HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

KETTY BERLA NIELSEN

- 2.8. 1925 -- ???? -

Datter af Grandkusine til Alice

DATTER af: Oda Merry Berla Danielsen (grandkusine til Alice) og Carl Christian Nielsen

BARNEBARN af: Alfred Bernhard Konstantin Danielsen (fætter til Alice's mor) og Malvina Marie Sperling

OLDEBARN af: Charles Gerog William Danielsen (bror til Alice's morfar) og Henriette Dorthea Christine Nielsen

TIPOLDEBARN af Alice's oldeforældre: Søren Danielsen og Caroline Sørensen

SØSTER til: Henni Sonja Ritta Nielsen (1928-?), Edvard Georg Flemming Nielsen (1930-?) og Grethe Alice Bente Nielsen (1934-1972 ?)


Den idag kendte linie for Alice er:
? Daniel Harder fra Flensborg og Bodil Grevertsdatter (Tip-6-oldeforældre til Alice)
? Johan Danielsen Harder og ??? (Tip-5-oldeforældre til Alice)
Daniel Harder (den ældre) og ??? (Tip-4-oldeforældre til Alice)
Daniel Danielsen Harder og Kirsten Rasmusdatter (Tip-3-oldeforældre til Alice)
Johan Danielsen Harde (Harder) og Karen Sophie Nielsdatter (Godraad) (Tip-2-oldeforældre til Alice)
Daniel Johansen og Anne Olsdatter (Tipoldeforældre til Alice)
Søren Danielsen og Caroline Sørensen (Oldeforældre til Alice)
Otto Ferdinand Danielsen og Henriette Mathilde Holm (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

1925:

KETTY BERLA FØDT! - den 2. August 1925 i Enghave Sogn, hvor hendes familie boede på Sønder Boulevard 99, 3.sal. Barnet var født udenfor ægteskab og MODEREN var den 20-årige ODA MERRY BERLA DANIELSEN, der stadig boede i hjemmet hos sine forældre.

Ketty Berla var sine forældres første barn, men senere fik hun 2 søstre og en bror. Til kirkebogen udlagde Oda som BARNEFADER: "Mekaniker CARL CHRISTIAN NIELSEN", som hun senere blev gift med og som blev far til familiens andre børn.

Ved lille Ketty's fødsel levede hendes MORFAR Alfred Bernhard Konstantin Danielsen og hendes MORMOR Malvina Marie født Sperling stadig. De boede Sønder Boulevard 99, 3.sal sammen med Mor Oda og hendes 3 søstre. Og FARFAR Hjalmar Theobald Nielsen, Pensioneret Stabssergent på ca. 64 år boede med den 54-årige FARMOR Martha, født Lauritzen, i Ingerslevsgade nr. 166, 3.sal i Forhuset sammen med de 3 sønner: Axel Edmund på 26, Carl Christian på 23 og Ove Egon Børge på 14.

Også hendes OLDEMOR (Mor Oda's farmor) Henriette Christine Dorthea, født Nielsen, levede stadig og boede fra 1923 i Hobrogade 11, 4.sal tv., mens hendes Oldefar Charles Georg Villiam Danielsen var død i 1908. En anden OLDEFAR (Mor Oda's morfar) Theodor Johan Henrich Sperling og OLDEMOR Flora (nogle gange kaldet Thora) Johanne Emilie, født Johansen, levede også på dette tidspunkt, hvor de boede i en stuelejlighed på Vesterfælledvej 18.

De 3 MOSTRE, som stod klar til at tage mod lille Ketty, var Mor Oda's yngre søstre: Betty Eleonora Yrsa på 16, Gerda Kamma Emilie på 13 år og Agnes Ruth Else på 8. Mens de 2 FARBRØDRE var Axel Edmund Nielsen på 26 og Ove Egon Børge på 14. Om Far Carl Christians 7 år ældre søster Mariane Nielsen stadig levede, vides ikke.

1926:

OLDEFAR DØD: den 5. Februar 1926 dør oldefar Theodor Johan Henrich Sperling, Vesterfælledvej 18 stuen, 66 år gammel efterladende sig oldemor Flora Johanne. Han begraves på Vestre Kirkegård den 7. Februar.

