Else Cathrine Sørensen, gift Hansen, var tip-tip-oldemor til ASMUS, mor til ASMUS' tipoldemor Elisabeth Hansen, mormor til ASMUS' oldefar Severin Nikolaj Asmussen og oldemor til ASMUS' farmor Elisabeth Cathrine Asmussen, gift Thomsen, og tipoldemor til ASMUS' far Severin Asmus Thomsen.

Else Cathrine var datter af birkefogeden på Timgård Peder Sørensen og dennes hustru Dorthe Cathrine Brøllund. Hun blev sandsynligvis født i starten af 1745, hvor hendes dåb er indskrevet i Kirkebogen uden dato, men muligvis før den 30. Januar eller den 31. Marts. Otto Asmus Thomsen anfører i sine noter, at hun blev døbt den 6. Januar i Tim Kirke.

I Kirkebogen anføres hendes navn som Else Chatrine og som faddere: Christen Nielsen (ell. Kjeldsen), Niels Jepsen, Karen Jegind (Else Cathrines mormor var af Jegind-slægten), og Else Mogensen, Jørgen Brogaards hustru.

Den lille pige var ikke sine forældres første barn, for allerede i Maj 1735, få måneder efter forældrenes bryllup den 11. Februar samme år, var datteren Johanne blevet født og døbt i Moderens hjemstavn Husby. I 1737 blev sønnen Søren Lund Pedersen født på Søgaard i Nysogn på Holmsland og efter faderens udnævnelse til Fuldmægtig på Timgaard i 1738 kom den næste søn Niels Sehested Pedersen til i 1740. Datteren Elisabeth Pedersdatter Sørensen blevet født i 1742 - og endelig kom så den lille Else Cathrine i 1745.

1745-1756:

Ved Else Cathrines fødsel var hendes søskende henholdsvis 10 år (Johanne), 7-8 år (Søren), ca. 4 år (Niels) og 2 1/2 år (Elisabeth). Else Cathrines far var 40 år gammel og hendes mor 36 år.

Til familien hørte også 3 fastre: Maren Sørensdatter, som var gift med Christen Nielsen Bruun i Varde og tilsyneladende barnløs; en faster som var gift og levede på Føhr. Hun havde muligvis børn, men de kendes ikke; samt en faster, som var gift i Horsens og tilsyneladende barnløs. Fasteren Kirsten Sørensdatter fra Varde, som havde været gift med Mikkel Vedsted i Ravnsø (Degn i Vester Nykirke og Fåborg), var dog død allerede i 1714 sammen med en dødfødt søn og vist nok ikke efterladende sig andre børn. Desuden havde Else Cathrine og hendes søskende også 1 morbror, Peder Christensen Brøllund, og 3 mostre: Anne, Anne Marie og Else Margrethe Christensdatter Brøllund.

Da Else Cathrine blev født, var hendes far, Peder Sørensen, Foged og Birkedommer på Tim Hovedgård (Timgaard) (Ribewiki). Her havde han været Foged fra 1738 og Birkedommer fra 1739. Timgård havde i mange år været i Sehested-familiens eje og da Peder Sørensen kom hertil var ejeren Niels Jensen Sehested, der muligvis stod fadder til Peders søn Niels, der fik navnet Niels Sehested. Efter Niels Jensen Sehesteds død i 1745 førtes gården videre af hans hustru og senere af hans søn, som imidlertid afhændede gården i 1756, hvor Else Cathrine altså var 11 år gammel.

Da den nye ejer, Franz Rantzau de Linde, overtog Timgaard, flyttede Peder Sørensen med sin familie, men de første 8-9 år af Else Cathrine's liv havde Timgaard som kulisse. Tim var en meget gammel Hovedgaard, der i Else Cathrines barndom var vurderet til "56, 55 og 245 tønder hartkorn" (Trap Danmark) og 20 år senere på en auktion kunne sælges for 24.000 Rd. Gården blev senere revet ned, men den rejste sig oprindeligt på en bred og høj "Borgbanke", der var omgivet af volde og grave. Volden mod øst var dog omkring år 1700 blevet opfyldt og omdannet til en stor have. Bygningen havde været i 4 sammenbyggede fløje i 2 etager, men nordfløjen med kapellet var styrtet sammen i 1710 og ikke blevet genopbygget, så kun de 3 fløje stod på Else Cathrines tid. De var bygget af granit og mursten. Ja Hovedfløjen fremstod helt opført i granit med gotiske gavle og 2 tårne i hjørnerne ved sidefløjene. Det må have været en statelig bygning og et paradis for børnene, med det store have og voldgravene, hvori der vel har været fisk, samt vidtstrakte marker, hvor deres far nok red rundt for at sørge for at alt stod vel til.

1756-1760:

Mon ikke Else Cathrine har haft en dejlig barndom på Timgaard? Og den er vel fortsat, da familien efter 1756 flyttede til Rekkergaard (også kaldet Rækkergaard eller Reckergaard) i Hanning Sogn, som Peder Sørensen havde købt, antagelig af Kammerherre Heldvad til Vennergaard, der selv havde erhvervet den i 1749 for 1.412 Rd. Også denne gård var en gammel Hovedgaard, som havde tilhørt slægten Juul. Den havde 14 tønder hartkorn og omfattede også en mølle, Rækker Mølle, der vurderedes til 7 tønder hartkorn. Det var jo noget mindre forhold end på Timgaard, men så var det familiens ejendom og Else Cathrines mor kunne senere videresælge den for 1.900 Rd, så hun har vel tjent lidt derpå. Gården blev senere udparcelleret og eksisterer ikke idag.

Da familien flyttede til Rækkergaard omkring 1756 var Else Cathrine altså 11 år gammel og storesøster Johanne 21 år - og hun har vel så gået sin mor til hånde, indtil hun blev forlovet og senere gift med Skoleholder Jesper Møller i Varde. De større brødre Søren Lund Pedersen og Niels Sehested var henholdsvis knap 20 og 17 år gamle og muligvis allerede sendt hjemmefra - til Latinskolen og i hvert fald Niels senere til Universitetet i København. Storesøster Elisabeth var 14 år og måske allerede for stor til at lege med Else Cathrine. Også hun blev senere forlovet og gift med Niels Thomsen Skree, Købmand i Holstebro.

1760-1765:

Allerede i 1760 døde Peder Sørensen imidlertid og efterlod den 50-årige Dorthe Cathrine med Gården og de 5 børn: Johanne på nu 25 år, Søren Lund på 23, Niels Sehested på 20, Elisabeth på 18 og Else Cathrine på knap 15 år. (Desværre mangler kirkebøgerne med viede og dødsfald i Hanning Sogn indtil 1794, så vi har ikke den nøjagtige dødsindførsel for Peder Sørensen).

