HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

Christian Mogens Gram

11.1. 1932 -- ??.??. ????

Søn af Elly Ida Christophersen og Kai Jørgen Arthur Gram,

samt bror til 2 søskende: Niels Frederik Gram og Helga Ingeborg Gram

Dattersøn af Viggo Ernst Henrik Christoffersen og Marie Kathrine Andersen

Oldebarn af Ida Julie Margrethe Marie Christensen og Christen Christoffersen

Tipoldebarn af Caroline Cathrine Holm og Hendrich Christensen

Tip2-oldebarn af Magnus Christian Holm og Bendte Marie Jensdatter / Davidsen / Bech

Søster-tipoldebarn til Jens Peter Bech Holm, som var far til Mathilde Henriette Holm, morfar til Astrid Camilla Augusta Danielsen, oldefar til Alice Inge Agnete Holtet - og Tip-oldefar til Anne-Birgitte Thomsen, gift Larsson

Se: J.P.B.Holms liv i Årstal med Kildeangivelser Og: Data om Bech-Familien fra Bornholm

 


Christian Mogens Gram blev født den 11. Januar 1932 som søn af Elly Ida Christophersen og Kai Jørgen Arthur Gram.

Christian Mogens' forældre var blevet gift den 29. April 1926 i Holmens Kirke. Efter brylluppet var parret flyttet ind på Solsortvej nr.76, hvor de boede de følgende år i en lejlighed på 4 sal til højre.

Den 9. December 1927 var Christian Mogens' storebror Niels Frederik blevet født, så han var godt 5 år gammel, da Christian Mogens meldte sin ankomst, og har måske været med i Mariendal Kirke, da den nye lillebror blev døbt af Pastor Lauge Nielsen den 3. April 1932. Christian Mogens' faddere var hans morfar "Læge Viggo Christophersen , Aaboulevard 4", samt hans morbror Frits Ove Christophersen, her omtalt som "Landsretssagfører Ove Christophersen, Helsingør" og "Frk.Thora Gram, Aaboulevard 40. 4.". Thora Gram var en ugift faster til Christian Mogens' far.

Christian Mogens' familie boede på dette tidspunkt i en 4-sals lejlighed på Ternevej 2 A på Frederiksberg. Hertil var de flyttet omkring 1931.

Da Christian Mogens var godt 3 1/2 år gammel, og storebror Niels Frederik knap 8, blev familien forøget med en lillesøster, som blev født den 15. Oktober 1935 og døbt den 8. December samme år i Mariendal Kirke. Det nye familiemedlem fik navnet Helga Ingeborg.

Den 20. April 1943 døde Christian Mogens' mormor Marie Kathrine Christoffersen på Kommunehospitalet i København. Dødsårsagen var blandt andet en tumor, så den stakkels kvinde har antagelig været syg og lidende i længere tid, Hun blev begravet af Poul Garde fra Bispebjerg Krematorium den 27. April samme år og efterlod således morfar Viggo Ernst Henrik Christoffersen alene i lejligheden på denne lejlighed på Åboulevarden, hvor han også havde sin lægepraksis indtil omkring 1953.

I 1951 blev storebror Niels Frederik færdig som kemiingeniør og aftjente herefter sin værnepligt. Der er pt ikke fundet oplysninger om Christian Mogens' skolegang og studier, men der er senere enkelte opslag på en "Professor Christian Mogens Gram" fra Frederiksdalsvej 221 i Virum. Kan det mon være "vores" Christian Mogens?

Den 10. November 1956 blev storebror Niels Frederik gift med Anne-Mette Poulsen med hvem han fik 4 børn.

Den 6. Maj 1957 døde Christian Mogens' morfar Viggo på Kommunehospitalet af lungebetændelse. Viggo blev bisat fra Bispebjerg Krematorium af Anker Bliddal den 10. Maj. Ved døden var han 94 år gammel og havde altså været enkemand i 14 år, stadig med bopæl på førstesal til højre på Aaboulevarden nr. 4.

I 1961 døde Christian Mogens' far Kai Jørgen Arthur Gram, hvornår hans mor døde, vides pt ikke.

I perioden 1984-1988 er det oplyst, at "Professor Christian Mogens Gram" var formand for bestyrelsen for virksomheden DDC International.

Den 29. September 2001 døde Christian Mogens' storebror Niels Frederik Gram.

Om og i givet fald hvornår Christian Mogens Gram er død, vides ikke.

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 5.1.2018 og sidst opdateret d. 8.1.2018