråret 1915 spurgte, om han var glad for at gå i 2. klasse. Ved skoleårets begyndelse i 1913 har Otto været 6 år gammel. Grundskolen eller Underskolen omfattede dengang 5 klassetrin, som Otto må have gennemgået i perioden 1913-14 til 1918, inden han begyndte i den 4-årige Mellemskole, som var blevet indført i 1903. Skolegangen foregik i Vejle Kommunale Mellem- og Realskole for Drenge, som lå på Kirketorvet i et 3-etagers hus, bygget i 1903. Her var iflg. Wikipedia 14 klasseværelser og faglokaler.

1917-1918:

Bagpå billedet har Otto noteret: "Ca.1917. Lærer Valdemar Petersen". Det er Otto som nr.2 fra venstre nederst.
Skolefoto ca. 1917

Dette foto er ikke dateret. Måske er det taget i 1918. det er Otto nr. 2 fra venstre i 2.række fra oven.
Skolefoto måske 1918

Den 7. April 1918 døde Bedstefar i Skovgade i sit hjem på førstesalen i nr. 41. Begravelsen fandt sted den 12. April. Missionspræst A. Larsen stod for ceremonien og kisten blev nedsat på Vejle Østre Kirkegaard.

Bedstemor i Skovgade fortsatte med at bo i huset sammen med Moster Anna og efter dennes bryllup den 18. Juni med svigersønnen Morten Røgilds, som Otto og Annalise nu kaldte "onkel Morten".

1919:

I Januar måned 1919 blev både Otto og Annalise syge. Caroline skrev i Lille Tage-hæftet: "Otto og Annalise havde spansk Syge i Januar Maaned 19. Var meget syge, havde 40 grader". Den Spanske Syge var en meget alvorlig Influenzaepidemi, som i perioden 1918-1920 bortrev et enormt antal menensker. I Vejle startede epidemien i Juli måned 1918, men i August og September faldt antallet af angrebne og man troede, at det nu var ovre. Det var dog ikke tilfældet. I Oktober måned blev stadig flere syge og da sygdommen var meget smitsom og først og fremmest ramte unge mennesker, blev skolerne lukket og man forbød børn under 16 år i biograferne. Siden lukkedes også koncertsale og dansesteder, men alligevel eksploderede epidemien i sidste halvdel af Oktober, hvor flere tusinde lå syge og mange døde.

I November måned 1918 stilnede epidemien af og man mente, at den nu var ovre. Men den har åbenbart lige skullet have de sidste med i Januar 1919, hvor både Otto og Annalise var så hårdt angrebne. Heldigvis klarede de sig og det lader heller ikke til, at resten af familien blev smittet.

Behandlingsmulighederne var dengang sparsomme, "Lægerne kunne ikke gøre så meget andet end at lade de syge holde sengen. Når temperaturen begyndte at falde, måtte man væbne sig med tålmodighed, for hvis man stod for tidligt op, kunne det have skæbnesvangre konsekvenser. Man kan læse i aviserne, at patienter døde, fordi de stod for tidligt op fra sygelejet, ligesom lungebetændelse, der stødte til hos afkræftede patienter, krævede mange dødsfald". "Den store epidemi var altså ovre (i 1918), men sygdommen blev ved med at spøge med enkelte udbrud og en opblussen i Januar, hvor der pludselig i ugen 12.-18. Januar var 595 tilfælde. Langt de fleste dog på landet, nemlig 445, samt 9 døde". (J.Fog: Den "spanske Syge" i Tidsskrift for Det Røde Kors, årg.6, 1920 samt P.Porskær Poulsen: Den spanske syge i Vejle 1918-19, i Vejlebogen 1995).

Det lader til, at Otto i Juli måned 1919 deltog i FDF's sommerlejr i lejrhytten Randsborg, hvor der åbenbart afholdtes en "Digterkonkurrence". Otto vandt her andenpræmien for et digt om Frivilligt Drenge Forbund og modtog herfor bogen "Drenge" af Torry Gredsted. Inden i bogen har Otto skrevet:

Otto vandt præmie i Randsborg 1919

Otto vandt præmie i Randsborg 1919

Selvom sommeren må have bragt nye kræfter, var det så uheldigt, at både Otto og Annalise atter blev syge sidst på året: "havde Mæslinger begge to i Oktober 1919, var meget syge. Otto havde en meget uhyggelig Hoste. Annalises Mæslinger var mere fremme, hun nøs og hendes lille Næse primede saa hun græd ved det. Hun var bange for hun aldrig blev ordenlig i Ansigtet mere".

