HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

NIELS SEHESTED PEDERSEN (SØRENSEN) fra TIMGAARD

1740-1807


NIELS SEHESTED PEDERSEN var bror til:

Else Cathrine Sørensen, gift Hansen, var tip-tip-oldemor til ASMUS, mor til ASMUS' tipoldemor Elisabeth Hansen, mormor til ASMUS' oldefar Severin Nikolaj Asmussen og oldemor til ASMUS' farmor Elisabeth Cathrine Asmussen, gift Thomsen, og tipoldemor til ASMUS' far Severin Asmus Thomsen.


Niels Sehested Pedersen, også kaldet Niels Seested, skal ifølge sine egne oplysninger være født i 1740 på herregården Timgård, hvor hans far Peder Sørensen var Foged fra 1738 og Birkedommer fra 1739.

Niels's mor kom fra den store Brøllund-familie og hed Dorthe Cathrine. Forældrene havde allerede været gift i 5 år og Niels var ikke deres første barn, for allerede i Maj 1735, få måneder efter forældrenes bryllup den 11. Februar samme år, var datteren Johanne blevet født og døbt i Moderens hjemstavn Husby. I 1737 blev sønnen Søren Lund Pedersen født på Søgaard i Nysogn på Holmsland og efter faderens udnævnelse til Fuldmægtig på Timgaard i 1738 kom så Niels til i 1740 som det tredie barn.

Senere fik Niels så også 2 yngre søstre. Elisabeth Pedersdatter Sørensen blevet født i 1742 - og Else Cathrine Pedersdatter Sørensen i 1745.

Ved Niels' fødsel i 1740 var hans far omkring 35 år gammel, hans mor omkring de 30, storesøster Johanne omkring 5 år og storebroder Søren Lund omkring 3 år gammel.

Til familien hørte også 3 fastre: Maren Sørensdatter, som var gift med Christen Nielsen Bruun i Varde og tilsyneladende barnløs; en faster som var gift og levede på Føhr. Hun havde muligvis børn, men de kendes ikke; samt en faster, som var gift i Horsens og tilsyneladende barnløs. Fasteren Kirsten Sørensdatter fra Varde, som havde været gift med Mikkel Vedsted i Ravnsø (Degn i Vester Nykirke og Fåborg), var dog død allerede i 1714 sammen med en dødfødt søn og vist nok ikke efterladende sig andre børn. Desuden havde Niels og hans søskende som ovenfor nævnt også en morbror, Peder Christensen Brøllund, og 3 mostre: Anne, Anne Marie og Else Margrethe Christensdatter Brøllund.

Timgård havde i mange år været i Sehested-familiens eje og da Peder Sørensen kom hertil, var ejeren Niels Jensen Sehested, der muligvis stod fadder til Niels, som fik navnet Niels Sehested. Efter Niels Jensen Sehesteds død i 1745 førtes gården videre af hans hustru og senere af hans søn, som imidlertid afhændede gården i 1756, hvor Niels altså var 16 år gammel.

Efter 1756 flyttede familien til Rækkergaard (også kaldet Rekkergaard eller Reckergaard) i Hanning Sogn, som Peder Sørensen havde købt, antagelig af Kammerherre Heldvad til Vennergaard, der selv havde erhvervet den i 1749 for 1.412 Rd. Også denne gård var en gammel Hovedgaard, som havde tilhørt slægten Juul. Den havde 14 tønder hartkorn og omfattede også en mølle, Rækker Mølle, der vurderedes til 7 tønder hartkorn. Det var jo noget mindre forhold end på Timgaard, men så var det familiens ejendom og Else Cathrines mor kunne senere videresælge den for 1.900 Rd, så hun har vel tjent lidt derpå. Gården blev senere udparcelleret og eksisterer ikke idag.

Da familien flyttede til Rækkergaard omkring 1756, var lillesøster Else Cathrine altså 11 år gammel og storesøster Johanne 21 år - og hun har vel så gået sin mor til hånde, indtil hun blev forlovet og senere gift med Skoleholder Jesper Møller i Varde. Brødrene Søren Lund Pedersen og Niels Sehested var henholdsvis knap 20 og 17 år gamle og muligvis allerede sendt hjemmefra - til Latinskolen og i hvert fald Niels senere til Universitetet i København. Søster Elisabeth var 14 år og måske allerede for stor til at lege med Else Cathrine.

Men i 1756 opholdt Niels sig sikkert allerede i Ribe, hvor han i 1760 blev student fra Ribe Latinskole, hvorefter han rejste til København for den 31. Juli at lade sig immatrikulere på Universitetet. Han var her sammen med 6 andre elever fra Ribe, nemlig Ianus Severini, som gik i sit 22. år, Christianus Foersum, som gik i sit 20. år, Torchildus Schmidt, som gik i sit 22. år, Nicolaus Hygum, som gik i sit 23. år, Ianus Clausen, som gik i sit 19. år, og Nicol. Clausen, som gik i sit 20. år. Niels angives som Nicol. (altså Nicolaus eller Nicolai) Seested, gående i sit 21. år, og han fik som privatlærer tildelt "Friis" (*).

1760-1765:

Allerede i 1760 døde Peder Sørensen imidlertid og efterlod den 50-årige Dorthe Cathrine med Gården og de 5 børn: Johanne på nu 25 år, Søren Lund på 23, Niels Sehested på 20, Elisabeth på 18 og Else Cathrine på knap 15 år. (Desværre mangler kirkebøgerne med viede og dødsfald i Hanning Sogn indtil 1794, så vi har ikke den nøjagtige dødsindførsel for Peder Sørensen).

Dorthe Cathrine førte Rækkergård videre, for allerede i 1745 havde hun og Peder Sørensen fået bevilling på at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo med børnene. Nu gjaldt det så om at sørge for, at børnene kunne klare sig selv. Niels studerede i København (hvem betalte mon?) og "tog attest" i 1765. De 2 ældste piger blev også "afsat", de blev begge gift i 1765: Johanne med skoleholder og senere købmand Jesper Møller i Varde Sct. Jacobi den 18. Juli, og Elisabeth med købmand Niels Thomsen Schree den 13. December, ligeledes i Varde Sct. Jacobi.