Dorthe Cathrine første Rækkergård videre, for allerede i 1745 havde hun og Peder Sørensen fået bevilling på at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo med børnene. Nu gjaldt det så om at sørge for, at børnene kunne klare sig selv. Niels, som også kaldes Niels Pedersen Sehested eller Seested, blev i farens dødsår student fra Ribe Latinskole og "tog attest" i 1765. De 2 ældste piger blev ogsså "afsat", de blev begge gift i 1765: Johanne i Varde Sct. Jacobi den 18. Juli, og Elisabeth den 13. December, ligeledes i Varde Sct. Jacobi.

I 1765 solgte Dorthe Cathrine Rækkergaard med 14 tønder hartkorn og Møllen på 7 tønder hartkorn til Anders Løbner for 1.900 Rd.

1766-1773:

Året efter døde Peder Sørensens ene søster, Maren Sørensdatter i Varde, og i skiftet efter hende kan vi se, hvor Else Cathrines søskende befinder sig: den gifte Johanne i Varde, den ligeledes gifte Elisabeth i Holstebro, Søren Lund på Øllufgaard (Ølufgaard) i Vester Nebel Sogn og Niels Sehested på Munkholm ved Vejle. Hvor Else Cathrine og hendes mor opholdt sig på dette tidspunkt, vides ikke. Måske hos en af døtrene ? eller hos Dorthe Cathrines søster Anne Marie, der var gift med Jens Andersen Kamp i Gjelstrup?

Den 14. August 1770 blev Niels Sehested præst i Janderup i Vester Horne Herred og da han stadig ikke var gift - og forblev ugift - er det mullgt, at hans mor og yngste søster har taget bopæl hos ham for at hjælpe med husholdningen i præstegården, der i 1766 blev beskrevet således: "Af præstegårdens 9 td., 6 skp. hartk. bruges under gården kun de 8 td. 5 skp. 3 fk.; det øvrige, en del agerland, 12 ørte eller 15 mark sædeland, i matriklen sat à part (for sig) for 1 td. 1 fk. 1 alb., for formedelst sin beliggenhed har af præsten altid været bortfæstet en gård i Janderup by. Præstegården ligger for sig selv, men har dog det meste ager og eng i fællig med Janderup by, og 2 enlige gamle enbole til stor hinder for avlingens drift og græsningens brug. Over stuehusdøren er i murstenene udgravet: "De stene er her sat / Jens Christian Hammer brændte / med ham og Else Krag flid, penge, kost anvendte / at en forfalden gård udi en otte år 1760 / blev bygt af nye. Gid den nu rodne som den står/". - Den ligger lavagtig, så at høje havfloder kan gå tæt opt til udhusene, hvilket er sket på 2 alen nær natten mellem d. 20. og 21. januar 1756 og på 1 alen nær natten før 31. december 1763". (Jens Christian Hammer var præst i Janderup før Niels Sehested).

At Else Cathrine har boet hos bror Niels bekræftes af den omtale hun fik i Janderup Kirkebog, da Niels Nielsen den 17. Søndag efter Trinitatis år 1771 fik en søn døbt og "Jomfrue Sørensen af Janderup Præstegaard" var blandt fadderne. Denne kirkedag falder om efteråret, men om foråret havde Else Cathrine været en tur i Varde - måske har hun også boet her en tid og hjulpet storesøster Johanne ved dennes barsel den 17. April. Den 21. April stod hun i hvert fald fadder til barnet, der i Varde Sct. Jacobi Kirke blev døbt Dorthea Elionora. Mange af de øvrige faddere tilhørte den kreds, som "Jomfr. Cathrine Sørensen"'s senere ægtemand færdedes i, så måske har de lært hinanden at kende her.

Året efter var Else Cathrine tilbage i Janderup, hvor hun i Februar måned stod fadder ved dåben af Morten Breums lille datter i Janderup Kirke.

1773-1780:

Året efter igen, den 6. August 1773 var der BRYLLUP i Janderup Præstegaard, da Niels Sehested kunne vie Else Cathrine til den meget ældre, men rige herremand Sr. Niels Hansen til Lindbjerggaard. Det var vel et "arrangeret ægteskab", da enkemanden Niels Hansen var omkring 64 år gammel, mens Else Cathrine kun var 28 år. Vi ved ikke, hvordan Niels Hansen så ud. Og vi kender ikke rigtig noget til hans væremåde, men han opretholdt en god forbindelse til sin afdøde hustrus særbørn, for hvem han var blevet stedfar omkring 1739 - samme år som han selv blev far til den første af parrets 2 døtre, Sidsel Marie. 4 år senere fulgte Birthe i 1743, så Else Cathrines steddøtre var altså henholdsvis 6 og 2 år ældre end deres nye stedmor. Det vil sige, at de ved brylluppet var 34 og 30 år gamle og allerede forlængst gifte og ikke mere hjemmeboende.

Sidsel Marie Nielsdatter var gift med farver Hans Andersen og boede i Varde - hvor hun måske har kendt Else Cathrines søster Johanne - og Birte Nielsdatter boede i sit barndomshjem Lyhne Kro, som Niels Hansen tilsyneladende havde overdraget eller solgt til svigersønnen Seign. Christen Christensen, da han selv flyttede ind på sin nyerhvervede og store herregård Lindbjerg, som han i 1768 havde købt for 30.000 Rigsdaler.

Det er et noget større beløb, vi her taler om, end det Rækkergaard indbragte, og Lindbjerggaard var da også meget større. I 1768 havde den "45 tdr hartk, tiende 54 og bøndergods 216 tdr hartk". I Niels Hansens tid på Lindbjerg (1768-1780) blev bøndergodset yderligere udvidet, idet han købte gårde i Strellev, Lyne og Horne sogne.

Hvordan Else Cathrine så ud, ved vi ikke. Men måske har hun som ung lignet sin næstyngste datter, af hvem der er bevaret en lille akvarel:

Elisabeth Hansen fra Lindbjerggaard - datter af Else Cathrine (detalje)

Det var altså en ganske stor gård og husholdning, som Else Cathrine nu blev sat i spidsen for, men der var hjælp at hente, man holdt både barnepige og masser af tjenestefolk. I følge folketællingen i 1787 var der en forvalter, en gartner, en ladefoged, en kusk, nogle "drenge", en hyrdedreng og 4 tjenestepiger. På dette tidspunkt var Niels Hansen død og Else Cathrines nye mand havde allerede solgt meget af jorden fra, så mon ikke der i Lindbjerggaards storhedstid, da Else Cathrine kom til, var mange flere tjenende ånder.

Else Cathrines nye ægtemand var altså en rig og respekteret herre, der havde haft held med sine forskellige ejendomshandler og åbenbart forstod at få tingene til at lykkes. I mange år havde han sammen med sin afdøde kone Ingeborg Madsdatter Garp ejet Lyhne Kro, derpå havde han købt herregården Frøstrup og senere Lindbjerggaard. Niels Hansen havde mange kontakter i hele den sydlige del af Jylland, omgikkes storbønder, små herremænd, købmænd og handlende i Varde og Ribe. Og i Ølgod, hvor Lindbjerggaard ligger, stod han på venskabelig fod med præst Ude Haahr og dennes familie, der talte mange unge mennesker på Else Cathrines alder. De 2 familier stod ofte faddere til hinandens dåbsbørn og omgikkes sikkert også selskabeligt.

