Nogle oplysninger om skolevæsenets historie:

Latinskoler - Realskoler --- Friskoler - Sogneskoler - Garnisonsskoler - Privatskoler

Latinskole: Henimod Middelalderens slutning opstod i mange byer ved siden af de kirkelige skoler (Dom-, Stifts- og Klosterskoler) verdslige skoler, dels "skriveskoler" (elementærskoler), dels højere skoler, der forberedte til universitetet og lignende. Hovedfag og undervisningssprog var latin og mekanisk grammatikterperi og udenadslæren spillede en overvældende rolle. Først nyhumanismen fra det 18.århundredes slutning fik indholdssiden fremhævet som værdifuldere end sprogsiden. (Den lille Salmonsen, Schultz, 1939, Bd.VII)

Realskolen var et produkt af oplysningstidens stærke rationalisme og optimisme. Den skulle give borgerskabets børn de reale kundskaber, som de havde behov for i deres fremtidige virke i samfundet, men også danne og forme børnene som mennesker. Både undervisning og fag adskilte sig markant fra latinskolen. De naturvidenskabelige fag, de mere praktiske fag, fremmedsprogene, modersmålet, histori og geografi fik mere fremtrædende position, end de havde i den lærde skole. Først fra 1830 skabtes interesse for realskole udenfor hovedstaden.

I modsætning til gymnasieskolen var realskolen stærkt rettet mod erhvervslivet. Det var også i høj grad middelklassens skole. Skolegangen kunne afsluttes med realeksamen af lavere grad og mellemskoleeksamen efter 9. klasse, realeksamen af højere grad, almindelig forberedelseseksamen efter 10.klasse. Perioden fra slutningen af 1920'erne til begyndelsen af 1960'erne var real- og mellemskolernens storhedstid, men tanken går som nævnt længere tilbage - til de første realskolers oprettelse i 1787.

Der fandtes også andre skoler med specielle formål:

4 Garnisonsskoler for soldaterbørn. Søetatens Skole: Holmens Korskole, Nyboder Skole, Laxegade Skole og Laboratorieskolen på Christianshavn. Samt fra 1733 Skolen på Kvæsthuset ved Nyhavn og Skolen i Adelgade for børn af "Kvæsthuspensionister". 5 Friskoler for fattige børn (i Farvergade, Lille Kongensgade, Bredgade, Studiestræde og Store Torvegade)

Skoler ved Kirker:

Fra 1621 en skole ved Holmens Kirke, 1628: Holmens Korskole. Den var gratis, under tilsyn af præsterne med en skolemester som underviser.

ca.1636 opstod Skolen i Nyboder ("Broens Skole")

1641 : Petri Menigheds Skole

1702 : Helliggejsts danske Skole (en ren kommuneskole for alle fattige børn)

ca. 1705 : Holmens Skole, senere kaldet Laxegades Skole

ca. 1705 : -- både ved Kastellets og Garnisons Kirke havde kantorerne i flere år holdt skole, dog kun for soldaterbørn.

---Garnisons Skole synes at have haft lokale i Bredgade. Lærerpersonalet bestod af både mænd og kvinder. De første var i reglen teologistuderende, de sidste enten enker eller lærernes hustruer. Pigerne undervistes af en "Læremoder" med bistand af Skolemesteren, drengene undervistes af Skolemesterne og Høreren (=Andenlæreren). Undervisningen omfattede "Børnelærdom, Regne- og Skrivekunst" og for pigerens vedkommende "Syning og Spinding". Standpunktet i undervisningen i Garnisons Skole var som i Vor Frue Skole. i 1811 var her 3 faste lærere, samt 1 midlertidig og 1 lærerinde.

ca. 1706 : Nikolaj Kirkes danske Skole (en ren kommuneskole for alle fattige børn)

1707 (stiftet 1707, fundats 1718) : Vor Frue Skole ("den lærde skole")

ca.1707 : Den danske Skole på Christianshavn

1710: Ny afdeling af Nikolaj Kirkes Skole på Kongens Nytorv

før 1727 : Trinitatis Skole

1733 : Skolen på Kvæsthuset ved Nyhavn og Skolen i Adelgade for børn af "Kvæsthuspensionister"

1743 : Skolen på Gammelholm

1823 oprettedes i Garnisons Sogn en offentlig skole for børn af borgerstanden = Garnisons Sogneskole for Børn af civile Forældre. I 1829 gik her 216 børn, hvoraf de 40 havde friplads.