Den uhyggelige hoste, som Otto havde, var måske det, der udløste den astma, som kom til at plage ham mange år fremover. Og det eneste råd lægerne havde til det var at lukke drengen inde i et værelse og brænde røgelsespinde af for at lette vejrtrækningen. Som om det ikke ville gøre det endnu vanskeligere for ham at få vejret. Det vides ikke med bestemthed, hvornår hans astma begyndte, men det lader i hvert fald til, at den blev kraftigt forværret efter de 2 alvorlige sygdomstilfælde.

Otto omkring 1917 og omkring 1920 - det ses tydeligt, at han er blevet tyndere og blegere:
Otto ca. 1917......... Detalje af Skolefoto ca. 1920..Otto Asmus Thomsen ca. 1920

Astma sætter en grænse for den syges fysiske udfoldelse. I stedet for at spille bold med kammeraterne bliver det til mere stille sysler, måske dukketeater med egne forfattede stykker og tegnede og udklippede figurer, eller læsning. Og det var netop det, som Otto kastede sig over. Hvor han med sin far tumlede sig i haven, hvor Asmus byggede huse og huler af sandbunker og kasser og brædder, var det vel morfar Rasmus Christian Rasmussen, der jo var typograf og faktor ved Vejle Amts Folkeblad og ovenikøbet en kort overgang havde været bladets redaktør, samt i 1878 udgivet sit eget lille annonce-blad Flyveposten, som pustede til Ottos læselyst. Men han var jo desværre død allerede den 7. April 1918, da Otto kun var 10 1/2 år gammel.

1920:

Var Bedstefar i Skovgade nu ikke mere til at diskutere bøger med, så var der jo Fru Hørding. Tove Hørding kom som ung bibliotekar til Vejle fra 1920, hvor hun den 1. September blev leder af bibliotekets børnelæsesal. Denne åbnede den 15. November samme år med åbningstider fra kl. 14-19.30 hver dag. Efter kl. 19.30 kunne de største børn sætte sig ind i de voksnes læsesal. Tove Hørding var en foregangskvinde, som for eksempel hver søndag eftermiddag i julemåneden fortalte eventyr på børnelæsesalen for tilmeldte børn. Disse eventyrtimer var godt nok for mindre børn, og i 1920 fyldte Otto jo 13 år. Men også før Tove Hørding kom til byen, havde den fremsynede bibliotekar Harald Hvenegaard Lassen i perioder haft åbnet en læsesal for børn, samt udlån af børnebøger. Første gang den 17. Januar 1918. Der var åbent fra kl. 15-17.30 og kl. 19-21 på hverdage og tilstrømningen var så stor, at der måtte uddeles billetter til børnene, så de kom på bestemte dage. Adgangen til børnelæsesalen var gratis for personer indtil 16 år, og de måtte opholde sig på læsesalen for voksne, når de var over 14 år.

Otto ca. 1920
Otto ca. 1920.....Otto ca. 1920

Otto mindedes senere Vejles børnebibliotek med glæde og han beholdt forbindelsen til Fru Hørding mange år efter, at hun var rejst fra Vejle. Dette skete i 1926. Men Tove Hørdings indflydelse på den læseglade ungdom i Vejle kan vist ikke overvurderes. Det var også her, at Otto fik yderligere smag for litteraturhistorien, ligesom hans venner, den senere rigsarkivar Johan Hvidfeldt, Søren W. Lund Nielsen og den senere stadsbibliotekar på Frederiksberg Johannes Lehm Laursen. Den første lidt yngre (1 år) end Otto og student samme år, de andre lidt ældre (2 år) og studenter henholdsvis i 1925 og 1923.

