HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Otto Asmus Thomsen

- forfatter og journalist -

født 22.8. 1907 i Vejle -- død 7.9. 1983 i København

Søn af Severin Asmus Thomsen og Ane Caroline Justine Rasmussen

Bror til: Tage Asmus Thomsen og Annalise Asmus Thomsen

Sønnesøn af Jesper Thomsen og Elisabeth Cathrine Asmussen ("Bedstefar og Bedstemor ovenpå")
Dattersøn af Rasmus Christian Rasmussen og Petrine Nielsen ("Bedstefar og bedstemor i Skovgade")

Gift med Alice Inge Agnete Holtet
- og Far til :
Anne-Birgitte Thomsen og Marie-Louise Thomsen

Morfar til David Hroar Soltau Larsson og Lea Daxelmüller


---------- ÆGTEMAND OG FAR : De Modne År I - fra 1948 til 1959 ---------

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

1948:

Så var OTTO blevet gift og han blev nu helt og holdent til ASMUS: Alices elskede Asmus, vennernes Asmus, kollegernes Asmus. Kun hjemme i Vejle, hos familien der, var han stadig Otto. For hans mor, Caroline, eksisterede der nok kun én Asmus, nemlig hendes afdøde ægtemand.

Ved brylluppet i København var Alice altså ikke rigtig rask, problemer med graviditeten og risiko for at tabe deres barn havde nødvendiggjort et stille bryllup med vielse i hendes egen lille lejlighed i Willemoesgade 74. Her flyttede Asmus nu ind, mens de nygifte søgte efter noget større, og snart efter kunne de flytte ind i den 3-værelses lejlighed, som de beboede indtil 1961. Lejlighederne i Willemoesgade 74 var ikke store, de havde ét værelse med "alkove", et lille køkken og et lille toilet. Her var nok ikke plads til 2, snart 3 personer. Og Asmus medbragte i hvert fald et stort tungt skrivebord, som han altid sad ved og arbejdede, - og Alice har vel også haft nogle møbler med sig, nogle af dem vistnok arvestykker fra hendes mormor, "Besa", der var død i 1936.

Trods Alices indledende svaghed skred graviditeten åbenbart planmæssigt fremad. Og det så godt, at parret i løbet af sommeren kunne tage nogle uger på ferie. En udlandsrejse til Sydfrankrig, et land som Alice elskede og som også Asmus nu satte pris på. En tur til "Provence, Sommeren 1948", som der stod først i den artikel om ferieoplevelserne, som Asmus fik trykt i Berlingske Tidende den 14. Juli med titlen: "Blandt gamle Ruiner og nye : Gennem Provence i Krigens og Historiens Spor - Tusindaarige Bygningsværker og broget Nutidsliv". Det var nu ikke den eneste artikel, der kom ud af den rejse. Allerede den 10. Juni havde han skrevet artiklen: "Frankrig er igen ved at være et billigt land" og den 5. Juli fået trykt "Zigøjnernes Hovedstad (St. Maries de la Mer)". Den 26. Juli sluttedes artikelserien med "Over Auvergnes Bjerge".

Så gik sommeren 1948 på hæld og Alices mave voksede og voksede, indtil hun nedkom med sin førstefødte den 27. August.

Selvom Asmus senere ind imellem kunne føle, at familien tog for meget af den tid, som han gerne ville havde haft til sig selv og sit forfatterskab, var samme familie dog til stor glæde for ham og det at blive far (som han måske efterhånden som årene gik havde afskrevet) blev en stor oplevelse. Han indkøbte straks en smukt indbunden notesbog, hvor han indskrev alt det, der hændte i disse begivenhedsrige dage. Optegnelserne , der også fortæller lidt om den søde ventetid, begynder således:
"Anne-Birgitte blev født den 27. August 1948 kl. 17.30 paa Privatklinikken, Hauserplads 32, København,
Hun vejede 3200 gram og målte 53 cm, hade langt sort hår og store mørkeblå øjne.
"Pus" blev du kaldt. Mor gav dig det navn, omtrent så snart hun vidste, du ville komme, og hun brugte det flittigt, når hun lå og snakkede med dig, og du svarede med små spark. Allerede i Mors liv var du meget aktiv og lod os tit mærke, at du ventede på at komme til verden.
Din Mor trivedes og blomstrede, mens hun bar dig.

Side med oplysninger om første barns fødsel

Side med oplysninger om første barns fødsel

Side med oplysninger om første barns fødsel

Alice blev på fødeklinikken til den 6. September, hvorefter hun kom hjem i lejligheden i "Willemoesgade 74, 3. sal, hvor Far og Mor midlertidigt boede. For der var bolignød dengang i Danmark". "Der var dog temmelig meget uro omkring dig, for det var kun en - omend moderne - et-værelses lejlighed. Gæster kunde vi ikke ha, men der kom naturligvis mange for at se dig. Og Far måtte så ned på Gaden, hver gang han skulde ha en smule røg. Alligevel blev du nok lidt mere vrøvlet, end du ellers ville ha vært. Og Far og Mor også. Der var for lidt plads".

Asmus fortæller videre om indskrivning i Kirkebogen for Trinitatis Sogn "og du hade fået Købekort og rationeringsmærker, og hvad der ellers hørte til i efterkrigsårenes daglige tilværelse."

Alice havde fri hele September måned for at passe barn. Hun arbejdede ellers nu på Institut Francais i Rosenvængets Allé og det var så praktisk, at det kun var 5 minuttters gang fra hjemmet, så det var nemt for hende, da hun måtte på arbejde igen. Fra den 1. Oktober måtte man så ansætte en barneplejerske, frøken Juul-Jensen. Det var ikke helt tilfredsstillende, så den 1. November blev hun udskiftet med en anden, Grete Laulund.