LÆRERLØNNINGER

omkring 1760: Skolemester/Hovedlæreren: fri bolig og 100-120 Rdl., Andenlærer/Hører/ 30-70 Rdl., Lærermoder 40-85 Rdl og nogle gange fri bolig.

i 1790: ------------------------------------: 100-200 Rdl -------------------------------: 50-70 Rdl --------------: 60-100 Rdl. --- Spindkonen 30 Rdl

...

I Almueskoleloven af 1814 blev undervisningspligten lovfæstet og man oprettede offentlige skoler for drenge og piger. Københavns Skolevæsen indførte kønsopdelt undervisning og det samme gjorde en del provinsbyer, men langt fra alle og i landsbyskolerne eksisterede opdelingen ikke. Selve skolebygningerne i København var fælles for begge køn, men opdelt i etagerne eller ved at reservere halvdelen af bygningen til hvert køn.

I 1844 fungerede skolevæsenet i København dog ikke ret godt. Man regner med at omkring en fjerdedel af børnene gik i en offentlig skole, halvdelen i private skoler af svingende kvalitet og at måske op til en fjerdedel slet ikke gik i skole. Der var heller ikke mange piger i de offentlige skoler, måske fordi de skulle arbejde i hjemmet eller fordi "den offentlige skole var så rå og hård, at alle forældre søgte at undgå at sætte de små piger i den". Tilsyneladende gik de fleste små piger først i en privatskole for at lære regning og skrivning og fortsatte derpå i det offentlige skolesystem. (Hilden s.18)

Det offentlige skolevæsen var delt i en friskole, hvor undervisningen var gratis, og en betalingsskole, der dog kun kostede få skilling om måneden. Fra 1875 var prisen her 1 krone indtil undervisningen blev gratis under 1. Verdenskrig. Skolerne kaldtes derfor "kroneskoler", indtil betalingsskolerne ophævedes den 1. April 1915.

Fra 1862 forbedredes undervisning væsentligt, men især for drengenes vedkommende. Man mente dengang ikke, at det var nødvendigt for piger at erhverve sig særlige kundskaber, der gik ud over hvad de senere kunne anvende i husførelsen, som hustruer og mødre.

Hilden skriver "En pæn pige måtte ikke færdes på gaden alene, udsat for nyfigne blikke, hun måtte ikke slæbe på en tung skoletaske, sidde mange timer i træk på skolebænk eller bryde sin hjerne med lektier og stileskrivning. Hun behøvede meget lidt skoleundervisning, men derimod en utrættelig, daglig socialisering ind i husmoderens og moderens rolle. Den pæne pige måtte gerne lære at danse, føre sig smukt og spille pænt på klaveret. Hun måtte gerne kunne tegne og male små, søde akvareller, og kunne hun konversere på et par fremmdsprog , var det fint. Først og fremmest var hun dygtig med en nål, og et par strikkepinde var den lille piges daglige tilbehør fra tidligt i livet". (Hilden s.16)

Undervisningsplanerne for drenge og piger var selvsagt forskellige, f.eks. havde drengene på Østre Betalingsskole 36 timer om ugen, mens pigerne kun havde 30, hvoraf de 8 var håndarbejde. I andre skoler kunne dette tal være væsentlig højere. Pigerne undervistes heller ikke i geografi og naturkundskab og de havde færre timer i historie, regning og skrivning - og ingen gymnastik. Men også selve undervisningen var anderledes, f.eks. gaves historiundervisningen som fortællinger uden at belemre pigerne med årstal og sammenhæng.