Der var dog ingen fra familien Haahr blandt fadderne, da Else Cathrines og Niels' FØRSTE BARN blev døbt i Ølgod Kirke den 19. Juni 1774. En rigtig dåb var det egentlig heller ikke, for den lille pige var allerede blevet hjemmedøbt efter sin fødsel "for svagheds skyld", men den 19. Juni var hun åbenbart blevet så stærk, at hun kunne blive fremført i Kirken, "hvor hendes dåbsact blev publiceret for menigheden". Barnet blev kaldt INGEBORG - efter Niels' afdøde første hustru - og deres yngste datter Birthe, "Madame Christensen i Lyne" bar den lille pige, mens hendes mand "Sr. Christensen i Lyne" var blandt fadderne, der også talte "Sr. Jesper Møller af Varde" (Else Cathrines svoger, søster Johannes mand), "Mons. Lund fra Hennegaard" (Else Cathrines ældste bror Søren Lund Pedersen, der på dette tidspunkt var forvalter på Hennegaard) og "Sr. Damgaard fra Varde", som var gift med hendes moster Else Margrethe. Samme dag som dåben blev Else Cathrine introduceret i Kirken efter sin barsel.

Den 6. August 1775 gjorde Else Cathrine og Niels gengæld ved at være gudmor og fadder for Niels' barnebarn Karen, der blev døbt i Lyne Kirke.

Den 28. April 1776 havde Else Cathrine og Niels ENDNU EN DATTER til dåb i Ølgod Kirke. Barnet blev døbt DORTHE CATHRINE efter Else Cathrines nu omkring 66 år gamle mor. Storesøster Johanne, "Sr. Jesper Møllers kæreste af Varde", bar barnet og flere lokale var dennegang faddere, nemlig: Kjeld Jepsen, Peder Ladefoged og Jens List. Men også Madame Pertou, som var præst Ude Haahrs datter. Den 9. Juni samme år kunne Else Cathrine så atter få lov at betræde kirkegulvet efter sin introduktion.

Ud over at være faddere til familiens og venners børn, måtte Herremanden til Lindbjerggaard og hans hustru naturligvis også stille op, når nogle af deres mange fæstebønder anmodede derom. Den 22. September 1776 bar "Madame Sr. Niels Hansens proprietair de Lindbjerg" således Peder Madsens søn, der blev døbt Niels. Og den 22. December samme år gjaldt det Frederik Christian Zillemanns datter Claudiane. Hr Zillemann var forpagter og således tæt på proprietæren, som selv var fadder sammen med blandt andre sin svigersøn "Sr. Christensen fra Lyne" og Jens Jacobsen fra Omvrå Omme Sogn, som var steddatteren Karens mand med tilnavnet Karstoft.

1778 var også et godt år. I April måned fødte Else Cathrine parrets TREDIE DATTER på Lindbjerggaard. Den lille pige blev hjemmedøbt af Kapellanen Hans Pertou "in casu necessitatis", så den lille har været nær ved at dø fra forældrene. Men hun overlevede og blev den 20. April fremstillet i Ølgod Kirke med navnet ELISABET. Forpagteren Seigneur Zillemanns kæreste bar barnet og Zillemann selv stod fadder sammen med Niels' svigersøn Seigneur Christensen fra Lyne, Madame Pertou og Johanne Margretha Haahr, Præstens døtre. Samme dag blev Else Cathrine introduceret i kirken.

I disse år boede Niels Hansens yngre bror, der også hed Niels Hansen, på Lindbjerggaard efter at hans hustru havde forladt ham, muligvis fordi han var blevet blind. Parret havde 2 døtre: Sidsel Marie født omkring 1756, og Dorte Marie født omkring 1760. Hvor disse opholdt sig, vides ikke. I slutningen af Maj eller de første dage af Juni 1778 døde den yngre Niels Hansen på Lindbjerg. Begravelsen frandt sted fra Ølgod Kirke og præsten noterede i kirkebogen: "D. 3 Juni jordet Sr Niels Hansens Broder Niels som døde paa Lindberg og var 65 Aar 9 Maaneder".

Forholdet med Forpagter Zillemann og Niels Hansen lader til at have været godt, for i 1779 var Niels fadder den 25. April, da Forpagteren lod sin søn døbe med navnet Niels. Måske opkaldt efter Niels Hansen? En Jomfru Wentzel på Lindbjerg bar barnet.

Hvad Jomfru Wentzel har haft for en stilling på Lindbjerg, ved vi ikke. Måske har hun passet de to lidt større piger, da Ingeborg nu var 5 år og Dorthe Cathrine 3. Til den nyfødte Elisabet havde man ansat en amme, en enke ved navn Margrethe. Mon det var fordi den lille var sart og skrøbelig, at man havde ansat en amme? Hun var jo blevet hjemmedøbt i al hast. Eller mon fødslen havde taget så hårdt på Else Cathrine, at det var nødvendigt. Hun fik dog sidenhen 4 andre børn, så hun har ikke lidt varig skade. Eller var det mon fordi herremandens position var så god i disse år, at det var comme-il-faut med en amme til børnene, så moderen ikke skulle besvære sig. Vi er ikke tidligere stødt på ammer i familien, men det vil vi fremover.

1780-1790:

Den 5. April 1780 DØDE NIELS HANSEN, som da var 71 år gammel. Han blev begravet fra Ølgod Kirke: "Den 13de Aprilis jordet Proprietair til Lind-
berg, Velædle Seigneur Niels Hansen - 71 Aar".

Else Cathrine, der nu stod tilbage med 3 små børn på omkring 7, 5 og 3 år, fik den 5. Maj bevilling på at sidde i uskiftet bo. Niels' børn med Ingeborg gav afkald på deres arvepart.

Men Else Cathrine var jo ung endnu, hun var født i 1745 og derfor kun 35 år gammel. Og hun stod nu alene med ansvaret for en meget stor bedrift. Det kan have været en voldsom mundfuld for hende, eller hun kan længe have syntes godt om Provst Haahrs næstyngste søn Jørgen Udesen Haahr, der var et par år yngre end hende selv. Familierne kom jo tilsyneladende meget sammen og kendte hinanden godt, i hvert fald besluttede hun sig snart til et nyt ægteskab - og så måtte der jo skiftes.

Den 15. Maj 1781 holdtes der derfor skifte efter Niels Hansen. Her opregnes Niels' børn:
--- af 1. ægteskab:
Sidsel Marie gift med Hans Andersen af Omme,
Birthe gift med Christen Christensen i Lyne
--- af 2. ægteskab:
Ingeborg Hansen 7 år,
Dorte Katrine Hansen 5 år,
Elisabet Hansen 3 år.

