HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

OLE SALVESEN

- 1740 --- 6.1. 1800 -

Tip3-oldefar til Alice

Søn af Alices Tip4-oldeforældre Salve Olufsen og Mette Andersdatter

Bror til: Anders Salvesen (1729-????), Ber(e)the Salvesdatter (1731-????), Ole Salvesen (1734-1734), Ellen Marie Salvesdatter (1735-????), Rebecca Salvesdatter (1738-????), Christian Salvesen (1743-????) og Rebecha Maria Salvesdatter (1746-1773)

Gift 4.5. 1764 med Anna Sophia Andersdatter (ca.1740-????)

Far til: Christian Olsen (1764-1810), Anders Olsen (1766-1769), Anna Kirstine Olsdatter (1768-1769), Andreas Jens Olsen (1770-1773), Johannes Peter Olsen (1773-1797), Johanna/Anna Kirstine Olsdatter (1775-1777), Rebecca Maria Olsdatter (1777-????)


Den idag kendte LINIE er:
Oluf ??? og ??? (Tip5-oldeforældre til Alice)
Salve Olufsen og Mette Andersdatter (Tip4-oldeforældre til Alice)
Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

Ole Salvesen blev antagelig født sidst i August måned 1740 som søn af Salve Olsen, der tidligere havde tjent ved Søetatens 2. kompagni som bøsseskytte, men på dette tidspunkt betegnedes som Arbeidskarl, og dennes hustru Mette Andersdatter.

Forældrene var blevet gift på et tidspunkt før 1729, men vielsen er ikke fundet i kirkebøgerne. De boede de første år - og i hvert fald også ved Oles fødsel og i hans første leveår, ja måske også senere - i Rosengaden i København. Oles far antages at være født i 1685 og derfor at have været over 40 år gammel, da han blev gift. Morens  præcise alder kendes ikke, men hvis en senere dødsoplysning passer, var hun født omkring 1699 og derfor 29-30 år gammel ved vielsen.  

Oles forældre havde siden 1729 fået en hel række børn, men flere af dem - vist nok de fleste - havde ikke overlevet de første år. Vi kender kun til 2 overlevende børn, nemlig Ole selv og hans 6 år yngre senere fødte søster Rebecca Maria.

Ved Oles fødsel kan de tidligere fødte søskende dog stadig have levet: Anders, der var født i slutningen af Maj 1729 og derfor måske var 10 1/2 år gammel; Berethe, som var født i begyndelsen af Oktober 1731 og derfor ville være knap 9 år gammel; Ellen Marie, der var født i slutningen af Juli 1735 og hvis hun stadig levede ville være 5 år gammel; og Rebecca, som var født i starten af Marts 1738 og derfor ville være 2 1/2 år gammel. Hun er antagelig død inden 1746, hvor en ny lillesøster overtog hendes navn, men hun kan jo også være død inden Oles fødsel. Endelig havde Ole haft en navnebror Ole, som var født i slutningen af Marts 1734, men død allerede en måned senere.

Den 3. September 1740 blev den lille Ole døbt i Holmens Kirke, hvor han fik navnet OLUF efter sin afdøde storebror Ole og efter sin farfar, der hed Oluf, men hvis efternavn ikke kendes. Her ved dåben er det imidlertid det eneste sted, hvor Ole blev kaldt Oluf. Senere hen - og i hvert fald ved hans konfirmation i 1759 var navnet fastlagt som OLE.

Som faddere ved sønnens dåb havde Salve Olufsen (der også senere kaldtes Salve Olsen) valgt: Gudmand Arvesen, som allerede 2 gange tidligere havde stået fadder til Salves børn sammen med sin kone. Parret boede i Rosengaden ligesom Oles forældre. En anden var brændevinsbrænder Bent Nielsen, der med sin familie også boede i Rosengaden og flere gange blev valgt til fadder af Oles far. Også matros Povel Povelsen var fadder til Ole og senere til hans lillebror Christian. Gudmor var Anne Rasmus Knie Skippers Kone i Nyehavn, og Elsebeth Thomas-Datter fra samme sted gik for. Om nogle af disse deltagere ved dåben var familie til lille Ole, vides ikke.

Ved Oles fødsel var hans forældre ikke helt unge længere. Salve Olufsen var omkring 55 år gammel og Mette Andersdatter må have været omkring de 40-41 år.

