HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

JOHANNE PEDERSDATTER (SØRENSEN) fra TIMGAARD

- gift med Skoleholder Jesper Müller, Varde


JOHANNE PEDERSDATTER var søster til:

Else Cathrine Sørensen, gift Hansen, var tip-tip-oldemor til ASMUS, mor til ASMUS' tipoldemor Elisabeth Hansen, mormor til ASMUS' oldefar Severin Nikolaj Asmussen og oldemor til ASMUS' farmor Elisabeth Cathrine Asmussen, gift Thomsen, og tipoldemor til ASMUS' far Severin Asmus Thomsen.


Johanne var datter af den senere birkefoged på Timgård Peder Sørensen og dennes hustru Dorthe Cathrine Brøllund. Hun blev sandsynligvis født i begyndelsen af Maj måned 1735, og døbt den 8. Maj i Husby Kirke, Dorthe Cathrines hjemsogn.

Den lille pige var sine forældres første barn, født få måneder efter forældrenes bryllup den 11. Februar samme år. I 1737, da Johanne var omkring 2 år gammel, blev hendes bror Søren Lund Pedersen født på Søgaard i Nysogn på Holmsland, og efter faderens udnævnelse til Fuldmægtig på Timgaard i 1738 kom den næste bror Niels Sehested Pedersen til i 1740, da Johanne var omkring 5 år gammel. Søsteren Elisabeth Pedersdatter Sørensen blevet født i 1742, hvor Johanne var 7 år gammel - og endelig kom så den lille Else Cathrine i 1745, det år hvor Johanne fyldte 10 år.

Da Johanne blev født, var hendes far 30 år gammel og hendes mor 26 år. Ved deres bryllup noteredes det, at han var "af Søgaard" og hun "af Udstrup". Udstrup var en hovedgård ved Nissum Fjord, 2 km øst for Sønder Nissum. I perioden 1669-1776 hørte den under Rysensteen og forpagtedes af Brøllund-familien. Søgaard var en hovedgård i Nysogn. Her havde Johannes far været foged siden 1728 og familien flyttede først herfra i 1738, da Johanne var 2-3 år gammel og Søren Lund omkring 1 år.

Til familien hørte også 3 fastre: Maren Sørensdatter, som var gift med Christen Nielsen Bruun i Varde og tilsyneladende barnløs; en faster som var gift og levede på Føhr. Hun havde muligvis børn, men de kendes ikke; samt en faster, som var gift i Horsens og tilsyneladende barnløs. Fasteren Kirsten Sørensdatter fra Varde nåede den lille Johanne måske at kende. Hun blev i 1740 gift med Mikkel Vedsted i Ravnsø (Degn i Vester Nykirke og Fåborg), men døde allerede i 1741 sammen med en dødfødt søn og ikke efterladende sig andre børn. Desuden havde Johanne og hendes søskende også 1 morbror, Peder Christensen Brøllund, og 3 mostre: Anne, Anne Marie og Else Margrethe Christensdatter Brøllund.

I slutningen af 1737 eller begyndelsen af 1738 flyttede familien fra Søgaard, da Johannes far, Peder Sørensen, blev Foged og året efter Birkedommer på Tim Hovedgård (Timgaard) (Ribewiki). Timgård havde i mange år været i Sehested-familiens eje og da Peder Sørensen kom hertil, var ejeren Niels Jensen Sehested, der muligvis stod fadder til Johannes bror Niels, som fik navnet Niels Sehested. Efter Niels Jensen Sehesteds død i 1745 førtes gården videre af hans hustru og senere af hans søn, som imidlertid afhændede gården i 1756, hvor Johanne altså var 21 år gammel.

Da den nye ejer, Franz Rantzau de Linde, overtog Timgaard, flyttede Peder Sørensen med sin familie, men det må have været Timgaard, som Johanne har betragtet som sit barndomshjem. Her levede fra hun var 3 til hun var 21 år gammel. Tim var en meget gammel Hovedgaard, der i Johannes barndom var vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere på en auktion kunne sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på Johannes tid. De var bygget af granit og mursten. Ja Hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor deres far nok red rundt for at sørge for at alt stod vel til.

Da Johanne var 5 år gammel, fik hun som nævnt i 1740 endnu en lillebror, Niels Sehested.

Da Johanne var 6 år gammel, døde hendes morfar, Christen Mogensen Brøllund på Udstrup, i sommeren 1741.

Året efter, i 1742, blev Johannes lillesøster Elisabeth født og døbt. Johanne var nu 7 år gammel.

I 1745 fødtes så den nu 10-årige Johannes yngste søster, Else Cathrine. De 5 søskende vedblev at være tæt knyttede gennem hele deres liv.

I 1748, da Johanne var 13 år, døde hendes mormor, Else Pedersdatter Smith på Udstrup, som Johannes morbror Peder Christensen Brøllund derpå overtog.

1756-1760:

På et tidspunkt efter 1756 flyttede Johannes familie til Rekkergaard (også kaldet Rækkergaard eller Reckergaard) i Hanning Sogn, som Peder Sørensen havde købt, antagelig af Kammerherre Heldvad til Vennergaard, der selv havde erhvervet den i 1749 for 1.412 Rd. Også denne gård var en gammel Hovedgaard, som havde tilhørt slægten Juul. Den havde 14 tønder hartkorn og omfattede også en mølle, Rækker Mølle, der vurderedes til 7 tønder hartkorn. Det var jo noget mindre forhold end på Timgaard, men så var det familiens ejendom og Johannes mor kunne senere videresælge den for 1.900 Rd, så hun har vel tjent lidt derpå. Gården blev senere udparcelleret og eksisterer ikke idag.