Else Cathrine havde sin bror Søren Lund (Pedersen) fra Lindbjerg med som lavværge, mens børnenes værge var Else Cathrines anden bror Pastor Se(h)ested fra Janderup. Nygaard skriver: "Enken havde kvittering af 5.5. 1780 på at sidde i usk.bo og ..." og "De to gifte døtre havde 27.3. 1779 givet afkald for den fædrene arv, hver 990 rdlr.". Samt: "Boet ejede Lindberg, ansat til 33.499 rdlr. - Hele beholdn. 35.474 - 0 - 8 - (og) Udgift 28.271 - 4 - 0 -".

Den 25. Maj 1781 blev Else Cathrine GIFT IGEN med Jørgen Udesen Haahr. Det foregik efter "kongl. allernaadigste Bevilling" på Lindbjerggaard uden forudgående lysning. Provst Haahr skriver den pudsige bemærkning efter vielsen: "Monsieur Jørgen Haahr foreviste Amtsforvalter s.t. Hr. Bagger Lütkens kvittering til bevis at Copulations eller Vielsespenge betimelig til hans Majestæts Casse i Amtsstuen med 4 Rdl. vare betalte".

Den 2. Juli 1781 fortsatte skiftehandlingen og der er i den anledning noteret "Enken var nu gift med Jørgen Haahr". Skiftet afsluttedes med at der til deling var 7.132 rdlr, hvoraf Else Cathrine fik 3.566 og hver af døtrene fik lidt over 1.188 rdlr. - Beløbet skulle iflg. "Ølgod sogns gård- og slægtshistorie" udbetales dem, når de fyldte 18 år.

Afslutningsvis står der: "Enken og hendes mand beholdt gården". - Og det blev mere eller mindre enden på den store herregård Lindbjerggaard, for få år efter begyndte Jørgen Haahr at sælge ud af bøndergodset, så der efterhånden intet blev tilbage, hvorefter han søgte om tilladelse til ligeledes at sælge parceller af hovedgården, så denne også reduceredes væsentligt. ("Ølgod sogns gård- og slægtshistorie", side 26: "I hans tid (i.e. Jørgen Haahrs tid, 1781-1800) fik Lindbjerg sit dødsstød som herregård, Først ved frasalget af bøndergodset i 1785 og 1790...").

Else Cathrine blev altså siddende på Lindbjerggaard med sine 3 små piger og i starten havde de det i hvert fald også ganske bekvemt med blandt andet en "læremester" til børnene. Det var en Jomfru Holm, som havde fået dette hverv og hun forblev på Lindbjerggaard i hvert fald de 4 næste år, hvor vi gang på gang støder på hende i kirkebogen.

Allerede den 2. September 1781 står hun fadder ved en dåb i Ølgod Kirke. Det er Else Cathrines FØRSTE BARN MED SIN NYE MAND - og man må vel sige, at det er gået vel hastigt med at glemme Niels Hansen og starte et nyt forhold. Besvangringen må jo formodes at være foregået 9 måneder tidligere, altså i begyndelsen af December 1780 - et godt halvt år efter Niels' død. Sørgetiden er da godt nok gået hurtigt. Det lader til, at Provsten og hans familie er svært tilfredse med det gode parti deres søn og bror har gjort, man kan næsten læse det ud af indførslen i kirkebogen: "D. 2. Sep. blev Hr. Jørgen Haahr og hans kæreste Else Cathrine Sørensdatter deres liden datter fra Lindbjerggaard frembaaren i Ølgod Kirke af min elskelige Datter Hr. Hans Pertous kæreste at indlemmes i Christo Verden hellige Daab. Ved Daaben fik hun dette navn NICOLINE KIRSTINE (Haahr). Faddere vare Jeg Ude Haahr, velædle hr. Søren Lund, Monseur Hans Peder Haahr, Jomfrue Johanne Margrethe Haahr, Jomfru Holm conditionerende på Lindbjerg." --- Denne sidste, ved vi fra andre indførsler, var "børnenes læremester", mens Søren Lund er Else Cathrines bror, som i en periode opholdt sig som forvalter på Lindbjerggård.

Den 21. Oktober 1781 blev Else Cathrine derpå introduceret i Kirken efter sin barsel.

I 1783 fik Else Cathrine og Jørgen Haahr ENDNU ET BARN, denne gang en søn, som ved hjemmedåben blev opkaldt efter sin farfar og sin morfar og kom til at hedde UDE PEDER. Da drengen den 6. April blev frembåren i Kirken var det denne gang "Jomfru Holm fra Lindbjerggård", der var gudmor og bar barnet, mens forskellige lokale stod fadder: Hans Hansen fra Lindbjerg Mølle, Las Madsen, Las Christensen, Peder Gartner og Christen Bejsnaps hustru.

Niels Hansens 3 småpiger, der nu var 9, 7 og 5 år, var altså stadig i deres "læremester", Jomfru Holms varetægt på Lindbjerggård. Den lille Nicoline Kirstine på 1 1/2 år har måske haft en anden barnepige eller amme.

Den 21. April blev var den nye herremand Jørgen Haahr anmodet om at stå fadder, her ved degnen Niels Teilgaards datters dåb. Barnet blev båret af Jørgens søster, Madame Pertou og både den gamle Provst Ude Haahr og Jomfru Johanne Haahr var faddere - sammen med Sr. Lund på Lindbjerggaard. Else Cathrines storebror passede altså stadig gården.

Den 18. Maj samme år kunne Else Cathrine introduceres i Kirken efter sin barsel.

Den 14. August samme år var Else Cathrine i gang med sine pligter og bar, da Peder Østergårds og Margrethe Pedersdatters barn blev døbt Mette Cathrine i Ølgod Kirke. Blandt fadderne var ladefogeden fra Lindbjerg Mads Madsen.

Den 29. Februar 1784 er det Jomfru Holm, stadig benævnt "børnenes læremester på Lindbjerg", der bar Anders Thorlunds og Maren Pedersdatters søn, der blev døbt Peder. En af fadderne ved denne handling var atter en ladefoged på Lindbjerg, men denne gang hedder han Jens Madsen. ----- Desværre er det meste af Lindbjerggaards arkiv gået tabt, så vi ikke kan indhente yderligere oplysninger ad den vej.

Den 8. April samme år er Jomfru Holm igen gudmor, denne gang til Maren Christensdatters uægte søn Christen. Da der jo her var tale om et uægte barn, måtte der lidt mere formaliteter til ved dåben. Præsten noterede således "På Spørgsmaal til Jomfruen, som barnet holdte frem, om hvem barnets fader moderen havde bekjendt og udlagt for hende, blev svaret at moderen havde sagt det, Peder Madsen af Ørbæk i Hoven Sogn var Fader til forbemeldte Barn." - Det måtte desværre også kort tid efter skrives en tilføjelse: "Dette Barn er død og blev jordet d. 25. April og var 12 Dage gammel". Barnet var faktisk også blevet hjemmedøbt af jordemoderen efter fødslen, da det var meget svagt og "ofte besvimede". Det har således ikke været den mest fornøjelige dåb, Jomfru Holm deltog i. Mon også herskabet på Lindbjerg deltog i gudstjenesten den dag deres læremester var gudmor. Det var vel almindeligt, at man gik i kirke hver søndag, så det har de vel. Og mon ikke at småpigerne har mumlet i krogene - som vel også tjenestepigerne og karlene på gården gjorde det - om det uægte barn, om dets svagelighed og død.

