HISTORIEN om ALICE og ASMUS På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om |
SØREN LUND PEDERSEN (SØRENSEN) fra TIMGAARD Oktober(?) 1737 - December 1812
SØREN LUND PEDERSEN var bror til: Else Cathrine Sørensen, gift Hansen, var tip-tip-oldemor til ASMUS, mor til ASMUS' tipoldemor Elisabeth Hansen, mormor til ASMUS' oldefar Severin Nikolaj Asmussen og oldemor til ASMUS' farmor Elisabeth Cathrine Asmussen, gift Thomsen, og tipoldemor til ASMUS' far Severin Asmus Thomsen. |
SØREN LUND PEDERSEN var søn af birkefogeden på Timgård Peder Sørensen og dennes hustru Dorthe Cathrine Brøllund. Han blev sandsynligvis født i starten af Oktober måned 1737, hvor hans dåb er indskrevet i Kirkebogen for Ny Sogn i Hind Herred, Ringkøgind Amt: "Paa samme Dag hans, Ridefoged Sørensen paa Søegaard, hans Søn SØREN til Kirke, tilforn hjemmedøbt. Hans Kones Syster fra Udstrup bar ham. Monsr Colding, Peder Las....., Mogens Brøllund, Anne (?) Brøllund og Mogens .....datter paa Søegaard vare Faddere". Dåben er indført efter den 13. Oktober, men datoen er ulæselig. Den lille dreng var ikke sine forældres første barn, for allerede i i Maj 1735, få måneder efter forældrenes bryllup den 11. Februar samme år, var datteren Johanne blevet født og døbt i Moderens hjemstavn Husby. Senere fik Søren også flere søskende: i 1740 kom broren Niels Sehested Pedersen til, i 1742 søsteren Elisabeth Pedersdatter Sørensen - og endelig kom så den lille Else Cathrine i 1745. 1737-1756: Ved Sørens fødsel i 1737 var hans far omkring 32 år gammel, hans mor omkring de 27 og storesøster Johanne omkring 2 1/2 år. Til familien hørte også 3 fastre: Maren Sørensdatter, som var gift med Christen Nielsen Bruun i Varde og tilsyneladende barnløs; en faster som var gift og levede på Føhr. Hun havde muligvis børn, men de kendes ikke; samt en faster, som var gift i Horsens og tilsyneladende barnløs. Fasteren Kirsten Sørensdatter fra Varde, som havde været gift med Mikkel Vedsted i Ravnsø (Degn i Vester Nykirke og Fåborg), var dog død allerede i 1714 sammen med en dødfødt søn og vist nok ikke efterladende sig andre børn. Desuden havde Søren og hans søskende som ovenfor nævnt også 1 morbror, Peder Christensen Brøllund, og 3 mostre: Anne, Anne Marie og Else Margrethe Christensdatter Brøllund. Da Søren blev født var hans far, Peder Sørensen, altså Ridefoged på Søegaard, en gammel hovedgård, som fra 1723 ejedes af Peder Pedersen Bagge og derpå af dennes enke Johanne Nielsdatter Colding (eller Kolding). Det var åbenbart noget af hendes familie, der i 1737 var den nævnte "Monsr Colding": Hans Colding, fopagter på Søgaard. Denne gård er senere bortsolgt og udparcelleret og består i dag af 4 bondegårde, men i Sørens første år var det stadig en stor gård, bestående af 3 længer og muligvis omgivet af volde og grave. Til gården høret en stor ladebygning og mange tønder land, vurderet til 18, 56 og 204 tønder hartkorn = 13.549 Rigsdaler i 1770. Men allerede i 1738, da Søren var knap 1 år gammel, drog familien videre til Tim Hovedgaard (Timgaard) (Ribewiki), hvor Peder Sørensen havde fået hvervet som Foged og fra 1739 også som Birkedommer. Timgård havde i mange år været i Sehested-familiens eje og da Peder Sørensen kom hertil var ejeren Niels Jensen Sehested, der muligvis stod fadder til Peders søn Niels, der i 1740 fik tilnavnet Niels Sehested. I 1742 fødtes Sørens lillesøster Elisabeth. Søren var nu 5 år gammel, storesøster Johanne 7 år, lillebror Niels knap 2 år og forældrene omkring 37 og 32 år gamle. I 1745 fik Søren endnu en lillesøster: Else Cathrine, der døbtes i begyndelsen af Januar måned. Søren var nu blevet 8 år, Johanne 10 år, Niels omkring 4 år og Elisabeth 2 1/2 år. Sørens far var 40 år gammel og hans mor 36 år. Vi ved ikke, om Peder Sørensens virksomhed som Foged og Birkedommer tillod ham at holde ammer og huslærere for børnene, men den 8-årige Søren må i hvert fald have fået noget undervisning nu og snart efter er han muligvis også blevet sendt til Latinskolen i Ribe, hvor Niels senere kom til at gå. Men indtil skolegangen udspillede hans barndom sig i hvert fald på Timgaard, som var en meget gammel Hovedgaard, der i Sørens barndom var vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere på en auktion kunne sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på Sørens tid. De var bygget af granit og mursten. Ja Hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor deres far nok red rundt for at sørge for at alt stod vel til. I 1745 døde Niels Jensen Sehested og gården førtes videre af hans hustru og senere af hans søn, som imidlertid afhændede gården i 1756, hvor Søren Lund altså var 18-19 år gammel. Da den nye ejer, Franz Rantzau de Linde, overtog Timgaard, flyttede