Men selvom Biblioteket og skolen fyldte meget i Ottos liv, var familien stadig det faste omdrejningspunkt. Og den var jo, som vi tidligere har set, stor og vidtfavnende. Og god til at holde sammen, til at mødes, til fejringer og fester og bare til almindelig hygge. Det vides for eksempel ikke, hvad årsagen var til det familiemøde, som gav anledning til fotografiet nedenfor. Otto har senere noteret "Fot.ca. 1920" og listet personerne på billedet: "Fra v. siddende: Jesper Thomsen, Annalise Asmus-Thomsen, Elisabeth Thomsen (Bedstemor ovenpå), stående Otto Asmus Thomsen. - Stående bagest: Slagtermester Henningen, Horsens, hans kone tante Hanne (Bedstemors søster), Mor, Marie Henningsen. - Allerbagest: Thomas Særmark Thomsen og hans kone Signe, Vejle Planteskole, Uhre Bakke, Vejle". (Måske er billedet taget i forbindelse med dåben den 25. Juli af Thomas Særmarks førstefødte Liss).

Familiegruppefoto fra Vejle Planteskole, Uhre Bakke.

Nogenlunde fra samme tid må disse 2 fotografier af Otto med hans mor og søster være taget. Det til højre er dateret ca. 1920-21 og måske lidt senere end det til venstre, som er udateret. Det er muligt, at det er en FDF-uniform, som Otto her er iført - i lyset af en nyfunden information om hans deltagelse i en "Digterkonkurrence" i Randsborg Juli 1919. Ottos digt handlede om FDF og Randsborg var netop sommerlejr for Frivilligt Drenge Forbund.

Caroline med Annalise og Otto ca. 1920.....Caroline med Annalise og Otto ca. 1920

Mon ikke nedenstående skolefoto er taget omtrent samtidig, altså omkring 1920, hvor Otto så var omkring 13 år? Det er Otto som første dreng til venstre i midterste række.

Skolefoto fra ca. 1920

I eftersommeren 1920 tilbragte Otto 3 måneder på Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord til observation for lungetuberkulose. Tolv år senere anmodede han om nogle oplysninger fra sin journal og modtog den 15.3. 1932 dette svar: "Efter Deres Anmodning af 15 ds. skal jeg efter Sanatoriets Journal attestere, at De, som er født 1907, den 22/8, har været indlagt til Kur her fra 24/7 - 19/10 1920 til Observation for Lungetuberkulose. Det fandtes ikke sikre Tegn paa nogen Lungelidelse eller anden Lidelse i Brystorganerne. Det er til Journalen noteret, at De var mager og spinkel med Undervægt, men af normal Højde. Der fandtes en lettere Grad af Rygskævhed, men iøvrigt er der intet noteret om særlige Komplikationer, og ved Udskrivningen fik De Vedtegningen "tilsyneladende rask".

Man kan finde det underligt, at lægerne ved Sanatoriet ikke fandt nogen tegn på lungelidelse, men opmærksomheden på astma - og antallet af tilfælde - var ikke så stor dengang. Ifølge Wikipedia kendtes sygdommen allerede i Oldtidens Ægypten, men i lange perioder ansås den for at være psykisk betinget. Netdokter skriver om astma således: "Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning. ... Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge i de unge år, ... Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre ved vi ikke med sikkerhed." . Om der har været astma hos Asmus eller Jesper Thomsen, vides ikke, men de havde jo begge "et skrøbeligt helbred", der dengang kan have været en måde at beskrive tilstanden på. Ingen af dem blev jo landmænd, selvom Jesper var gårdmandssøn og hans ældste og mere robuste søn blev gartner. I stedet valgte de den måske lidt mindre fysisk strabadserende tilværelse som købmænd. Iøvrigt gik Ottos astma i arv til hans ældste datter.

I de 3 måneder på Sanatoriet underkastedes Otto flere undersøgelser, og måske var det det rolige ophold her og kurene, der senere omend ikke fik bugt med astma'en, så mildnede den så meget, at Otto senere i livet sjældent var plaget af den. Om det var det, eller der var simpelthen tale om, at han til dels voksede fra de voldsommere anfald, er ikke godt at vide.

Postkort: Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord

Postkort: Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord

Nu skulle man jo tro, at 3 måneders adskillelse fra sin elskede mor og de kendte omgivelser kunne have været hårdt for det skrøbelige barn. Men det lader til, at Otto klarede det ganske udmærket; allerede samme dag, som han var ankommet, hyggesnakkede han med sin værelseskammerat. Og senere var der masser af gode oplevelser og samtaler med både læger, sygeplejersker og de øvrige indlagte børn, som han hjalp med at skrive breve og ellers fotograferede. Han havde nemlig sit fotografiapparat med (mon ikke han havde arvet det fra sin far, der jo var en ivrig amatørfotograf) og tog flere billeder under sit ophold.