Da familien flyttede til Rækkergaard omkring 1756 var Johanne altså 21 år gammel, så hun har vel så gået sin mor til hånde, indtil hun blev forlovet og senere gift med Skoleholder Jesper Møller i Varde. Brødrene Søren Lund Pedersen og Niels Sehested var henholdsvis knap 20 og 17 år gamle og muligvis allerede sendt hjemmefra - til Latinskolen og i hvert fald Niels senere til Universitetet i København. Lillesøster Elisabeth var 14 år og måske allerede for stor til at lege med yngste søster Else Cathrine, der var blot 11 år gammel.

1760-1765:

Allerede i 1760 døde Peder Sørensen imidlertid og efterlod den 50-årige Dorthe Cathrine med Gården og de 5 børn: Johanne på nu 25 år, Søren Lund på 23, Niels Sehested på 20, Elisabeth på 18 og Else Cathrine på knap 15 år. (Desværre mangler kirkebøgerne med viede og dødsfald i Hanning Sogn indtil 1794, så vi har ikke den nøjagtige dødsindførsel for Peder Sørensen).

Dorthe Cathrine førte Rækkergård videre, for allerede i 1745 havde hun og Peder Sørensen fået bevilling på, at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo med børnene. Nu gjaldt det så om at sørge for, at børnene kunne klare sig selv. Niels, som også kaldes Niels Pedersen Sehested eller Seested, blev i farens dødsår student fra Ribe Latinskole og "tog attest" i 1765. De 2 ældste piger blev ogsså "afsat", de blev begge gift i 1765: Johanne i Varde Sct. Jacobi den 18. Juli, og Elisabeth den 13. December, ligeledes i Varde Sct. Jacobi.

Vi ved ikke, om Johanne har boet i hjemmet i årene efter farens død. Måske er hun flyttet ind til faster Maren Sørensdatter i Varde og det er på denne måde, at hun har mødt sin kommende mand, der fra 1761 var skoleholder i Varde: Jesper Müller. Jesper kom tilsyneladende fra Middelfart, hvor hans far Laurids Jespersen Møller var skomager. (Oplysninger fra Klaus Guldager). Hvorfor han endte i Varde, vides imidlertid ikke.

Skoleholdere: I Varde Bys Historie beskrives disse således: "Til Skoleholderen kunde man derimod bruge alt muligt Skrabsammen. De havde nemlig ikke kirkelige Forretninger, men skulde "kun" være Skolelærere. I en officiel Indberetning til Kongen 1785 hedder det:
at man til Skoleholdere maatte anvende "afsatte Underofficerer, Skriverkarle, Købmænd, Musikantsvende, Ryttere, Hattemagersvende, Skomagere, Forpagtere, Fogeder, Bønder, Matroser, Brændevinsbrændere og Feldberedere. Ingen af disse har tænkt paa at blive dette, om ikke Skæbnen i den af dem valgte Cirkel havde gaaet dem imod, og følgelig har de i Almindelighed liden Bekvemhed dertil, ligesom de og gerne forlader dette usle igen, naar noget bedre frembyder sig. Følgen af alt dette er, at Ungdommen gaar hen i Vankundighed og maa savne den Undervisning, der skulde danne dem til gode Kristne og duelige Borgere".
Og Grunden til, at man ikke kunde faa bedre Lærere, var naturligvis den elendige Løn, man bød Skoleholderne. Naar man ser bort fra de faa Steder, hvor Skoleholderiet var forbundet med Klokker- og Degneembedet, havde Skoleholderne en Løn, der laa mellem 20 og 80 Rdl.".

Jesper Müller må imidlertid have haft andre "jern i ilden", for ifølge Varde Bys Historie var "Boligen paa Raadhuset ham for lille, og i 1764 købte han da den afdøde Læge, Licentiat Ambders' Gaard paa det nordlige Hjørne af Kræmmergade (1) og Torvet (2)". - Og dette køb må vel have krævet nogen kapital.

I 1765 solgte Dorthe Cathrine Rækkergaard med 14 tønder hartkorn og Møllen på 7 tønder hartkorn til Anders Løbner for 1.900 Rd.

1765 var som nævnt også året, hvor Johanne torsdag den 18. Juli ægtede sin udkårne Jesper Müller "i deres Gaard med Kongelig Tilladelse". Lillesøster Elisabeth viedes derimod "i hendes Mamas Huus her i Warde" den 3. December 1765 til købmand Niels Thommesen Schree (også stavet Thomasen Skree) fra Holstebro". Dorthe Cathrine havde altså taget bopæl i Varde - måske allerede efter Peder Sørensens død?