I Oktober måned var Alice og Asmus så heldige at få en større lejlighed i "Rosenvængets Allé 17 a - en første sal i Havehuset, hvor vi fik meget bedre plads - tre værelser - og vores første rigtige hjem sammen. ". Her flyttede familien ind den 11. Oktober.

"Og nu kunde så Farmor og Faster komme over at se dig". Caroline og Annalise kom til København fredag den 22. Oktober om aftenen og Søndag den 24. Oktober var der så barnedåb i Frihavnskirken, hvor den lille pige blev døbt Anne-Birgitte Thomsen. Asmus skriver lidt irriteret: "Asmus Thomsen skulde du naturligvis ha heddet, men det turde hverken præst eller degn, eller biskop og kirkeministerium så lidt som justitsministeriet gå med til, da det anses for meget farligt at gi piger drengenavne. Far havde ikke held med sine mange overtalelsesforsøg, men kunde dog få lov at søge om at få Asmus føjet til i Kirkebogen."

Faddere ved barnedåben var Annalise, Alices søster Gudrun og hendes mand Harvey Hjortholt, samt "Fars gode ven Bogh". "De var med i kirken naturligvis sammen med Farmor, Bedstemor og Boghs kone Edith. Og Tante Rosa og hendes lille sønnesøn Claus sad nok i kirken. Hjemme fik vi rar middag, og om eftermiddagen kom Boghs og Ediths børn, Per (der er Fars gudsøn) og Elsebet, ud at se til dig". (Tante Rosa var gift med Alices morbror "Onkel Aage" og mor til sønnen Otto Danielsen, som igen var far til Claus).

Middagen var bestilt hos "Restauranten hos Brasilko" og bestod af 11 Kuverter med "3 Snitter, helstegt bederyg og ostemedailloner med Radiser":

Regning fra fest ved dåb i 1948

Alice med "Lille Pus" (Anne-Birgitte) i 1948:
Alice med "Lille Pus" (Anne-Birgitte) i 1948

At have småbørn i huset og en helt ny familie kan sagtens få ens tid til at gå. Samtidig måtte Asmus afsted hver aften på Bladet for at passe sin dont i Telegramredaktionen. Han tog afsted ved seks-halv syv-tiden og kom først hjem tidligt på natten, ved 2-tiden. Nogle gange holdt Alice sig vågen, så de kunne have lidt tid alene sammen, for det var der ellers ikke meget af. Hun startede nede på Institut Francais kl. 10 om morgenen, når barnepigen var kommet og kunne tage over. Måske lå Asmus stadig og sov, for han havde sikkert siddet den halve nat og skrevet på sine digte og romaner. Barnepigen tog sig så af Anne-Birgitte hele dagen, sørgede for mad og skiftning og frisk luft med lange ture. Måske var Asmus vågnet tidligt og så satte han sig til at skrive. Lyden af skrivemaskinen og Asmus bag skrivebordet akkompagnerede barnets - og senere børnenes - opvækst.

1949:

Den 18. April 1949 havde Asmus' mor fødselsdag. Hun blev 70 år og det skulle naturligvis fejres. Asmus skrev en sang og han tog sin hustru og lille datter med på deres første besøg i Vejle. Langfredag, den 15. April, kl.7.20 tog familien med lyntoget til Vejle, hvor Caroline og Annalise stod klar på banegården til at tage imod.

Den 18. April, som det år var 2. Påskedag, blev Caroline fejret af slægt og venner. Asmus' sang blev afsunget og der blev taget fotografier for at mindes dagen.

Sang til Caroline Asmus Thomsens 70 års dag 1949...Sang til Caroline Asmus Thomsens 70 års dag 1949

Foto fra Caroline Asmus Thomsens 70 års dag i 1949...Foto fra Caroline Asmus Thomsens 70 års dag i 1949
Asmus med Alice og "Lille Pus", samt sin mor og søster i barndomshjemmet i Vesterbrogade 13.
Her i førstesalens dagligstue med spisestuen i baggrunden.

Gruppefoto fra Caroline Asmus Thomsens 70 års dag i 1949
Gruppefoto i gården: forrest Asmus, Caroline, Alice med "Pus" og Annalise.
Bagved Asmus ses Laura og hendes mand og bag Alice "Onkel Morten" og kusine Elsebeth.

Foto fra Caroline Asmus Thomsens 70 års dag i 1949: Asmus med "Pus"

Dagen efter, den 19. April, rejste den lille familie dog hjem igen, både Alice og Asmus havde jo deres arbejde at passe.

Men allerede den 1. Juni tog de atter toget og denne gang var det for en længere tur. Sammen med Alices mor og barnepigen, kaldet "Grelou", tog de nu med sovevognen i Nordexpressen til Paris, hvor de på Gare du Nord blev modtaget af deres bekendt Henri de Tienda. Herfra tog gruppen videre til Boissy-l'Aillerie, der ligger "små 40 kilometer nord for Paris på linien til Dieppe".

Her boede de alle i en hel måned i "L'Oiseau Bleu - en gammel gård, der siden 1918 har været feriehjem for en KFUK-forening i Paris - med tre høje grå længer omkring en gårdsplads med to vældige fyrretræer".

Mens "Pus" sad i sin klapvogn og underholdt sig med stedets høns og geder, godt passet på af "Grelou" og Bedstemor, kunne Asmus og Alice tage på en 4-dages tur for sig selv til Chartres. Et ægteskab og parforhold skal jo også passes.

Efter den dejlige måned i Frankrig gik turen hjemad med toget, som gjorde stop i Fredericia, hvor Caroline stod på perronen for at vinke til sine kære, inden de drog videre til København.

