HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Otto Asmus Thomsen

- forfatter og journalist -

født 22.8. 1907 i Vejle -- død 7.9. 1983 i København

Søn af Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen

Bror til: Tage Asmus Thomsen og Annalise Asmus Thomsen

Sønnesøn af Jesper Thomsen og Elisabeth Cathrine Asmussen ("Bedstefar og Bedstemor ovenpå")
Dattersøn af Rasmus Christian Rasmussen og Petrine Nielsen ("Bedstefar og bedstemor i Skovgade")

Gift med Alice Inge Agnete Holtet
- og Far til :
Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen

Morfar til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller


---------- ÆGTEMAND OG FAR : De Modne År II - fra 1960 til 1967 ---------

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

Så blev det atter forår igen og den 26. Maj 1960 fik Asmus på ny trykt et stykke i Berlingske Tidende. Det var en lille artikel med titlen "Værtshuse paa min vej : Man ska jo ikke falde ind alle de gæstfri steder, man kommer forbi, men alligevel....":

"Uden at være en af dem, der har for vane eller uvane at ville kikke indenfor hver gang, vejen falder forbi et gæstfrit sted, er det dog sket, som det kan ske endog for den mest asketiske, at man af lyst eller trang eller begge dele har bænket sig ved et bord og ladet sig beværte med, hvad huset nu formaaede. Det kan ske herhjemme og især paa rejse, og gang paa gang har man da ved bænk og bord gjort sig nogle tanker om, hvor mangfoldigt og forskelligt man rundt omkring sørger for den, der er sulten og tørstig". - Og herefter følger små fortællinger om en lille, let nusset café i et baglokale i Normandiet, hvor kat og hund, høns og kaniner holdt gæsterne med selskab, eller en anden café i Frankrig, som blot var "et hjørne af madames køkken"; en kantine for vejarbejdere som serverede det bedste måltid; om tyske kroer med spilleautomater paa væggen - og om skipperlabskovsen med spegesild og lageagurk på Schiffergesellschaft i Lübeck. Endnu en af Asmus' søde, sjove og underfundige små fortællinger.

Mens Asmus har skrevet denne artikel (og første og andet udkast er skrevet allerede i Marts måned), har han samtidig haft travlt med organiseringen af dette års udlandsrejse, der denne gang skulle gå til Schweiz, til Murg, Walenstadt ved den smukke sø, og Oberterzen med det hyggelige Gasthaus Knobelboden, der blev drevet af Frau Gubser. Vældige udsigter, majestætiske bjerge, kæmpe søer, stejle klipper og vandfald, samt frodige sætere og dejlige ture.

Det hyggelige Gasthaus Knobelboden:
Det hyggelige Gasthaus Knobelboden 1960

Vej fra Seebenalp til Tanneboden:
Vej fra Seebenalp til Tanneboden 1960

Murgtal:
Murgtal 1960

Den tålmodige Sankt-Bernhardshund Barry, der hjalp bageren med at bringe varer ud:
Den tålmodige Sankt-Bernhardshund Barry

Den dejlige tur, som hele familien - inclusive Asmus - nød, kondenserede han til en artikel i Berlingske Tidende den 5. November: "Byen, hvor alle hedder Gubser : En historie om tre kedsommelige uger - Dag gik efter dag, og ingenting skete". Med kedsomheden var der nok måde, for Asmus fik i artiklen fortalt adskillige små både muntre og interessante episoder. Men ro var der i hvert fald og mulighed for at slappe af - mellem de lidt stressede stunder på banegårdene, hvor der skulle holdes øje med kone og 2 børn, samt togenes ankomsttider - og uha, måske forsinkelser og perronændringer, hvilket var endog særdeles stressende - og bagage og billetter og pas. Men alt sammen småting mod forventningerne om det der ventede forude - og nøje var planlagt på forhånd:

"Alt forløb efter planen. Lige fra det øjeblik, man paa Københavns hovedbanegaard gik om bord i Schweiz-ekspressen. ---- Sommerligt solskin, en frisk blæst og det kolde bord forsødede turen over Østersøen." (der forøvrigt dengang så vidt vi døtre erindrer tog omkring 3 timer).

"I Grossenbrode holdt sovevognen, som den skulle, og mens det skumrede, aad ekspressen kilometer efter kilometer af det tyske land. I den trange kahyt lulledes man i søvn af hjulenes indædte duren ad de blanke spor, bare for at blive rystet vaagen, hver gang toget skumplede hen over nogle sporskifter og omsider med et suk faldt til ro på en eller anden banegaard."....

"En ny dag slog søvndrukken øjnene op. Taagen laa tungt over den lave, brede Rhin-dal. Efterhaanden som den lettede, og lyset fik magt, steg det fremmede land op af disen. Morgenkaffen i banegaardsrestauranten var stærk og bitter, rundstykkernes usaltede smør smeltede lifligt paa tungen, og det larmende mylder i det store lokale tog brutalt livet af de sidste rester af søvn."

Men længere nede, i Schweiz, dukker andre billeder op: "Det er køerne, der kommer hjem. Sindigt vuggende med de tunge hoveder skrider de værdigt hen ad hovedgaden. Lige midt ad gaden gaar de." ... "Man stod vel ikke lige frem op af sin gode seng klokken seks om morgenen, men var man vaagen, naar bjælderne lød, kunne intet faa en fra at løbe hen til vinduet, og om aftenen gik vi mange skridt ud af vor vej bare for at se vore musegraa venner igen og igen. Saa stærk var klokketonernes dragende magt." ....

