I 1907 - og måske også i 1906 - var Astrid i Bjerringbro - måske stadig som ung pige i huset? - og hvorfor netop Bjerringbro?

Ligesom der i familien taltes meget om familien Bendz, taltes der også om "Fru Bruun", måske den Emma Bruun, som var jævnaldrende med Astrid og i 1898 var blevet gift med Niels Peter Bruun i Randers. Her var han Direktør for jernbanefabrikken Scandia og boede med sin hustru i Udbyhøj. I 1899 havde de fået datteren Anna Bruun, mon Astrid har været i huset her, da hun opholdt sig i Randers? måske var en Emma en gammel veninde?

Under alle omstændigheder mødte Astrid i Jylland den unge sagførerfuldmægtig Jens Christian Christensen Holtet. De forelskede sig og ..... det fik følger. Så den 22. Juni 1907 blev de viet i Silkeborg Præstegård af Sognepræsten Viberg. (Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) ).

Som forlovere var netop "Direktør Bruun, "Skandia", Randers" ! - samt brudgommens far Niels Christian Christensen Holtet.

Ved brylluppet var Astrid 29 år, mens hendes udkårne kun var 24 år (han fyldte 25 den 11. Oktober) og der måtte derfor et "Vielsesbrev af 1. Maj 1907" til.

Der ekstisterer ikke noget billede af brudeparret, ja faktisk eksisterer der slet ikke nogen billeder af Astrid og Christian Holtet sammen, men vi har da enkelte fotografier af den unge ægtemand og snart også far - se foto til højre:

Den 14. Oktober 1907 nedkom Astrid så med sit første barn, datteren Gudrun Emma Marie Holtet. Fødslen skete i Vejle. Vi ved ikke, hvilke relationer Astrid selv havde til Vejle og hvorfor hun valgte at føde i denne by. Christian Holtet var Sagførerfuldmægtig i Horsens, da de blev gift i Silkeborg. Og Astrid boede på det tidspunkt ifølge Kirkebogen i Bjerringbro, men havde jo gode forbindelser i Randers.

Havde det unge par stiftet hjem i Vejle? Eller var Astrid flyttet dertil for "at føde i dølgsmål"? Men det var vel ikke nødvendigt, de var dog blevet lovformeligt gift. Og de angives som hjemmehørende i Vejle både i dåbsindførslens forældre- og fadder-rubrik.

Gudrun blev født i Grønnegade 45 i Vejle (kort). Her boede der på dette tidspunkt en jordemoder, der måske har haft en lille fødeklinik. Barnet blev også døbt i Vejle, i Vor Frelsers Kirke ved Pastor Jessen, der døbte hende Gudrun Emma Marie Holtet (var Emma Marie-navnene en hilsen til Herskind-venindernes mor, som hed Emma Marie? Eller var Emma-navnet en hilsen til Fru Emma Bruun? Om denne deltog i dåben, som fandt sted den 24. November 1907, vides ikke, men hverken hende eller hendes mand var faddere. Det var forældrene selv sammen med en vis Bødker(?) Peter Christensen og hans hustru Christine, som begge boede i Vejle.

Fotoet til højre er fra Gudruns dåb i 1907: Astrid med lille Gudrun. Det er taget i Vejle.

Vi ved ikke noget om, hvor Astrid boede med den nyfødte Gudrun. Var det sammen med sin mand? Han havde jo for ganske nyligt (i 1906) afsluttet sin uddannelse som Cand.Jur. og havde vel endnu ikke midlerne til at forsørge en familie.

Ved brylluppet i Juni 1907 var han så sagførerfuldmægtig i Horsens, mens han i 1909 blev sagfører i Århus og i 1911 i Skanderborg.

På et tidspunkt i denne periode var Astrid i hvert fald i København med Gudrun, der da var 2 3/4 år. Her fik de taget et fotografi i Atelier Heimdal på Gl. Kongevej.

Ifølge Politiets Registerblade flyttede Astrid og Gudrun den 1.Maj 1909 fra Fakse - men vi ved intet om, hvor de boede der - og til Willemoesgade, hvor de flyttede ind hos Astrids mor, der på det tidspunkt boede i en lejlighed på 2.sal. Her boede de sammen med Astrids søstre Yelva og Anna. Samtidig flyttede bror Aage ud, da han den 6. Maj blev gift med sin udkårne Rosa. Senere flyttede de op på 4.sal som naboer til Fru Sønderhausen og de to familier blev gode venner og havde en del omgang.

I Folketællingen den 1. Februar 1911 er både Astrid og Gudrun oplistet som beboere i moderens lejlighed i Willemoesgade 51, 4.sal.

Her, i starten af 1911, havde Astrid arbejde som "Bogholderske i Dansk Cliché Fabrik på Raadhuspladsen 25 og hun bevægede sig til og fra arbejde i gang og med sporvogn" (Folketællingerne havde ind i mellem sjove spørgsmål).

Når Astrid havde fast arbejde på dette tidspunkt, må det vel betyde, at hun nu var var flyttet fast l København. Det er muligt, at ægtefællerne har besluttet at bo hver for sig en tid, indtil Chr.Holtet fik sig etableret som sagfører og familien kunne samles under ordnede forhold.

Og de havde da heller ikke opgivet hinanden endnu, for i begyndelsen af 1911 lagde de grunden til endnu et fælles barn.

1911 var ellers et begivenhedsrigt år. Først blev Aage den 4. Februar far til sønnen Otto Gunnar. En måned efter, den 4. Marts, blev Anna gift med Carl Ernest Westrup, som i familien kaldtes Ernest. Efter brylluppet flyttede Anna naturligvis fra sin mor og søstre til en lejlighed i Aggersborggade nr.4, 5.sal . Den 2. April 1911 holdtes Ottos barnedåb i Davidskirken.