Den 17. August fik Københavnerfamilien til gengæld besøg af Vejlenserne, som derfor kunne være med til Asmus' fødselsdag den 22. og til "Pus"' fødselsdag den 27. Alice og Asmus havde inviteret flere gæster fra Alice's familie og gudfar Bogh med familie.

Den 25. Oktober kom Caroline atter en tur til København for at være sammen med familien. Hun blev til den 8. November og i den tid blev hun på Annalises bøn fotograferet sammen med Pus og Alices mor.

I 1949 havde Asmus fået udgivet sin 4. digtsamling, "Stormen", hos Branner og Korch i 300 eksemplarer. Også denne blev anmeldt i forskellige aviser, som Asmus noterede i en liste: "Ekstrabladet. 30-12. 1949. (Friis Møller). Aalborg Stiftstidende. 16-12. 49. Vejle Amts Avis. 20-12. Samme i en lang række andre konservative provinsblade. 1949. Berlingske Tidende. 26-1. 1950. Soc-Dem, Kbhv. 5-1 1950. samt i mange soc-dem. provinsblade. "København", 17-12 1949. Roskilde Tidende. 15-12. 49. Frit Folk, Vejle."

1950:

Den 1. Januar 1950 rejste den højt værdsatte barnepige "Grelou" af pladsen for at blive gift og i stedet trådte "frk. Gerda Hansen", kaldet "Hanse", til.

Den 11. Februar 1950 blev et digt fra "Stormen" læst op i radioen. Asmus har ikke noteret sig hverken digtets navn eller oplæserens.

Også dette år tog familien på en længere ferie. Allerede Søndag den 30. April var der afrejse med Nordexpressen til Paris, hvorfra rejsen gik videre til Sceaux, hvor man havde lejet "et helt lille hus af Comtesse de Loustal". Hanse i sin barneplejerske-uniform var med og tog sig af barnet, så Alice og Asmus havde mulighed for at tage ture i området og til Paris. Efter en måned gik turen hjemad igen.

Efter 1. August skiftedes der igen barnepige, da Hanse pludseligt rejste. I stedet kom "Frk. Birgit Kristensen", kaldet "Kristen", og sørgede for pasning af den nu snart 2-årige "Pus".

I denne tid var Alice atter gravid og den 18. Oktober blev parrets anden datter , kaldet "Pjevs" og senere blot "Pev", født.

1951:

Den 28. Januar 1951 blev Alice og Asmus' yngste datter døbt, denne gang i Lutherkirken, da Rosenvængets Allé hørte til dette sogn. Barnets navn blev Marie-Louise Thomsen og ved den efterfølgende fest blev der taget et stort familiegruppebillede:

Bageste række: Bogh Laursen, Johan Hvidtfeldt, Gudrun og Harvey Hjortholt, Annalise,
?Anders Madsen (gudfar), ?Else Madsen, født Meelhaven (gudmor)?, Kai Simon
Forrest: ?Kai Simons mor?, Alices mor, Alice med Marie-Louise, Asmus med Anne-Birgitte ("Pus"), og Caroline
Gruppefoto fra "Pev"s dåb i 1951

Den 1. Juni 1951 pakkede Alice og Asmus atter kufferterne og tog med børn og barnepige "Kristen" med Nordexpressens sovevogn til Paris, hvor de den 2. Juni tog ind på Hotel de la Place de l'Odeon, hvor Alice måtte få lov til at gå i køkkenet for at lave mad til yngstebarnet. Den 3. Juni gik turen videre til Tours, "hvor M. Pomeau hentede os i sin bil og kørte os til Vernou-sur-Brenne, der ligger i Loire-dalen omtrent midtvejs mellem Amboise og Tours - 4 km fra vinbyen Vouvray og 16 km fra Tours. Her hade vi lejet os ind hos den gamle elskelige Madame Delaleu, hvis hus var bygget ind i klippeskrænten ud til vejen Amboise-Tours. Far skrev en artikel i Berlingske om, hvordan vi hade det her: "Vort Spisekammer var en Klippehule" - og også en om dig (skrevet i bogen til førstefødte "Pus"), om hvordan du følte dig som turist: "Somrens yngste danske Turist". Dem kan du få at læse, når du blir stor".

Den 28. Juni vendte selskabet næserne hjemad og endnu en gang stod Caroline og Annalise på perronen i Fredericia for lige at hilse på, inden toget fortsatte mod København. Der var vist en 15-30 minutters ophold i Fredericia dengang.

De artikler, som Asmus nævnte i sin bog til "Pus", blev bragt i Berlingske Tidende den 30. Juli og den 28. August 1951. Det er meget charmerende fortællinger om disse stemningsfulde og specielle steder og om livet der, både som fastboere og som tilrejsende. Mange år senere skrev en "T.T." om Asmus blandt andet: "Han er sammelignet med Stuckenberg, der er en del aftenmørke og regnvejr i hans poesi. ... Lysere toner lød fra hans prosa i de mange artikler, han gennem år har skrevet om sine rejser med egen familie",

I Julen 1951 kom Caroline og Annalise til København, hvor de holdt Juleaften med familien samt Alices mor og hendes søster Gudrun og svoger Harvey. Også Harveys gamle mor var med og Asmus' ven, skuespilleren Kai Simon.

1952:

Den 1. December var barnepigen "Kristen" holdt op for at rejse til Amerika. I stedet fik familien en ny barnepige i huset, "frk. Gerda Jørgensen", som også kom med på årets lange sommerferietur, der fra den 1. Juni 1952 gik over Paris til Caen og videre til Les-Moutiers-en-Cinglais, "en lille landsby 20 km syd for Caen ad vejen til Thury-Harcourt. Her havde vi lejet en del af "Le Prieuré", tidligere kloster, nu sommerbolig for Professor Lebailly med familie". - Denne rejser afføder dog ikke nogen beretning til Berlingske Tidende.