Det var ved "den grønne Walensee ved foden af "De Syv Kurfyrster, hvis tinder stiger lodret mod himlen". Og hvor der "paa hver eneste sydskraaning, hvor en smule jord har faaet lov at blive liggende, vokser vinstokke tæt. Her er sol nok til at avle en lys, men fyrig rødvin. Der er ikke meget af den, ikke mere end at den maa drikkes paa stedet, og det gør vi da. Ja, der er saa lidt af egnens vin, at man tit maa tage til takke med vin fra Tirol eller Rhone-dalen, men fra by til by og egn til egn søger vi stadig landets vin, smager den, naar vi kan, og prøver paa hver gang paany at gribe dens særpræg, det, der gør den til en ægte "Quintner", "Murger" eller "Walenstädter". Og det for resten slet ikke saa kedeligt."

Den sidste uges sommerferie i 1960 tilbragtes som vanligt i Vejle, hvor der ogå dette år var besøg i Karolines "Hytta" på Uhrhøj. Ellers brugte Asmus meget af Vejleugerne på at læse alle de aviser, som i de 3 ugers udlandsophold var blevet omdirigeret til Vejle, hvor hans mor omhyggeligt havde samlet dem sammen til ham sammen med anden post. Han fik altid sit gamle værelse på loftet. Der var fred og ro til at fordybe sig. Børnene og Alice blev på førstesalen hos "Farmor og Faster", der rykkede ud af det fælles soveværelse ud mod Vesterbrogade for at give plads til gæsterne. Annalise redte op på den sovesofa, som hun havde fået indkøbt, da hun havde gennemtrumfet at ommøblere hjørnestuen med nye og moderne møbler, mens Caroline redte op til sig selv på chaiselonguen i spisestuen ud mod Vedelsgade.

Karolines "Hytta" på Uhrhøj:
Karolines "Hytta" på Uhrhøj ved Vejle

Julen 1960 var Asmus' mor og søster som altid i København for at fejre Juleaften og de 2 følgende helligdage. Annalise arbejdede i Bies Trikotageforretning i Vejle og dengang havde butikkerne åbent til sen eftermiddag på Juleaftensdag, men hun fik lov til at gå tidligt hjem, efter frokosten, så de kunne nå lyntoget til København. Caroline havde da taget en taxa med deres kufferter og stod klar på banegården, når Annalise kom styrtende, og så kunne de ellers slappe lidt af i toget. Mellem Jylland og Fyn gik det over den allerede i 1935 indviede Lillebæltsbro (nu "den gamle Lillebæltsbro"), men Storebælt var det stadig kun muligt at krydse med færge. Så ud af roen i kupéen og op på færgen, få lidt at spise, måske en kop kaffe - for det gik vel ikke an at være for mæt til Julemaden om aftenen - og så ned i toget igen før den sidste strækning på Sjælland. Det var naturligvis en af de rigtig store rejsedage, men fordi Julen stod for døren, var folk generelt i godt humør og hyggesnakkede med deres medpassagerer. Et år var vejret meget dårligt med sne og forsinkelser - og vist nok med rigtig kolde vogne, men "Farmor" var sej og klarede strabadserne trods sin efterhånden høje alder. I 1960 var hun så 81 år gammel.

Vel ankommet til København tog de vistnok en taxa til Rosenvængets Allé nr. 17, hvor juleforberedelserne allerede var i fuld gang. Træet pyntet i dagligstuen, hvor Asmus' divan, som han også kaldte sin "ottoman", stod ved den venstre væg og skrivebordet ved den bageste vindue til højre, mens den høje række af tætpakkede reoler dannede baggrundstæppe.

"Pus" på ottomanen - og Caroline i den lille stolegruppe mellem skrivebordet og væggen ind til spisestuen:
"Pus" på ottomanen i Rosenvængets Allé nr. 17, 1960......Caroline i den lille stolegruppe i Rosenvængets Allé nr.17, 1960

"Pus", "Pev" og "Faster Lise" / Annalise ved skrivebordet og i stolegruppen:
"Pus", "Pev" og "Faster Lise" / Annalise ved skrivebordet og i stolegruppen

Alice og Caroline i stolegruppen:
Alice i den lille stolegruppe i Rosenvængets Allé nr.17, 1960...Caroline i den lille stolegruppe i Rosenvængets Allé nr.17, 1960

Det modsatte hjørne af dagligstuen med døren (til venstre) ind mod spisestuen:
Det modsatte hjørne af dagligstuen med døren (til venstre) ind mod spisestuen:

Nu kneb det godt nok efterhånden med pladsen i den 3-værelsers i nr. 17. Børnene var jo efterhånden så store, at de ikke længere kunne nøjes med deres barnetremmesenge. Der måtte foretages en "udflugt" til Anva på Vesterbrogade, hvorfra der blev indkøbt 2 brikse til pigerne og en moderne sovesofa til Alice, som måtte rykke med den ind i spisestuen og sige farvel til den gammeldags sofa, som måske stammede fra hendes mormor.

Men alligevel var pladsen trang til pigernes udfoldelser, når de kom hjem fra skole og nu også gerne ville have veninder med hjem. Det forstyrrede Asmus i hans kreative stunder om eftermiddagen, inden han skulle af sted til Bladet om aftenen. Selvom dobbeltdøren blev lukket mellem spise- og dagligstuen, gik lydene alligevel alt for godt igennem. Så var det latter og sang, så gråd og skænderier. Det var alt for svært at holde ude.

1961:

Men heldigvis viste der sig en løsning. En af "Pus"' klassekammerater boede med sin mor i samme gade, Rosenvængets Allé, men i nr. 6, højere oppe mod Østerbrogade. Det var fru Hansen selv, der ejede huset, og hun og Alice snakkede ofte sammen, når de mødtes med børnene ved skolen eller i gaden. Nu traf det sig sådan, at der netop blev en lejlighed ledig i fru Hansens hus - og hun spurgte så Alice, om det måske var noget for hende og familien. Alice skyndte sig hjem og snakkede sagen igennem med Asmus - og snart havde de besluttet at sige ja til tibudet. Så i Februar 1961 flyttede familien de få meter op i gaden til 2.sal til højre i nr.6: en 4 1/2-værelsers dejlig lejlighed, som nogenlunde blev indrettet som de havde gjort det i nr.17. - Nu med den forskel, at et stort hjørneværelse mod gården blev fælles værelse for pigerne.