I 1855 lavedes der en lovændring, så det blev muligt at forlade skolen (blive udskrevet) før det fyldte 14. år, hvorefter antallet af piger i de øverste klasser faldt. Samtidig blev det muligt i skolerne at optage alle ukonfirmerede børn over 6 år, hvor aldersgrænsen tidligere var 7 år.

Lønnen for en lærer var 400-600 Rdl, mens lærerinder, der kun underviste i håndgerning, fik 20 Skilling pr.time.

Omkring 1850 vrimlede byen "med små forberedelsesskoler, både godkendte af skoledirektionen og illegale, såkaldte smugskoler, der på grund af "bestyrerens" manglende kvalifikationer ikke kunne godkendes." (Hilden s. 17ff).

I løbet af 1860'erne tiltog de private skolers børnetal betydeligt. I 1868 var der i byen 50 forberedelses- og opsynsskoler med 1195 børn og 74 fuldstændige skoler med 5007 børn. Af disse var ca. 4/5 del pigeskoler.

Fra 1861 begyndte man i de offentlige skoler ved vakancer at ansætte lærerinder til undervisning i andet end håndarbejde. Lærerinderne blev nu ligestillet med lærerne i pligter og rettigheder - men dog ikke i løn!

I 1870-1871 diskuterede man ophævelse af samtlige fattigskoler og fra 1875 optoges der ikke flere børn i disse.

Lærerlønninger i 1876: Skoledirektøren: 4800-6000 kr., Lærere 1400-2500 kr., Lærerinder 1400-1600 kr., Håndgerningslærerinder 55-65 kr., Skolebetjente 700-900 kr. Fastansatte lærere og lærerinde var nu berettiget til pension efter 15 års tjeneste ved Københavns Kommunes skoler.

Som et kuriosum kan nævnes, at Frk. Ida Holst i Svendborg i 1880 "KØBTE en privat pigeskole med 18 elever, stole og pulte for 400 kr.! Hun opbyggede langsomt pigeskolen til en af byens store skoler med 130 elever" og kunne i 1894 lade opføre en helt ny skolebygning. - Selvom priserne i København måske har været højere, giver det alligevel et indtryk af, hvorledes "systemet" fungerede. (Realskolen gennem...Bd.2, s.17)

"I 1893 oprettede Hanna Adler den første såkaldte ægte fællesskole i Danmark: H.Adlers Fællesskole (senere Sortedamsgymnasiet). " Det var en "latinskole spændende fra børnehaveklasse til tredje gymnasieklasse" (Hilden/Kruse s.57, 62)

Litteratur:
Larsen, Joakim: Bidrag til Kjøbenhavns offentlige Skolevæsens Historie. - Kjøbenhavn : Schubothes Boghandel, 1881.
Pigernes Skole / redaktion: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. Klim, 1989.

PIGESKOLER:

Hilden skriver: "Der var et mylder af bittesmå, små og lidt større pigeskoler. Ganske få havde over 100 elever, og ingen havde eget skolehus, bygget til formålet, Undervisningen foregik i almindelige lejligheder i beboelsesejendomme, der var ingen legeplads eller gymnastiksal og ingen ordentlige toiletforhold....
Flertallet af skolerne havde et beskedent timetal, en tilsvarende beskeden fagrække med lidt geografi og lidt mere historie og regning end betalingsskolen, samt utrolig mange håndarbejdstimer. Det største registrerede antal var 16 af 32 ugentlige timer.
Mange af skolerne var meget små, 6-8 piger i alderen 5-16 år omkring et bord i en almindelig stue.
Bestyrerinden var ofte enke eller en ugift pige, sommetider en ganske ung pige, der gennem elevernes skolepenge skaffede sig nålepenge til lidt ekstra pynt, samtidig med at hun fik tiden til at gå...
Det har været ret tilfældigt, hvad en sådan lærerinde har haft at lære fra sig, og hvordan hun har gjort det. Der var ingen systematisk lærerindeuddannelse af betydning før efter 1860." (Hilden s.19-20).