I 1765 solgte Dorthe Cathrine Rækkergaard med 14 tønder hartkorn og Møllen på 7 tønder hartkorn til Anders Løbner for 1.900 Rd.

1766-1769:

Året efter (1766) døde Peder Sørensens ene søster, Maren Sørensdatter i Varde, og i skiftet efter hende kan vi se, hvor Niels og hans søskende befinder sig: den gifte Johanne i Varde, den ligeledes gifte Elisabeth i Holstebro, Søren LundØllufgaard (Ølufgaard) i Vester Nebel Sogn og Niels på Munkholm ved Vejle.

Den 6. Marts blev søster Johannes første barn døbt Petter Severin i Varde. Om Niels Sehested har været med til dåben melder historien imidlertid intet om. Derimod var Sgr. Søren Haar og Sr. Jens Windfeld, samt byskriver Rasmus Øllgaard tilstede. Alle var de - eller kom til at være - knyttet til dele af Niels' familie. Den lille Petter Severin døde dog blot 6 måneder senere og begravedes den 12. September 1766.

Hvor Else Cathrine og hendes mor opholdt sig på dette tidspunkt, vides ikke. Måske påWiumgaard i Sønder-Vium Sogn, der fra 1760 ejedes af den oberstløjtnant Hans Vilhelm Rosenvinge, som den 3. Maj 1766 købte Frøstrupgaard af Dorthe Cathrines senere svigersøn Niels Hansen. Rosenvinge solgte i 1766 Wiumgaard på auktion til Provst J.H.Brorson, som overdrog den til Matthias og Søren Christensen. Men hvordan passer Dorthe Cathrine ind her? Hun angives imidlertid i Oktober 1767 som "Mad.me Sørensen paa Wiumgaard", da hun står fadder til Johannes anden søn i Varde. Den lille Laurids Severin døde desværre efter blot 5 dage.

Gården Munkholm, hvor Niels opholdt sig i 1766, kaldtes i 1600-tallet kaldtes Munchehuuz og senere i 1800-tallet Elisalyst og ligger ved Grejsdalen ved Vejle. Gården havde i 1700-tallet en hovedbygning af bindingsværk. Den hørte til Hovedgården Brandsbjerg og var avlsgård under denne. I 1771 var der foruden hovedbygningen nogle mindre huse til 4 husmænd, men hvem der var fæstere her eller hvem der boede på Munkholm, da Niels var her, vides desværre ikke. En Peder Jensen Lund var ladefoged på Brandbjerg og blev senere fæster på Munkholm. Han døde i 1808, men kan jo så godt have boet på gården under Niels' ophold. Pudsigt at Niels' bror Søren også var døbt Lund, mon der var en slægtskabs- eller venskabsforbindelse mellem familierne? Hvor længe Niels boede på Munkholm og hvad han iøvrigt lavede her, vides heller ikke.

I Juni 1767 fødte Niels' yngre søster Elisabeth, der nu boede med sin mand Niels Thomsen Schree i Holstebro, en lille pige, men desværre overlevede hun ikke selv fødslen og blev begravet den 27. Juni - kun 25 år gammel. Samme dag døbtes barnet, der tidligere var blevet hjemmedøbt, i Holstebro Kirke. Ingen af familien lader til at have været til stede. Hvor den lille pige blev opdraget, vides ikke, men da hun senere blev gift, foregik det hos Niels i Janderup. Dog kan hun også have opholdt sig en tid hos Niels' yngste søster Else Cathrine, hvor hendes far i hvert fald boede inden sin død i 1781.

Den 5. November 1768 blev søster Johannes næste barn født og døbt i Varde. Søren Lund var fadder denne gang. Mon Niels har kunnet være til stede også? Eller tog hans pligter på Munkholm al hans tid? Vi ved jo desværre ikke, hvilken funktion han havde på gården.

1770:

Den 14. August 1770 kaldtes Niels, der nu var 30 år gammel, til Janderup og Billum Sogne som præst efter Jens Christian Nielsen Hammer, der var død den 28. Marts samme år. Hammer havde været præst siden 1751, hvor han havde afløst sin fader og var blevet gift med Else Kirstine Johansdtr. Krag, datter af Borgmester og Byfoged i Varde, samt ejer af Hennegaard, Johan Krag. Præsteenken kom til at spille en stor rolle for Niels, for han måtte med overtagelsen af embedet også sørge for hende ved at udbetale en årlig pension på 40 Rigsdaler. Og da hun levede endnu 30 år, endte hun med at koste ham den betragtelige sum af 1200 Rigsdaler ialt. Det var måske denne økonomiske byrde, som var årsag til, at Niels aldrig giftede sig. På den anden side kunne han jo have giftet sig med enken, det var en almindelig løsning på problemet dengang. Hun var blot omkring 40 år, så de kunne måske endog have nået at få et par børn. Men den løsning valgte Niels altså ikke. Familien Hammer mener i deres slægtsbog, at enken "vistnok i løbet af året (1770) (er) flyttet til Varde med børnene" og senere "må have taget bolig i Janderup kirkehus, der ligesom kirken tilhørte Store Heboejeren, som var hendes fætter, Børge Qvist, der sikkert har sørget for, at hun ikke led nød i sine sidste år".

Den 14. August 1770 fik Niels altså "kgl.konf. på et ham af Kammerassessor Kr. Ryegaard 1/5 s.å meddelte Kaldsbrev som Præst i Janderup-B. efter afdøde Hr. Jens Christian Hammer". Niels havde altså allerede fra den 1. Maj vidst, at han nu kunne "få foden under eget bord" som præst i Janderup-Billum.