Det hus, som Johanne nu som gift frue fik ansvaret for, lå som nævnt på hjørnet af Torvet og Kræmmergade, overfor Sankt Jacobi Kirke, der fremover blev familiens kirke. Huset var rimeligt stort og i hvert fald hen ad vejen også godt udstyret. Fra en opgørelse i 1789 ved vi, at der i huset i hvert fald var en forstue, en dagligstue, et sengekammer og 4 gæstekamre, samt fadebur, køkken og bryggers. Desuden var der kamre eller rum til tjenestepigen og -karlen, rum på loftet og en gårdsplads, en hestestald, en kostald og en lo. I dagligstuen var der blandt andet en kakkelovn og et bord, samt et egetræschatol, hvori Johanne opbevarede familiens sølvtøj, heriblandt nogle sølvskeer med initialerne J.M., C.B. og J-C, P.S. ingraveret. Det første må vel have stået for Jesper Müller, det andet for Cathrine Brøllund, det tredie vel for Johanne og det fjerde for hendes far Peder Sørensen.

1766-1773:

Året efter døde Peder Sørensens ene søster, Maren Sørensdatter i Varde, og i skiftet efter hende kan vi se, hvor Johannes søskende befandt sig: den gifte Johanne i Varde, den ligeledes gifte Elisabeth i Holstebro, Søren Lund på Øllufgaard (Ølufgaard) i Vester Nebel Sogn og Niels Sehested på Munkholm ved Vejle. Hvor Else Cathrine og hendes mor opholdt sig på dette tidspunkt, vides ikke. Måske i Dorthe Cathrines hus i Varde? hos en af døtrene ? eller hos Dorthe Cathrines søster Anne Marie, der var gift med Jens Andersen Kamp i Gjelstrup?

Samme år, den 3. Marts 1766 nedkom Johanne med en lille søn, der den 7. Marts i Sankt Jacobi Kirke i Varde blev døbt PETTER SEVERIN. Fadderne var "Byefoged Johan Jacob Frausing ... Velærværdige og Vellærde Sgr. Søren Haar og Sr. Jens Windfeld Kiøbmand, Byeskriver Rasmus Øllgaards Kiæreste Ingeborre bar det saa og Hr. Major Dines FrøkenDatter Marie Katrine". - Søren Haar havde været residerende kapellan i Varde i 1763-1764 og Haar-familien var intime venner med lillesøster Else Cathrine og hendes kommende mand Niels Hansen. Også Windfeld-familien var i flere tilfælde indgiftet i Johannes familie. Øllgaards "kiæreste" Ingeborg var en datter af Rektor Terman Termansen.

Den lille dreng fik imidlertid ikke noget langt liv og allerede den 12. September 1766 måtte Johanne og Jesper tage afsked med deres førstefødte.

I 1767 fødte lillesøster Elisabeth i Holstebro en lille pige den 23. Juni. Desværre gik forløsningen ikke godt og Elisabeth døde som blot 25-åriig og blev begravet den 27. Juni 1767. Den lille pige blev hjemmedøbt med navnet Bodil Kirstine Schree og derpå bragt i kirke samme dag som hendes moder blev begravet, hvorefter hun tilsyneladende opfostredes af sin far og farmor.

Samme år nedkom Johanne atter med en lille dreng den 17. Oktober. Barnet var svageligt og blev hjemmedøbt med navnet LAURIDS SEVERIN. Tilstede var Mad. Frausing, Byfogedens kæreste, og Madame Sørensen på Wiumgaard. "Barnets Fader og Moder og Hr. Haar døbte det". Den lille dreng døde 4 dage efter, den 22. Oktober. Begravelsen var derpå den 24. Oktober.

Nu havde Johanne og Jesper så mistet deres 2 små drenge, men heldigvis viste deres tredie søn, LAURIDS ELISÆUS / ELIAS sig mere levedygtig. Den 5. November 1768 nedkom Johanne med den lille dreng, som de lod døbe den 6. November i Varde Sankt Jacobi med Sr. Niels Sørensen Øllgaard Kiøbmand, Msr. Egholm og Mrs. Søren Lund, Byfoged Frausings kæreste og Jomfru Else Dorthea Dam som faddere. - Den omtalte Søren Lund må være Johannes lillebror, der i 1768 var Fuldmægtig hos Herredsfogden i Skads, Gørding og Malt Herred.

Den 18. Søndag efter Trinitatis i år 1769 var Jesper fadder ved en dåb i Grimstrup Kirke. Den lille dreng, der fik navnet Hans Jacob, blev båret af Jomfru Bodil Lisbeth Bierrum fra Øllufgaard, og hans far var "Sr Paulsen af Roestmøller". Vidner var også Sr. Lund fuldmægtig på Øllufgaard og Sr. Tranberg fra Varde, samt præstens datter. Den omtalte Sr. Lund var Johannes bror Søren Lund, der som nævnt ovenfor var fuldmægtig hos Herredsfogeden, Henrik Ernst Bjerrum, hvis søn senere blev gift med Johannes niece Dorthe Cathrine.

Den 14. August 1770 blev Johannes bror Niels Sehested præst i Janderup i Vester Horne Herred og da han stadig ikke var gift - og forblev ugift - er det mullgt, at hans mor og yngste søster har taget bopæl hos ham for at hjælpe med husholdningen i præstegården.