Men det var jo samtidig meget almindeligt, at spædbørn døde kort efter fødslen. Det skete også for det barn, som Else Cathriine bar til dåben den 31. Maj samme år. Niels Lassens og Mette Jensdatters Anne Cathrine døde også i 1784.

Jomfru Holm fortsatte på Lindbjerggaard også i de første måneder af 1785, hvorefter hun ikke optræder mere.

Anderledes godt gik for Else Cathrines og Jørgen Haahrs børn. I Maj 1785 blev familien atter forøget med EN LILLE DRENG, der dog også måtte hjemmedøbes og kaldes NIELS SEVERIN. Den 22. Maj blev han fremstillet i Kirken, båret af Jomfru Johanne Haahr og fadderne var også fra familiens kreds: Hr. Se(h)ested (Else Cathrines præstebror fra Janderup), Mons. Haahr fra Henne, Niels Teilgårds hustru og Jomfru Møller fra Varde (vel en datter af Else Cathrines storesøster Johanne). -- ved lillebrorens dåb var Niels' døtre nu 10 (Ingeborg), 8 (Dorthe Cathrine) og 6 (Elisabeth) år gamle, og Nicoline Kirstine 3 1/3 år, så de har nok fulgt opmærksomt med i den kirkelige handling. På dåbsdagen kunne Else Cathrine også introduceres i Kirken efter barslen.

Det var dette år, at frasalget af Lindbjerggaards bøndergods begyndte og det var ganske mange gårde, der blev solgt: i hvet fald 44 stk.

I 1786 var Else Cathrine igen gudmor, da Jens Jensen Bjergs datter Mette Cathrine blev fremstillet i Kirken. En af Provsten døtre, "Jomfru Haahr" var blandt fadderne.

I 1787 var der folketælling den 10. August og vi kan her se, hvem der på dette tidspunkt boede på Lindbjerggaard - herskab og tjenestefolk. Først selvfølgelig Jørgen Haahr, der er husbond, 39 år, gift 1. gang og "Herre til Lindberg" --- det skal nævnes, at han endnu ikke havde fået solgt al jorden fra. Der var godt nok røget en meget stor del i 1785, men der var dog stadig en del tilbage at kalde sig "herre" over. - Else Cathrine er 43 år og madmoder.
Mærkeligt nok er Ingeborg ikke hjemme og hun blev ellers først konfirmeret som 16-årig i 1790, men måske opholder hun sig hos noget familie for at lære at holde hus eller hvordan man gebærder sig i andre kredse.
Men Dorthe Cathrine Hansen og Elisabeth Hansen på henholdsvis 11 og 9 år bor stadig hjemme sammen med deres halvsøskende Nicolien Kirstine, 5 år, Ude Peder, 4 år, og Niels Severin på 2 år.
Med til herskabet hører også Else Cathrines mor, Dorthe Cathrine (Brøllund), der som 80-årig "enke efter første ægteskab" "opholder" sig på gården - og Else Cathrines bror "Sr. Lund" = Søren Lund Pedersen, som er 49 år, ugift og forvalter på gården.
Det lader ikke til at Jomfru Holm, "børnenes læremester", bor her længere, men pigerne er vel også så store, at de kan klare sig uden nu og måske i stedet tage sig af hinanden. Men her er en 70-årig ugift gartner, Peder Haberskild, den gifte, 36-årige ladefoged Las Madsen, den gifte, 30-årige kusk Jens Bierg og 2 tjenestedrenge: Jep Jørgensen på 15 og Mads Christensen på 14 år, samt en hyrdedreng på 12: Niels. Endelig er der en række ugifte tjenestepiger: Birthe Marie på 35, Maren Kieldsdatter på 31, Karen Kirstine på 29 og Else Pedersdatter på 27.

På Lindbjerggaards hovedbygning skulle der idag stadig være en solskive med navnene Jørgen Udesen Haahr og Else Katrine Sørensen og årstallet 1787. (Peter Helt Haahr: Slægten Haahr s.77)

I Marts måned 1788 nedkom Else Cathrine igen med EN SØN, som blev hjemmedøbt og fik navnet JENS PERTOU efter forældrenes svoger, Kapellanen Hans Jensen Pertou. Dennes hustru, Jørgen Haahrs søster Karen, "holdt ham frem i kirken", da barnet blev frembåren den 24. Marts. Faddere var: "Hr. Capitain Sørensen, Landmåler Hr. Bering, Sr. Teilgaard, Sr. Ude Haahr og Jomfru Margrethe Haahr. Samme dag blev også Else Cathrine introduceret. I Maj måned blev der ansat en ny barnepige på Lindbjerggård ved navn Birthe, muligvis også en enke.

Den 20. Juli er Else Cathrine på banen igen og bærer Anders Hansens søn Hans til dåben.

Dette år sælger Jørgen Haahr Bejsnapgaard i Bejsnap fra Lindbjerggaard og året efter, i 1789, sælges Grønfeldtgaard. Samme år er Else Cathrine gudmor ikke mindre end 2 gange: den 3. Maj, da Christen Christensens barn af Gammelgård døbes Jens Christian, og den 18. Oktober, da Seigneur Teilgaard og Anna Marie Vinges hjemmedøbte søn Jens Christian fremstilles i kirken. Fadderne er: Hr. Capitain Sørensen ved Strellev Kirke, Sr. Lund på Lindbjerggaard, Jomfru Johanne Margrethe Haahr og Christen Nielsens hustru ved Ølgod Kirke. (Else Cathrines storebror bor altså stadig på Gården).

I 1789 måtte familien sige farvel til Jørgen Haahrs 93-årige far, Provst Ude Sørensen Haahr, der døde den 18. Januar 1789 og sandsynligvis blev begravet under gulvet i Ølgod Kirke. Under skiftet efter ham udnævntes Jørgen Haahr til formynder for sin afdøde bror Hans Severin Haahrs 19-årige datter Kirstine samt for sin afdøde søster Kristines 19-årige søn Søren Rich. Boet var temmelig stort, men det var antallet af arvinger jo også, da Provsten havde haft ikke mindre end 15 børn. Og selvom enkelte af disse var døde som spæde, var der alligevel mange, der skulle dele "Stervboens hele Indtægt" på 1538 rigsdaler - 4 mark og 6 skilling, hvorfra dog skulle trækkes udgifter på 938 rigsdaler, 2 mark og 5 skilling. Således blev der 600 rigsdaler, 2 mark og 1 skilling at dele mellem 16 arvinger. Sønnerne fik naturligvis broderparten, det vil sige dobbelt så stor arv som deres søstre. Jørgen Haahr modtog på denne måde 75 Rigsdaler og 4 1/8 skilling.