Hvad var det så, at Niels nu gik ind til? En folketælling fra 1769 - altså året før han tiltrådte - opgjorde folketallet i Janderup til at være på 511 personer og i Billum 352 personer. Det var således ikke store sogne, som han nu skulle passe.
I Janderup fordelte de 511 sig på 256 mænd og 255 kvinder. Heraf var der 65 drengebørn og 54 pigebørn under 9 år, 50 drenge og 42 piger i alderen 9-16, 35 unge mænd og 30 unge piger mellem 17 og 24 år, 18 mænd og 33 kvinder i alderen 25-32, 21 mænd og 22 kvinder mellem 33 og 40 år, 22 mænd og 18 kvinder i alderen 41-48, og 45 mænd og 56 kvinder som alle var over 48 år gamle.
I Billum var tallene så noget mindre: indtil 8 år: 48 drenge og 50 piger, 9-16 år: 21 drenge og 30 piger, 17-24 år: 19 unge mænd og 23 unge kvinder, 25-32 år: 15 mænd og 15 kvinder, 33-40 år: 10 mænd og hele 19 kvinder, 41-48 år: 13 mænd og 13 kvinder, og over 48 år: 29 mænd og 47 kvinder: ialt 155 af mandkøn og 197 af kvindekøn.
Af gejstlighed og skoleholdere med koner og børn var der i sognene 33 personer: 18 mænd og 15 kvinder - egentlig et ret højt tal sognenes størrelse taget i betragtning. De fleste af beboerne ernærede sig ellers som bønder, jordbrugere, inderster, møllere, kromænd, og husmænd. Det gjaldt 136 mænd og 172 kvinder, ialt 308 beboere. Andre var håndværksfolk: 53 personer, heraf 26 mænd og 27 kvinder. Eller som tjenestefolk: 54 karle og 60 piger, ialt 114 personer. Endelig var der en række "vanføre, fattige og gebrækkelige": 15 stk ialt fordelt på 6 mænd og 9 kvinder. Blandt beboerne var der forøvrigt 155 ugifte mænd og 198 ugifte kvinder.
De overordnede indbyggertal ændrede sig ikke meget i den tid, hvor Niels virkede i sognene. I 1787 taltes der 507 personer i Janderup og 351 i Billum og i 1801: 514 i Janderup og 382 i Billum.

Præstegården i Janderup havde 9 tønder og 6 skæpper hartkorn, hvoraf kun de 8 tønder, 5 skæpper og 3 fjerdingkar brugtes under gården, mens det øvrige, der var en del agerland, 12 ørte eller 15 mark sædeland udgørende 1 tønde, 1fjerdingkar og 1 album, sædvanligvis var bortforpagtet til en gård i Janderup by, da jorden lå langt fra præstegården. Denne opgørelse er givet af den gamle præst Jens Chr. Hammer i 1766, altså 4 år før Niels ankom, men forholdene har nok ikke ændret sig i den korte periode, så vi må formode, at Niels ved sin ankomst mødte hvad, pastor Hammer her beskriver:

"Præstegården ligger for sig selv, men har dog det meste ager og eng i fællig med Janderup by, og to enlige gamle enbole til stor hinder for avlingens drift og græsningens brug.
Over stuehusdøren er i murstenen udgravet: "De stene her er sat / Jens Christian Hammer brændt / med ham og Else Krag flid, penge, kost anvendte / at en forfalden gård udi en otte år 1760 / blev bygt af nye. Gid den nu rodne som den står ". - Den ligger lavagtig, så at høje havfloder kan gå tæt op til udhusene, hvilket er sket på 2 alen nær natten mellem d.20. og 21.Januar 1756 og på 1 alen nær natten før 31. December 1763."

Det har altså været en ret nybygget præstegård, som Niels i 1770 er flyttet ind i. Vistnok 4-længet og stråtækt. Hvert år skulle et eller flere fag tækkes om. Der brugtes hertil enten rør, som høstedes over isen om vinteren, eller plejltærsket rughalm. En noget senere beboer har beskrevet den således:
"Hvor engen ender, vangen begynder,
hvor kvæget går, og hvor havren gror,
der ligger gården, stalden imod sønder,
og stuehusets længe imod nord.
Der ligger jo også den store have
med mange træer, med bænke og med hæk,
og nedenfor ved toften agre lave,
der slynger sig den lille muntre bæk.

En sommerdag på gavlen storken bygger,
og gøgen kukker mellem havens træer.
I stille nætter mosekonen brygger,
en hvidlig damp står over eng og kær,
men kommer havet over store enge
en stormvejrsnat, af al uhygge fuld,
man sejle kan på præstegårdens vange
og lande inde under bankens muld."

Selvom denne beskrivelse er fra en senere tid, viser den sikkert meget godt, hvad Niels kom til at omgive sig med. Det nævnes også, at der hørte en del eng til præstegården, hvor der bjærgedes en hel del hø. Og Niels havde da også et større folkehold til at passe bedriften. I 1787 nævnes en avlskarl, en andenkarl og en trediekarl, en kusk, 2 drenge, en husjomfru, en køkkenpige, en bryggerpige og "en liden pige". Så mon det alligevel var økonomien, der afholdt Niels fra at gifte sig?