At Else Cathrine har boet hos bror Niels bekræftes af den omtale hun fik i Janderup Kirkebog, da Niels Nielsen den 17. Søndag efter Trinitatis år 1771 fik en søn døbt og "Jomfrue Sørensen af Janderup Præstegaard" var blandt fadderne. Denne kirkedag falder om efteråret, men om foråret havde Else Cathrine været en tur i Varde - måske har hun også boet her en tid og hjulpet Johanne ved dennes barsel den 17. April 1771. Den 21. April stod hun i hvert fald fadder til barnet, der i Varde Sct. Jacobi Kirke blev døbt DORTHEA ELIONORA. Mange af de øvrige faddere tilhørte den kreds, som "Jomfr. Cathrine Sørensen"'s senere ægtemand færdedes i, så måske har de lært hinanden at kende her. Fadderne var iøvrigt: Sr. Hans Borchs Kiæreste Kiersten Maria, Sr. N. Øllgaards Datter Kiersten Maria, Monsr. Povelsen i Roust Mølle og Mons. Peder Tranberg. - Monsr. Povelsen var gift med en af Jesper Müllers fynske kusiner.

I 1771 bestred Jesper hvervet som Klasselotteri-Kollektør i Varde, hvilket han genoptog i perioden 1774-1788.

Den 1. April 1772 var det Johannes tur til at være Gudmor for Seign. Povelsen og Kiæreste på Nørholms's datter Clara Maria, da hun blev døbt i Torstrup Kirke: "Monsr Müllers Kiæreste af Varde" bar barnet. De øvrige faddere var Monsr. Lauridz Nyeland, Monsr. Povel Windfeld af Varde, Jomfru Pontoppidan og Jomfru Sølling på Nørholm.

1773-1780:

1773 var et begivenhedsrigt år. Den 6. August var der bryllup i Janderup Præstegaard, da Johannes bror Niels Sehested viede lillesøster Else Cathrine til den meget ældre, men rige herremand Sr. Niels Hansen til Lindbjerggaard. Det var vel et "arrangeret ægteskab", da enkemanden Niels Hansen var omkring 64 år gammel, mens Else Cathrine kun var 28 år. Vi ved ikke, hvordan Niels Hansen så ud. Og vi kender ikke rigtig noget til hans væremåde, men han opretholdt en god forbindelse til sin afdøde hustrus særbørn, for hvem han var blevet stedfar omkring 1739 - samme år som han selv blev far til den første af parrets 2 døtre, Sidsel Marie. 4 år senere fulgte Birthe i 1743. Else Cathrines steddøtre var altså henholdsvis 6 og 2 år ældre end deres nye stedmor. Det vil sige, at de ved brylluppet var 34 og 30 år gamle og allerede forlængst gifte og ikke mere hjemmeboende.

Sidsel Marie Nielsdatter var gift med farver Hans Andersen og boede i Varde - hvor hun måske har kendt Else Cathrines søster Johanne - og Birte Nielsdatter boede i sit barndomshjem Lyhne Kro, som Niels Hansen tilsyneladende havde overdraget eller solgt til svigersønnen Seign. Christen Christensen, da han selv flyttede ind på sin nyerhvervede og store herregård Lindbjerg, som han i 1768 havde købt for 30.000 Rigsdaler.

Det er et noget større beløb, vi her taler om, end det Rækkergaard indbragte, og Lindbjerggaard var da også meget større. I 1768 havde den "45 tdr hartk, tiende 54 og bøndergods 216 tdr hartk". I Niels Hansens tid på Lindbjerg (1768-1780) blev bøndergodset yderligere udvidet, idet han købte gårde i Strellev, Lyne og Horne sogne.

Ganske kort tid efter brylluppet - så kort tid, at Johanne måske slet ikke har kunnet deltage i det - nedkom hun selv den 9. August 1773 med endnu en lille søn, som den 15. August blev døbt PEDER SEVERIN. Ingen af Johannes familie var denne gang blandt fadderne, som talte: Madam Øllgaards datter Anna Cathrine, Madam ....'s datter Maren, Gr. Byfoged Tranberg, Jens Loft (?) og Monsr. Stephan Endorf.

Fra 1774 og 14 år frem, til 1788, virkede Jesper - udover at være skoleholder og senere købmand - som kollektør i Varde for Klasselotteriet.

Den 19. Juni 1774 blev lillesøster Else Cathrines og Niels Hansens første barns hjemmedåb publiceret i Ølgod Kirke. Det var en lille pige, der fik navnet Ingeborg (efter Niels Hansens afdøde første hustru) og hans yngste datter af dette ægteskab, Birthe, "Madame Christensen i Lyne", bar den lille pige, mens hendes mand "Sr. Christensen i Lyne" var blandt fadderne, der også talte "Sr. Jesper Møller af Varde" og "Mons. Lund fra Hennegaard" ( bror Søren Lund Pedersen, der på dette tidspunkt var forvalter på Hennegaard), samt "Sr. Damgaard fra Varde", som var gift med Johannes moster Else Margrethe.

I 1776 var Jesper den 5. Januar indsat som formynder ved skiftet efter Marie Margrethe Berth i Varde. Hvilken relation han havde til hende og hendes mand bogbinderen Johan Christoffer Krag, er uklart, men 8 år senere indsatte Maries brordatter Karen Nielsdatter Berth Jesper i sit testamente. (se 1779).

Den 28. April var det Johanne selv, der var gudmor til Else Cathrines næste barn, en lille pige, der i Ølgod Kirke blev døbt Dorthe Cathrine efter sin nu omkring 66 år gamle mormor.