En anden ting, som Otto fordrev tiden med, var at skrive dagbog. Næsten dagligt er der notater om stort og småt, de andre børn, lægernes stuegang, skibe der sejlede forbi på Fjorden. Allerede her møder vi den observerende og skrivende Otto.

"Dagbog for Otto Asmus Thomsen, Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, fra den 24. Juli til den 19. Oktober 1920" kan findes andetssteds, men her er lidt smagsprøver:

"Kolding Fj. d. 25/7: - Lørdag d. 24 Juli: Noget efter at Mor var gaaet kom jeg i Bad, jeg maatte imidlertid vente noget, da Vandet ikke var varmt; min Temperatur blev taget, godt at jeg selv kan, saa kom jeg i Seng, laa lidt og samtalede med min Sidekammarat, Peter Albert Jensen, faldt saa, efter at havde bedt mit Fadervor, i Søvn.

Kolding Fj. d 26/7: Søndag d. 25. Juli: Da Overlægen i Dag gik Stuegang, fik han Øje paa mit Fotografiapparat, og ud af Tasken med det og undersøge det. "Er der Plader i det", spurgte han saa, "Nej" svarede jeg. "Er det saadan jeg skal holde det", "Nej saadan", "Naa nu ta'r jeg dig", fortalte han videre til Albert -- klik klik ---"Nu er du taget, Peter Albert" sagde han saa, og gav mig Apparatet tilbage. Senere paa Formiddagen kom en Dame, (som de vist nok kalder Plejemor), ind til Albert og talte med ham og da hun gik, sagde hun, at jeg skulde live Albert lidt op, det kunde jeg vel nok; thi jeg saa ud til, at jeg nok kunde lave Spilopper. Hvor mange Gange Albert spurgte, om jeg troede Vejret blev godt, ved jeg ikke, men det var ikke saa faa; thi hans Fader og Moder skulde komme og besøge ham. De kom ogsaa om Eftermiddagen. Det er nogle flinke Folk, hans store Bror kom straks hen og gav sig i Snak med mig, da han hørte, jeg havde et Fotografiapparat."

Side fra Ottos dagbog i 1920.....Side fra Ottos dagbog i 1920

Side fra Ottos dagbog i 1920.....Side fra Ottos dagbog i 1920
Læs mere i Ottos dagbog her

På fotografierne ser den svagelige Otto lidt forknyt ud, men det var åbenbart slet ikke tilfældet, han talte frit og frejdigt med alle, børn som voksne, læger og besøgende, og også med de 2 sønderjyske piger, som lå "foran os". Og fotograferet dem alle, fik han vist også.

Fra Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord 1920

Fra Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord 1920

Fra Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord 1920

Overlægen på Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord 1920 .....Overlægen på Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord 1920

På de 3 måneder, hvor Otto var på Julemærkesanatoriet, tog han 2 1/2 kg på, men Overlægen syntes dog stadig han var noget spinkel, skønt tykkere i ansigtet, da de nåede til 5. Oktober. Onsdagen den 6. Oktober noterede Otto i sin dagbog "Idag er jeg blevet forlovet med Camila", måske en af de søde piger på fotoet ovenfor?

Om forbindelsen holdt, efter at Otto var blevet udskrevet og rejst hjem den 19. Oktober, vides ikke. Men der findes tilsyneladende ikke nogen fotografier, hvorpå der er noteret "Camila".

1921:

Det var muligvis i sommeren året efter - Otto har noteret "Vejle, ca 1921" - at han sammen med din mor og søster, samt Onkel Just, var på udflugt. Måske i egnen omkring Vejle Fjord? Det har han ikke oplyst.

Otto, Caroline med Annalise og Onkel Just ca. 1921

I 1921 drev Ottos mor stadig købmandsforretningen på hjørnet som "Detaillist". Otto og Annalise passede deres skole, men deres grandkusine Laura, som på det tidspunkt var omkring 16 år gammel, hjalp stadig med at passe butikken. Og mon ikke også Bedstefar ovenpå gav et nap med, selvom han nu efterhånden var 79 år gammel. Bedstemor ovenpå sad vel også stadig ved sin symaskine, hun var jo noget yngre, kun 64 år, men havde dog nu også andet at passe, for på folketællingsdagen den 1. Februar boede i hvert fald deres lille nye barnebarn Liss Særmark Thomsen hos dem på førstesalen.