1790-1796:

Niels' døtre er nu ved at blive voksne og i Påsken 1790 KONFIRMERES både "Hr. Haahrs Jomfrudatter Ingeborg 16 år" og "Hr. Haahrs Jomfrudatter Dorthe Cathrine 15 år" i Ølgod Kirke. Det betyder, at de nu også kan blive anmodet om at bære dåbsbørnene eller stå fadder og det skete så hyppigt i de følgende år.

Her i 1790 startede det dog med, at Else Cathrine selv var gudmor, da Daniel Brahes søn blev døbt Peder Christian. Og hun stillede op igen den 9. Maj, da Anders Pedersens datter Maria Frederica skulle frembæres i Kirken. Blandt fadderne var Jacob Jørgensen Haahr fra Lindbjerg. Men den 26. September var både Ingeborg og Dorthe Cathrine gudmor ved barnedåb i Ølgod Kirke.

I 1791 deltes mor og døtre også om æren: den 20. Marts bar Else Cathrine selv Peter Madsens hjemmedøbte datter Else Cathrine til dåben, den 27. Marts var Dorthe Cathrine gudmor, den 28. August var Else Cathrine selv ved døbefonten med Christens Nielsens hjemmedøbte datter Ellen, den 11. September var det igen Dorthe Cathrines tur til at være gudmor og den 27. November bar Else Cathrine selv Anders Pedersens hjemmedøbte datter Georgina Cathrine til dåben. Faddere stod Jørgen Haahr, hans søter Johanne Margrethe, Sr. Jørgensen på Lindbjerggaard og Hans Smeds hustru.

Også i løbet af dette år solgte Jørgen Haahr ud af Lindbjerggaards jorder: Thorlundgaard, Lindbjerg Møllegaard og Nordbjerggaard forsvandt her fra Lindbjergs ejendom.

Den 28. Maj 1792 får vi af en dåbsindførsel i kirkebogen at vide, at Else Cathrines kokkepige på Lindbjerggaard hed Anna Marie Jepsdatter.

Den 3. November 1792 bliver Else Cathrines ÆLDSTE DATTER INGEBORG GIFT og rejser hjemmefra: "Copuleret hr. Oluf Frank Jessen, sognedegnen til Alslev og Hostrup menigheder og Jomfru Ingeborg Hansen fra Lindbjerggaard. Kongebrevet blev mig forevist, at de måtte vies i Huset, og Brudgommens Ægteskabsseddel, at han var fri for åbenbar Ægteskabsløfte, udstedt af s.t. Hr. Borch, Sognepræst for Alslev og Hostrup menigheder".

Den 2. December samme år stod Jørgen Haahr fadder til Peder Madsens datter fra Vester List. Blandt de øvrige faddere var ingen "almindelige" bønder, men flere med herregårds-tilknytning. Således Inspektør Luding fra Vessenberg og Bartholine Nees fra Lindbjerggaard. Jomfru Johanne Margrethe Nees i præstegården bar barnet. Nees'erne var i familie med den tidligere ejer af Lindbjerggaard, Henning Ulrich Nees, der i sin tid havde afhændet gården til Niels Hansen og stået på venskabelig fod med denne og med Haahr-præstefamilien. (Else Cathrines yngste datter Nicoline blev senere gift med Peder Madsens ældste søn Niels Pedersen).

I 1793 erfarer vi, at der på Lindbjerggaard er ansat en "informator", altså en lærer. Det må givetvis være for drengenes skyld, at man har ansat Sr. Tiellesen i denne stilling. Pigebørnene havde jo kun læremesteren, Jomfru Holm. Else Cathrines sønner er nu henholdsvis 10 (Ude Peder), 8 (Niels Severin) og 5 år (Jens Pertou). Datteren Nikoline Kirstine er 12 år og stadig langt fra konfirmationsalderen. Elisabeth bor vel også stadig hjemme, men hendes konfirmation nærmer sig nu. (Sr. Tiellesen er muligvis den senere degn i Vinding Sogn, Jørgen Peder Tjellesen).

Den 21. April er Else Cathrine gudmor, den 23. April er det Dorthe Cathrines tur til at være gudmor ved Las Lassens søn Peders dåb. Blandt fadderne finder vi netop Sr. Tiellesen informator på Lindbjerggaard. Den 1. September er Else Cathrine fadder og den 8. December er hun atter gudmor.

Og i 1793 er det omsider Elisabeths tur til at blive KONFIRMERET. Blandt Ølgod Sogns Piger ses: "Jomfru Elisabet Hansen fra Lindbjerggaard 15 Aar".

Året bringer dog også mere frasalg af godset: Cathrinelund og Jepsgaard, samt evt. også Baggesgaard forsvinder nu.

Selvom der ikke udtrykkeligt står i kirkebogen, at det er Elisabeth, der er gudmor den 10. August 1794, er det nok mest sandsynligt at der er hende, da hun jo nu er voksen og konfirmeret. I hvert fald optræder hun som gudmor i 1794 og igen med navns nævnelse den 9. November samme år. - Det er måske i disse år, at der blev malet EN LILLE AKVAREL AF ELISABETH. Vi ved ikke præcist hvornår og vi ved ikke af hvem den er malet, men den blev et kært minde i familien i mange år efter, hvor både Elisabeths yngste søn og derpå hans datter, samt dennes søn og sønnesøn bevarede den, til sidst i glas og ramme som en del af et samlet familiegalleri:

Den 17. Oktober stillede Jørgen Haahr op som forlover ved Hr. Søren Pedersen Janderups bryllup med Jomfru Elisabeth Marie Meiner fra Nytarp. Og igen sælger Haahr ud af Lindbjergs jorder: denne gang Frøsiggaard og Stoltenborg.

Omkring denne tid blev Else Cathrine bedstemoder for første gang, da Ingeborg nedkom med en lille søn, som blev hjemmedøbt med navnet Abraham Nicolaj. Først den 2. November var der højtidelighed i Alslev Kirke, hvor Jørgen Haahr stod fadder sammen med blandt andre Else Cathrines bror "Sr. Lund" og datteren Dorthe Cathrine. En anden fadder var hendes kommende svigersøn, F.C. Bierrum, som året efter blev gift med Dorthe Cathrine.

I 1795 var familien igen meget aktiv i kirkelivet i Ølgod Kirke. Den 15. Marts 1795 var Elisabeth gudmor og Jørgen Haahr fadder, den 14. Juni var det Dorthe Cathrine, der var gudmor, mens hendes stedfar atter stod fadder. Og den 2. August bar Elisabeth igen et barn til dåben.