Hvad angår Janderup Kirke har Pastor Hammer også beskrevet denne i 1766 i en indberetning til Biskop Bloch, så dette er vel også, hvad Niels nu stod overfor:
"Kirken er af forrige og itzige ejer holdt i god stand. Foruden tårn er der 3 udbygninger. a) våbenhus. b) sakristiet. c) materialkammer, de to første på den nordre, den 3. på den syndre side, som i gamle dage skulle være et våbenhus for Hostrup Sogns beboere, som her skulle have søgt kirken.
Altertavlen, på hvilken intet billedhuggerarbejde og forgyldning er sparet, er skænket af Peter Byrgesen og hustru. Dåbsfadet er af 1645, af næst forrige ejer er bekostet en lysekrone i kordøren og et jerntralværk for altergulvet. På lysekronen står: "Gud til ære haver Simon Christensen Heboe og Anne Evoldsdatter foræret denne krone til Janderup kirke anno 1724". Et pulpitur med et gammelt, brøstfældigt positiv (flytteligt orgel), som udi hr. Søren Pedersens tid skal være bekostet af sognefolkene, og hvorpå præsten selv imellem messen skal have spillet.
Klokkerne i denne kirke er af særdeles behagelig lyd, som just står i oktav med hverandre og kan høres 1 mil herfra. På dem begge står: "Ao 1646 Franciceus Roem me fecit. Glüchstadt. Soli Deo Gloria".
Fonten er en 2 alen høj døbesten, forsynet af sal. ht. Poul Borreby med messingfad eller bækken, hvorover en krone, som med balancevægt opsættes og nedlades.
Bag i tårnet er en smuk formalet og med navnetræk i døren forsynet begravelse, hvor er hensat kirkens ejer, hr. Povl Porrebye af Guddom samt hans 3 hustruer og nogle af deres små børns lig og er samme begravelse af bemeldte bekostet og indrettet ... Inskriptioner og epitafier findes både uden og inden kirken. Ved begravelsen i tårnet er på ligkisten en gravskrift: "Herunder hviler velærværdige og højlærde nu salige hr. Povel Borrebye, værdige sogneherre for menighederne Gudum og Fabierg, født i Køge 1690, død i Gudom præstegård d. 17. maj anno 1748, ætat 58 år". Epifatium: "Een af Arons ægte sønner hviler her i Jesu fred! Han for folket gjorde bønner dag og nat til salighed. Han var Jesu flittig hyrde, trolig vogtede hans får, lettet mangen sjælebyrde, som af byrde overgår. Alle sjæle har han trøstet af sin anbetroede hjord, alle haver han forlystet af Guds dyrebare ord. Herren trøst hans ægtemage, Herren sørge for de små, som bedrøvede tilbage udi sorgen leve må. Gud beskik sit hus og kirke, den han efterligne vil, som med troskab vil udvirke, hvad som sjælene hør til. Lev da sødt i evig glæde, du velsignet altermand. Gud lad den den stol beklæde, som din hjord vel føde kan."
På hans sal. hustrus fra København forskrevne og med forsølvet net beslet udzirede ligkiste findes: "Stat læser og se, du, som dog intet kan se uden det ringeste, thi det bedste er borte. See, under dette kistelåg hviler jordelevningerne af dydens egen datter og fromheds rette foster, den af dyd og gudsfrygt ædle matrone Mad: Mette Marie Joens dotter, som begyndte sit liv i Varde d. 2. Juli 1711, levede i en kort samling med sin første mand, velædle sigr. Simon Christensen til Store Heboe, kortere med sin anden mand, velærværdige og vellærde hr. Povel Borrebye, medtjener i ordet for begge menigheder i Varde, nyder nu en evig samling med Gud, hendes rette herre og amnd, blev moder til et barn, ved hvis liv hun nogle dage efter tilsatte sit liv, men nyder nu hos Gud et evigt liv. Frembragte al sin livstid i nåde hos Gud, i yndest hos mennesker, endte sit liv i en kort alder d. 12. maj 1734 i sit 23. år, da hun overgav sin udødlige sjæl til Gud, sit skrøbelige legeme til graven, sit priselige navn og eftermæle til alle, som kendte hendes person, som var yndig, hendes dyder, som var behagelige, for hvilke hendes skilsmisse er så meget mere beklagelig, hendes ihukommelse være i velsignelse".

Janderup Kirke menes at være bygget i begyndelsen af det 13.århundrede, en anselig bygning, som tidligere var viet til Sct. Nicolaus, de søfarendes helgen. Den ydre tufskal af rhinsk tuf styrtede ned i 1859 og sydsiden er i 1936 blev omsat og kalket, så Kirken ser idag ikke længere ud, som Niels har set den. Men flere af de indre dekorationer skulle stadig være at finde i Kirken - ligesom det skib, som Niels skænkede i 1776. Man kan også stadig se en mindetavle over Niels - men den vender vi tilbage til senere.

Et stykke mod vest ligger Billum Kirke, som Niels også skulle betjene. Også den er bygget af rhinsk tuf i slutningen af det 12. eller begyndelsen af det 13.århundrede og meget af det gamle udseende er bevaret. Alterbordet i tuf er meget velbevaret og har i sin øverste plade en tom relikviegrav, der mangler dækstenen. Altertavlen er fra 1600-tallet og nadvermaleriet i midterfeltet er fra 1763, så dette har Niels haft for øje, når han har forrettet gudstjenesten. Prædikestolen fra 1634 stod på Niels' tid i Kirkens nordside. Stolestaderne er overvejende gamle og også disse må Niels have betragtet mange gange, blandt andet det der på gavlen har skåret "Elin Gødis 1581".

Så startede Niels sit liv som præst i disse sogne, hvor Henning Hermansen Gynther havde været degn i Janderrup fra 1726, men netop i 1770 blev afløst af sin svigersøn Anker Jansen Breum, der var gift med Gynthers datter Anna Kathrine. I visitatsen for 1755 fortælles, at Gynther holder skole for det meste af hovedsognet med 3 medhjælpere, og i 1760 betegnes han som "upåklagelig". Med ham samarbejder Niels nu i de næste 14 år. Hvem der var degn i Billum vides ikke. Derimod var der i Janderup en Organist ved navn Johan Joensen (eller Johnsen), som boede i Janderup by indtil 1793 og derefter i Hyllerslev. Han lader til at have været ret velstående og blev senere både degn og organist i Nørup i Vejle Amt.

Hvordan det har været for Niels at flytte ind i forgængerens hjem, ved vi ikke. Enken fik jo en sum penge, men om hun flyttede ud med det samme, vides ikke. Hun er nemlig ikke til at finde i den førstkommende folketælling for 1787, derimod bor hun i 1801 med en ugift datter i Janderup by. Hun har vel også arvet lidt efter Pastor Hammer og måske efter sin far, der ejede Hesselmed og Hennegård og var død i 1768.

Da Niels Sehested ved sin tiltræden ikke var gift - og forblev ugift - er det mullgt, at hans mor og yngste ugifte søster Else Cathrine har taget bopæl hos ham for at hjælpe med husholdningen i præstegården.

1771-1780:

At Else Cathrine har boet hos bror Niels bekræftes af den omtale hun fik i Janderup Kirkebog, da Niels Nielsen den 17. Søndag efter Trinitatis år 1771 fik en søn døbt og "Jomfrue Sørensen af Janderup Præstegaard" var blandt fadderne. Denne kirkedag falder om efteråret, men om foråret havde Else Cathrine været en tur i Varde - måske har hun også boet her en tid og hjulpet storesøster Johanne ved dennes barsel den 17. April. Den 21. April stod hun i hvert fald fadder til barnet, der i Varde Sct. Jacobi Kirke blev døbt Dorthea Elionora. Mange af de øvrige faddere tilhørte den kreds, som "Jomfr. Cathrine Sørensen"'s senere ægtemand færdedes i, så måske har de lært hinanden at kende her.