Om efteråret havde familien den sorg, at også Bedstemor i Skovgade døde. Det skete den 12. Oktober 1921 efter - som Otto senere skrev - "et temmeligt langt sygeleje på det nyopførte Amtssygehus i Vejle. Fik efter en blodprop koldbrand i den ene fod, og benet måtte amputeres". Det var ikke nogen god sommer eller efterår det år.

1922:

Den 2. April 1922 fyldte Bedstefar ovenpå 80 år og da var der fest i familien. Der var både sang og tale, ja måske flere, og de var både personlige og morsomme. Det lader til, at Otto fungerede som journalist in spe og skrev det referat af talen, som er gengivet nedenfor:

Jesper Thomsen: 80 år: Sang

Jesper Thomsen: 80 år:: Sang

Jesper Thomsen: 80 år: Talereferat.....Jesper Thomsen: 80 år: Talereferat

Der kom et smukt stykke om fødselaren i Vejle Amts Folkeblad under rubrikken "Allevegne fra":
"80 Aars Fødselsdag. Forhenværende Købmand Jesper Thomsen, Vejle, kan den 2. April fejre sin 80-aarige Fødselsdag. Thomsen etablerede sig i Aaret 1876 i Staldgaardsgade, flyttede senere til Hjørnet af Vedelsgade og Vesterbrogade, hvor Thomsen med Støtte af sin dygtige Hustru førte Forretningen videre indtil Aaret 1905, da han afstod den til sin Søn, Asmus Thomsen. Denne førte Forretningen videre i Faderens Fodspor, indtil en ondartet Influenza i Forbindelse med Lungebetændelse bortrev ham i Aaret 1916. Forretningen fortsættes af hans Hustru.
Jesper Thomsen var et godt Medlem af Handelsforeningen af 1897 og dette overførtes paa hans Søn og nu paa dennes Hustru.
Thomsen og Hustru kan glæde sig ved et godt Helbred og Humor, Handelsforeningen af 1897 ønsker et "Hjertelig til Lykke" paa denne Dag. Og vi føjer til, gid Solen maa skinne endnu i mange Aar og gøre Deres Livsaften lys og lykkelig. - Chr. Rasmussen"

I sommeren 1922 var flere skoleklasser på udflugt til Ulvehave. Otto bevarede et fotografi fra turen, men det er nu ikke rigtigt til at finde ham på billedet:

skoleklasser på udflugt til Ulvehave, 1922

Søndag den 8. Oktober 1922 blev Otto konfirmeret i Vor Frelser Kirke af Pastor Stokholm. Der må have været fest i familien og selvom han selv har skrevet "Vejle 1923" bagpå portrættet nedenfor, må han have set omtrent sådan ud ved konfirmationen, hvortil der på Vejle Amts Folkeblads Trykkeri blev trykt en lille folder med en sang:

Otto ca. 1922-23.....Otto konfirmation 8.10.1922: Sang

Otto konfirmation 8.10.1922: Sang

Mon Otto selv har holdt tale ved festen? Det er jo kutyme ved konfirmationer, at konfirmanden takker for gaver og deltagelse. Otto var i hvert fald senere en god taler, han holdt af at fortælle en god vittighed eller krydre sine beretninger med citater fra digte og anden litteratur. Han skrev jo også selv vers, havde allerede gjort det længe og til Julen 1924 forærede han sin mor et meget velformet digt om barndomshjemmet.

1923 - 1924 :

Men inden den tid, må Otto kort efter konfirmationen have bestået sin mellemskoleeksamen og være kommet i gymnasiet på den gamle Vejle Latinskole, der fra 1903-1935 hed Vejle Højere Almenskole og lå i en ny bygning på Nørrebrogade. (VejleWiki.dk) Her gik Otto i 3 år, fra 1923 til 1926.

Og det var allerede i Julen 1923, at han skrev udkastet til sine første "Børnefortællinger", nemlig novellen "Intriger", som senere blev trykt i "Mit Blad" fra 11. September til 16. Oktober 1924.

Til "Skoleballet Januar 1924" skrev Otto en sang. Den er underskrevet "Fj", men der er senere tilføjet: "Forfatter: Otto Asmus Thomsen".