Samme år blev DORTHE CATHRINE VIET til Hr. Frederik Christian Bjerrum fra Visselbjerg i Alslev Sogn. Også her har præsten noteret: "Kongebrevet blev mig forevist, at de måtte vies i Huset og Brudgommens Ægteskabsseddel, at han var fri for åbenbar Ægteskabsløfte, udstedt af s.t. Hr. Anders Borch, Sognepræst for Alslev og Hostrup menigheder". Vielsen blev forrettet i Ølgod Kirke den 19. September.

Så var der igen KONFIRMATION i familien: i foråret 1796 blev Nicoline Kirstine konfirmeret i Ølgod Kirke og allerede den 8. Maj kunne hun frembære et dåbsbarn, nemlig Jep Jørgensens datter fra Lindbjerg Mark. Blandt fadderne var "Bartholine Nees fra Lindbjerggaard", som altså stadig boede på Gården.

Gården Hallundsnap sælges nu fra Lindbjerggaard.

Den 14. August var Elisabeth gudmor og Jørgen Haahr fadder ved Niels Andersen Hammelsvangs søn dåb. Den 13. November bar Dorthe Cathrine, "Degnekonen Sr. Bjerrum af Bjert Sogn", et dåbsbarn mens hendes stedfar og halvsøster Nicoline var blandt fadderne.

Men året bød på endnu en glædelig begivenhed: den 26. November blev ELISABETH GIFT med Købmand Hr. Laurids Skiøtte fra Varde "med kongelig Bevilling, at deres copulation måtte ske udi Huset". Forlovere var Hr. Niels Se(h)ested, Sognepræst til Janderup og Billum, som var Elisabeths morbror, og hendes stedfar Jørgen Haahr.

Desværre sluttede det ellers gode år med en sørgelig hændelse. Den 8. December måtte familien begrave ELSE CATHRINE, som var DØD kun 51 år gammel. Hun nåede således ikke at se sine yngste børn blive konfirmeret, hvilket først skete i 1797 for Ude Peters vedkommende, i 1801 for Niels Severins vedkommende og det i Lunde Kirke, hvor han boede hos Birkedommer Smidts enke og blev undervist sammen med hendes sønner, og i 1804 for Jens Pertous vedkommende, der da boede i Ribe, hvor han gik i skole.

Else Cathrine oplevede så heller ikke, hvorledes hendes familie gik i opløsning og drengene sendt ud til andre byer og familier, måske primært for deres uddannelses skyld. Hvornår drengene har forladt hjemmet, vides ikke. Måske kort efter moderens død, da faderen kunne have svært ved at tage sig af de mindre børn. Ude Peder var nu 14 år, Niels Severin 11 og Jens Pertou 8 år. Men det kan også være sket i forbindelse med at Jørgen Haahr i 1798 valgte at gifte sig igen med Anna Margrethe Birgitte Borgen, med hvem han fik børnene Cathrine Marie Haahr (født 11. Juli 1799) og den "sindssvage" Jørgine (født i år 1800).

Den 4. Januar 1797 begyndte skifteforretningen efter Else Cathrine og det lader til, at den er trukket ud, for skiftet afsluttedes først den 20. December 1798. ("Slægten Haahr", s.69). Hver af parrets 3 sønner fik 1260 rigsdaler, 1 mark, 9/10 skilling i arvelod, mens Nicoline Kirstine modtog 1130 rigsdaler.

I 1797 sælger Jørgen Haahr både Frøsigholm, Lille og Store Grønlund, samt en matrikel på Ølgod Mark. I 1798 gjaldt det gårdene Lykkegaard, Store Bjergegaard og Egebjerg.

Jørgen Haahr blev altså gift i 1798, mens hans nye ægteskab varede kun kort, da han døde allerede først i år 1800. Da skiftet efter ham begyndte den 10. Februar, noteredes det at ingen af sønnerne (der nu var 16, 14 og 11 år gamle) boede hjemme, mens datteren Nikoline på 18 stadig opholdt sig i hjemmet. Måske for at hjælpe sin stedmor med de nye søskende, hvoraf den sidste dog først blev født efter faderens død.

Den 4. Oktober 1800 blev Nikoline gift i Ølgod Kirke med "den velagtede Ungkarl Niels Pedersen i Vesterlist". Som vidner og forlovere optrådte mærkværdigt nok ingen af de sædvanlige familiemedlemmer, men en Peder Madsen (tilsyneladende Niels' far) og Andreas Rattenburg. Måske var partiet ikke velset af familien, da den unge mand "kun" var bønderkarl, selvom han så også kom fra en af de bedste gårde i sognet, Vester List. Han kaldtes da også Niels Vestergaard.

Peter Helt Haahr beskriver brylluppet således i sin bog "Slægten Haahr": "8 af sognets flotteste karle var forridere, og der var 12 albuesvende og 12 brudepiger. Bruden kørte i karet med 4 heste for. Ved Egknud stødte brudgommens skare til, ligeledes med 8 forridere i spidsen. Først kom bruden, så brudgommen, så musikken, derefter bønderne i deres fjællevogne, hveranden fra brudens og hveranden fra brudgommens skare". Forfatteren (der er født i 1876) siger selv, at hans "skildring (er) bygget på mundtlige og skriftlige kilder, tilsat historisk bindemateriale og fri fantasi, og senere udbygget". Hvis denne del af beretningen er kildetro, skyldes de 2 forlovere måske blot en formalitet.

HVAD BLEV DER DEREFTER AF FAMILIEMEDLEMMERNE?

I folketællingen den 1. Febriuar 1801 boede Anna Margrethe Borgen som 30-årig stadig på Lindbjerggaard med Cathrine Marie på 2 år og Jørgine på 1 år, samt en skytte og 6 tjenestefolk. Den 11. Juli begærer hun ægteskab og den 2. August vies hun til sin slægtning Hr. Christian Erhard von Borgen. Parret forblev kun nogle få år på Lindbjerggaard, hvorefter de i 1807 solgte og flyttede. Anna Margrethe døde i Darum Præstegård den 14. Marts 1851.

Nicoline boede i Vesterlist sammen med ægtemanden Niels Pedersen på svigerfaderen Peder Madsens gård sammen med svigermoderen Apelone Nielsdatter og en mængde svogre og svigerinder i alderen 5 til 20 år. De havde ingen tjenestefolk, så Nicoline har nok haft hænderne fulde og fået et noget andet liv end det hun havde som "herremandens datter". Nicoline fik mange børn og efterkommere. Hun døde den 2. December 1853.

Angående Ude, ved vi ikke rigtigt hvor han befandt sig i 1801. Peter Helt Haahr skriver, at han blev løjtnant og landmåler og synes at have ført en noget omtumlet tilværelse. Allerede så tidligt som i 1804 nævnes han som far til et barn, Maren Kirstine Haahr, født uden for ægteskab. I 1816 får han endnu en datter Maren Cathrine samt i 1822 en søn Carl Ludvig August Haahr. Fra et tidspunkt før 1831 bor Maren Cathrine hos Udes halvsøster Ingeborg Hansen på Visselbjerg. Ved folketællingen i 1834 bor Ude der også som 51-årig enkemand.