Rosenvængets Allé nr.6 midt i billedet:
Rosenvængets Allé nr.6 midt i billedet

Asmus' arbejdsbord i midterstuen i nr.6:
Asmus' arbejdsbord i Rosenvængets Allé nr.6

Trods flyttetravlhed blev der naturligvis alligevel tid til sommerferiens lange udlandsrejse, der i 1961 gik til Schwarzwald med ophold i byerne Niederwasser, Hornburg, Gutach, Triberg, Freudenstadt og Rottweil. Også et ophold i Køln blev det til.

Det blev en dejlig tur med markvandringer ad lange, solbeskinnede stier, traveture gennem mørke skovpartier med lysninger og kildevæld, spadsereture langs Gutach-floden, og bjergvandringer ad mere eller mindre stejle og afmærkede stier. Til dette formål fik både Asmus og pigerne alpestokke med spids forneden, så de kunne stå fast, og skafter, hvorpå der kunne sømmes små metalmærker for de besøgte byer og seværdigheder. Meget spændende for børnene, men en stor lettelse for Asmus, der i disse år led mere og mere af svimmelhed og derfor kom til at gå mere og mere stift og besværet. Tyskerne var stadig vant til at møde mange, som var blevet skadet i krigens år, og de antog ganske naturligt, at Asmus' stive gang skyldtes en benskade, måske et kunstigt ben, mens det rent faktisk var balanceproblemerne, der fik ham til at støtte sig mere og mere til sin stok. Og denne blev efterhånden en nødvendighed for ham, så den kom med hjem til Danmark, hvor den fik en dupsko i gummi og kom til at fungere som "rigtig" stok, når han forlod hjemmet.

Fra en af turene ved Hornburg:
1961: en af turene ved Hornburg

I disse år skiftede Asmus sit gamle prismekamera ud til et nyere med spejlrefleks. Billedformatet blev her rektangulært, mens de tidligere fotos var kvadratiske. Det gamle apparat havde man hængende på maven og kiggede ned i det gennem en vandret glaslinse. Det var måske lidt nemmere at holde et sådant kamera stille og stabilt, end det nye, der skulle holdes med begge hænder op for øjet - og hvor gjorde Asmus så af stokken imens han fotograferede - den måtte Alice holde, eller den blev hængt op på hans bøjede arm, hvilket må have været besværligt. Det er da også ligesom om billederne fra disse år er lidt mere uskarpe end tidligere. - Det gamle kamera arvede "Pus", som brugte det flittigt de kommende år.

Den gode Schwarzwald-tur satte imidlertid ingen aftryk i Asmus' skriftlige produktion, hvor han de næste par år vendte blikket tilbage i tiden. Til barndommen i Vejle, til bedsteforældrene og slægten før dem. Og til Jul i Vejle 1961 skrev han nu en artikel med afsæt i disse minder: "Seks sølvskoede heste".

Heri mindes han de stille stunder hos Bedstemor ovenpå, hvor hun sad og syede - "på fyrretræsstolen ved det runde spisebord" - mens hun fortalte den videbegærlige knægt om sin bedstefar, der "fra det slesvigske var kommet kørende ind i kongeriget i en karet med seks sølvskoede heste for". ... "Der var hverken ros eller dadel i Bedstemors mund, når hun fortalte om ham, men det lå dog bag, at ville man rakke verden rundt i en karet, burde man i hvert fald ikke sko sine heste med sølv."

"Men for en dreng, der med vidt åbne øren lyttede til Bedstemors fortælling, stod alt i et andet lys. Hvor meget han end holdt af de to gamle mennesker, Bedstefar i sofaen med sin avis og Bedstemor ved bordet med sit evindelige lappetøj, var det dog kun naturligt, at historien om tipoldefaren talte langt stærkere til fantasien end deres nøjsomme og begivenhedsløse liv. .... "Det blev til en åndeløs række af spørgsmål. Bedstemor rystede på hovedet og lo så småt. Ja, hun vidste jo da kun, hvad hendes far havde fortalt, og når han havde sagt det, var der nok noget om snakken. ..... Jo mindre man fik at vide, jo mere nysgerrig blev man, og med årene blev nysgerrigheden til en sand forskertrang..." (Resten af artiklen, som forøvrigt har en flot titelillustration af Asmus' ven Bogh Laursen, kan læses her).

Så Asmus var allerede som ung dreng begyndt at undersøge slægtens historie og med tiden lavede han da også både mange optegnelser og håndskrevne slægtstavler.

Samtidig med slægtsfortællingerne forskede Asmus dog nu intenst i den afdøde vejlensiske forfatter Harald Kidde, som havde hans store interesse og med hvem han vist på en eller anden måde følte sig forbundet. I forbindelse med sin Kidde-læsning blev Asmus betaget af forfatterens skildringer af det svenske Värmland og byen Filipstad, som danner baggrund for Kiddes roman Jernet.

1962:

Derfor var det naturligt for Asmus, at familiens næste ferierejse i 1962 skulle være "i Kiddes fodspor" og gå til Värmland, hvor han fandt logi til familien på Kalhyttans Herrgård i Filipstad. Herregården blev drevet som pensionat med fuld forplejning og faste spisetider. Om aftenen var der kaffe i dagligstuen eller på terrassen, hvor katten "Tjoppan" og pindsvinene var til stor fornøjelse for familien. Asmus' fantasi fornægtede sig ikke, de øvrige pensionærer fik snart kælenavne. Der var den lille "Selma Lagerlöf" og en herre, som altid skyndte sig til buffet'en før alle andre, der jo blev kaldt op efter bordnummer. - Og som også altid sørgede for at få en sidste bid med, når de andre selskaber havde rejst sig.