Oles far var som nævnt Bøsseskytte, men i 1740 hensat som Arbejdskarl. På et tidspunkt efter Oles dåb i 1740 og inden 1743 blev han imidlertid overført til Tøyhuset. På dette tidspunkt boede familien stadig i Rosengaden, som var en gammel gade fra Christian den IV's tid. Den gik da fra Rigensgade til Adelgade. Den østlige del af gaden udgjorde en del af Nyboder, men forsvandt i 1869.

Da Ole var knap 2 1/2 år gammel, fik han en lillebror, da hans mor i begyndelsen af Februar fødte en lille søn, som den 9. Februar 1743 i Holmens Kirke blev døbt med navnet Christian. Også her var der flere gamle kendinge blandt fadderne, der talte: Anders Jensøn, Matros, Bent Nielsøn, Brændeviinsbrænder, Povel Povelsøn, Skrædersvend, Anna Gudmands Arvedsøns i Rosengaden og Mette Maria Arveds Daatter, ibidem. Salve Olufsen beskrives her som værende Skriver ved Tøjhuset.

Tøjhuset, som også stammede fra Chr.IV's tid men var ombygget senere efter en brand, var hærens våbenmagasin, der indtil 1864 lå ved Tøjhushavnen. Her opbevaredes både våben og fremstilledes krudt. Uforsigtighed med en granat forårsagede i 1647, at huset brændte ned og først genopførtes i 1660.

I 1743, hvor Salve Olsen var skriver ved Tøjhuset, bestod mandskabet her af en Tøjmester, 1 Undertøjmester, 1 Tøjvarter og 3 Fyrværkere, samt 1 Bøssemager og 3 Bøssesmede, foruden 1 Skoleholder, som holdt skole for Mandskabets børn. I 1731 fik en Tøjhusskriver 250 daler årligt i løn (mens Tøjmester og Undertøjmester fik henholdsvis 500 og 300 daler). Og mon ikke beløbet var nogenlunde det samme i 1743. Til sammenligning fik en Overarchelimester, der svarer til en Overkanoner, 86 Rigsdaler og 48 Skilling i 1722. Så Salve Olsen var altså ikke så ringe stillet økonomisk som mange andre søartillerister. Det siger godt nok ikke så meget, for de fik generelt ikke høj løn og havde ofte svært ved at brødføde deres familier.

I 1746 blev Ole igen storebror, da hans mor nedkom med en lille pige i slutningen af April måned. Nu var Ole så blevet 5 1/2 år gammel og derfor nok bevidst om hvad der foregik. Barselshjælpere, Jordemoder, hyl og skrig og travlhed. Og så forberedelser til dåben, Far der gik til præsten for at anmelde fødslen og angive den nyfødtes og faddernes navne. Invitationen til disse - måske lille Ole fik lov at følge med på nogle af turene.

Ved selve dåben var han måske også med i Holmens Kirke den 1. Maj 1746, da lillesøster fik navnet Rebecha Maria. Rebecca vel efter Oles storesøster, som nu må antages at være død. Og Maria måske fra den anden ældre søster Ellen Maria, som muligvis også var død tidligt. Om de 2 navne også kom fra børnenes farmor og mormor, vides ikke, da vi ikke kender noget til Salve Olufsens og Mette Andersdatters forældre.

Ved Rebecha Marias dåb var det nye kolleger fra Tøjhuset, der stod fadder: Capitain Sundorff, Jan Villemsen og Niels Jeppesen, Bent Nielsen, "alle ved Tøyhuset". Men den gamle veninde - måske en slægtning? - Anne Gudmands Coufardie SkipperKone var gudmor og Kirstine Pont, Skolemesterens datter gik for.

Så ved vi ellers ikke så meget om Oles barndom. Børn af Holmens Faste Stok fik jo dog gratis skolegang og som ovenfornævnt var der ved Tøjhuset ansat en Skoleholder "som holdt skole for Mandskabets Børn". Her lærte de "Christendom, Regning og Skrivning". Senere blev der indrettet en skole for de børn, der boede i de såkaldte Laboratorio-Huuse på Christianshavn og det er muligt, at Oles familie på et tidspunkt er flyttet herud, for både han og hans søster blev konfirmeret i Vor Frelser Kirke i stedet for i Holmens Kirke, til hvis menighed ellers Holmens Faste Stok hørte.

Optegnelserne viser desværre ikke noget om Oles opvækst og skolegang, men det er meget troligt, at hans forældre allerede fra hans fyldte 8.de år har forsøgt at få ham "i fast nummer" på Holmen, så de med ham som "Rugdreng" kunne få en ekstra ration rug, der kunne sælges til Holmens bager og derved give et tiltrængt bidrag til den ringe betaling, som Holmens ansatte fik. Hvis Christian er blevet Rugdreng, har han også fået gratis klædning og skolegang, men var samtidig blevet bundet til lang tids tjeneste ved Flåden. Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærredskjorte og et par lange hvide uldstrømper.