I det hele taget er der nu en tid stilstand i Asmus' produktion. Måske er familie med 2 små børn for meget til også at give tid og ro til digtning og forfatterskab. Det eneste, der trykkes i disse år, er tilsyneladende 2 digte i Jul i Vejle 1953: "En Drøm" og "De lange rejser":

Digt: En Drøm

Digt: De lange rejser


Den 13. December 1952 var Alices mor iøvrigt fyldt 75 år og dette var blevet fejret med en fest hjemme hos Alice og Asmus i Rosenvængets Allé nr. 17. At det ikke var Astrid selv, som stod for festen, betød nu ikke, at hun ikke var med i forberedelserne, for Alice har på det familiefoto, som blev taget på dagen, noteret: "mor betalte".
På billedet ses: Bageste række: Elsa og Otto Danielsen (Alices fætter)  – Astrids kusine Agda Netterstrøm - tante Rosa (Ottos mor)  – tante Kirsten (en god bekendt) – tante Maja – mellem dem Asmus og Harvey – Bitten (Alices Moster Annas datter Annegrethe Westrup) og Knud Mogens (hendes mand) ------ Næste række: onkel Ernest Westrup (gift med den afdøde Anna) – Alice – Astrid/"Beda" – Gudrun og onkel Aage (Alices morbror)  ---- forrest: barnepige Gerda med "Pev" (Marie-Louise) og "Pus" (Anne-Birgitte)”:

Gruppefoto fra Astrid Holtets 75 års dag i 1952 i

1953:

Ferien i 1953 gik forøvrigt til Palaiseau ved Paris. Men affødte heller ingen artikel.

I Oktober 1953 udsendte Vejle Amts Avis et 125 års jubilæumsnummer, hvori man omtalte digteren Otto Asmus Thomsen i en artikel "Vejle og Literaturen".

1954:

Året efter var der i 1954 stor sorg i familien, da Alices elskede mor og Asmus' højt værdsatte svigermor Astrid døde. Forløbet var lidt dramatisk, da Alice tidligere havde lovet sin mor, at hun ville passe hende, hvis Astrid blev syg, Dette løfte kunne hun imidlertid ikke holde, til trods for at både hun og Asmus gjorde deres yderste. Sidst i Marts måned fik Astrid en blodprop, hendes hushjælp kunne ikke komme ind i hendes lejlighed i Willemoesgade om morgenen og ringede til Alice, der ilede til med en nøgle. Indenfor fandt de Astrid liggende på gulvet. Alice ringede hjem og barnepigen redte straks op i Alices seng, så Astrid kunne blive passet her. Men de tilkaldte ambulancefolk måtte ikke køre således fundne personer - og Astrid var vist nok heller ikke ved bevidsthed - andre steder hen end på hospitalet. Hun blev derfor bragt til Bispebjerg Hospital, hvor hun døde den 3. April 1954 efter at have ligget bevidstløs i omkring en uge.

I den uge var Alice næsten konstant ved sin mors side og "Tante Rosa" trådte til og passede børnene om aftenen, når barnepigen var gået hjem og Asmus taget på Bladet. Det må have været en frygtelig tid for ham også, for Alice var ekstremt knyttet til sin mor, som hun altid havde følt sig ansvarlig for, fordi Astrid var alene og forladt af sin mand.

Den 8. April blev Astrid bisat fra Bispebjerg Krematorium og urnen derefter nedsat i familien Danielsens gravsted på Garnisons Kirkegård. - Og Alice græd og græd. Børnene havde svært ved at forstå det, selvom "Pus" var så stor, at hun savnede sin "Beda" voldsomt. Men hun blev også ulykkelig over, at deres mor sad i stolen og græd om aftenen, når Asmus var taget afsted og sorgen - og måske ensomheden - overmandede hende. Det kan heller ikke have været nemt for Asmus. Han havde kendt sin svigermor i så mange år og fra hans første tid i København havde hun budt ham indenfor og velkommen i familiens skød.

Årets sommerferie gik denne gang til et sommerhus ved Vejby Strand, lejet gennem Journalistforeningen, hvor også Astrid skulle have været med. Selvom børnene husker det som en dejlig sommer, har det dog stadig været en trist tid for Alice og Asmus.

Men dagligdagen kom lige så stille igen. Ældste datter Anne-Birgitte begyndte i 1. klasse i Ingrid Jespersens Skole fra 1. September, mens barnepigen stadig passede lille Marie-Louise derhjemme. Alice arbejdede i biblioteket ved Institut Francais, ofte med glæde, andre gange kom hun trist hjem på grund af en eller anden skærmydsel med kollegerne eller problemer med direktørerne, der som diplomater skiftede med få års mellemrum for ikke at knytte sig for tæt til et bestemt land. Der var nogle gange nogle receptioner på Instituttet eller Ambassaden, men som de andre kvindelige ansatte kunne hun ikke få sin mand til at gå med. Dels havde Asmus kun fri en enkelt aften om ugen - Onsdag aften, det var en festdag, hvor der måske vankede ekstra slik eller stykker med friskstegt and fra smørrebrødsforretningen i stedet for den almindelige aftensmad - dels brød han sig vist ikke så meget om diplomaternes indforståede omgangsform - der forøvrigt var ret nedladende overfor de danske ansatte, der kaldtes "le petit personel".