KETTY BERLA DØBT: den 14. Marts 1926 af Pastor Herman Larsen i Enghave Kirke med navnet KETTY BERLA DANIELSEN (senere ændret til: NIELSEN). Faddere ved dåben var: Værkfører Alfred Danielsen, Sdr. Boulevard 99, 3. (lille Ketty's morfar); Fru Flora Sperling, Vesterfælledvej 18, st., (barnets oldemor); samt Frk. Erna Kaaber, Vesterbrogade 118 (en kusine til mor Oda). I kirkebogen er noteret: "Forældrene er viede i Enghave Kirke 6. Juli 1928" og "(Navnet) rettet iflg. Daabsattest med Faderens Tilladelse og Erklæring af 17de September 1928".

MOSTER KONFIRMERET: den 11. April 1926 bliver Gerda Kamma Emilie Danielsen konfirmeret i Enghave Kirke af Pastor Herman Larsen.

GRANDKUSINE GIFT: den 9. Maj 1926 bliver Mor Oda's Moster Thora Tomines ældste datter, Oda's kusine Erna Norma Sperling Kaaber (19 år), viet i Kristkirken af Sognepræst Falk-Rønne til den 23-årige mekaniker Axel Evald Louis Rasmussen. Vidner er Odas og søstrenes far (Ketty Berla's morfar) Mekaniker Alfred Danielsen, Sdr. Boulevard 99, 3. Og brudgommens far Værkfører Hans Christian Rasmussen, Vesterbrogade 118 B.

1927:

GRANDKUSINES SØN FØDT: den 9. April 1927 bliver Grandkusine Erna Norma's søn Gunnar Kaaber Rasmussen født, og den 19. Juni samme år døbes han i Annas Kirke. Det lader ikke til at Ketty Berla's morfar og familien har været faddere.

1928:

KETTY BERLA'S FORÆLDRE ANMODER OM VIELSE: den 9. Maj 1928 afleverede Oda sammen med sin udkårne Carl Christian Nielsen attest med anmodning om vielse i Enghave Kirke. Carl Christian var født den 3. Januar 1902 og derfor nu 26 år gammel, mens Oda var fyldt 23 år. Hun boede stadig hos forældrene på Sønder Boulevard 99, 3.sal, mens Carl boede i Bissensgade 11. Lysning i Enghave Kirke den 28. Maj 1928.

KETTY BERLA'S FORÆLDRE GIFT: den 6. Juli blev Mor Oda gift i Enghave Kirke ved Pastor Sparring Petersen. Som forlovere optrådte Brudgommens forældre, Stabssergent Hjalmar Theobald Nielsen og hustru Martha født Lauritsen.

SØSTER FØDT: den 16. Oktober 1928 nedkom Mor Oda med en lille pige, som året efter blev døbt Henni Sonja Ritta Nielsen.

1929:

SØSTER DØBT: den 25. August 1929 blev Oda og Carl Christians lille datter Henni Sonja Ritta døbt af Pastor Hamann i Brønshøj Kirke. Faddere var Fru Martha Nielsen (Carl Christians mor), Ingerslevsgade 166, 3. samt Forældrene.

Oda og Carl Christian bor på dette tidspunkt på Næsbyholmsvej nr.3, 1.sal med deres 2 døtre.

1930:

BROR FØDT: den 6. August 1930 fødte den nu 25 år gamle Mor Oda sønnen Edvard Georg Flemming Nielsen, der blev døbt året efter. Ketty Berla var da 5 år gammel og Henni Sonja Ritta 2 år.

Den 5. November 1930 var der Folketælling og her ses, at Oda og Carl Christian stadig bor med deres nu 3 børn på Næsbyholmsvej nr.3, 1. etage til højre. Carl Christian, der nu er 28 år, angiver at være arbejdsløs Mekaniker(Svend), mens den nu 25 år gamle Oda er Husmoder. Ketty er nu 5 år gammel, Henni 2 og Edvard ganske spæd. I denne Folketælling spørges der om, hvornår folk blev gift (Oda og Carl Christian: i 1928) og hvor mange levende og døde børn der har været i ægteskabet. Her angiver parret 3 levende og 0 døde børn.

Morfar Alfred, nu 53 år gammel, bor med Mormor Malvina Marie (nu 49 år) og Mor Odas 3 søstre, Moster Betty på 21, Moster Gerda på 18 og Moster Agnes på 13, stadig i lejligheden på 3. sal til venstre på Sønder Boulevard 99. (Også de angiver 0 antal døde børn, men 4 levende).