"Det antages, at ordningen med at indskrive drenge i håndværkerstokken med efterfølgende uddannelse og tjeneste i den faste stok eller i marinen er sket siden 1730; formentlig også tidligere. Som betingelse for et barns antagelse i den faste stok krævedes i 1756:
- at barnet var 8 år gammelt
- at det havde sin sundhed og førlighed, og
- at faderen stod i den kongelige søtjeneste.
Der var som regel 10 rugdrenge ved hvert kompagni. Man forudsatte uden videre, at barnet ejede både lyst og evne til livsstillingen. Drengen eller forældrene kunne ikke vælge, om drengen skulle være matros, artillerist eller håndværker, eller et bestemt håndværk. Drengen (og forældrene) måtte være tilfreds med, hvad man tilbød ham og de pladser, der tilfældigvis var ledige.
Det var ikke barnet, men forældrene, som lod deres søn indskrive i tjenesten. Det gjorde de oftest på grund af trang. Hvis deres barn kom i fast nummer og blev en af de 10 drenge, der var ved hvert kompagni, ville de forøge hjemmets indtægt med en portion rug foruden den gratis klædning og skolegang, som drengen selv nød godt af. Når forældrenes accept forelå, var barnet bundet til tjenesten og måtte i ventetiden - til uddannelsen startede - gå i skole og (efter 1800) også samtidig med skoleundervisningen pille værk for marinen).
Når skolegangen begyndte i divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide ravdugsbukser og et par sko. Undermunderingen bestod af lærresskjorte og et par lange hvide uldstrømper.
De 2 første år kaldtes drengene for "rugdrenge".
Forældrene fik hver måned udleveret 2 skæpper rug (ca. 43 liter). Familien kunne sælge rugen til Nyboders bager, og på denne måde få tilskud til deres skrantende økonomi.
Efter de 2 år som rugdreng skulle drengen være "kostdreng" i yderligere 2 år. Rugportionen blev nu udskiftet med en månedlig ydelse på 4 mark og dertil en kostration.
Efter yderligere 2 år blev drengen en såkaldt "kompagnidreng". Lønnen blev hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. Som kompagnidreng var han 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.
Derefter blev drengen "opløber" - en slags "jungmand".
Fra han var 11-12 år gammel, kunne han blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på kongens kadetskib.
Efter sin konfirmation blev han - hvis han ikke i mellemtiden var udtaget som kadet - enten håndværkerlærling på Orlogsværftet, matroslærling på et orlogsskib eller artillerist. Denne uddannelse tog ca. 4 år.
Når han var blevet udlært og var bleven "karl", kunne han begynde at aftjene de år, som han havde forpligtet sig til at blive i den faste tjeneste. Så længe denne tvangstjeneste varede, kunne han som hovedregel ikke forlange sin afsked.
Tvangstjenestens længde var i 1600-1700-tallet 12 til 18 år for matrosen, der som dreng var indtrådt i tjenesten. Håndværkeren, der fra rugdreng var avanceret til svend, var bunden på livstid.
Denne forskel i tjenestetidens længde blev i Frederik V's Søkrigsartikelsbrev begrundet med: "Vi have ladet Haandverkeren fra Barnsben oplære og underholde ham i Læren og saaledes bragt ham frem, at han i Vores Tjeneste haver Leve-Brød til sin Livs-Tid".
(Kilde: Jørgen Green: Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. 2009. s. 154).


Den 22. April 1759 blev den nu 18 1/2 år gamle "Ole Salversen" konfirmeret i Vor Frelser Kirke sammen med 8 andre drenge og 19 piger.

Det var en stor dag, hvor man nu var "voksen". Og tæt på sin 19 års fødselsdag blev Ole oven i købet overflyttet fra "Over Complet" til Matros i 1. Divisions, 8. Compagnie som nr. 23. I Mønsterskriverens Præsentationsbøger står anført, at Ole er "1/2 bef." og at han skal tjene i 6 år. Han kom senere til at få denne tjenestetid forlænget mange gange og tjente indtil han i 1792 blev penioneret som 52-årig. Af disse kom han altså til at tjene ved Holmen i 33 år.