1955:

Og Asmus passede som nævnt sit arbejde på Telegramredaktionen i Berlingske Tidendes hus i Pilestræde. Fotoet nedenfor er dateret "1955. Juli". Det er så taget efter hjemkomsten fra årets ferierejse i Juni måned. Den måned, som bedst passede ind i forældrenes liv, hvorfor børnene hvert år blev bedt fritaget for de sidste uger af skoleåret.

Asmus i 1955

Samtidig var småpigerne måske blevet så store, at Asmus ind i mellem godt kunne finde tid til at sidde ved sit skrivebord og skrive nye artikler, digte og romanudkast.

Dagligstuen i Rosenvængets Allé nr.17

Eller til at ligge på sin divan og læse de mange bøger, som han ikke kunne lade være med at købe, nyudkomne som gamle travere, Asmus holdt sig bredt orienteret.

Dagligstuen i Rosenvængets Allé nr.17

Særligt kredsede hans interesse sig i disse år om den tyske forfatter Theodor Storm, der var født i Husum, hvorfra Asmus mente at hans forfader stammede. Årets sommerferierejse gik derfor også i 1955 netop til Tyskland, til Husum, Holstensk Schweiz, Eutin og flere andre steder. Og om Husum skrev Asmus derpå en artikel til Berlingske Tidende, der den 16. August blev trykt med titlen "Den graa By ved Havet : Husum, Byen i Marsken, hvor Himmel og Hav mødes over det flade Land - Storm og atter Storm - men ikke saa graat endda".

Og så arbejdede han på endnu en artikel om Eutin. Det første udkast - og Asmus skrev mange udkast til sine artikler, som blev omskrevet og renskrevet gang på gang - dengang hvor man ikke havde en computer eller et tekstbehandlingsprogram, men en rigtig gammeldags skrivemaskine, hvor tasterne skulle hamres i bund for at ramme farvebåndet og afsætte et mærke på det hvide papir - og tryk skulle der til, for man skulle også gerne kunne læse teksten på de 2-3 gennemslag, som Asmus tog med det sorte kalkierpapir lagt mellem siderne. - Det første udkast er nok skrevet kort efter ferien, men ikke dateret. Det havde titlen "Et Schweiz uden bjerge - nemlig det såkaldte holstenske, hvor idyllen dog ikke behøver at være flad : biedermeier-byen Eutin, en romantisk lilleverden mellem søer og skove".

Det næste udkast med samme titel er dateret "24-9-55". Det tredie og endelige er dateret "8-5-56" og fik titlen "Sølvbrylluppet i Eutin : Biedermeier-Byen i det bjergløse Schweiz". Om artiklen nogensinde blev trykt, vides ikke, men Asmus gjorde sig i hvert den ulejlighed at rekvirere 4 store fotos fra "Deutsche Zentrale für Fremdenverkehr", der i så fald skulle bruges som illustration.

Det var Theodor Storm-studier, der fyldte meget af Asmus' tid i disse år, hvor sommerferierejserne nu gik til Tyskland, Schweiz og Østrig i stedet for til Frankrig. Hvor Alice mestrede det franske sprog til perfektion og følte sig hjemme dernede, var tysk det sprog, som Asmus mestrede, og i de tysktalende lande var det ham, der førte ordet, når han ikke lige overlod det til småpigerne at løbe hen til "Herr Ober" og bede om "Ein Bier, Bitte" eller "Die Rechnung".

1956:

I 1956 gik turen til Schweiz og Savoie og her kunne både Alice og Asmus lufte deres foretrukne sprog.

Alice og børnene i Gandria (ved Lugano-søen)
Alice og børnene i Gandria (ved Lugano-søen) i 1956

Børnene i Gandria (ved Lugano-søen) i 1956

Alice og børnene på Brissago-øen i Lago Maggiore:
Alice og børnene på Brissago-øen i Lago Maggiore

I Locarno, Juni 1956:
I Locarno, Juni 1956

Asmus på ferie med det uundværlige fotografiapparat. Dette er dog nyere (fra omkring 1962)
Asmus på ferie med det uundværlige fotografiapparat, 1962

I årets julehæfte fra Vejle, Jul i Vejle 1956, fik Asmus på side 16-17 trykt en lille artikel om "cancellisten Johan Christian Hedegaard, der i året 1796 gjorde en rejse "fra Kjøbenhavn til en smule ind i Jydernes Land". Indtrykkene havde Hedegaard nedfældet i en bog, som Asmus havde fundet, vel på et af sine mange besøg hos de københavnske antikvarboghandlere, hvis kataloger han også fik tilsendt og granskede nøje. Artiklen kaldte han "En følsom Reise fra Kiøbenhavn til Weile".

1957:

Sommerturen i Juni måned 1957 gik til Lüneburger Heide: 3 uger i Tyskland ved heden i Müden (Örtze) med daglige vandreture i naturen, og derpå den sidste uge i Vejle. Naturen spillede en rolle i Asmus' liv, men ikke i dagligdagen, som blev tilbragt dels i førstesalslejligheden i Rosenvængets Allé i København og dels i Pilestræde, hvor Berlingske Tidendes lokaler lå. Seks dages arbejde om ugen, hver aften fra omkring 18-tiden til om natten ved 2-tiden, og kun onsdag fri. Når Alice også arbejdede hver dag fra kl. 10 til 17, var der meget lille mulighed for at familien "kunne tage i skoven". Og det var da også virkelig få gange, det skete, at Asmus en søndag stod tidligt op, trods den sene hjemkomst, og Alice pakkede en skotøjsæske med madder, eller sulten og tørsten blev stillet ved et skovløberhus. En gang gik turen til Mølleåen, hvis vilde beplantning betog dem alle. Kun få gange kom de i Dyrehaven i København, men i feriens sidste uge i Vejle, som nu blev en tradition, var der til gengæld både sejlture på Fjorden med udflugter til Tirsbæk og Munkebjerg, traveturene ud ad Jellingvej og op ad Uhre Bakke til Karolines vidunderlige have, hvor der altid vankede friske jordbær, vafler, jordbærsaft, lagkage og "gode råd", en særlig slags sprøde vafler, som hun vist havde lært at bage i Norge.