Oldemor Henriette bor stadig i Hobrogade 11, på 4.sal til venstre. Hun nyder også stadig Aldersrente. Oldemor Flora bor som enke stadig Vesterfælledvej 18, stuen, hvor også hendes slægtning den 21-årige Typografiske sætter Paul Eliet Arne Rosenberg bor.
Mor Oda's Faster Anna Emilie bor med sin familie stadig i Korsgade nr.45, Hugo Holger, Anna Emilie og de 3 sønner, samt en 30-årig husassistent fra Rønne. I folketællingen oplyses det, at ægteparret har 3 levende børn og at der ikke har været børn, som er døde.

Mor Oda's Moster Thora Tomine bor stadig med nu kun 7 børn (Erna Norma er her ikke længere, da hun jo blev gift i 1926) i Vesterbrogade 113, 1.sal. De 2 næstældste drenge, fætter Ernst Johannes og fætter Kay Theodor Christian er heholdsvis Mekaniker og bager, men Willy William nu er ekspedient i Kaja på Østerbrogade 43. Onkel Harry er flyttet til Nygaaardsvej 22 og bor her sammen med en Magda Gede.

1931:

BROR DØBT: den 4. Januar 1931 blev Edvard Georg Flemming Nielsen døbt i Brønshøj Kirke af Pastor C. Jespersen. Faddere var Typograf Poul Rosenberg, Vesterfælledvej 18, der senere skulle blive gift med søster Betty - der også stod fadder: Frk. Betty Danielsen, Sdr. Boulevard 99. Samt Forældrene.

1932:

MOSTER AGNES KONFIRMERET: den 3. April 1932 er det så Agnes Ruth Else's tur til at blive konfirmeret af Pastor Herman Larsen i Enghave Kirke.

MOSTER GERDA GIFT: samme år bliver den 20 årige syerske Gerda Kamma Emilie gift med den 25-årige Poul Christian Sørensen, boende i Griffenfeldtsgade 24. Han var født den 23. August 1907 som søn af Arbejdsmand Mads Peter Sørensen og Sidse Frederikke født Jensen.
Anmodning om lysning og vielse blev indleveret den 2. August med oplysning om, at lysningen skulle foretages i Enghave Kirke den 7. August.
Vielsen finder sted i Enghave Kirke den 23. August 1932 og foretages af Pastor Herman Larsen. Forlovere er Brudgommens Forældre.

MOR ODA'S FASTER ANNA EMILIES MAND DØD: Omkring 1931-1932 døde Hugo Holger Levin, men dødsfaldet er ikke fundet i omegnens kirkebøger. Sidste gang hans navn nævnes i Kraks Vejviser er i 1932, hvor han stadig er anført som boende i Korsgade 45, 2. med telefonnummret Cent. 8404 og telefontid mellem kl. 1-2, om fredagen dog kl. 6-7. I 1933 er hans navn ikke længere nævnt.

GRANDFÆTTER GIFT: Mors Moster Thora Tomines søn Willy William bliver gift den 6. November i Kristkirken med Betty Alvilda Bertelsen.

1933

MOSTER BETTY GIFT: den 22. Oktober 1933 bliver Betty Eleonora Yrsa viet i Enghave Kirke af Pastor Herman Larsen til Ungkarl Typograf Paul Eliet Arne Rosenberg, Vesterfælledvej 18 (hvor han boede som slægtning hos Mormor Flora Sperling). Han er søn af Snedker Hardtman Rosenberg og hustru Ellen Marie født Johansen. Paul er født den 8. Februar 1909 og altså 24 år gammel, ligesom Betty. Forlover er Brudens Fader (Alfred Bernhard Konstantin Danielsen) og Fru Ella Thomsen, Frederiksbergvej 32.

1934:

SØSTER FØDT: den 2. August 1934 fødte den nu 29 år gamle Oda en lille pige, kaldet Grethe Alice Bente Nielsen. Hun blev dog først døbt året efter. Odas familie bor stadig på Næsbyholmvej i nr. 3, første sal. Ketty Berla var nu 9 år gammel, søster Henni Sonja Ritta 7 år og bror Edvard Georg Flemming 4 år.

1935:

SØSTER DØBT: den 21. Juli 1935 blev Odas lille datter Grethe Alice Bente Nielsen døbt i Grøndals Kirke af Pastor Hamann. Faddere var Oversergent Hjalmar Nielsen og Hustru Martha, Ingerslevsgade 155, 2.sal. (Odas' svigerforældre og barnets farforældre), samt "Forældrene (altså Oda og Carl Christian).

