HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Helga Ingeborg Gram

15.10. 1935 -- 20.12.. 2001

Datter af Elly Ida Christophersen og Kai Jørgen Arthur Gram,

samt søster til 2 brødre: Niels Frederik og Christian Mogens Gram

Gift med Arnold David Goodliffe og mor til børnene
Thomas Goodliffe, Pamela Goodliffe og Mark Goodliffe

Datterdatter af Viggo Ernst Henrik Christoffersen og Marie Kathrine Andersen

Oldebarn af Ida Julie Margrethe Marie Christensen og Christen Christoffersen

Tipoldebarn af Caroline Cathrine Holm og Hendrich Christensen

Tip2-oldebarn af Magnus Christian Holm og Bendte Marie Jensdatter / Davidsen / Bech

Søster-tipoldebarn til Jens Peter Bech Holm, som var far til Mathilde Henriette Holm, morfar til Astrid Camilla Augusta Danielsen, oldefar til Alice Inge Agnete Holtet - og Tip-oldefar til Anne-Birgitte Thomsen, gift Larsson

Se: J.P.B.Holms liv i Årstal med Kildeangivelser Og: Data om Bech-Familien fra Bornholm

 


Helga Ingeborg Gram blev født den 15. Oktober 1935 som datter af Elly Ida Christophersen og Kai Jørgen Arthur Gram. Hun blev døbt i Mariendal Kirke den 8. December samme år

Helga Ingeborgs forældre var blevet gift den 29. April 1926 i Holmens Kirke. Efter brylluppet var parret flyttet ind på Solsortvej nr.76, hvor de boede de følgende år i en lejlighed på 4 sal til højre. Omrking 1931 flyttede de herfra og til en lejlighed på 4.sal på Ternevej 2A.

Den 9. December 1927 var Helga Ingeborgs ældste storebror Niels Frederik blevet født, så han var knap 8 år gammel, da Helga Ingeborg meldte sin ankomst, mens hendes anden storebror, Christian Mogens, som var født den 11. Januar 1932, nu var godt 3 1/2 år gammel.

Den lille pige blev døbt den 8. December 1935 af Sognepræst Chr. Summer i Mariendal Kirke. Faddere var Læge Alfred Ege fra Ørbæk på Fyn, Frk. Johanne Smidt, Kochsvej 26, og Frk. Anna Gram Bredgade 51, samt Helga Ingeborgs mor. Anna Gram var vist nok en kusine til Kai Gram.

Den 20. April 1943 døde den nu 7 1/2-årige Helga Ingeborgs mormor Marie Kathrine Christoffersen på Kommunehospitalet i København. Dødsårsagen var blandt andet en tumor, så den stakkels kvinde har antagelig været syg og lidende i længere tid, Hun blev begravet af Poul Garde fra Bispebjerg Krematorium den 27. April samme år og efterlod således morfar Viggo Ernst Henrik Christoffersen alene i lejligheden på denne lejlighed på Åboulevarden, hvor han også havde sin lægepraksis indtil omkring 1953.

I 1951, da Helga Ingeborg var 15 1/2 år gammel, blev storebror Niels Frederik færdig som kemiingeniør og aftjente herefter sin værnepligt. Der er pt ikke fundet oplysninger om Christian Mogens' skolegang og studier.

Den 10. November 1956 blev storebror Niels Frederik gift med Anne-Mette Poulsen, med hvem han fik 4 børn. Helga Ingeborg var på tidspunktet for brylluppet 21 år gammel.

Den 6. Maj 1957 døde Helga Ingeborgs morfar Viggo på Kommunehospitalet af lungebetændelse. Viggo blev bisat fra Bispebjerg Krematorium af Anker Bliddal den 10. Maj. Ved døden var han 94 år gammel og havde altså været enkemand i 14 år, stadig med bopæl på førstesal til højre på Aaboulevarden nr. 4.

Den 16. April 1959 giftede Helga Ingeborg sig med englænderen Arnold David Goodliffe. Vielsen fandt sted i Danmark, men bagefter rejste parret til England, hvor de levede og stiftede familie med deres 3 børn: Thomas, Pamela og Mark Goodliffe.

I 1961 døde Helga Ingeborgs far Kai Jørgen Arthur Gram, hvornår hendes mor døde, vides pt ikke.

Den 29. September 2001 døde Helga Ingeborgs storebror Niels Frederik Gram. Om og i givet fald hvornår Christian Mogens Gram er død, vides ikke.

Helga Ingeborg Goodliffe, født Gram, døde også i 2001, den 20. December ifølge oplysninger af en slægtning Paul Froggatt, som styrer slægtssitet www.frogs.co.nz . På dette tidspunkt levede Helga Ingeborg i byen Clungunford i Shropshire i England.

Arnold David Robert Goodliffe overlevede hende i 8 år og døde i 2009.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 5.1.2018 og sidst opdateret d. 9.1.2018