Og i Vejle kunne turen så gå til Dyrehaven i Nørreskoven, hvor dådyrene var så tamme, at de kom hen og tiggede om mad. Her ses Annalise med "Pus" og "Pev" og Alice (til højre):

Dyrehaven i Nørreskoven, Vejle 1957

I 1957 blev Asmus 50 år, hvilket blev omtalt i Berlingske Tidende, B.T. og Vejle Amts Folkeblad på selve dagen, den 22. August, samt allerede den 17. August i Vejle Amts Avis. Om der var nogen særlig fest i dagens anledning, er ikke lige til at huske, men hans mor og søster kom altid til København i Annalises ferie og boede en uges tid i Asmus' og Alices lejlighed, hvor ekstra senge blev slået op til dem i spisestuen. Måske har de sammen fejret deres "Otto", som han vedblev at være for dem. Måske har familien været i Tivoli på fridagen Onsdag. Det skete ofte, når Vejlenserne var på besøg. Så var også Asmus' kusine Elsebeth, hendes mand Kaj og deres lille datter Annette med. Og måske skuespilleren Kai Simon, som fra at have været Asmus' ven nu også var blevet Annalises og når han turnerede i Vejle altid lagde vejen om "lille Fru Thomsen og Annalise". (Caroline brød sig ikke om hans kurtiseren af datteren og slet ikke om, at han kaldte hende "Lille Fru Thomsen" - "Jeg er aldeles ikke hans lille fru Thomsen", vrissede hun. Vist nok kun når han var uden for hørevidde).

Ellers var der ikke megen selskabelighed i familien med parrets arbejdstider og få fritimer in mente. Dog holdtes døtrenes fødselsdage altid, med en form for reception som Alice havde lært det på Institut Francais. Ikke noget med dækket spisebord og stole og bordplaner og bordkort. Nej, der var en buffet, man tog en tallerken og valgte nogle af de mange lækkerier, som Alice - der var en knag i et køkken - havde fremtryllet og som "Lille Jørgensen" og "Store Jørgensen" hjalp hende med at sætte frem på fade og i skåle. Med tallerken og glas i hånden slog gæsterne sig så ned i ledige spise- og lænestole eller på Asmus' divan - eller blev stående som til den "stående souper", som invitationen lød. Der var altså masser af lækker mad og gode franske vine, som Alice kunne købe til en favorabel pris og som hurtigt blev meget værdsat i deres hjem. Og bagefter kaffe og en god cognac, samt snak og latter og megen hygge.

Og hvem var så med? Ja, det var selvfølgelig familien, Caroline og Annalise, hvis de var i København, Alices søster Gudrun og svoger Harvey, Kai Simon, maleren Bogh med hustru, Johs. Lehm Laursen med hustru, og Lund Nielsen - de gamle ungdomsvenner fra Vejle, som nu næsten alle boede i København. Hvidtfeldt var sjældent med i de tidlige år, da han boede i Åbenrå.

I 1957 kom også yngstedatteren "Pev" i skole i Ingrid Jespersens Skole i Nordre Frihavnsgade. Det var så Alice, der om morgenen sørgede for at få børnene op - uden at forstyrre far - og fulgte dem i skole. De første klasser startede kl. 9 med morgensang for hele skolen i gymnastiksalen. Her var der en balkon, hvor de følgende mødre sad og lyttede med - og småsludrede - de havde det vist ganske hyggeligt deroppe. Bagefter fik børnene et knus og så stillede de op i skolegården for at gå til time. Da "Pev" kom i 1. klasse, var "Pus" allerede nået op til 4. klasse, så måske hun allerede da skulle begynde kl. 8. Måske kunne hun nu gå alene derhen - skolen lå jo kun få minutter fra Rosenvængets Allé - men så kom Alice kl. 9 med "Pev" - og madpakkerne, som hun ikke altid havde nået at få smurt så tidligt.

Alice skulle først møde på Instuttet kl. 10, så hun kunne såmænd godt nå en lille lur, inden hun tog de 5 minutter derned, med et stop hos Bager Nilsson på vejen, så morgenmaden kunne spises på kontoret "fra skuffen". Midt på dagen havde hun en times frokostpause og den benyttede hun til at hente pigerne fra skolen, og på vejen hjem at foretage indkøb til aftensmaden. De var forbi slagter og fiskemand, charcuteriforretning, bager og mejeri, måske også Grønthandler Mortensen, skønt han kunne nås, når Alice fik fri kl. 17.

Vel hjemme var Asmus stået op og havde brygget sig en kande kaffe og smurt sig et par skiver surbrød, som han elskede. Han sad nu og læste alle morgenaviserne, for han skulle som medlem af Telegramredaktionen og senere Natredaktionen holde sig orienteret. Alice forlod atter hjemmet og hastede ned på Instituttet, mens pigerne læste lektier, legede, tegnede eller læste om eftermiddagen.

Der var derfor ikke rigtig mere nogen grund til at have "Ung Pige i Huset" nu og de sidste havde heller ikke været så afholdte og effektive. Desuden var Asmus træt af at have dem rendende i stuen ved siden af dagligstuen, hvor han lå og sov. Så tiden var inde til, at pigerne måtte kunne lege pænt og stille i spisestuen, når de var kommet hjem fra skole og til Alice kom hjem og kunne lave aftensmad.