Fra Kalhyttan foretog familien udflugter - til Filipstad 2 km borte, og ud i det smukke landskab langs søen og blandt gyldne kornmarker. Ferien afholdtes dette år i Juli måned, da "Pus" nu ikke længere kunne fritages fra den sidste måneds skolegang på grund af eksaminer.

Kalhyttan Herrgård:
Kalhyttan Herrgård, 1962

"Mod Bergskalhyttan": Asmus og en af pigerne:
"Mod Bergskalhyttan", 1962

Alice med blæst i håret på vej mod Kalhyttan
Alice med blæst i håret på vej mod Kalhyttan, 1962

Også "Pus" havde fotografiapparat med til Sverige og forevigede her Asmus og "Pev":

Asmus og Pev i Sverige 1962

Efter ugerne i Sverige var der også tid til en uge i Vejle, hvor man en af dagene som sædvanligt besøgte Karoline i hendes have på Uhrhøj. Og her havde "Pus" også gang i Asmus' gamle fotoapparat:

Asmus sammen med Karoline og sin mor Caroline:
Asmus sammen med Karoline og sin mor Caroline: på Uhrhøj ved Vejle, 1962

"Pev" og Annalise spiller badminton i Karolines have:
"Pev" og Annalise spiller badminton i Karolines have, 1962

Caroline i sin gyngestol i stuen Vesterbrogade 13 i Vejle, 1962:
Caroline i sin gyngestol i stuen Vesterbrogade 13 i Vejle, 1962

Tankerne om slægt og arv spøgte stadig hos Asmus, mens han planlagde den næste artikel til Jul i Vejle's 1962-nummer. Måske var det derfor, at han i Oktober måned skrev et digt om sin far og kaldte det "Fik aldrig spurgt". Og måske var det på samme tid at han skrev et udateret digt til sin mor:

Digt: Fik aldrig spurgt

Digt: Til Mor

Men ellers gjaldt det artiklen "Christian Københavner", som blev bragt i Jul i Vejle 1962, også denne med en titeltegning, samt et par vignetter, af Bogh. Asmus skriver i sit følgebrev til redaktøren af årsheftet: "Det er min bedstefar, jeg skriver om, men for at undgå det altfor private har jeg lagt det lidt novellistisk an uden dog at ændre ved de lokal- og personalhistoriske kendsgerninger." - Og det er da netop om "Bedstefar i Skovgade", faktor ved Vejle Amts Folkeblad Rasmus Christian Rasmussen, at Asmus' artikel handler. Om hvordan han kom til Vejle fra København. Og derfor handler fortællingen også om Asmus' oldefar Just Rasmussen i København, som var kommet til hovedstaden fra Fyn (Asmus beskriver ham godt nok som "en af de sjællandske bondekarle", men der har senere slægtsforskning vist noget andet). "Christian Københavner" rejste til Vejle for at at være med til at starte Vejle Amts Folkeblad op. Og i Vejle blev han, giftede sig med "en fiskerpige fra Vinding Land", fik børn og børnebørn.

De voldsomme følelser efter den næsten 20 år yngre bror Julius Rasmussens attentat mod konseilspræsident Estrup i København i Oktober 1885 skabte store rystelser i Christians liv og problemer for hans børn, hvoraf den ældste søn, som også hed Julius Rasmussen, fandt det umuligt at leve med det navn i Danmark. Han, der var uddannet snedker, samt alle hans brødre, som var typografer, emigrerede derfor til Amerika.

Jul i Vejle blev anmeldt i Vejle Amts Folkeblad den 24. November 1962 af Axel Rude, som blandt andet skrev: "Christian Københavner" og minderne fra Vejle - Lille perle af en erindringsartikel i "Jul i Vejle"...... Artiklen er skrevet med lune og bevæget sind. Ogsaa lidt underfundigt, for Christian Københavners identitet røbes faktisk ikke. ... "Først til sidst giver artiklens forfatter et lille fingerpeg om, hvem artiklen handler om. .... Saa ved læseren, hvem Christian Københavner er! Han er identisk med Vejle Amts Folkeblads gamle faktor, R. C. Rasmussen, der arbejdede paa bladet i over 52 aar og var virksom til sin død 1918".

Rude slutter sin anmeldelse med ros til Boghs illustrationer: "Her vil det være paa sin plads at fremhæve Bogh Laursens tegninger til artiklen om "Christian Københavner". Ikke mindst den lille slutvignet, hvor drengen Otto følges med "Bedstefar fra Skovgade" er morsomt og levende inspireret af artiklen".

1963:

I 1963, hvor Asmus nu var 55 år gammel og på vej mod de 56, hvor Alice var blevet 52 og pigerne var henholdsvis 14 og 12 år, tog Asmus' poetiske åre atter fart og i årets løb skrev han adskillige digte, hvoraf han samlede nogle, som han ville have udgivet i en samling med titlen "Glimmer".

Digt 1963: Ægte skildpadde

Den 24. Marts blev ældste datter "Pus" så konfirmeret i Lutherkirken og en af Kirken ansat fotograf tog nogle billeder af konfirmanderne og familiemedlemmerne, som var kommet talrigt til: "Farmor og Faster" fra Vejle, "Moster Gudrun og Onkel Harvey" fra Lyngby. Og hjemme havde Lille og Store Jørgensen hjulpet med at dække op og gøre klar, så Alices lækkerier - som vist nok denne gang for en stor del stammede fra den fine charcuteriforretning Mouvielle på Østerbrogade - kunne tage sig godt ud, da hele "følget" troppede op til "souper". Og Asmus havde skrevet en sang til sin store datter, som ellers kraftigt havde frabedt sig sange og taler. Men Asmus' poetiske åre var ikke sådan at styre.