Året efter var Else Cathrine tilbage i Janderup, hvor hun i Februar måned stod fadder ved dåben af Morten Breums lille datter i Janderup Kirke.

Året efter igen, den 6. August 1773 var der BRYLLUP i Janderup Præstegaard, da Niels Sehested kunne vie Else Cathrine til den meget ældre, men rige herremand Sr. Niels Hansen til Lindbjerggaard. Det var vel et "arrangeret ægteskab", da enkemanden Niels Hansen var omkring 64 år gammel, mens Else Cathrine kun var 28 år.
Niels Hansens ældste datter, Sidsel Marie Nielsdatter, var gift med farver Hans Andersen og boede i Varde - hvor hun måske har kendt Niels' søster Johanne .

Den 15. August samme år var der atter barnedåb hos søster Johanne i Varde, men ingen af familien optrådte som faddere til den lille Peder Severin.

I 1774 blev søster Else Cathrines første barn døbt Ingeborg i Ølgod Kirke. Niels var ikke blandt fadderne (hans svoger Jesper Møller var fadder og ligeledes en Sr. Damgaard fra Varde, måske en slægtning ti Niels' mosters mand? se 3. afsnit nedenfor), men han har vel været tilstede i Kirken under ceremonien.

Samme år fik Janderup Kirke et nyt orgelpulpitur og -facade, bygget af Amdi Worm og skænket af Mads Rygaard, ejer af Store Heeboe, der tillige oprettede et legat til dets vedligeholdelse og til organistens løn. De typiske landlige malerier på facaden blev udført af Niels Lund.

I 1776 skænkede Niels Sehested Janderup det kirkeskib, som stadig hænger i Kirken. Det er en 135 cm. lang kopi af orlogsskibet "De Ammeral" med Niels' navnetræk (stavet Niels Seested) på agterkastellet, hvor også skibets navn og årstallet står. "Skroget er sort med røde kanonporte i 2 rækker, endvidere er anvendt blåt og forgyldning... De originale farver er afdækket i forbindelse med en istandsættelse i 1980..." Skibet hang tilsyneladene fra starten "i midtgangen" (**)

Vi ved ikke så meget om Niels' indtægter, men som nævnt havde han i 1787 et pænt stort hushold og det ovenfornævnte kirkeskib har vel også kostet en del penge. Noget arvede han måske efter sin far, der var død i 1760, men da moderen sad i uskiftet bo, har han vel først fået det udbetalt efter salget af Rækkergaard. Indtægt fra sine ydelser til sognebørnene fik han jo da også. I 1778 fik han således udbetalt 6 Rigsdaler for "Ligprædiken over den afdøde", da Møllerenken Anne Marie Christensdatter fra Grydvad Mølle døde i februar måned. Hun var en velstående dame, der både efterlod sig 12 sølvspiseskeer, 3 sølvbægre og "en rund kikkert", mellem meget andet, så prisen for Niels' prædiken har nok været sat efter boets rigdom. De 6 Rigsdaler var en net sum, "for ved skiftet blev en god ko vurderet til samme beløb!" (***)

Det er meget sandsynligt, at der også var andre familiemedlemmer, som fandt husly i Janderup Præstegård. Det lader i hvert fald til, at Niels' "søskendebarn" Jens Christian Damgaard boede her på et tidspunkt. Jens Christian var søn af Niels' moster Else Margrethe Christensdatter Brøllund, som i 1754 var blevet gift med Sr. Svend Damgaard. Jens Christian var født omkring den 23. November samme år og var altså 14 år yngre end Niels. Else Margrethe døde den 18. Marts 1769, hvor Jens Christian var blot 15 år gammel, og hans far var allerede død 6 år før, så familien tog sig vel af den forældreløse dreng, som i 1769 gik i Ribe Latinskole, i 1773 blev optaget på Københavns Universitet og vistnok i 1776 tog sin eksamen herfra. Man kan måske forestille sig, at Jens Christian tilbragte sine ferier i Janderup Præstegård?

Den 28. April 1776 blev lillesøster Else Cathrines anden datter døbt Dorthe Cathrine. Niels var heller ikke her blandt fadderne, men hans ældste søster var gudmor og Niels har muligvis også deltaget i ceremonien i Ølgod Kirke. Og i slutningen af året, den 1. December, blev Johannes yngste søn Niels Severin Brandt Møller døbt i Varde med "Seign. Damgaard" som fadder sammen med blandt andre Else Cathrines mand "Sig. Niels Hansen af Lindberg".

Det lader også til, at Jens Christian Damgaard kom tilbage til Janderup efter sin eksamen i 1776. Måske har han hjulpet Niels, måske har han været syg, det er ikke godt at vide, men i Januar 1778 døde han, og Niels måtte begrave den unge "Studiosus Jens Christ. Damgaard, gl. 22 år" fra Janderup Præstegaard. Det lader til at have været en stor sorg for Niels Sehested, for han lod sætte en sten på hans grav - den grav, hvori han senere selv blev begravet - og ønskede, at Jens Christian skulle mindes på det epitafium, som senere blev opsat over ham selv i Janderup Kirke. Måske bestemte Niels selv ordene: "Søskendebarn og Ven".

Som nævnt var Niels' lillesøster Else Cathrine gift med Niels HansenLindbjerggaard, med hvem hun fik de 3 døtre, Ingeborg (født i 1774), Dorthe Cathrine (født i 1776) og Elisabeth (født i 1778). Men Niels Hansen døde allerede i 1780 og Else Cathrine sad foreløbigt i uskiftet bo, så Niels var ikke indkaldt til nogen skifteforhandling i denne forbindelse.

1781-1786:

På et tidpunkt i disse år fandt Niels' svoger, afdøde søster Elisabeths mand Niels Thomsen Schree, ophold på Lindbjerggaard indtil "han blev syg og døde der den 12. Oktober 1781, 61 år gammel". Han blev begravet i Ølgod den 18. Oktober samme år.

I 1781 blev Niels så indkaldt til skifteforhandling, da Else Cathrine måtte skifte for at kunne gifte sig med den jævnaldrende Jørgen Udesen Haahr. Ved skiftet den 15. Maj blev Niels' bror Søren Lund, der på dette tidspunkt boede på Lindbjerggaard, lavværge for sin søster, mens "Pastor Seested fra Janderup" blev værge for de faderløse børn.