Mor Oda's Moster Thora Tomines nu fraskilte mand gifter sig igen den 20. December 1935 med Jenny Olivia Ragnhild Pedersen.

1936:

GRANDFÆTTER GIFT: Mors Moster Thora Tomines søn Ernst Johannes Kaaber Sperling bliver gift den 12. Juli 1936 i Rødovre Kirke med Elna Margrethe Christensen.

1938:

OLDEMOR DØD: den 16. Januar 1938 dør oldemor Henriette og bliver begravet den 23. Januar kl.1 på Holmens Kirkegård fra Lutherkirken af Pastor Skittrup. Hun blev 82 år gammel. Som dødsårsag opgaves "Paralysis cordis, Pneumonia".

GRANDFÆTTERS SØN FØDT: den 6. November fødes Grandfætter Ernst Johannes og hustru Elna Margrethe's lille søn, som døbes Jørgen Sperling.

1939:

MOSTER AGNES GIFT: den 27. Maj 1939 blev "ugift syerske Agnes Ruth Else Danielsen"(der senere, i 1973, tog efternavnet Sperling) gift med Ungkarl Møbelhandler Erik Lesly/Læsly Hansen, Nyelandsvej 9, født i Sct.Thomas Sogn d. 20. September 1914 som søn af skotøjsarbejder Otto Hakon Hansen og hustru Kristine Petrea født Lassen. Der blev lyst for det unge par (han 25 år gammel og hun 22 år) i Enghave Kirke den 7. Maj 1939, men selve vielsen blev foretaget i Frederiksberg Kirke af Pastor G. Oldenburg. Vidner til vielsen var: "Fædrene".

1940:

KETTY BERLA KONFIRMERET: den 21. April 1940 blev Mor Oda og Far Carl Christians ældste datter Ketty Berla Nielsen konfirmeret i Hvidovre Kirke af Pastor Sv. Stiigvad. Familiens adresse er nu I.C. Lembrechts Allé 17.

Omkring dette tidspunkt flyttede morforældrene Alfred og Malvina Marie fra lejligheden i Sønder Boulevard nr, 99, 3. sal, til en ny bopæl i nr. 2 i Erik Ejegods Gade, hvor de kom til at bo i Forhusets mezzanin til højre.

I Folketællingen den 5. November samme år ses den nu 63 år gamle Alfred, som forhenværende mekaniker og værkfører, nu renteyder sammen med den 59-årige Malvina Marie, der "passer huset". Her bliver de boende i hvert fald de næste 10 år.

Moster Agnes og Erik Læsly Hansen bor nu på Lauravej i Valby, i nr.9 på fjerdesal til højre. Erik er Møbelpolstrer, har gået i Folkeskole og på Teknisk Skole, mens Agnes er syerske og kun har frekventeret Folkeskolen.

Imens bor den nu 35 år gamle Mor Oda med Far Carl Christian Nielsen (nu 38 år) i Hvidovre på I.C. Lembrechts Allé, men folketællingslisten herfra er ikke fundet, ligesom de ikke ses i Kraks Vejviser Gadefotegnelse for 1940. (Det var også langt fra alle husnumre, hvori der fandtes telefon).

Moster Betty Eleonora Yrsa bor sammen med Paul Eliet Arne Rosenberg på Hvidkildevej 32 B 2.sal til venstre. Hun er syerske i herrekonfektion, mens han er typograf (sætter) i et bogtrykkeri.

Hvad der er blevet af Moster Gerda Kamma Emilie, vides ikke.

Grandfætter Ernst Johannes Kaaber Sperling bor med hustru Elna Margrethe og sønnen Jørgen på Sneppevej i Vanløse, i nr. 15, 3.sal tv.

HVORDAN DET VIDERE GIK Ketty Berla Nielsen, vides ikke.

OPLYSNINGERNE HERUNDER fortæller blot om senere begivenheder i hendes familie.


1941:

KUSINE FØDT: den 26. Januar 1941 blev Moster Agnes og Onkel Erik forældre til en lille pige, som den 8. Juni samme år i Timotheus Kirken af Pastor Kr. Jensen blev døbt Lillian Læsly Hansen. Faddere ved dåben var: "Fru Kristine Hansen, Nyelandsvej 9, 2.; Fru Ketty Rosenberg og Typograf Poul Rosenberg, Hvidkildevej 33 B (altså Agnes' søster, Moster Betty (der nogle gange kaldes Ketty) og hendes mand); og Møbelpolstrer Børge Hansen, Nyelandsvej 9, 2.". Familien Læsly Hansens bopæl var her stadig Lauravej 9. - Og det forblev den at være helt op til omkring 1990.