Alice elskede at lave mad og finde på retter, der både var lækre og næringsrige, og da Asmus faktisk kun fik 2 måltider i hjemmet: surbrød midt på dagen og så aftensmaden, gjorde hun meget ud af at sammensætte dette måltid således, at han her fik alle de vitaminer og næringsstoffer, han behøvede. Der var som regel 3-4 retter: en forret der kunne bestå af æg med mayonnaise, friskpillede fjordrejer (Alice og pigerne pillede, Asmus syntes det var for småt, men spiste dem meget gerne), en lille salat af agurk, tomat og kolde kartofler, eller lignende. Så var der hovedret og derpå ost og frugt. Måske en lille dessert.

Selvom Asmus i de unge år i Eckersberggade havde nydt at stå med Alice i køkkenet og hakke og snitte og stege og brase, var det ikke noget han dyrkede mere. Han kiggede ud i køkkenet, når Alice stod i røg og damp, og så spurgte han: "Hvad skal vi have at spise idag?". Var svaret så "Frikadeller", sagde han lidt surt: "Nå, det kan vi jo ikke drikke rødvin til". Der blev nu længere og længere mellem frikadellerne.

1958:

I sommeren 1958 gik ferieturen til Norditalien, blandt andet til Venedig. Der var faste rutiner ved ferierejserne, som altid foregik med sovevogn fra Københavns Hovedbanegård, de første år åbenbart over Fyn og Fredericia, senere over Gedser-Grossenbrode med færgen. Denne provisoriske rute mellem Gedser og Grossenbrode i Vesttyskland var påbegyndt i 1951 og fungerede indtil 1963 med åbningen af "Fugleflugtslinien" mellem Rødby og Puttgarten. Togturene var altid imødeset med stor forventning og i ugerne op til afrejsen fik pigerne lov til at indkøbe nogle "kulørte blade", som skulle gemmes til læsning på den lange togtur, hvor de også straks blev åbnet og slugt, hvorefter begge børn blev køresyge og Alice måtte stå med dem ved de åbne vinduer i korridoren.

Men inden man nåede så langt, lå der måneders planlægning bag. Asmus skrev massevis af breve, der først skulle nå ned i Europa og derpå besvares. Først forespørgsler til de lokale turistbureauer efter oplysninger og brochurer, så forespørgsler til hoteller på de udvalgte steder for at høre om muligheder og priser, og til sidst selve værelsesbestillingerne og modtagelse af breve med bekræftelser. Og ind i mellem skulle der arrangeres en eller flere ture ind til DSB's rejsebureau Terminus for at bestille billetter til alle dele af de lange ture, som ofte foregik med mange stop og små og store jernbaneforbindelser.

Når så dagen kom, havde Alice jo vasket og strøget og pakket kufferterne. Og børnene var så spændte, at de ikke kunne spise morgenmad og fik kvalme. Så kom en vogn fra banken - var det vel - med en stor kasse, hvori sølvtøj og smykker - ikke at familien ejede de store værdier - samt Asmus' manuskripter og andet, man nødigt ville miste, blev pakket ned og derpå sendt til opbevaring. Først så kunne man begynde at tænke på, at nu kom taxa'en nok snart og så gik turen til hovedbanen - i god tid, for måske skulle noget bagage indskrives og måske skulle der indkøbes et ekstra blad eller lidt chokolade - nogle kiks og frugt havde Alice i hvert fald altid i reserve, hvis nogen skulle have behov.

Så kørte toget ind på perronen og man kunne endelig installere sig i sovevognskupéen. Og det var altid spændende, den lille trekantede vask og det lille skab med tandglassene ovenover. Men vandet måtte man ikke drikke og vasken sprittede Alice først af, for at man ikke skulle starte ferien med sygdom.

Som man kan se af digtet "De lange rejser" fra 1953 var rejselivet essentielt for Asmus og han hyggede sig tilsyneladende meget også med hele planlægningsprocessen. Og i de 3 uger, man var udenlands, da stod han tidligt op - næsten for tidligt for Alice, der måske nu gerne ville kunne sove lidt længere. Men dagene startede tidligt, der var masser af gåture og steder der skulle besøges - for Asmus havde også inden afrejsen gjort et stort forarbejde og vidste alt om hvad, feriestedet kunne byde på. - Men der var nu også tid til at sidde på en fortovscafé på et landsbytorv og se på folkelivet. Og i hvert fald altid god tid til gode og rolige måltider, gerne med lokal vin til - og en kølende øl, hvis det var alt for varmt.

Og det var der så også her i Juni måned 1958 i Venedig - men bagefter gik turen til Norditalien, hvor der var mere svalt i alpebyerne Steinach og Vipiteno.

Venedig 1958: Alice, Pev og Pus

Alperne 1958: Alice, Pus og Pev

1959:

I 1959 arbejdede Asmus intenst på sin roman "De var Brødre". Endnu en omskrivning, den 6. eller den 3., fik i efteråret 1959 bogen op på 212 sider. Og disse mange siders omskrivning, den ene gang efter den anden, med tilretning og finpudsning og indskydelse af et kapitel her og udeladelse af anden tekst der, det har i hvert fald taget meget af Asmus' tid, når han sad der og skrev hele eftermiddagen og ikke blev alt for meget forstyrret af børnene.