I 1903 blev der vedtaget en "enhedsskolelov", der gav piger adgang til de offentlige mellem-, real- og gymnasieskoler. Dog skulle pigerne have ekstra timer i håndarbejde, mens praktisk regning og matematik var frivillige fag. En del af de private pigeskoler fik dimissionsret til real- og studentereksamen og der blev mulighed for at tage en særlig pigeskoleeksamen efter det fyldte syttende år. Denne længere uddannelse var til dels forårsaget af tidens opfattelse af unge pubertære pigers svagelighed. Den blev afskaffet i 1958. (Hilden/Kruse s. 43, 46)

De fleste pigeskoler blev i 1950'erne omdannet til fællesskoler.

Litteratur:
Pigernes Skole / redaktion: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. Klim, 1989.
Den Store Danske: Pigeskoler.

LÆRERINDEUDDANNELSEN:

"Fra omkring 1850 havde en lille gruppe kvindelige pædagoger skabt en systematisk lærerindeuddannelse. De var alle eksaminerede institutbestyrerinder og havde indstillet sig til den prøve, som Københavns kommunes skoledirektion i 1845 havde oprettet for byens skoleholdere". (Hilden s.24) (Institutbestyrerinde-eksamen gav kun ret til at føre privat skole).
I 1847 udstedte Kommunen et cirkulære om eksaminer og kvalifikationer for lærere og skolebestyrere.
"Ved kgl.forordning fik kvinder i 1859 ret til at aflægge almuelærerindeeksamen,
i 1861 åbnede Beyer, Bohr og Femmer kursus for vordende almuelærerinder,
i 1862 fulgte N.Zahle efter,
i 1867 blev der lovgivet om kvinders ret til ansættelse i det offentlige skolevæsen,
Fra 1894 blev en række private mandsseminarier åbnet for kvinder, de statslige forblev lukkede,
i 1918 oprettedes omsider et statsligt kvindeseminarium i Ribe. Da var Horsens Kvindeseminarium og Th. Langs Seminarium i Silkeborg for længst oprettet" (Hilden s.275-276)

Litteratur:
Pigernes Skole / redaktion: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. Klim, 1989.

Sider om Skoler og Skolegang:

INGWERSEN OG ELLBRECHTS SKOLE:

Privat Pigeskole med Gymnasium, som lå i Rosenvængets Allé nr.22 i perioden 1907(?)-1935(?). Den lededes af Hedvig Magdalene von Ellbrecht (1867-?).
Både Alice og hendes storesøster Gudrun Holtet gik i denne skole. Gudrun tog realeksamen herfra i 1925. Alice tog studentereksamen herfra i 1931.
--- LÆS MERE om denne skole -----

HOLSTEINSGADES SKOLE:

bygget i 1910, arkitekt O.R. Langballe. Skolen indeholdt 26 almindelige klasseværelser og lokaler til særlig undervisning i naturhistorie, naturlære, håndgerning og tegning samt skolekøkken mm. Der var lærer- og lærerindeværelse, kontor, arkiv og en lejlighed til skolebetjenten.

Eleverne og en del af lærerne kom fra de 3 nærmeste friskoler (Ryesgade skole der før havde 1813 elever, Randersgade skole der før havde 1706 elever og Strandvejsskolen der før havde 1981 elever). Fra disse skoler blev der overflyttet ialt 1167 elever. I løbet af det første år steg elevtallet til 1465 og voksede fremdeles, så det i 1916 kulminerede med 1701 elever.