1942:

SØSTER KONFIRMERET: den 27. September 1942 bliver Oda og Carl Christians næstældste datter Henni Sonja Ritta Nielsen konfirmeret i Hvidovre Kirke af Pastor Svend Stiigvad. Familiens adresse er desværre ikke angivet.

KUSINE FØDT: den 6. August 1942 fødte Moster Betty Eleonora Yrsa en lille datter, som den 20. September i Ansgarkirken af Pastor V. Windfeld blev døbt Bente Betty Rosenberg. Familien boede da på Hvidkildevej nr. 32.
Faddere var Handelsmand Charles Robert Thomsen og hustru Ellen Marie f. Johansen, Frederiksborgvej 43, samt Sadelmager Lesly Hansen, Lauravej 9,2. (altså Moster Agnes' mand!), og Forældrene.

1943:

GRANDFÆTTER GIFT: den 7. November bliver Grandfætter Kay Christian Theodor Kaaber Sperling gift i Lindevang Kirke med Inge Margrethe Ørum

1945:

BROR KONFIRMERET: den 8. April 1945 er det Odas søn, BROR Edvard Georg Flemming Nielsen's tur til at blive konfirmeret i Hvidovre Kirke af Pastor Sv. Balslev. Og denne gang er familiens adresse opført: I.C. Lembrechts Allé 17.

1947:

GRANDKUSINE SKILT: i 1947 bliver grandkusine Ulla Ruth Kaaber Sperling skilt.

1948:

GRANDFÆTTER GIFT: Mors Moster Thora Tomines yngste barn, Rudolf Oskar Sperling Kaaber, bliver gift den 10. April 1948 i Aalholm Kirke med Grethe Lilli Olsen. Thora Tomine bor på dette tidpsunkt på Auroravej 36.

GRANDKUSINES SØN GIFT: Mors Kusine Erna Norma's søn Gunner Kaaber Rasmussen bliver iflg. MyHeritage gift i 1948 med Lilian Gregersen. Vidne ved brylluppet var blandt andre Mekaniker Alfred Danielsen, Sdr. Boulevard 99, 3. - altså Morfar Alfred.

1949:

SØSTER KONFIRMERET: Mor Odas yngste barn, den nu 15 år gamle Grethe Alice Bente Nielsen bliver konfirmeret den 2. Oktober 1949 i Strandmarkskirken af Pator Sven Balslev. Familiens adresse er stadig I.C. Lembrechts Allé 17.

1950:

GRANDFÆTTERS DATTER FØDT: den 27. Marts 1950 bliver grandfætter Kay Christian Theodors lille datter født og den 6. August døbt i Skt. Stefans Kirke med navnet Annette Kaaber. Blandt fadderne er en anden af Mor Oda's fætre, nemlig Kay Christians yngste bror Rudolf Kaaber.

GRANDKUSINE GIFT: den 8. April 1950 bliver Mors Moster Thora Tomines fraskilte datter, grandkusine Ulla Ruth Sperling Kaaber, gift i Vanløse Kirke med den fraskilte bager Børge Kaaber Eriksen.

MORFAR DØD: den 15. September 1950 døde Morfar Alfred Bernhard Konstantin Danielsen på Kommunehospitalet, 72 år gammel. Han boede på dette tidspunkt stadig i Erik Ejegodsgade 2. Om hans hustru - mormor Malvina Marie stadig levede, vides ikke.
Alfred blev bisat fra Enghave Kirke den 23. September 1950 af Pastor E. Gad og begravet på Vestre Kirkegaard.

1951:

SØSTER GIFT: den 14. April 1951 blev Mor Oda og Far Carl Christians næstældste datter den 23 år gamle modist Henni Sonja Ritta Nielsen viet af Giftefogeden i Hvidovre til elektriker Henning Johannes Sørensen, født 23.11. 1929 og derfor nu 22 år gammel. Henni boede hjemme indtil vielsen.

1952:

Ifølge et opslag på MyHeritage døde Oldemor Flora Johanne Emilie Sperling (født Johansen) som 89-årig i 1952.

1953:

GRANDFÆTTER GIFT: Mors Moster Thora Tomines næstyngste søn, grandfætter Henning Eigil Kaaber Sperling, bliver gift i Sydafrika den 25. Juli 1953.