Sang til skolebal 1924

Det var vel nu, at det blev klart, at Otto ikke havde interesse for at overtage sine forældres og bedsteforældres købmandsbutik i Huset på Hjørnet. Ottos hu gik mod litteraturen og især poesien, men hvorfor ikke også journalistikken. Han var dog næsten opvokset på Vejle Amts Folkeblad, hvor Bedstefar i Skovgade havde været med fra starten, ligesom hans yngre brødre Hans Frederik, der dog hurtigt flyttede til Kolding, og Jens Albert. Alle udlærte typografer, men også med lyst og evne for at udtrykke sig skriftligt. Også Ottos morbror Just Rasmussen var i flere perioder ansat ved Folkebladet, så det var vel ikke så mærkeligt, at Ottos fremtidsdrømme inkluderede dette hus.

Men foreløbigt asede mor Caroline jo med butikken sammen med Laura og måske endnu med hjælp fra Bedstefar ovenpå. I 1924 var han muligvis ikke til megen hjælp, da havde han sit at slås med og passe i stuerne ovenpå forretningen. Bedstemor ovenpå fik "hjertesvækkelse" og det må have været frygtligt for alle, da symaskinens evindelige flittige snurren ophørte. Med det dårlige hjerte fulgte andre problemer og i slutningen af Juli måned stødte en lungebetændelse til. Den 22. Juli 1924 havde den nu 66-årige Elisabeth Cathrine ikke flere kræfter tilbage og sov ind.

Den 28. Juli forrettede Pastor Geismar bisættelsen i Vor Frelser Kirke og begravelsen på Vejle Nordre Kirkegaard. Og tomheden må have bredt sig i huset og især i stuerne ovenpå. Her sad nu Jesper Thomsen alene tilbage, 82 år gammel. Måske også han var svækket på dette tidspunkt, måske endog lettere dement, da dødsårsagen 3 år senere angives som "senilitas".

Under alle omstændigheder valgte han - eller familien i samråd - at flytte op til sønnen Thomas Særmark i planteskolen på Uhre Bakke. Således kom den ene lejlighed på førstesalen i Huset på Hjørnet til at stå tom, men herop flyttede nu Ottos mor med Annalise og Otto. Samtidig valgte hun i 1925 at afhænde butikken, som hun udlejede til Købmand Jens Poulsen, der sammen med sin hustru Mette flyttede ind i den forladte lejlighed i stueetagen.

Endnu en gang blev hjulet drejet og Ottos barndom blev skubbet et nøk længere væk. Huset på Hjørnet var stadig hans barndomshjem, men det var ikke i barndommens stuer med udgang til den store gård og have, at han nu havde sin dagligdag. På førstesalen var værelsefordelingen ganske anderledes, her hørte der et hjørneværelse til lejligheden. Det lå over butikken med et vindue mod Vesterbrogde og et vindue mod Vedelsgade, samt et skævt afskåret hjørne med et stort vindue over butikkens indgang. Herfra kunne man følge med i Vandelgrisens "kommen og gåen": "Til den anden side ragede et par bomme i vejret. Nogle gange om dagen klemtede de sig ned på tværs, mens Vandelgrisen futtede over." Det var altid en kilde til underholdning - også for Ottos børn, når han senere kom med familien på besøg i barndomshjemmet.

Hjørnestuen fik senere Annalise som sit domæne, mens Otto fik loftet. Heroppe var der plads og fred og ro, samt et lille værelse, der var helt hans eget, mens Mor og Annalise måtte dele soveværelset, der lå ud mod Vesterbrogade, ved siden af hjørnestuen. Spisestuen derimod, den lå ud mod Vedelsgade, ganske som stuen havde gjort det i lejligheden nedenunder. Mon ikke den så også blev møbleret på nogenlunde samme måde? I midten det store, tunge spisebord og for enden, til venstre for vinduet ud mod gården, stod skænken med familiebillederne og juleplatterne over. Mellem Vedelsgade-vinduet og hjørnestuen stod en chaiselongue, hvor Caroline kunne tage sig et lille hvil ind i mellem, hvis hun da havde tid, men nu skulle hun dog ikke passe butikken mere, blot hus og hjem. Hun levede vel af huselejeindtægterne og måske lidt arv fra forældrene.