Men nogen forstyrrelse var der, for "Pus" havde arvet Asmus' astma og der var megen natteuro - også på grund af hendes børneeczem - og mange lægebesøg. Omkring 1958 havde Asmus fået gennemtrumfet - lægerne var ikke så meget bevidste om astma dengang - at "Pus" kunne følge et forløb med en slags "desensibilisering" på Dronning Louises Børnehospital i Øster Farimagsgade, hvor Dr. Flensborg var overlæge. Alice kunne jo ikke sådan tage fri om eftermiddagen, hvor konsultationerne foregik, så det var Asmus, der måtte tage børnene i hånden og spadsere de 15 minutters gang til Hospitalet. I begyndelsen en gang om ugen, senere hver fjortende dag, så hver tredje uge - det fortsatte i omkring 5 år.

Det var et afbræk i Asmus' skriverier, men måske ikke altid lige afskyet. Det var jo sit gamle kvarter, han der besøgte. Hospitalet lå lige overfor Eckersberggade, hvor han havde boet så længe, og her lå også hans tobakshandler, hvor der så meget passende kunne indkøbes en god cigar - og til pigebørnene et par børneblade: "Illustrerede Klassikere" eller andet godt. Her lå ligeledes Asmus' gamle barber, så han benyttede også lejligheden til at blive klippet. Og på hjemturen plagede børnene ham til en pølse ved pølsevognen på hjørnet af Øster Farimagsgade og Østerbrogade. Og de havde ikke særlig svært ved at få deres vilje.

Den 18. April 1959 havde Asmus' mor 80-års-fødselsdag, men om denne dag blev fejret i Vejle eller København, vides ikke. Måske blev det udskudt til den sidste uge i Juni, som jo altid var helliget et ophold i Vejle.

I 4 uger i sommeren 1959 stod skrivemaskinen så stille, da familien endnu engang tog sovevognen sydpå for at holde 3 ugers ferie i Norditalien. Der var ophold i den lidt større by Trento og i den lille Calalzo, samt udflugt til Vittorio Veneto og Pieve di Cadore. Dejlige spadsereture på markveje mellem grønne Alpeenge og betagende udsigter, mellem små charmerende træhuse og hyggelige småtorve. Og oplevelserne resulterede da også i en artikel i Berlingske Tidende den 4. Oktober - med Asmus' eget foto af den sortklædte bondekone som illustration - og med titlen: "Mellem sorte fugleskræmsler i Norditaliens bjerge : Bagateller fra en rejse, der slog et lille sving bort fra den slagne vej : Lidt om de smaa glæder, der ingenting er og dog...."

Trento: Alice med "Pev" og "Pus":
Trento: Alice med "Pev" og "Pus"

Alice på landet i Calalzo:
Alice på landet i Calalzo

"Vi saa dem overalt, vi saa dem hver dag, de evindeligt sortklædte bondekoner. Vi saa dem paa marker, i haver og vingaarde, bestandigt bukkende sig over dagens gerning. Vi saa dem stavre afsted paa vejene med deres redskaber i hænderne og de lange, spidse, halvrunde kurve paa ryggen. Ja, man kunne se dem komme slæbende med hele hølæs, af omfang mange gange større end de selv. Vi saa dem altid krumbøjede af slid og slæb, og vi saa dem saa tit, at man næsten maatte tro, at det alene afhang af dem, om denne norditalienske jord skulle give nogen afgrøde." ...

"Vi saa dem mange gange hver dag og paa alle tider af dagen. Men naturligvis havde sliddet sin grænse. I middagsstunden og ved aftenstid vandrede de hjem i sorte kolonner. Saa ihærdige var de i deres arbejde, at man ikke kunne lade være med at tvivle paa, om disse givtige marker nu ogsaa kunne klare sig selv under middagshvilen og efter fyraften. Det kan de heller ikke. Fugleskræmslerne bliver tilbage."

"Selv i den hedeste middagsstund saa marker og haver ikke affaolkede ud, og det var naturligvis ogsaa meningen med det. Midt i det grønne var der stadig sorte skikkelser, som ragede op. Nu ragede de op. De krummede sig ikke længere over et eller andet jordisk gøremaal, men stirrede stift op mod den blaa himmel, og man skulle synes, at denne stive stritten maatte kunne advare selv den dummeste fugl. Men alene det, at alle fugleskræmslerne stod der i alt det samme sorte tøj som de hjemgangne bondekoner, maa være mere end nok. Og det forstaar man da godt. Er der noget i denne verden, en tyvagtig fugl kan have mere respekt for end saadan en sort, stærk bondekone med solbrændt ansigt og haarde hænder".

Men inden denne artikel udkom, var der også lige den sidste uges ferie i Vejle, hvor Asmus fotograferede sin mor sammen med Alice og børnene, vist nok oppe i Karolines fantastiske have på Uhre Bakke, hvor pigerne holdt af at rive havegangenes grus så fint, og hvorfra man altid vendte hjem belæsset med bakker med friskplukkede bær og smukke blomsterbuketter.

Vejle 1959: Caroline, Alice, Pus og Pev

Den 21. Juli fik Asmus trykt et lille stykke med titlen "Havregrynshus" på Bagsiden af Berlingske Tidende. Og den 25. November skrev han et stykke til LIteratursiden med titlen "Th. Storm Selskabet".

Så blev det atter vinter og Jul 1959 med de sædvanlige gøremål, som denne årstid og højtiderne indbyder til.

 

---------- LÆS VIDERE om: Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 ----------

 

(Læs hele historien: Barndom : De første år - fra 1907 til 1916 --- Barndom og Ungdom - fra 1916 til 1926 --- Ungdom i Vejle fra 1927 til 1931 --- Ung i København - fra 1931 til 1948 --- Ægtemand og far : De modne år I - fra 1948 til 1959 --- Ægtemand og far : De modne år II - fra 1960 til 1967 --- De sene år I - fra 1968 til 1976 --- De sene år II - fra 1977 til 1983)

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og
SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.6.2018 og sidst opdateret d. 14.9.2018