Samme år fødte Johanne den 27. November endnu en lille søn, der denne gang fik navnet NIELS SEVERIN BRANDT i Sankt Jacobi Kirke den 1. December 1776. Blandt fadderne var svoger Niels Hansen af Lindberg og Seign. Damgaard, som var Johannes fætter, søn af moster Else Margrethe Brøllund og Svend Damgaard. Gudmor var Madam Bruun, som muligvis er identisk med Jespers kusine Charlotte Møller gift med Casten Bruun i Varde. Navnet Brandt fik barnet efter Jespers mor, Magdalene Eleonora Brandt (oplysning fra Klaus Guldager).

Den 9. Februar 1777 var Jesper blandt fadderne, da hans kusine Christine Møller's lille datter med forpagteren på Lunderup, Rasmus Anthonie Poulsen fik sin dåb konfirmeret i Sankt Jacobi Kirke i Varde. Barnet, der var hjemmedøbt med navnet Clara Maria, blev båret af Jomfru Tranberg på Lunderup, mens Jomfru Richter og Jomfru Guldager, samt Sign. Carsten Bruun var de øvrige faddere.

I 1779 døde den ovenfornævnte Karen Nielsdatter Berth i Varde den 22. Oktober og i sit testamente havde hun indsat "Jesper eller arvinger" som sine arvinger ifald hende slægtninge og en "tjenstfærdig Pige" skulle være døde før hende. Karen var tilsyneladende datter af præsten Hr. Niels Jakobsen Berth i Vildbjerg og Timring, og hendes ældre søskende, Jakob, Magdalene og Niels var allerede døde. Arven beløb sig til omkring 70 rigsdaler.

1780-1790:

I 1781 gik det ned ad bakke for svoger Niels Thomsen Schree og den 18. Januar blev der foretaget et skifte, mens både han og hans mor endnu levede og Bodil Kirstine var 14 år gammel. Lavværge var Johannes ældste bror Søren Lund, der på det tidspunkt var forvalter på Lindbjerggard, som søster Else Cathrine havde arvet. Formynder ved skiftet var broren Niels Sehested. I skiftet er noteret "Ophold til afdødes mor Bodil Nielsdatter" - måske er det tilføjet senere, men det må have været Niels' ønske at sikre sin mor i tilfælde af sin egen død. Han har måske været meget syg på dette tidspunkt, for han døde blot 10 måneder senere.

Niels var omkring 60-61 år gammel og flyttede åbenbart til Lindbjerg efter skiftet. Om hans mor fulgte med, eller om hun fik husly i Janderup, som skiftet antyder, vides ikke. Men hun døde tilsyneladende som 88-årig i Holstebro allerede den 5. Februar 1781 og blev også begravet fra Holstebro Kirke den 12. Februar.

Niels Schree overlevede hende som nævnt kun i kort tid. Efter at han i nogen tid havde opholdt sig på Lindbjerg, blev han syg og døde der den 12. Oktober 1781 for derpå at blive begravet fra Ølgod Kirke den 18. Oktober. Johannes niece Bodil Kirstine var nu forældreløs som blot 14-15-årig, men fik givetvis husly hos sine mostre og onkler.

I 1782 var Bodil Kirstine i Varde - sikkert som gæst hos sin moster Johanne - og det må være hende, der den 5. Maj sammen "Mons. Møller" var fadder ved bekræftelsen af en hjemmedåb, da farver Niels Hiorth og hustru Friderica Lovisa fik deres barn Ester Cecilia båret frem i Sankt Jacobi Kirke. I 1782 var Bodil Kirstine 15 år og konfirmeret. Desværre mangler disse indførsler i både Janderup og Varde Sct.Jacobi-kirkebøger, så vi ved ikke, hvor hun opholdt sig på dette tidspunkt, men mon ikke det har været i Varde - og at konfirmationen har været kort før hendes optræden som fadder.

Men i 1783 kan hun have opholdt sig i Janderup, da hun fik bevilling til "stuebryllup" med den meget ældre Saxo Ascanius, som var præst i Gudum-Fabjerg fra 1782. Bruden var da kun 17 år, mens brudgommen var 42 år. Foruden bevillingen til at blive viet et andet sted end i en kirke, fik parret også ifølge Jyske Registre: "vielse brev af uvedkommende præst". Præsten, der viede parret, var dog på ingen måde uvedkommende, da det var Niels Sehested, brudens morbror. Vielsen fandt iøvrigt sted i Janderup den 18. September.

I 1783 fik Jesper Müller iflg. Varde Bys Historie "Skøde paa en Byggeplads" nord for gården i Kræmmergade, en grund der nu kaldes Torvet 4. "Og endvidere ejede han en Tid den Gaard i Kræmmergade, hvor nu Slagteriet ligger (Kræmmergade 3)".

Den 1. Juli 1787 var der folketælling i Varde og her opregnes Johannes og Jespers familie i Kræmmergade 29, 38 (må være matrikelnumre, der skal svare til senere tiders nordlige hjørne af Torvet og Kræmmergade. Jesper kaldes her "Lotteri Collecteur og Kjøbmand", han er nu 51 år gammel og Johanne er 53 år. Med dem lever stadigvæk sønnerne Peter Severin på 14 og Niels Severin Brandt på 11 år, mens Laurids Elisæus/Elias på 19 år er rejst hjemmfra ligesom den 16-årige Dorthea Eleonora, der var flyttet ind hos sin onkel Niels Sehested i Janderup Præstegård, hvor hun omtales som værende 18 år og ugift, samt "Huus Jomfru".