Mellem vinduet og chaiselonguen hang barometret, som Caroline bankede på for at se, hvordan vejret skulle blive. Og ved siden af spisestuen lå det lille, smalle køkken med lige plads til Caroline bag et par gasblus og en stump bordplads, samt vasken foran det smalle vindue mod gården. Badeværelse var der intet af og wc'et lå nedenfor trappen og var fælles for hele huset. Ja, på dette tidlige tidspunkt var det vel ikke engang installeret og man måtte endnu klare sig med dasset i gården. De sidste værelser på førstesalen udgjorde så etagens anden lejlighed, der stadig beboedes af den aldersrentenydende 78-årige Maren Bechmann og hendes 40-årige, ugifte datter Marie Kirstine Sørine, som var ekspeditrice i en manufakturhandel. Måske det var hende, der var årsag til, at Annalise senere valgte samme beskæftigelse.

Men de ydre forhold har vel ikke betydet så meget for teenageren og gymnasiasten Otto, der havde sin vennegruppe fra skolen og Vejle Bibliotek, hvor Tove Hørding stadig var et samlingspunkt for de unge læseheste. Han havde således sine bøger at fordybe sig i. Og han skrev selv: noveller og digte. I Julen 1923 skrev han som nævnt ovenfor børnefortællingen (således benævner han den selv senere) "Intriger".

Til Julen 1924 forærede han sin mor et lille hæfte bestående af forskellige løse ark hæftet sammen med et rødt og hvidt bånd, måske et af den slags, de brugte i butikken til at snøre rundt om pakkerne. På hæftets første side skrev Otto: "Til Mor ! - fra Otto". De næste 2 sider var 5 håndskrevne vers af et digt, kaldet "Mit Hjem" og de næste sider bestod af nogle numre af bladet "Mit Blad : Børnenes Ugeblad. Udgivet af Chr. Erichsen". Heri var der bidrag af Otto, i udgivelsen Torsdag den 11. September 1924 har han således fået optaget novellen "Intriger. Fortælling af Otto Asmus-Thomsen. Med Tegninger af Osvald Jensen". Det var en føljeton, hvis første del her fyldte 1 1/2 side og fortsattes det følgende nummer, den 18. September med 2 sider, og i udgivelsen den 25. September med 1 1/2 side, den 2. Oktober med 1 side, den 9. Oktober med endnu 1 1/2 side, for så at sluttes den 16 Oktober med de sidste 1 1/2 side.

Digt af Otto Asmus Thomsen 1924.....Digt af Otto Asmus Thomsen 1924

Novelle af Otto Asmus Thomsen 1924.....Novelle af Otto Asmus Thomsen 1924

1925:

I 1925 gik Otto i "II. G.n.", der opførte skolekommedien "De Uadskillelige" af Heiberg. Der blev taget et fotografi af de medvirkende og her ses Otto i midten, til højre for den unge kvinde i den blomstrede eller prikkede kjole.

1925: Skolekommedien "De Uadskillelige" af Heiberg

I Juli måned holdt Otto ferie i Nordjylland, på Try Højskole ved Dronninglund, hvor hans grandonkel Frode Fogt var forstander. Måske havde han allerede her en kæreste. Brevet til hans mor slutter i hvert fald med en særlig "Hilsen fra Else !":

Brev fra Try Højskole 1925

Brev fra Try Højskole 1925

Samme år fik Otto endnu et bidrag optaget i "Mit Blad", nemlig børnefortællingen "Biografgale Pigebørn", som bragtes i nummeret den 23. April, samt følgende nummer. Og i Oktober gjaldt det børnefortællingen "Drengemod og Pigesnille" i nummer 29. Oktober 1925 og følgende numre.

1926:

Og så oprandt dagen i 1926, hvor Otto blev student. Det er ham, der står yderst til højre i bageste række på gruppefoto'et nedenfor:

Otto Asmus Thomsen student 1926

Otto Asmus Thomsen student 1926...Otto Asmus Thomsen student 1926

I November måned dette år havde Otto endnu engang en novelle i "Mit Blad". Denne gang var det "Valkyrier. Fortælling af O. Asmus Thomsen. Med Tegninger af Nørretranders", der afvikledes over 4 numre fra den 4. November. Otto har senere noteret om denne børnefortælling: "Stærkt omarbejdet af redaktionen".

 

---------- LÆS VIDERE OM: Ungdom i Vejle - fra 1927 til 1931 ----------

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og
SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 17.6.2018 og sidst opdateret d. 20.10.2018