Til venstre: Udenfor Lutherkirken, fra venstre: Gudrun, Harvey, "Pev", Alice, Asmus, "Pus"
Til højre: Asmus - "Grelou", den gamle barnepige, Elsa Danielsen, Gudrun - og måske Asmus' kusine Elsebeth
Pus' konfirmation 1963: udenfor Lutherkirken ..... Pus' konfirmation 1963: gæster i hjemmet

"Farmor" Caroline fyldte måneden efter 84 år. Til højre: Alices veninde Fetzi:
Pus' konfirmation 1963: gæster i hjemmet: Caroline og Fetzi

Alice og kollegaen Alice Wille, samt Lund Nielsen og Johs. Lehm Laursen.
Maleriet over sofaen er af Bogh
Pus' konfirmation 1963: gæster i hjemmet; Alice, Fru Wille, Lund Nielsen og Johs.

Asmus' sang til "Pus"' konfirmation:
Asmus' sang til "Pus"' konfirmation:

Ved kaffen: "Grelou", Asmus, Elsa Danielsen og Harvey Hjortholt:
Pus' konfirmation 1963: gæster i hjemmet

Johs., Lund Nielsen, Anna "kata" og Kai Simon:
Pus' konfirmation 1963: gæster i hjemmet

Asmus i sit es sammen med festglade gæster:
Pus' konfirmation 1963: gæster i hjemmet

"Pus", Alice og Annalise i Pus' værelse i Rosenvængets Allé nr. 6:
"Pus", Alice og Annalise i Pus' værelse i Rosenvængets Allé nr. 6:, 1963

Caroline i spisestuen
Caroline i spisestuen i Rosenvængets Allé nr.6

I digtsamlingen "Glimmer" havde Asmus samlet en utrolig mængde digte, nogle gamle - tilbage til 1940'erne, andre fra året før (1962), - atter andre skrevet i 1963, flere samme dag, det var som om produktiviteten var eksploderet. Blandt manuskripterne er også mange, som er streget over - altså ikke fundet værdige til den nye udgivelse. Udgivet blev digtsamlingen nu ikke - ligesom heller ikke Asmus' romaner. Det forbitrede ham noget og følelsen af som 56-årig ikke at have nået dertil og udrettet det, han havde ønsket sig som ung, forblev vist i ham resten af livet.

I disse forårsmåneder i 1963 havde Asmus også fuld gang i planlægningen af årets sommerferie, der denne gang skulle gå til Italien, nærmere bestemt Norditalien, hvor familien først boede nogle dage i Trento og dernæst en uges tid i den lille landsby Borgo Valsugana i bjergene nord herfor, med udflugter i området til blandt andet Bassano del Grappa.

Til venstre: Alice med "Pev" og "Pus" i Trento, taget samme sted som i 1959! - til højre: "Pus" og "Pev" på landet i Borgo Valsugana:
Alice med "Pev" og "Pus" i Trento, 1963 ....."Pus" og "Pev" på landet i Borgo Valsugana, 1963

Samtidig med digtningen skrev Asmus igen en erindringsartikel til Jul i Vejle 1963. Denne gang kom den til at handle om Onkel Særmarks planteskole på Uhre Bakke, et af de magiske steder i Asmus' barndom. Planteskolen lå højt oppe på Bakken, "300 fod over havet, skrev Onkel ikke uden stolthed på det prospektkort, han lod trykke med udsigten fra sin bakke". Og "300 fod over havet" blev titlen på Asmus' artikel. Den var denne gang illustreret med en titeltegning og en lille vignet af Bogh. De to gamle venner havde et frugtbart samarbejde om disse illustrationer.

Postkort fra Onkel Særmarks planteskole på Uhre Bakke

Boghs vignet til Asmus' artikel i Jul i Vejle 1963

På de første artikeludkast lød titlen ellers "Lysthuset på Bakken", for heroppe havde "Onkel afgivet en stump af sin jord til familien, og Far, der havde håndelag, havde selv bygget huset af gamle pakkasser fra sin butik. - Det var ottekantet med spidst tag, båret af en stolpe i midten. Langs væggene var faste bænke, og i halvkredsen foran et fast bord, der fyldte godt halvdelen af det lille rum. Den kunstneriske udsmykning var brogede billeder fra Familie-Journalen, der netop i de dage var begyndt at trykke med farver. Her samledes altså familien, og dengang havde man familie og meget af den og holdt sammen på den."

Der er dejlige beskrivelser af selve planteskolen, jorderne, dyr og huse - men smukkest er måske beskrivelsen af turen derop - til fods, gennem Uhrskov og ad Jellingvej. Og netop denne tur er så smukt fanget i Boghs både poetiske og lidt vemodige streg.

I forbindelse med korrespondancen med Schweitzers Bogtrykkeri om korrekturen, spurgte Asmus også til muligheden af at få et eksemplar eller prøvetryk af en artikel i Jul i Vejle 1939 om Harald Kidde. Det var desværre ikke muligt i første omgang, men lader til at være lykkedes senere, hvor Asmus i sit svarbrev til "Hr. faktor E. Crone Larsen" skriver: "Allerførst hjertelig tak for Kidde-udsnittet af Jul i Vejle 1939. De har gjort mig en stor glæde ved at skaffe mig det til min endnu meget ufuldstændige Kidde-samling. Og især for billedernes vedkommende er det jo så meget bedre at have det fine original-tryk. Kunne vi måske engang ved lejlighed - når Deres juletravlhed er overstået - vende tilbage til, hvad der i Deres arkiv måtte findes af klicheeer eller billeder med tilknytning til Harald Kidde. Jeg tror, det ville have stor interesse at få det registreret."