Peder Sørensen med sin familie, men da var Søren forlængst hjemmefra. Hvor han opholdt sig i disse år, ved vi ikke med sikkerhed, men da hans faster, Maren Sørensdatter i Varde, døde i 1766 , kan man af skiftet efter hende se, hvor Søren og hans søskende nu befandt sig: den gifte Johanne i Varde, den ligeledes gifte Elisabeth i Holstebro, Søren Lund på Øllufgaard (Ølufgaard) i Vester Nebel Sogn og Niels Sehested på Munkholm ved Vejle. Hvor Else Cathrine og hendes mor opholdt sig på dette tidspunkt, vides ikke. Måske hos en af døtrene ? eller hos Dorthe Cathrines søster Anne Marie, der var gift med Jens Andersen Kamp i Gjelstrup? Øllufgaard, også skrevet Ølufgaard og udtalt "Øllegaard", var en gammel hovedgaard i Vester Nebel Sogn, Skads Herred, Ribe Amt. Den ejedes fra 1755 af Herredsfoged Henrik Ernst Bjerrum, som var gift med Edel Jensdatter Windfeld. Disse 2 familier blev tæt forbundne med Else Cathrines senere familie, det vil sige Søren Lunds niecer: Den ene (Dorthe Cathrine Hansen) blev gift med Friederich Christian Bjerrum og den anden (Elisabeth hansen) blev gift med dennes fætter Laurits Schytte, hvis mor var en Windfeld. Måske har forbindelsen allerede været tæt på et tidligere tidspunkt og det er derfor, at Søren har været på Øllufgaard i 1766. I 1768 var Søren Lund blevet Fuldmægtig hos Herredsfogden i Skads, Gørding og Malt Herred. Og denne Herredsfoged var ingen anden end ovenfor omtalte Henrik Ernst Bjerrum. Han læste således ikke teologi som sin bror Niels, men uddannedes sig indenfor administration og gik senere "landbrugsvejen" og ernærede sig som forvalter. Det er muligvis ham, der benævnes "Forvalteren Søren Lund paa Ryssensteen" i kirkebogen for Husby, hans mors fødesogn, da "Forpagter Jens Tanges barn paa Udstrup blev døbt" i 1771. Udstrup var Sørens morfars gård, som Jens Tange, gift med den gamle Christen Mogensen Brøllunds sønnedatter Else Cathrine Brøllund, havde overtaget. Der findes dog også i området en anden Søren Lund, som senere var birkedommer ved Rysensteen, så det kunne også være ham, der er tale om. Den 6. August 1773 var der bryllup i Janderup Præstegaard, hvor Niels Sehested kunne vie Else Cathrine til den meget ældre, men rige herremand Sr. Niels Hansen til Lindbjerggaard. I hvert fald fra 1774 til 1779 var Søren Lund beskæftiget på Hennegaard. Ifølge Gunner Jermiin Nielsen og Leif Stenderup Jensen arbejdede Søren her som Ridefoged hos Kammerassessor Rygaard. I 1774 blev lillesøster Else Cathrines første datter døbt i Ølgod Kirke og "Mons. Lund fra Hennegaard" stod fadder. Kort herefter 1779, hvor Søren iflg. Jyske Register/Nygaards Sedler stadig var på Hennegaard, må han være flyttet til Lindbjerggaard for at hjælpe søsteren Else Cathrine med at styre gården efter svogeren Niels Hansens død i April 1780. Ved skiftet efter denne i 1781 optræder Søren Lund som søsterens Lavværge og anføres som "Enkens bror og lavværge Søren Lund på Lindberg". Selv efter at Else Cathrine samme år giftede sig igen med præstesønnen Jørgen Haahr, forblev Søren Lund på Lindbjerggaard som forvalter. Den 2. September 1781 var Søren igen fadder, da Else Cathrines første barn med Jørgen Haahr blev døbt med navnet Nicoline Kirstine i Ølgod Kirke. I tiden på Lindbjerggaard lader det til, at Søren knyttede venskab med Degnen Niels Teilgaard, hvis børn han flere gange stod fadder til: I April 1783 gjaldt det datteren Anna Barbara og i Oktober 1789 sønnen Jens Christian. I folketællingen i 1787 anføres Søren blandt beboerne på Lindbjerg som "49 år, ugift" og "forvalter". Desuden er der noteret "Søn af første Egteskab" - fordi hans mor Dorthe Cathrine "80 år og Enke" også opholder sog på gården hos Else Cathrine og Jørgen Haahr. I 1790 var Søren Lund iflg. Gunner Jermiin Nielsen og Leif Stenderup Jensen "auktionsinkassator" ved skiftet efter provst Ude Haahr. Senere købte han Wisselbjerg Hovedgaard i Alslev Sogn, hvor han levede som "Proprietair" i 1801 sammen med en række tjenestefolk, en moden kvinde, der vel har været husholderske, og et par yngre tjenestepiger samt 3 karle, hvoraf den ene var "Landsoldat" og den anden "Vandvittig". Endelig hørte der en dreng til husholdningen. I Alslev levede Sørens søsterdatter Ingeborg Nielsdatter Hansen, som i 1792 var blevet gift med degnen Oluf Franck Jessen. I 1809 solgte Søren Lund Visselbjerg til det unge par for 10.000 Rd. Søren Lund fortsaatte dog med at bo på Wisselbjerg og i Februar 1810 stod han fadder til Ingeborgs datter Severina Maria Jessen. I slutningen af 1812 døde Søren Lund på Wisselbjerg og den 28. December begravedes han på Alslev Kirkegård. Han er indført i Alslev kirkebog som "Sr. Søren Lund af Wisselberg gl. 77 Aar".
|
|
|
|
og ÅRSTAL |
og TING |
|
|
|
|
|
|