Efter skiftet kunne Else Cathrine så indgå et nyt ægteskab, mens Søren Lund og Niels passede på familien fra sidelinien og ind imellem stod faddere til de børn, der kom til i det nye ægteskab:
1781: Nicoline Kirstine Haahr, der blev døbt den 2. September med Søren Lund som fadder,
1783: Ude Peder Haahr, der blev døbt den 6. April.

1783 bød også på andre begivenheder. Niels' moderløse søsterdatter Bodil Kirstine Schree, som måske har opholdt sig på Lindbjerg inden faderens død i 1781 eller i Janderup hos Niels, måtte nu have bevilling på "stuebryllup" med Saxo Ascanius, søn af præsten Oluf Saxesen Ascanius i Boddum og med sine 42 år ret meget ældre end den unge brud, der kun var 16 år gammel og vel derfor måtte have kongelig bevilling til sit ægteskab. I Jyske Registre formuleres det således: "1783 d.15/8 fik han (Ascanius) og Bodil Kirstine Schree "vielsesbrev af uvedkommende præst" (Nygaards formulering). Præsten, der viede parret, var dog på ingen måde uvedkommende, da det var Niels Sehested, brudens morbror. Vielsen fandt iøvrigt sted i Janderup den 18. September.

1785: Else Cathrines søn Niels Severin Haahr blev døbt den 22. Maj med Niels som fadder sammen med "Jomfru Møller fra Varde", søster Johannes datter.

1785 var også et begivenhedsrigt år, for nu begyndte udskiftningen af Janderups marker og Niels måtte møde op for Præstegården og passede ihærdigt ejendommens interesser. Landmåler Lorent Astrup opmålte Janderups marker og tegnede kort derover og den 16. September udnævntes på Herredstinget folk til at vurdere jorderne.

I 1786 rasede en koppeepidemi i Janderup og flere børn døde af sygdommen, så Niels Sehested havde også nok at gøre med begravelser og sjælesorg - samtidig med at måtte tage sig af udskiftningen. Omkring 15-16 børn kan være døde af kopper i årets første 6 måneder, heriblandt var der flere søskendepar, så stemningen i menigheden har nok været meget trist.

Den 4. April 1786 havde den hertil udnævnte Stiftslandinspektør S.L. Bie fra Fredericia en fordelingsplan klar og ved det følgende åstedsmøde deltog "Hr. Sehested for Præstegården" sammen med alle de andre jordejere i Janderup Sogn. For Hennegaard mødte proprietæren Kammerråd Stochholm og forlangte, at den jord, som en af hans bønder havde fæstet af Præstegården, skulle fratages Præstegårdens område. Dette kunne Niels Sehested naturligvis ikke gå med til og efter nogen diskuteren indgik han et forlig, hvor han tilbagebetalte bonden de 24 Rigsdaler, som denne havde betalt for fæstet, hvorefter jorden var tilbage under sin retmæssige ejer.

Det gik så nogenlunde med at fordele den øvrige jord, men da man kom til området Janderup Enge, blev der atter ballade. Thøger Sterm fra Søviggaard og Niels Sehested havde bedt landmålerne H. Hansen og P.Petersen fra Nibøl om at foretage opmålingen og inddelingen, da de andre landmålere ikke havde tid. Men de øvrige beboere syntes ikke om dette og klagede i Februar 1780 til Stiftamtmanden. Først over den måde, jorderne blev fordelt på. Og senere over at Sterm og Præsten havde brugt andre landmålere. Man ville ikke betale for dette arbejde og det endte med, at Niels måtte klare betalingen, ligesom han havde haft udgift ved at have landmålerne boende under arbejdet. Endelig måtte der laves en ny plan, som også mødte modstand og først i slutningen af Maj 1792 blev udskiftningen afsluttet. (***)

1787:

Den 1. Juli 1787 var der folketælling og i Janderup Præstegård boede da: Hr. Niels Sehested, "Hosbonde", 47 år og ugift; Hans Nielsen, avlskarl, 36 år og ugift; Lars Jessen, kudsk, 24 år og ugift; Jep Mickelsen, 2den karl, 23 år og ugift; Gregers Andersen, 3die karl, 26 år og ugift; Jep Madsen, "dreng", 21 år; og Niels Lauridsen, "drenge", 13 år. Kvinderne i huset var: den 18-årige og ugifte Jomfru Dorothe Eleonore Müller, som var "Huus Jomfru"; Anna Catharina Mickelsdatter, køkkenpige, 21 år og ugift; Elisabeth Tuesdatter, brygger pisge, 36 år og ugift; samt "en liden pige": den 8-årige Sicilia Henriette Ulderichsdatter. Bemærk, at det er Niels' søsterdatter, Johannes datter Dorthea Eleonora, som fungerer som husjomfru for sin onkel. Måske bevarede hun denne funktion helt til hun skulle giftes i 1795. Hendes mor, far og 2 yngste brødre boede stadig i Kræmmergade 29 i Varde.

Andre steder i Janderup boede i 1787: Sognedegnen Henning Günther, der var 82 år og enkemand, med sin ugifte datter Anne Marie og hendes uægteskabelige søn Beniamin på 22 år. Og "Gårdbeboer og Organist Sr. Joensen" på 32 med hustru, 2 børn og 3 tjenestefolk. I Hyldesrlev By boede Skoleholderen Claus Madsen, ugift og 26 år gammel, på sine forældres gård. Og på den store gård, Store Heeboe, hvor Mads Rygaard og Maren Agerholm (Jessen, søster til en af Niels's niecers senere ægtemand) boede, opholdt sig også en skoleholder på "Contract": den 24-årige, ugifte Johannes Brinch. Med de herrer må Niels Sehested have haft en del at gøre i embeds medfør.

Niels' mor Dorthe Cathrine opholdt sig derimod hos Else CathrineLindbjerg, hvor Søren Lund stadig boede og var forvalter. Man ser, at familien virkelig passede på hinanden og holdt sikkerhedsnettet under hverandre. Man må formode, at de også jævnligt har besøgt hinanden, når de nu havde disse tætte forbindelser. Afstandene var vel også til at overse, mellem Janderup og Varde er der ca. 10 km og mellem Janderup og Lindbjerg omkring 30km..