Det var nu, at Asmus' Kidde-samling rigtig tog fart og i mange år fremover var det først og fremmest Kidde, han studerede og researchede, og først og fremmest Kidde, han skrev om. - Selvom der dog også ind imelllem blev tid til lidt slægtshistorier og ungdomserindringer.

I August 1963 havde ældste datter "Pus" så afsluttet sit grundskoleforløb og var efter datidens "2. real" flyttet fra Ingrid Jespersens Skole i Nordre Frihavnsgade til Østre Borgerdyd Gymnasium i Stockholmsgade, hvor hun - som Asmus skrev i konfirmationssangen - "gerne ville studere græsk", det vil sige tage en gammelsproglig studentereksamen.

For Alice og Asmus var det naturligvis dejligt at se børnene vokse op - men det var også vemodigt, at tiden med små tillidsfulde børn var forbi og nye mere selvstændige individer trådte frem, med egne meninger og spørgsmålstegn ved alt. Og nye venner - og kærester - gjorde deres indtog i familien. Det gav Asmus anledning til dette digt:

Digt: Børn

Så gik Julen som vanligt. Asmus havde altid fri Juleaften og vistnok også 1. Juledag, men derpå var Juleferien forbi - og både Alice og Annalise skulle jo da også på arbejde efter 2. Juledag, så den eftermiddag rejste Vejlenserne hjem og dagligdagen sivede ind i Rosenvængets Allé nr.6.

Asmus ved skrivebordet i Rosenvængets Allé 6

Alice i køkkenet i Rosenvængets Allé 6

1964:

Foråret gik som vanligt med forberedelser til sommerferien. Denne gang valgte Asmus - og det var ham, der valgte og gjorde alle disse indledende forberedelser med turplanplægning, hotel- og togbilletbestillinger - at de første 3-ugers ferie skulle tilbringes i Schweiz.

Men der var også andre forberedelser i forsommeren, for den 19. Juni kunne Asmus fejre sit 25 års jubilæum ved Berlingske Tidende. Begivenheden blev smukt omtalt både i avisen og i "Pilestræde", Det Berlingske Hus' lille interne avis. Desuden var der forskellige festligheder, og Asmus' kolleger blev inviteret til reception i hjemmet i Rosenvængets Allé.

Asmus 25-års jubilæum, omtale i Berlingske Tidende, 1964

Asmus 25-års jubilæum, omtale i "Pilestræde" , 1964

I Juli måned gik turen så til den nordlige - og schweiziske - del af Lago Maggiore, til den lille by San Nazzaro, beliggende på østsiden af søen overfor de større byer Locarno og Ascona, som man kunne nå på en kort færgefart. Det valgte Albergo Consolina lå på kanten af søen med en pragtfuld udsigt - blot trist, at vejret var gråt det meste af tiden:

Albergo Consolina ved Lago Maggiore, 1964

Ferien gik med spadsereture og sejlture på søen, samt udflugter til Losone, Casenzano og Brissago, samt ned til det italienske Luino, hvor der var et stort og dejligt marked. I regnvejr besøgtes bjergbyen Sant'Abbondio, der må være et meget charmerende beskendtskab i bedre vejr.

Alice og børnene i bjergbyen Sant'Abbondio, 1964

Hjemturen gik over Luzern, hvor der gjordes ophold et par dage på Hotel des Alpes med udsigt over Vierwaldstättersøen og den gamle træbro. Også her blev der tid til udflugter op i bjerget Pilatus, hvor ikke gråspurve, men ravne, tiggede ved restaurantens borde.

Pilatus 1964

Efter den obligatoriske 4. uge i Vejle hos den nu 85-årige Caroline og den 51-årige stadig ugifte søster Annalise, som dog nu var mere eller mindre forlovet med Kai Simon, gik turen atter hjem til København, hvor Asmus igen fordybede sig i Kidde-studierne og forberedte årets bidrag til Jul i Vejle, en artikel om netop Harald Kidde: "Hjemmeføding på rejse : Med Harald Kidde i hans "flyvende kuffert", illustreret med flere fotografier taget af Asmus selv.

Asmus skrev om Kidde: "Han nåede vel aldrig så langt som til Mallorca, men det var ellers ikke noget ringe område, han rent geografisk underlagde sig. Det blev til en uhyre trekant med et V i hver vinkel, det ene endda dobbelt: Vejle - Walensee - Värmland." Og Asmus selv havde jo nu allerede flere gange rejst med familien "i Kiddes fodspor", ved Walensee i 1960, Schwarzwald i 1961 og i Värmland i 1962.

"Størst betydning (for Kidde) fik nok opholdet i Murg. Det er i denne egn, anden del af "De Blinde" udspilles. Murg kaldes Friedheim, men ellers er ingen stednavne ændret, så der er ikke meget at være i tvivl om. .... Vil man følge i Kiddes rejsespor, og der er Kidde-dyrkere, som har gjort det, opdager man, at Gasthaus Schiffli, som Kidde havde boet på i Murg, ikke mere eksisterer. Det brændte og stod i somren 1960 endnu som en sværtet ruin."

På rejsen til Murg i 1960 tog Asmus blandt andre fotos også dette af ruinen af Gasthaus Schiffli:
Murg 1964: ruinen af Gasthaus Schiffli:

Så kom Julen 1964 og Caroline og Annalise tog endnu engang turen til København for at fejre Juleaften sammen med familien, samt Annalises forlovede og Asmus' gamle ven Kai Simon.