Den 19. Juli 1787 var der dåb i Gudum Kirke, da niecen Bodil Kirstine fik en lille datter døbt Elisabeth Dorothea efter sin afdøde mormor og sin farmor, der endnu var i live men enke og levede i sønnens hus af sin pension. Johanne var ikke selv blandt fadderne, men søster Else Cathrine fra Lindbjerggaard bar barnet, og blandt fadderne var bror Niels Sehested fra Janderup.

I 1788 stoppede Jesper med at fungere som Kollektør i Varde for Klasselotteriet, men året før var han blevet "eligeret borger" i Varde, en stilling han beholdt til 1792, til trods for en tiltagende forringet økonomisk situation.

1790 var et dårligt år for familien, da Jesper gik fallit. Den 22. Maj var der "Opbudsbo i Varde" med "Registrering af fallitbo hos Jesper Møller". En sådan fallit må jo givetvis have påvirket hele familien, men måske havde Johanne noget af sin egen arv fra forældrene og fasteren, som familien kunne leve af, indtil Jesper kunne komme på fode igen.

I opbudsboet registreredes allle familiens ejendele, hvert hjørne af huset, gården, stalde og lo blev gennemgået og alt nøje optegnet, fra gamle spande til dynevår, skabe og sølvtøj. Og ikke mindst de mange køer, kalve og får, som stod i staldene, samt det sædekorn, der var gemt, og de jorder og den bondegård, som Jesper ejede udenfor byen. Ja, end ikke møddingen blev glemt. Derefter opregnedes alle Jespers udgifter og gæld, som ikke var ubetydelig, da han gennem årene havde optaget et lang række lån og udstedt obligationer for disse. Långivere var byens borgere, præsten, bekendte, venner og familie, som nu gerne skulle betales tilbage, når familiens ejendele var solgt på auktion.

Efter 1790:

Efter fallitten fortsatte familien tilsyneladende med at bo i Varde.

I 1794 blev den 26-årige Laurids Elisæus forlovet den 7. Februar, for derpå den 14. Marts at blive viet til Jomfru Nicoline Trane i Holme Olstrup Kirke ved Præstø. Laurids kaldes her "Hr." og parrets forlovere var "Hr.Holm, Forpagter paa Sparesholm og Jørgen Birch, Skytte ved Holmegaard". På et tidspunkt herefter flyttede parret fra Holme Olstrup og i 1802 havde Laurids forpagtet Aggersvold Gods.

I 1795 blev Johannes søsterdatter Dorthe Cathrine Hansen gift i Ølgod Kirke den 19. September med Frederik Christian Bjerrum fra Visselbjerg i Alslev Sogn. Og tirsdag den 3. November samme år kunne Niels Sehested vie Johannes egen datter Dorthea Eleonora til sognepræsten Niels Windfeld (der var i familie med svigermoderen til søster Else Cathrines tredie datters ægtemand). Af Niels' indførsel i kirkebogen kan man se, at han var meget berørt af begivenheden: "...Jfr. Dorthea Eleonora Müller, som er min Søster Datter fra Warde" præciserer han og derpå tilføjer han: "Herren velsigne Dem i Ægtestanden".

I 1796 døde Jesper Müller som 64-årig den 10. Maj. Han blev begravet fra Sankt Jacobi Kirke den 18.Maj 1796.

Kort efter Jespers død i Maj 1796 blev der foretaget skifte, hvori Johanne, der nu var 61 år gammel, og sønnerne Elisæus på ca. 27-28 år, Peder Severin på omkring 23 år, og Niels Severin Brandt på 19-20 år nævnes, men ikke Dorthea Eleonora. Både Niels Sehested og storebror Søren Lund, der nu ejede hovedgården Vissselbjerg i Alslev Sogn, deltog i skiftet som formyndere for de 2 yngste nevøer.

Samme år fødtes Dorthea Eleonoras søn Jens Jesper Windfeld, som blev døbt den 28. Okotober 1796 i Durup.

Den 26. November 1796 blev søster Else Cathrines yngste datter Elisabeth Hansen gift med Laurids Skiøtte (Schytte) fra Varde. Forlovere var brudens stedfar Jørgen Haahr - og "Hr. Niels Sehested". Kort tid efter døde Else CathrineLindbjerggaard som blot 51-årig. Hun blev begravet den 8. December.

I 1798 blev Peder Severin gift den 18. April med Anna Maria Lange i Sankt Peders KIrke i Næstved. Samme år nedkom Dorthea Eleonora med sønnen Niels Sehested Windfeld, der blev døbt den 5. Juli 1798 i Durup.

Den 31. August 1800 fødte Dorthea Eeleonra en lille datter, som fik navnet Anne Kirstine Marie Windfeld.

Enken Johanne flyttede på et tidspunkt fra Varde og tog ophold hos bror Niels i Janderup Præstegård, hvor hun i folketællingen den 1. Februar 1801 angav at være "Præstens Søster" og "Logerende". Niels havde jo aldrig giftet sig, men levede tilsyneladende komfortabelt i Janderup med en gammel husholderske, en avlskarl og ikke mindre end 8 andre tjenestefolk. Johanne var nu 66 år gammel og fortsatte antagelig med at bo i Janderup nogle år endnu.

I 1801 optræder Peder Severin i folketællingen for Stenmagle sammen med den nu 28-årige Anne Marie og en 2-årig søn ved navn Niels Hendrich Jesper Lange Müller.

