HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

BERETHE / BERTHE SALVESDATTER

- 1731 - ???? -

Datter af Alices Tip4-oldeforældre Salve Olufsen og Mette Andersdatter

Søster til Alices Tip3-oldefar Ole Salvesen (1740-1800)

Samt søster til: Anders Salvesen (1729-????), Ole Salvesen (1734-1734), Ellen Marie Salvesdatter (1735-????), Rebecca Salvesdatter (1738-????) og Christian Salvesen (1743-???? ) og Rebecca Maria Salvesdatter (1746-1773


Den idag kendte LINIE er:
Oluf ??? og ??? (Tip5-oldeforældre til Alice)
Salve Olufsen og Mette Andersdatter (Tip4-oldeforældre til Alice)
Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

Berethe Salvesdatter var født i 1731 - sandsynligvis i begyndelsen af Oktober - som datter af Salve Olufsen (Olsen) og Mette Andersdatter.

Forældrene var antagelig blevet gift et par år før Berethes fødsel, omkring 1729. Vielsen er ikke fundet i Holmens kirkebog, hvortil ellers personalet ved Holmens Faste Stok hørte.

Ved Berethes fødsel var hendes far netop ansat ved Holmen, hvor han var "Bøsseskiøtter" ved 2. Compagni. Forældrene boede da i Rosengaden, som var en gammel gade fra Christian den IV's tid. Den gik dengang fra Rigensgade til Adelgade. Den østlige del af gaden udgjorde en del af Nyboder, men forsvandt i 1869.  

Berethe blev døbt i Holmens Kirke den 7. Oktober 1731 og som faddere havde hendes far valgt "Oluf Pedersen, Tømmermand, Peder Jørgensen, Matros, Mathias Joensen, Tok...(?), Karen Peder Jørgensens Matros Kone i Rosengaden, Karen Pedersdatter i Eenhiørnegaden." 

Det er muligt - men endnu  ikke verificeret - at Oluf Pedersen var Berethes farfar, men Salve Olufsens far er ellers ikke fundet. Forbindelsen til de andre  faddere, kendes ikke.

Det er først meget senere, at vi træffer på aldersangivelser i forbindelse med Berethes forældre. Men hvis oplysningerne ved deres død er korrekte, må Salve Olufsen være født omkring 1685 og Mette Andersdatter omkring 1699-1700. De har i så fald været omkring henholdsvis 46 og 31-33 år gamle ved Berethes fødsel.

Berethe var forældrenes andet barn og første datter. Hun blev sikkert opkaldt efter en af sine bedstemødre, hvis navne ikke kendes. Man kunne formode, at det var efter sin farmor, men det er ikke sikkert.

Der har pt ikke været muligt at finde mere om Berethe Salvesdatters liv. Hun kan være død som barn, men da ingen af de efterfølgende søstre (Ellen Maria, født 1735, Rebecca, født 1738, og Rebecha Maria, født 1746) er blevet døbt Berethe, kan denne mulighed måske udelukkes. Ligeledes er der ikke nogen af de yngre brødre (Ole, 1734-1734, Oluf (Ole) født 1740 og Christian født 1743), der er blevet døbt Bert eller noget lignende, så man kan måske formode, at Berethe Salvesdatter har levet i hvert fald indtil 1746.

Der er ikke fundet nogen konfirmation, men disse findes ikke indført i kirkebøgerne for Holmens Kirke før 1765. Og det var jo denne menighed, hvortil familien hørte som del af Holmens faste stok. Nogle yngre søskende blev i 1759 og 1761 konfirmeret i Vor Frelser Kirke, måske fordi Salve Olsen var blevet pensionist og flyttet til Christianshavn. Berethe er dog heller ikke fundet i kirkebøgerne herfra.

Da Berethes far døde i 1773, blev der efterfølgende afholdt et skifte over hans bo og ved denne skiftebehandling mødte kun hendes yngre bror Ole (Oluf) Salvesen og søsteren Rebecca Maria med sin ægtemand Simon Mølmark, der havde lagt ud for begravelsen. Det lader altså til, at Berethe Salvesdatter var død før dette tidspunkt.

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 17.4.2021 og sidst opdateret d. 15.5.2021