Niels Severin boede i 1801 i Lunde sogn i Frøstrup på en mindre gård hos Birkedommer Smidts enke, hvor han blev opdraget og undervist sammen med hendes børn på 14 og 16 og børnebørn på 6 og 8 år. "Informeres i Huuset" står der i folketællingen. På gården bor også en 30-årig ugift seminarist, der fungerer som "informator". Den 12. April bliver han som 16-årig konfirmeret i Lunde Kirke sammen med Birkedommerenkens søn Johan. Peter Helt Haahr skriver om ham, at han "fik en krank skæbne og førte en noget omflakkende tilværelse". Han kaldes i 1818 skolelærer i Ekknud, senere skolelærer i Agersnap. Han bliver gift med Karen Pertou Pedersdatter, en søster til Niels Pedersen, der var gift med Niels' søster Nicoline. Han blev far til 9 børn og døde den 21. December 1861.

Jens Pertou boede i 1801 hos "Litteratus" Niels Spandet og hustruen Johanne Kalhauge i Ribe. Jens kaldes "logerende" og "discipel" og frekventerer muligvis Ribe Latinskole. I 1804 bliver han konfirmeret i Ribe Domkirke den 8. April. Ifølge Peter Helt Haahr blev Jens student fra Ribe Latinskole i 1808, muligvis cand.phil. og siden degn, først i Alslev så i Ølgod. Han blev gift den 27. September 1809 med Mette Kathrine Jessen, en søster til Ole Frank Jessen, som var gift med Jens' halvsøster Ingeborg, som ejede Visselbjerg. Han blev far til 7 børn og døde den 23. November 1837.

ELSE CATHRINE OG NIELS HANSENS DØTRE:

Ingeborg blev jo som nævnt gift med Ole (Oluf) Frank Jessen, som blev degn i Alslev. I 1809 købte parret Visselbjerg hovedgård af Ingeborgs morbror den ugifte og barnløse Søren Lund Pedersen, der havde ejet gården fra 1790, for 10.000 rigsdaler. Ole døde i 1815 og derefter sad Ingeborg alene på gården, indtil hun giftede sig med Mathias Thomsen. Iflg. folketællingen i 1834 boede den 65-årige Ingeborg på Visselbjerg sammen med den 45-årige Mathias og sine 3 ugifte børn af 1. ægteskab: Jørgen Haahr Jessen (43), Anders Møller Jessen (27) og Severine Jessen (24). På gården boede også Ingeborgs 51-årige halvbroder Ude Peder Haahr, der var enkemand, og dennes 18-årige datter Maren Cathrine. Endvidere havde Ingeborg og Mathias det 10-årige plejebarn Mette Marie Knudsdatter. Til gården var desuden knyttet 6 tjenestefolk. Ingeborg døde den 25. August 1834 og blev begravet fra Alslev Kirke den 30. August.

Dorthe Cathrine blev som anført ovenfor gift med Frederik Christian Bjerrum fra Visselbjerg i Alslev Sogn i 1795. I Ølgod Kirkebog omtales hun i forbindelse med en dåb i 1796 som "Degnekonen Sr. Bjerrum af Bjert Sogn". Hendes mand købte i 1796 hovedgården Søndersthoved (Søndersthoe) i Give Sogn for 3799 rdl. Parret fik flere børn, blandt andre: Edel Kathrine (f. ca. 1795), Henrik Ernst (f. 1799) og Niels Severin (f.ca. 1803). Omkring 1804 solgte Bjerrum Søndersthoved og købte i stedet gården Vesterdam i Thyregod for 922 rigsdaler. Han døde året efter den 19. Maj 1805. Året efter giftede Dorthe Cathrine sig igen med Christen Nielsen Hamrum. De blev boende på Vesterdam / Damgaard. Christen døde i 1852 og Dorthe Cathrine i 1856.

Elisabeth blev som nævnt gift i 1796 med Købmand Hr. Laurids Skiøtte fra Varde og hun flyttede så hjemmefra og ind til Varde Købstad, hvor de iflg.folketællingen i 1801 boede i Nørregade 12 sammen med Laurids' søster Ingeborg Ørsted og flere tjenestefolk. Ved deres første barns dåb I Varde Sankt Nicolai stod både Madame Ørsted samt Elisabeths slægtninge, halvsøsteren Nicoline, stedfaren Jørgen Haahr, morbroren Sr. Lund fra Wisselbjerg og søsteren Dorthe Cathrine's mand Hr. Bierrum fra Søndersthoe faddere. Den lille Laurids Nicolai døde dog knap 3 år gammel i Maj 1800. Senere samme år fødte Elisabeth endnu en søn, som kaldtes Laurids Nicolaj ved dåben i December. Denne gang var blandt andre søster Ingeborgs mand, Ole Frank Jessen, fadder. Dåben fandt her sted i Varde Sankt Jacobi, så familien kan være flyttet fra en bopæl til en anden. I 1801 blev der foretaget et skifte, fordi Schütte må være gået konkurs. Ifølge dette skulle Elisabeth på dette tidspunkt have opholdt sig i København, mens Ursula Maria boede på Visselbjerg hos Elisabeths morbror. I 1802 lader det dog til, at familien atter er samlet i Varde, hvor parrets datter Ursula Maria blev døbt, denne gang tilsyneladende uden deltagelse af Elisabeths slægtninge. I slutningen af September 1803 befandt Laurids sig i Hodde præstegård, hvor han døde, kun 33 år gammel. (Hodde Præstegård var på dette tidspunkt tilsyneladende ikke længere præstens bolig, men forpagtet. En tidligere forpagter, som havde giftet sig med en datter af den gamle præst, havde i 1788 købt en gård fra Lindbjerggårds bøndergods og hertil lånt 400 rigsdaler af Jørgen Haahr. Konens stedmor var Kirsten Haahr, Jørgens 7 år ældre søster. Måske har Schütte været i Hodde på familiebesøg, da han døde?).
I 1806 døde Elisabeths lille søn som 5 1/2-årig. Hun boede da stadig i Varde i Sankt Jacobi Kirkes distrikt. I 1814 giftede Elisabeth sig på ny med den meget ældre Asmus Asmussen, der var på sit tredie ægteskab. Han var kommet fra Slesvig - ilfg. familielegenden i en karet trukket af 6 sølvskoede heste - ved brylluppet var han nu blot husmand i Nørup. Parret fik 2 børn: datteren Hedvig Cathrine, født 1819, og sønnen Severin Nicolai, født i 1821 og oldefar til Otto Asmus Thomsen. Asmus Asmussen døde i 1846 som almisselem, Elisabeth overlevede ham i 10 år og døde ligeledes som almisselem i 1856.