I 1802 var Peder Severin forpagter i Stenmagle og her fødtes datteren Petrine Johanne den 14. December. Hun døbtes den 19. December i Stenmagle Kirke og fadderne var alle af Stenmagle by: Hans Hansen, Søren Sørensen, Christen Jensen, Jens Jørgensen, Karen Jensdatter og Rasmus Jørgensens hustru. Samme år var Laurids Elisæus forpagter af Aggersvold Gods.

På et tidspunkt herefter rejste Peder Severin imidlertid med familien til Gården Benzonseje i Ørsted ved Ramsø. Her fødtes i begyndelsen af 1805 datteren Sophie Cathrine, der blev døbt den 17. Januar i Ørsted Kirke. Peder Severin anføres her som værende "Hr. Forpagter". Benzonseje var en stor hovedgård på omkring 500 tønder land (Trap 1898), oprettet af Peter Benzon til Aggersvold. Her blev familien boende i en årrække.

Den 6. Juni 1805 døde datteren Dorthea Eleonora's mand, Præsten Niels Windfeld i Durup, og den 28. Juni overtoges kaldet af den næste præst. Det er muligt, at Dorthea Eleonora derpå flyttede ind hos sin altid så gæstfrie onkel i Janderup, da hun 2 år senere blev viet netop i Janderup Kirke, men dog ikke af Niels Sehested, der var død kort forinden.

Niels døde den 8. August 1807. Han blev begravet på Janderup Kirkegård, "i en indelukt og beplantet Grav" som der står på hans epitafium i Kirken. Han blev 67 år gammel. Nu stod Johanne og hendes datter muligvis uden hus og hjem, men allerede den 9. Oktober blev Dorthea Eleonora viet til præsten Janus Nicolai Krarup i Aal. Hun har måske hjulpet onklen i hans sidste år og måtte nu atter finde sig et nyt hjem, da den næste præst overtog kaldet i Janderup og Billum den 23. Oktober samme år.

I 1808 blev Peder Severin atter far, denne gang til en lille datter, der hjemmedøbtes med navnet Dorthe Eleonora den 11. April for derpå at blive fremført i Kirken den 12. Juni.

Johanne flyttede tilsyneladende med Dorthe Eleonora til dennes nye hjem i Ål, hvor hun døde som 74-årig i 1809 og blev begravet den 6. Juli.

Johannes lillebror Søren Lund overlevede hende i 2 år, hvorefter han døde som 77-årig i slutningen af 1812 og den 28. December begravedes på Alslev Kirkegård. De øvrige søskende var som nævnt allerede døde.

HVAD DER VIDERE HÆNDTE JOHANNES OG JESPERS BØRN:

Laurids Elisæus rejste langt væk hjemmefra og blev den 7. Februar 1794 som 26-årig trolovet og den 14. Marts gift i Holme Olstrup Kirke ved Præstø med Jomfru Nicoline Trane. Laurids kaldes her "Hr." og parrets forlovere var "Hr.Holm, Forpagter paa Sparesholm og Jørgen Birch, Skytte ved Holmegaard". På et tidspunkt herefter flyttede parret fra Holme Olstrup og i 1802 havde Laurids forpagtet Aggersvold Gods.

Den 30. September 1802 fødtes her deres søn, som blev hjemmedøbt Niels Johannes den 3. Oktober, for først den 28. December at blive frembåren i Hjembæk Kirke af Commerce Raadinde Van Deurs på Frydendahl. Faddere var Jomfru Sørensen fra Arnacke, Jomfru Westergaard fra Kundbye, Forpagter Müller fra Steenmagle og Forpagter Gosche (?) fra Borup(?). Müller fra Steenmagle er Laurids yngre bror Peder Severin på 21, som i denne periode boede i Stenmagle.

Hvordan Laurids Elisæus og Nicolines liv derefter formede sig , vides ikke, før vi møder dem i Ringsted i 1834, hvor de i folketællingen bor i Nørregaden og Laurids ernærer sig som Gæstgiver. Han er da ca. 67 år gammel og Nicoline 64. Deres Gæstgivergård må have haft en anselig størrelse, for de har et utal af tjenestefolk: 5 tjenestepiger og 5 tjenestekarle.

Lauritz Elisæus døde den 10. April 1836 som 68-årig og blev begravet i Ringsted den 15. April samme år.

Sønnen Niels Johannes, som var blevet forstkandidat og den 11. August 1838 som 36-årig gift i Vor Frelsers Kirke i København med den 21-årige Johanne Therese Müller, førte farens gæstgiveri videre i Ringsted, hvor han i folketællingen 1840 anføres som "Forstcandidat, Brændeviinsbrænder og Vognmand". Han er da 37 år og Johanne 23. Sammen har de den 1-årige søn Carl Müller og hos dem bor også Niels' mor den 70-årige enke Nicoline. Forretningen må fortsat gå godt, for familien har ikke mindre end 18 tjenestefolk!

Men 1842 blev et sorgens år. Først døde den 73 år gamle Nicoline den 26. Marts af Apopleksi og der var begravelse i Ringsted Kirke den 31. Marts. Og i slutningen af året døde Johanne, der i kirkebogen kaldes Hanne Therese, 25 år gammel "efter Barselsseng" (?) den 19. December. Hun blev derpå begravet på selve Juleaftensdag den 24. December 1842. Hvad der derpå blev af Niels Johannes og sønnen Carl, vides pt ikke.