I 1787 var Niels Sehesteds økonomiske situation så god, at han kunne udlåne 200 Rigsdaler til en vis Peder Nissen, der boede på en gård i Ølgod Sogn og tilbagebetalte lånet i 1798.

Den 24. Marts døbtes Else Cathrines yngste søn Jens Pertou i Ølgod. Om Niels har været tilstede ved dåben, ved vi ikke, men han var i hvert fald ikke blandt fadderne.

Den 19. Juli var Niels i Gudum sammen med Else Cathrine for at deltage i dåben af søsterdatteren Bodil Kierstines første barn, datteren Elisabeth Dorothea, som blev båret til dåben af Else Cathrine, mens Niels var fadder.

1790-1800:

Den 15. April 1790 døbtes Bodil Kierstines næste datter Oliva Nicolette i Gudum, men denne gang var familien ikke blandt fadderne.

I 1790 foretoges der i Varde en "Registrering af fallitbo hos Jesper Møller" den 22. Maj. Men det lader til, at Niels' svoger kom på fode igen. I hvert fald levede han endnu 6 år. Samme år købte Niels' bror Søren Lund Pedersen herregården Visselbjerg, hvor han boede til sin død.

Den 12. Februar 1792 havde søsterdatter Bodil Kirstine endnu en lille pige til dåben: Anne Dorothea, som desværre døde allerede inden den 22. Marts. Heller ikke her var familien blandt fadderne.

Den 3.November 1792 blev niecen Ingeborg Hansen gift med Oluf Frank Jessen, som var sognedegn i Alslev og søn af præsten Abraham Sørensen Jessen i Alslev. Olufs søster, Maren Agerholm Jessen, boede forøvrigt på gården Store Heeboe, tæt på Niels' præstebolig. Måske har Ingeborg lært Oluf at kende gennem Niels, der sikkert omgikkes storbonden Mads Rygaard, Maren Agerholms første mand, der i 1774 havde skænket Janderup Kirke et orgel med rokokofacade og i 1797 oprettede et legat til vedligeholdelse af orgelet samt til organistløn.

I 1795 blev niecen Dorthe Cathrine Hansen gift i Ølgod Kirke den 19. September med Frederik Christian Bjerrum fra Visselbjerg i Alslev Sogn. Og tirsdag den 3. November samme år kunne Niels Sehested vie søster Johannes datter Dorthea Eleonora til sognepræsten Niels Windfeld (der var i familie med svigermoderen til søster Else Cathrines tredie datters ægtemand). Af Niels' indførsel i kirkebogen kan man se, at han var meget berørt af begivenheden: "...Jfr. Dorthea Eleonora Müller, som er min Søster Datter fra Warde" præciserer han og derpå tilføjer han: "Herren velsigne Dem i Ægtestanden".

I 1796 døde svoger Jesper Møller og den 10. Maj 1796 var der skifte efter ham, hvor begge Johannes brødre optrådte som fuldmægtige for enken og de 3 overlevende børn: Elias på ca. 27, Peder Severin på ca. 23 og Niels Severin Brandt Møller på omkring 19 år. Dorthea Eleonora nævnes mærkeligt nok ikke ved skiftet. Herefter lader det til, at Johanne for en tid fandt husly hos Niels Sehested i Janderup Præstegård. Her er hun i hvert fald anført som "Logerende" i 1801.

Den 26. November 1796 blev niecen Elisabeth Hansen gift med Laurids Skiøtte (Schytte) fra Varde. Forlovere var brudens stedfar Jørgen Haahr - og "Hr. Niels Sehested".

Men året endte dårligt, da Niels' yngste søster Else Cathrine i begyndelsen af December måned døde som blot 51-årig på Lindbjerggaard. Hun blev begravet den 8. December.

Den 27. August 1797 var "Hr. Pastor Seehsted fra Janderup Præstegaard" fadder ved dåben af søsterdatteren Ingeborg Hansens datter Else Kathrine i Alslev Kirke. Sammen med Niels var også Hr. Haahr fra Lindbjerg (barnets mormor Else Cathrine Sørensens anden mand), Hr. Købmand Schjotte fra Varde (søsterdatter Elisabeth Hansens mand), Hr. Haahrs søn Ude Peder og Datter Nicoline Kristine fra Lindbjerg (2 af Else Cathrines yngre børn) faddere.

Den 19. Januar 1798 fik Niels Sehested "facultas testandi": en særlig kongelig tilladelse til at oprette testamente, som anvendtes før arveloven af 1845. I Jyske Registre for dette år står konklusionen: "Da have vi allernådigst bevilget og tilladt at han over hans midler og formue ved testamente, codicil eller anden deslige forskrivelses måde, hvorved hans vilie klarligen og tydeligen kan ses og vises".

Det må have været på et tidspunkt i perioden 1798-1802, at Niels Sehested "kom i disput" med Pastor Vassard i Lunde om hvem af dem, der skulle modtage offeret fra det nye område Søvig, som lå delvis i Janderup og delvis i Outrup Sogn. Sognegrænsen var uklar og de to præsten kunne ikke blive enige om en løsning, så Stiftsøvrigheden måtte gå ind i sagen og afgøre den samtidig med at præsterne fik en lille næse i konklusionen "at slig Strid ikke kunne findes passende imellem tvende agtværdige Ordets Brødre".

1801:

Den 1. Februar 1801 var der atter folketælling og haraf ses, at søster Johanne på 66 nu som enke bor hos Niels i Janderup Præstegård som "logerende". Han har nu en 70-årig ugift "Huusholderske": Mariana Graae, og et hav af tjenestefolk, 3 kvinder: Marie Nielsdatter på 23, Anna Marie Pedersdatter på 22, og Anna Knudsdatter på 21. Og 6 mænd, hvoraf den 29-årige ugifte avlskarl Anders Jessen kan være familie til niecen Ingeborg, der var gift Jessen. De øvrige er: Hans Pertou, der er Land Soldat og 21 år gammel, samt den 20-årige Peder Nielsen, den 20-årige Hans Frandsen, den 70-årige Christen Pedersen og den 15-årige Jens Jørgensen.