I 1916 var der skolegang lige til kl.18! - men opdelt i 2 hold: formiddagsklasserne fra 8-13 og eftermiddagsklasserne fra 13-18. Ingen klasse havde over 30 timer om ugen, altså 5 timer daglig. Og drenge og piger holdtes hver for sig.

I første omgang prægede det skolen, at kvarteret var spækket med privatskoler. Iflg. Kraks Vejviser for 1910 var der 12 privatskoler i området, som søgtes af børnene fra de bedrestillede hjem. Skolen fik derfor fra starten et tydeligt præg af fattigskole.

Litteratur:
H. Tønnesen: Det gamle skolehus i Holsteinsgade 41 fylder 100 år. 2010.

MARIENBERG SKOLE (Vordingborg):

...

MELCHIORS BORGERSKOLE:

Nogle af Hoftapetserer J.P.B.Holms sønner samt hans dattersøn Aaage Danielsen frekventerede i anden halvdel af 1800-tallet denne skole, som var stiftet af Henrik Emil Melchior i 1839.
--- LÆS MERE om denne skole -----

NAKSKOV DØTRESKOLE:

....

NYRAAD SKOLE (Ved Vordingborg):

....

FRK POULSENS SKOLE:

for en kort periode viderførte Thora Andrea Poulsen frk. Wandings Skole fra omkring 1885 til 1894(?). Astrid Danielsen frekventerede denne skole til sin konfirmation i 1893.
--- LÆS MERE om denne skole -----

......

FRK. WANDINGS SKOLE:

startede i perioden 1840-1845, hvor Wilhelmine Wanding var mellem 29 og 34 år gammel,og fortsatte til en gang omkring 1885-1891, hvor Wilhelmine var 72-73 år gammel. Den overtoges af Frk. Thora Andrea Poulsen. Alices mostre Yelva, Johanne og Anna Danielsen frekventerede i 1870erne-1880erne Frk. Wandings Skole,
--- LÆS MERE om denne skole -----

...

N. ZAHLES SKOLE:

begyndende i 1851, da Natalie Zahle oprettede en privat lærerindeskole med dertil hørende pensionat på hjørnet af Hummergade og Holmensgade.

I 1852 fik hun tilbud om at overtage 25 elever fra Frøken Foersoms Pigeskole og hun grundlagde herefter sin barneskole.

I 1860 stiftede Natalie Zahle den såkaldte almuelærerindeskole

I 1861 stiftede hun en almindelig fortsættelsesskole.

I 1877 flyttede skolen fra Gammel Strand nr.48 i det centrale København til en ny bygning i Nørre Voldgade nr.7, et "yderkvarter", og der oprettedes en husholdningsskole, et artiumkursus (med studentereksamen som mål) og et højskolehold.

Litteratur:
Peter Dürrfeld: Skolen i byens hjerte. Greens Forlag, 2011.

LITTERATUR om SKOLER og SKOLEVÆSEN:

Dürrfeld, Peter: Skolen i byens hjerte. Greens Forlag, 2011.

Frøken - en bog om lærerinder / redigeret af Kirsten Hofstätter og Inge-Lise Paulsen. - København : Gad, 1985.

Larsen, Joakim: Bidrag til Kjøbenhavns offentlige Skolevæsens Historie. - Kjøbenhavn : Schubothes Boghandel, 1881.

Japsen, N.E.: Ingrid Jespersen og hendes skole. Klim, 2003.

Melchioriana : udgivet i anledning af Melchiorianerforeningens 25 Aars Jubilæum / ved Max Grohshennig. - København : Dansk Genealogisk Institut, 1910.

Pigernes Skole / redaktion: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. Klim, 1989.

Realskolen gennem 200 år : kundskaber og erhvervsforberedelse / redaktion Christian Larsen. - Danmarks Privatskoleforening, 2010. - Bind 1-2.

Tønnesen, H.: Det gamle skolehus i Holsteinsgade 41 fylder 100 år. 2010.