Julen 1964: Pev, Alice og Annalise

Julen 1964 : Kai Simon, Caroline ig Asmus

1965:

Året 1965 kastede både nogle digte og nogle artikler af sig - og så en sang til yngste-datteren "Pevs" konfirmation i Marts måned:

Digte 1965: Café de la Reine

Sang til Pevs konfirmation 1965

I foråret gjorde Asmus et "Kidde-fund" på en bogauktion og om det skrev han en artikel i Berlingske Tidende den 12. April. Det drejede sig om "Det allerførste værk, den unge digter fik at se på tryk: en sang til skoleballet", "Vejle Latin- og Realskoles bal den 2. februar 1898". I et lille notat har Asmus skrevet: "(aftr. i Vejlenseren juni 1965 s 2, m Neuhaus' portræt og sangen)".

Livet gik hastigt videre, "Pev" var blevet konfirmeret og havde kæreste, "Pus" var nu ved at slutte 2.g. og var blevet forlovet med Flemming. Og alt imens planlagde Asmus den årlige udlandsrejse i Juli måned, som her i 1965 skulle gå til Østrig, til egnen Vorarlberg med et længere ophold i den lille by Klaus, samt ophold i Bregenz og byen Au, samt en tur til Rhinen. I Klaus stødte også svigersønnen Flemming til for en kort bemærkning.

Rhintur: Alice i Koblach foran Gasthaus Harmonie:
Rhintur: Alice i Koblach foran Gasthaus Harmonie, 1965

Rhintur: "Pev"
Rhintur: "Pev" , 1965

Alice og Flemming ved broen over Rhinen fra Koblach (Østrig) til Montlingen (Schweiz):
Alice og Flemming ved broen over Rhinen fra Koblach (Østrig) til Montlingen (Schweiz), 1965

Den 10. November havde Asmus en kronik trykt i Berlingske Tidende i anledning af Valdemar Vedels 100 års dag. Den havde titlen "Harald Kiddes Ven". Kronikken var nok til Vedels fødselsdag, men den handlede lige så meget om Kidde, som næsten alt, Asmus skrev i disse år:

"I gaar, den 9. novbr., var det hundrede aar, siden Valdemar Vedel blev født. Han er nok blevet husket paa dagen som den fremragende litteraturforsker, han var, men paa disse egne har vi den særlige grund til at mindes ham, at han fik en uvurderlig betydning for Harald Kidde. Vedel hjalp den unge digter fra Vejle med at faa de første ting i trykken og stod livet igennem ved hans side i et trofast (men ikke ukritisk) venskab".

Også artiklen, som Asmus sendte til Jul i Vejle, havde Kidde som emne: "En have i Torvegade: Harald Kidde i Vejle Latinskole" hed den. Den blev ifølge at notat af Asmus anmeldt i Vejle Amts Folkeblad den 27. November af Axel Rude, der skrev derom "Kiddes kærlighed og smerte". Og disse temaer berøres da også i artiklen.

1966:

1966 blev ligeledes et produktivt år for Asmus - med bidrag til både Vejle Amts Aarbog og Jul i Vejle, samt en kronik i Vejle Amts Folkeblad. Men det blev også et år, hvor familielivet ændredes en lille smule: I Juni måned blev "Pus" student og ville så gerne tjene lidt penge i sin sommerferie, samt holde resten sammen med sin forlovede. Så hun var for første gang siden 1949 ikke med på årets lange udlandsrejse. Det var "Pev" til gengæld stadig. Hun var nu færdig med sin 2. real på Ingrid Jespersens Skole og skulle efter sommerferien starte i Østre Borgerdyd Gymnasium, hvor også hun ville være gammelsproglig student.

Asmus, Alice og Pev tog så alene afsted på 3-ugers ferie til Nordfrankrig, hvor de opholdt sig i Longpont til 14. Juli-festen og i Violaine.

Longpont:
Longpont 1966

1. Juli-fest i Longpont:
Longpont 1966

Efter ferien, der som sædvanlig sluttede i Vejle, kom så efteråret, hvor Asmus den 18. Oktober fik trykt en kronik i Vejle Amts Folkeblad: "Almqvist : Den svenske digter og hans danske kollega. Harald Kidde." - Bidraget til Vejle Amts Aarbog handlede også om Kidde: "Harald Kidde og hans slægt". - Men artiklen i Jul i Vejle var endnu engang slægtserindringer og denne gang en kærlighedserklæring til Asmus' barndom og "Huset på hjørnet", hans barndomshjem:

"Huset lå på sit hjørne - det ligger der for resten endnu - en stor rødbrun kasse med grå gesimser. Massivt og firkantet understregede det sin enspænder-natur ved at have lagt en vis afstand mellem sig og nabohusene, afgrænset på to sider af havejord og på andre to af vej eller gade". Artiklen handler ikke blot om selve bygningen, men også om Asmus' opvækst i samme, om den store have bagved, om butikken, farens og farfarens købmandsbutik, om lege og oplevelser. Det er tydeligt, at det var et godt liv i det hus og at det var en glad og lykkelig lille dreng, der levede der. Men Asmus' far døde jo ulykkeligvis så tidligt, allerede i 1916, da Asmus var knap 9 år gammel, og så var den ubekymrede barndom forbi: "Fra den dag var huset på hjørnet et andet. Det ligger der endnu, men den verden, det engang rummede, er forsvunden. Og dog ikke tabt. Den kan den dag i dag i gode øjeblikke få liv i hastige glimt som disse."

1967:

I 1967 - året hvor Asmus gik mod de 60 år - spyede hans skrivemaskine endnu flere sager ud: kronikker, artikler, essays... I Maj måned skrev han en udkast til en artikel, som han var blevet inspireret til ved en tilfældighed: "Aldrig hverken før eller siden har jeg set noget lignende, et instrument som den. Det er bare ikke helt rigtigt, een eneste gang, ak, mange år efter, så jeg Bedstemors symaskine. Da stod den, eller dens genganger, for øjnene af mig i et vindu hos en symaskinemand i Willemoesgade og så ud akkurat som sidst, på Bedstemors bord for enden af sofaen". - Det fine lille erindringsbillede lader dog aldrig til at være blevet udgivet.