Dorthea Eleonora blev som nævnt gift som 24-årig den 3. November 1795 i Janderup med den noget ældre, 50-årige præst og barnløse enkemand Niels Windfeld (Nicolai Jensen Windfeld), sognepræst til Durup og senere til Hodde-Tistrup.

I sit første ægteskab fik hun 3 børn:
i 1796 sønnen Jens Jesper Windfeld, som blev døbt den 28. Okotober 1796 i Durup,
i 1798 sønnen Niels Sehested Windfeld, der blev døbt den 5. Juli 1798 i Durup,
og i 1800 datteren Anne Kirstine Marie Windfeld, som blev født den 31. August i Hodde og levede som ugift lærerinde til sin død den 19. September 1856 i Nordby på Fanø.

Niels Windfeld (Nicolai Windfeldt) døde i Aal den 6. Juni 1805, og derpå blev Dorthea Eleonora efter en periode i Janderup Præstegård som 36-årig gift den 9. Oktober 1807 med den jævnaldrende præst Janus (Jens) Nicolai Krarup i Aal.

I ægteskabet med Pastor Krarup fødte Dorthea Eleonora endnu en søn i 1809: Niels Windfeld Krarup.

Janus Nicolai Krarup døde den 23. August 1827 og det lader til, at Dorthea Eleonora derpå flyttede til Varde, hvor hun levede af sin pension og ifølge folketællingen i 1834 levede sammen med den ugifte 34-årige datter Anne Kirstine.

Dorthea Eleonora døde i Varde den 24. September 1851. Hun var da 80 år gammel og døde af "Apoplexi". Hun blev begravet den 29. September fra Sankt Jacobi Kirke i Varde - den samme kirke, hvori hun var blevet døbt 80 år tidligere.

Peder Severin rejste som sin storebror langt væk hjemmefra. I 1798 blev han den 18. April gift med Anna Maria Lange i Sankt Peders Kirke i Næstved og i 1801 optræder han som nævnt i folketællingen for Stenmagle sammen med den nu 28-årige Anne Marie og en 2-årig søn ved navn Niels Hendrich Jesper Lange Müller. I 1802 var han altså forpagter i Stenmagle og her fødtes datteren Petrine Johanne den 14. December. Hun døbtes den 19. December i Stenmagle Kirke og fadderne var alle af Stenmagle by: Hans Hansen, Søren Sørensen, Christen Jensen, Jens Jørgensen, Karen Jensdatter og Rasmus Jørgensens hustru.

På et tidspunkt herefter rejste Peder Severin imidlertid med familien til Gården Benzonseje i Ørsted ved Ramsø. Her fødtes i begyndelsen af 1805 datteren Sophie Cathrine, der blev døbt den 17. Januar i Ørsted Kirke. Peder Severin anføres her som værende "Hr. Forpagter".

Benzonseje var en stor hovedgård på omkring 500 tønder land (Trap 1898), oprettet af Peter Benzon til Aggersvold. Her blev familien boende i en årrække og her fødtes børnene Dorthe Eleonora, som blev hjemmedøbt den 11. April 1808 og fremført i KIrken den 12. Juni, og Severin Lund, som blev hjemmedøbt den 10. Januar 1811 og fik dåben konfirmeret i Kirken den 8. Februar.

Samme år købte Peder Severin imidlertid gården Lykkesholm ved København for 57.000 Rigsdaler og kunne herefter kalde sig "Proprietair". Eiler Nystrøm fortæller således herom i Frederiksbergs Historie, bind 3, side 127ff.:

"I 1805 solgte G.J. Stæhr Lykkesholm til en københavnsk skibsbygger, Lars Jørgensen Humble, for 7000 Rdr. De oprindelige, (før 1795) opførte bygninger, der nærmest havde karakter af en almindelig bondegård, hvis bindingsværks hovedbygning foruden en beskeden beboelseslejlighed rummede stald til 7 heste og 18 køer, lod Humble i 1807 nedrive og erstatte med en herskabelig grundmuret hovedbygning og rummelige grundmurede avlsbygninger.

Få år efter solgte han den således forbedrede ejendom til proprietær Peter Severin Müller for 57.000 Rdr., altså med en meget betydelig fortjeneste, der dog på grund af pengenes stærkt synkende værdi var mere tilsyneladende end virkelig.

Müller forøgede gårdens tilliggende til 80 tønder land, lidt over 8 tønder hartkorn; men han har åbenbart forkøbt sig, thi i 1825 måtte han lade Lykkesholm sælge på auktion. ---- Selve hovedbygningen står endnu!" (Se tegning, som en af Peder Severins sønner har lavet af Lykkesholm omkring 1820Danske billeder).

Peder Severin døde som 64-årig den 2. April 1837, hvor han boede på Høng Mark "hos fru Proprietair". Han blev begravet den 8. April fra Finderup Kirke.

Hustruen Ane Marie døde den 12. Januar 1842 i huset hos Godsforvalter Horneman på Næsbyholm, der var hendes svigersøn, gift med Petrine Johanne. Hun blev begravet den 19. Januar fra Næsby Kirke.

Niels Severin Brandt's videre skæbne kendes ikke.


PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
STEDER
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.16.12.2011 og sidst opdateret d. 12.1.2016