Og den 25. November 1911 kom så Alice til verden i Helligånds Sogn i Løngangsstræde 21, antagelig på en fødselsklinik, for Astrids bopæl er stadig angivet som Willemoesgade 51, 4. Faderen er stadig Jens Christian Christensen Holtet, der nu benævnes Sagfører, da barnet den 8. April 1912 i Frihavnskirken i Willemoesgade bliver døbt Alice Inge Agnete Holtet af Pastor Skettrup, der var residerende kapellan ved den ret nye kirke, som var blevet opført i 1904.

Faddere til Alice's dåb var Astrids bror Aage, som da boede i Korsørgade, en ikke senere omtalt Prokurist Erhard Thorkild Arthur Paulsen, Styrmand Carl Ernest Westrup og dennes hustru Anna, Astrids søster, samt en anden søster: Johanne fra Vordingborg. Chr.Holtet er ikke nævnt som fadder, som det var tilfældet ved Gudruns dåb, men det er Astrid nu heller ikke, så det behøver ikke at betyde, at han ikke var med til barnedåben.

Men som ved alle de andre højtidelige lejligheder blev der ikke taget billeder, hvor Chr.Holtet var med - eller de er senere - efter skilsmissen - blevet tilintetgjort. Til gengæld har vi nogle amatørfotografier fra lejligheden i Willemoesgade, hvor de 4 søstre og deres mor sidder med den lille Alice og Gudrun, der jo nu var over 4 år. De kunne godt være taget i anledning af dåben, men der er intet noteret på dem, så det vides ikke med sikkerhed.

Vi er nu fremme ved 1912 og Astrid fik nu taget et portrætfotografi - måske for at minde Chr. Holtet om sin eksistens? Hans liv var i hvert fald ved snart at tage en anden drejning.

Og sådan gik så årene: 1913-1914-1915-1916-1917-1918. Astrid passede sit job i Dansk Cliché Fabrik på Rådhuspladsen og senere i firmaet Tutein & Koch (grundlagt 1909) i Farvergade 8. Hjemme i Willemoesgade passede hendes mor, af børnebørnene kaldet "Besa", og ældste søster Yelva, kaldet "Moster Bell", de to små piger. Og når det blev søndag og fridag, gik Astrid tur med børnene på Langelinie - senere blev de selv sendt afsted og fik denne besked "..og I skal gå helt ud til molen. Og I VOVER at komme tilbage uden at have været derude".

--- ---

Men som årene gik, fjernede de to ægtefæller sig fra hinanden. Chr. Holtet forelskede sig i en anden kvinde og fik et barn med hende, mens Astrid stred med job og børn i København. På fotoet til højre fra 1918 kan man ane, hvorledes bekymringer og sorg har taget på hende. Men nu var hun jo også blevet 41 år.

Til sidst var ægteskabet ikke længere til at redde og den 7. December 1918 indgav Astrid en ansøgning om skilsmisse "på grund af 6 Aar faktisk Adsk." Chr. Holtet boede da i Skanderborg, hvor han var Overrretssagfører fra 1916.

Den 23. April 1919 blev skilsmissen bevilget af Justitsministeriet "mod Gebyr 33 Kr. 66 Øre" og Astrid kunne hente sin bevilling på Københavns Amtsstue, hvilket hun tilsyneladende gjorde dagen efter. Et kapitel i hendes liv var forbi.

Men så skulle jo dagligdagen gå videre og fungere. Astrid var nu eneforsøger (det er muligt at hun fik et beløb fra Chr. Holtet til børnenes skolegang, men indførslerne i Skifteretsprotokollen er ret ulæselige - Dog er der senere i Alice's korrespondence med sin far flere gang nævnt de beløb, som han sendte til hendes mor!). Pigerne gik jo i privatskole, der skulle betales. Det var fordi Astrids mor sagde: "Du kan ikke lade dine børn gå i Kommuneskole, Astrid. De er jo døtre af en Overretssagfører!"

Ellers havde Astrids mor ikke noget tilovers for sin svigersøn, som "havde forført" hendes datter og bagefter "forladt hende". Og hun kunne finde på at sige til Gudrun: "Du ligner HAM derovre i Skanderborg!", hvis barnet var uartigt. Og måske var Gudrun lidt trodsig og stædig ind i mellem - og så blev der skældt ud. Og var Astrid hjemme, måtte hun lægge øre til beklagelser over det uartige og trodsige barn, hun måtte mægle og hun måtte glatte ud - og hun måtte vel også trøste, selvom historien ikke melder så meget herom.

Men der var også masser af hyggelige og dejlige stunder, som Alice med glæde genkaldte sig senere i livet. I sommeren 1920 holdt familien for eksempel ferie på Pension Gyldenlund, som var en bondegård med pensionat. Og det blev også til mindst en tur i Frederiksberg Have, en udflugt som familien tilsyneladende foretog hvert år - efter familiefotografierne at dømme. Her slog man sig ned i parkens restaurant og drak eftermiddagskaffe. Ofte var også Astrids søster Johanne, som var lærerinde i Vordingborg, hjemme på besøg og deltog i udflugterne.

I 1921 boede Astrid og børnene stadig sammen med "Besa" og "Bell" og Astrid blev nu angivet som "Fuldmægtig i firmaet Tutein & Koch".

..
Astrid på kontoret: øverst tv. m.frk.Witter og ukendt dame, th med Elly Andersen
nedenfor: Astrid alene og sammen med frk. Witter
.......

------ Læs her om Astrid i perioden 1922-1954 -------