På Sognet største gård, Store Heeboe, bor Børge Quist og hans hustru Maren Aggerholm Jessen, en søster til Niels' søsterdatter Ingeborgs mand. I deres store husholdning bor også Skolemesteren Hendrich Christensen, 37 år og ugift, som antagelig har en del at gøre med Niels Sehested. Børge Quist var ifølge oplysninger fra Hammer-familien en fætter til enken efter Niels' forgænger i embedet og ejede "Janderup Kirkehus", hvor præsteenken Madame Else Kierstine Hammer, der nu er 60 år og lever af sin pension (som udredes af Niels Sehested), samt hendes 39-årige ugifte datter Jomfru Friderica Amalia Hammer og en 58-årig, ugift tjenestepige boede.

Det er dog ikke så længe endnu, at Niels skal betale pension til sin forgængers enke, der dør i November samme år og begraves den 30. November. I sin indførsel i kirkebogen lægger Niels Sehested ikke skjul på sin lettelse, da han tilføjer: "Hun var Enke paa Kaldet i 30 Aar, fik Aarlig Pension 40 Rigsdaler, som var Suma 1200 Rigsdaler" - Det var ikke noget lille beløb, som Niels har måttet udrede til sin "For Mands Enke".

1805-1807:

Den 6. Juni 1805 døde niecen Dorthea Eleonora's mand, Præsten Niels Windfeld i Durup, og den 28. Juni overtoges kaldet af den næste præst. Det er muligt, at Dorthea Eleonora derpå flyttede ind hos sin altid så gæstfrie onkel i Janderup, da hun 2 år senere blev viet netop i Janderup Kirke, men dog ikke af Niels Sehested, der var død kort forinden.

I 1805 mødte Niels Sehested også i Ribe for sammen med Stiftamtmand Moltke at indgå en ny aftale om fordelingen af præstetiende mellem Janderup og Ribe: "Præstekaldet ved Sct. Catharine Kirke i Ribe var beneficeret med Janderup Præstetiende. 1805 var der vacance ved Ribe-Kirken, og man søgte da at få oprettet en forening om denne tiende. Derfor mødte Stiftamtmand Moltke og Provst Sehested for at indgå en ny overenskomst. Den afgående stiftsprovst Sostrup, Ribe, havde fået 180 Rigsdaler foruden kvæg- og bitiende (6-8 Rigsdaler) årlig. Janderup-Præsten havde fået 18 skp. rug og 22 skp. byg.
Efter megen "ventilation" blev man enige om, "at efter byernes forskellighed i jordernes bonitet skulle de klassificeres således, at Hyllerslev By og St. Hebo anses for det bedste, Sønder Hebo, Janderup By, Bandsbjerg, Jegum, og Kærup for det næstbedste, og Strudvad, Nørhebo og Grydvad Mølle for det ringeste.
De første blev tilbudt præstekorn og kvægtidende for rug 2 skp 3 fk pr. td. hartk. Næstbedste for 2 1/2 skp rug, og det ringeste for 1 skp. 1 fk. rug, hvilken tiende-refusion skal betales med godt, rent, forsvarligt korn og mål i skæppen i Varde el. lige langt fraliggende sted efter Cathrine Sognepræsts anvisning ved hver års Mortensdags tider.
Og forstår sig bemeldte Sognepræst (i Ribe) deraf betaler Sognepræsten i Janderup sin andel, nemlig 18 skp. rug og 22 skp. byg, således som disse derom forenes."

I August 1807 døde Niels Sehested Pedersen i Janderup. Han havde tilsyneladende ikke været helt i vigør de sidste år, hvor en anden - velsagtens degnen, da vi ikke hører om nogen hjælpepræst - ind i mellem måtte hjælpe med at føre kirkebogen. Men Niels selv skrev ind næsten til det sidste, med rystende og ulæselig skrift - mon han var blevet gammel med gigtplagede hænder? eller mon synet svigtede ham? Det vides ikke og kirkebogen nævner ikke noget om dødsårsagen.

Den 17. August blev "Hr. Provst Seested, forhen Provst for Vester Horne Herred og Sogn Præst for Janderup og Billum Sogne, gl. 67 (Aar)...." begravet. Og den 9. Oktober blev Dorthea Eleonora viet til Janus Nicolai Krarup i Aal. Hun har måske hjulpet onklen i hans sidste år og måtte nu atter finde sig et nyt hjem, da den næste præst overtog kaldet i Janderup og Billum den 23. Oktober samme år.

I Janderup Kirke opsattes en mindetavle, et epitafium, som Niels Sehested måske selv har bekostet og ønsket, i hvert fald har han sikkert selv forfattet teksten, der lyder:
"På denne Kirkegård i en indelukt og beplantet Grav hviler Hr. Niels Sehested, forhen Provst i Vester Herred, og Sognepræst for Janderup og Billum Menigheder. Han fødtes på Timgaard 1740, blev Præst i Janderup 1770. Kaldtes til et bedre Liv den 8. August 1807.
Ved hans Side ligger hans Søskendebarn og Ven Studiosus Jens Christian Damgaard, som døde 1778. Gl. 22 Aar.
O, Død, du er ej skrækkelig, men Støvets Børn miskende dig".

Niels ældste søster Johanne overlevede ham i knap 2 år, hvor hun boede i Ål hos Dorthea Eleonora og Pastor Krarup. Hun nåede at blive 74 år gammel og begravedes den 6. September 1809.

Bror Søren Lund overlevede Niels i 5 år, hvor han tilsyneladende stadig boede på Wisselbjerg, der i 1809 var blevet købt af hans søsterdatter Ingeborg og hendes mand Oluf Franck Jessen. Søren Lund blev begravet den 28. December 1812 på Alslev Kirkegård.

 

 

Litteratur om Niels Sehested Pedersen:
* Oluf Nielsen: Historiske efterretninger om Vester Horne Herred (Ribe Amt), s.114.
** Danmarks Kirker: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_1031-1072.pdf
*** Janderup og Billum Sogne.
Munkholm : historien om huset og dets beboere gennem 325 år / Steen Hilling og Annegrethe Löwendahl. - Munkholm Forlag, 2010.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIERNE
STEDERNE
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 15.9.2015 og sidst opdateret d. 22.10.2015