Det blev til gengæld en kronik med titlen "Lektor B. M. Jensen, Vejlenser-Samfundets stifter", der blev trykt i Vejle Amts Folkeblad den 10. Maj 1967. Den handler "om Harald Kiddes lærer, som reddede HK.s første penneprøver fra glemsel".

En anden kronik fik han trykt i Berlingske Tidende den 14. September i anledning af Theodor Storms 150 års dag: "Digteren fra den grå by".

Asmus' bidrag til Vejle Amts Aarbog 1967 handlede derimod om Kidde: "Pigen fra Gyldings Gård : Harald Kiddes unge år i Vejle". - Mens artiklen i dette års Jul i Vejle endnu engang var en slægtshistorie, inspireret af familiens store traume, den unge Julius Rasmussens attentat mod Estrup og den unge mands følgende selvmord. Et forløb som Bedstefar i Skovgade vist resten af sit liv bebrejdede sig selv for ikke at have set og stoppet i tide. Denne gang behandlede Asmus dog emnet mere som en novelle (som han også selv angiver i et privat notat) end som en artikel. Stykket bærer titlen "Den søndag i Grejsdalen". Her havde venstremanden Christen Berg været en af talerne for en menneskemængde på omkring 5000 og med sin opildnende politiske tale begejstret den unge Julius.

I årets løb var der ellers sket flere ting på familiefronten: Sommerferien havde også dette år kun været for Asmus, Alice og "Pev" og bestået af en 3-ugers tur til Norditalien med besøg i byerne Orta, hvor de boede på Hotel Due Spade, Armeno, Miasino, Ortello og San Giulio.

"Pev" og Alice i hotellets gård i Miasino:
"Pev" og Alice i hotellets gård i Miasino, 1967

Alice på marked i Orta:
Alice på marked i Orta, 1967

"Pev" og Alice langs "Via Crucis" ved Kirken S.Filiberto di Pella:
"Pev" og Alice langs "Via Crucis" ved Kirken S.Filiberto di Pella, 1967

"Pus" var ikke med på denne rejse, hun havde i foråret giftet sig med Flemming Soltau Jacobsen og sammen var de taget ned at gense de steder omkring Borgo Valsugana, hvor "Pus" havde ferieret med familien i 1963.

Senere fik de 2 unge mulighed for at købe en andelslejlighed i Rantzausgade og "Pus" flyttede derfor hjemmefra her i 1967, hvor Asmus også rundede det skarpe hjørne, 60 år.

Tilbage i Rosenvængets Allé var nu den lille familie: Asmus, Alice og "Pev", som også holdt en lidt mindre talstærk Juleaften sammen, da "Pus" og Flemming gerne ville holde den sammen i deres nye hjem og ikke denne aften skulle dele sig mellem deres familier. Disse besøgtes så i juledagene, der som altid var hyggelige og gode i familiens skød.

Sidst på året fik Asmus også afslutningen på en sag, som havde været flere år undervejs. En gang i 1965 havde bogtrykkerne i Ringkøbing besluttet, at de ville udsende en bog i anledning af Ringkøbing Amts Bogtrykkerforenings 50 års jubilæum. Man vedtog, at alle medlemmer skulle deltage med et afsnit, hvor de selv kunne vælge indhold og udseende. De skulle også hver især stå for trykning, valg af layout, sats og papir, og det kom der en meget spændende og blandet bog ud af. Bogtrykkeren Knud Th. Møller var slægtning til Asmus og spurgte ham derfor, om ikke han kunne forfatte et lille essay til værket.

Asmus tog naturligvis handsken op og fandt sine gamle notater frem. Således forfattede han en hel ny lille erindringsfortælling, som han kaldte "Hotel Paradis" og fik vennen Bogh til at illustrere - med en tegning fra den lille franske by, hvori handlingen udspillede sig, og med en lille vignet. Den 14. Oktober 1965 takkede Knud Th. Møller mange gange for det tilsendte. Han skrev blandt andet: "Jeg er glad for det nye stykke, fordi jeg helst vil have noget, der er første gang. Ogsaa for de to tegninger af Bogh." ... "Det var hyggeligt at hilse paa din kone og selvfølgelig også dig i telefonen, og jeg er vældig tilfreds med, at mit indslag i bogen bliver et stykke familiearbejde + et tildels Vejle-præget arbejde."

Så gik der ellers et par år, men den 21. November 1967 fik Asmus igen brev fra Møller med oplysning om, at nu begyndte der at ske noget. Og den 4. December kunne Knud Th. Møller så sende Asmus "2 stk. af den færdige bog". Asmus havde dog allerede tidligere modtaget nogle særtryk af sin egen artikel, som han sin vane tro kunne fordele til familie og venner. Bogen med de mange bidrag fik titlen "Den sorte kunst i Hardsyssel" og Asmus var meget glad for at samarbejde med sin slægtninge i bogtrykkerbranchen; foruden Møller var også Udbye-familien i dette erhverv.

Knud Th. Møller, døbt Knud Christen Thomsen Møller, var dattersøn af Jesper Thomsens bror Christen Thomsen, og således grandfætter til Asmus, mens en af deres søstre var gift Udbye. I tidens løb bidrog Asmus også ofte med stof til Udbye-trykkeriets julehilsen.

 

---------- LÆS VIDERE om: De Sene År I - fra 1968 til 1976 ----------

 

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og
SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.6.2018 og sidst opdateret d. 17.11.2018