1955:

KUSINE KONFIRMERET: den 27. Marts 1955 blev Moster Agnes' datter Lillian konfirmeret i Timotheus Kirke af Pastor Christensen.

SØSTER GIFT: den 30. April 1955 blev Mor Odas yngste datter den 21 år gamle ugifte syerske Grethe Alice Bente Nielsen, boende Vesterfælledvej 18, viet i Strandmarkskirken af Pastor Sv. Balslev til Ugift Styrmandselev Kai Erik Kressner, født i København, Rigshospitalet, 13. November 1929, søn af Chauffør Niels Juel Kressner og hustru Gerda Marie Hansine født Jensen, boende med sønnen i J.C. Lembrechts Allé 20. Vidner til vielsen var "Brudgommens fader og bagersvend Knud Arne Lange, Vesterfælledvej 18. Parret fik Kongelig Bevilling til vielse uden forudgående lysning d. 21.4. 1955.

BROR GIFT: den 10. September 1955 blev Oda og Carl Christians søn Edvard Georg Flemming gift på Hvidovre Rådhus med Anne-Lise Hansen. Det oplyses her, at at Edvard arbejdede som slagter.

1957:

BRORSØN FØDT: den 25 Januar 1957 fødtes i Hvidovre sogn en søn til Oda's søn Edvard og svigerdatter Anne-Lise. Barnet døbtes den 28. April samme år i Hvidovre Kirke med navnet Ole Ramsø Nielsen og Odas mand (og barnets farfar) "Smed Carl Nielsen, I.C. Lembrechts Allé 17" var blandt fadderne.

1958:

I 1958 opretter Grandfætter Willy William sammen med en række andre aktieselskabet Østerbro Konto A/S, hvor han også er medlem af bestyrelsen.

MORS FASTER DØD: den 25. August 1958 døde Faster Harriet Marie Ingeborg Jørgensen Hannemann, født Danielsen, i København 78 år gammel. Dødsattester og kirkebøger for denne periode er pt ikke tilgængelige.

1959:

SØSTERDATTER FØDT: den 30. August 1959 blev Mor Oda og Carl Christian morforældre, da Søster Grethe Alice Bente i Skt. Stefans Sogn nedkom med en lille datter, som den blev døbt året efter.

1960:

SØSTERDATTER DØBT: den 7. Februar 1960 blev Grethe Alice Bente's lille pige døbt i Hvidovre Kirke af Pastor C. Mortensen med navnet Nina Konnie Kressner. Familien boede her på Landlystvej 65 D i stuen. Grethe var nu 25 år gammel og hendes mand 26 år.
Faddere var: Pakkemester Frede Glyngø og hustru Kirsten, Valby Langgade 173, og Fru Ketty Lange, Gennemløbet 1. Samt moderen.

1962:

MORS FASTER DØD ? : Ifølge Kraks Vejviser bor Mor Oda's Faster "Anna Levin, enke e. læge" i Skt. Thomas Allé nr. 12, 4. tv. og det samme er oplyst i Vejviseren for 1964, mens hun ikke længere er anført i de senere vejvisere. Anna Emilie Dorthea må vel derfor anses for at være død på et tidspunkt efter 1962. Oplysninger om hendes død er ellers ikke fundet.

1968:

MOSTERS EKSMAND DØD: Moster Gerda's fraskilte mand Poul Christian Sørensen døde "paa vej til Sundby Hospital" den 12. December 1968. Han var da 61 år gammel og boede tilsyneladende i Keplersgade 18. Han blev begravet den 19. December 1968 fra Sundby Krematorium af Pastor Johan Nielsen

1970:

GRANDFÆTTERS DATTER GIFT: den 2. Maj 1970 bliver grandfætter Kay Christian Theodor Sperling Kaabers datter Annette Kaaber gift og senere mor til 3 børn.

1976:

GRANDFÆTTER DØD: den 9. Oktober 1976 dør grandfætter Henning Ejgil Kaaber Sperling i Sydafrika, hvor han også bliver begravet den 13. Oktober.


HVORNÅR og HVOR Mor Oda og Far Carl Christian Nielsen, Moster Betty og Onkel Paul, Moster Gerda og Moster Agnes, samt deres ægtemænd, døde, vides pt ikke.

HELLER IKKE den videre skæbne for Ketty Berla Nielsen og hendes søstre og brors familier kendes efter 1970'erne.

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL
STEDER
og
TING
FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
HOVEDSIDE
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 11.3.2024 og sidst opdateret d. 14.7.2024