Den 9. April 1760 blev Ole udnævnt til at være "Reserve Art.Matros". Tjenesten foregik dog stadig i 1. Divisions 8. Compagnie, men nu som nr. 23. Ole var her stadig kun halvbefaren og Mønsterskriveren noterede, at han "skal tiene 6 Aar", at regne fra den 2. August 1759. Før 1765 skulle han altså ikke regne med at kunne udtræde af tjenesten, om han skulle ønske det.

Tre år efter var Ole blevet uddannet til Bøsseskiøtte, det der senere blev kaldet Konstabel. Overflytningen skete pr. 1. Juni 1763 og han fik nu nr. 6 i 1. Divisions 8. Compagnie. Han var nu knap 23 år gammel og fik nu forlænget tjenestetiden med yderligere 6 år, fra den 8. August at regne. Ole har vel gennemgået uddannelsen og været kapabel til dette hverv, men grunden til at han fik denne plads (og dette nummer) var, at den tidligere "indehaver" Ole Storgaard "var ved Døden nu afg.".

Med denne bedre aflønnede tjeneste kunne Ole nu tænke på at stifte familie og den 22. Søndag efter Trinitatis, der i 1763 var den 30. Oktober, hvor han altså var fyldt 23 år, gik Ole og hans udkårne Anna Sophia Andersdatter til Holmens Kirke for at trolove sig. I kirkebogen har man noteret Oles rang og nummer, samt bopælen "paa Chrhavn". Præcist hvor på Christianshavn det unge par kom til at bo, vides ikke, men i 1787 boede de i Amagergaden 343 og her har de måske boet også årene før.

Et halvt år efter trolovelsen blev Ole og Anna Sophia gift i Holmens Kirke den 4. Maj 1764. Ole var da knap 24 år gammel, men Anna Sophias alder kender vi ikke. Ved en senere folketælling i 1787 opgives hun at være 58 år gammel, men så skulle hun være født allerede i 1729 og være 48 år gammel ved sit sidste barns fødsel. Men altså også hele 10 år ældre end Ole. Der til gengæld i samme folketælling oplyses at være 52 år gammel og derfor født omkring 1737, mens han jo fødtes i 1740. Helt pålidelige er disse opgivelser altså ikke.

Antager vi, at Anna Sophia var født omkring 1730, har hun altså været ca. 34 år gammel, da hun blev gift. Hun angives ved trolovelsen at være "P": Pige, så der har altså ikke været et tidligere ægteskab i løbet af hendes ungdom. Samme år som vielsen føder hun parrets første barn, sønnen Christian, der skal blive den, som fører slægten videre og bliver Tip2-oldefar til Alice.

Christian fødtes omkring midten af Juli måned 1764, sikkert i familiens bolig på Christianshavn, måske i de såkaldte Laboratorio-huse. Han blev døbt i Holmens Kirke den 26. Juli samme år og som faddere havde far Ole valgt "Christian Sigfred Lemke, Skrædder, Jens Bolemand, Conditor, Niels Bech, Bøsseskytter, Dorthea Bergquist Høker Svends Kone paa Christianshafn, og Margrete Albor ibid."

Det kan undre, at Ole Salvesens førstfødte søn ikke blev opkaldt efter sin farfar Salve Olsen, som endnu levede på dette tidspunkt. Derimod må han være opkaldt efter Oles yngre bror Christian Salvesen, der var født i 1743 og hvis dødsår vi ikke kender.

Nu var den 24-årige Ole så en gift mand og familiefar med ansvar og forpligtelser og det er derfor ikke mærkeligt, at han, da han var "udtient" den 2. August 1765, den 6. August samme år "capitulerede" og forlængede sin kontrakt med endnu 3 års tjenste som Bøssekiøtte i 1. Divions 8 Compagnie Nr.6.

I begyndelsen af April 1766 blev den nu 25 1/2 år gamle Ole igen far til en lille søn, som han den 15. April lod døbe i Holmens Kirke med navnet Anders. Drengen var naturligvis opkaldt efter sin morfar Anders, Anna Sophia Andersdatters far, men måske var der også tænkt på Ole's ældre bror, Anders Salvesen, som var født i 1729 og måske ikke levede længere.

Som faddere ved Anders' dåb valgte Ole: "Jørgen Christensen, Jens Boelmand, Lars Hiort, Maren Sorup Skipper Kone paa Christianshafn og Maria Pedersdatter, ibd." Modsat den praksis, som Oles far havde ført med at vælge de samme faddere gang på gang, valgte Ole også fremover kun yderst sjældent personer, der allerede havde stået fadder til hans børn. Dog er vel Jens Boelmand den samme som den "Conditor Jens Bolemand", der stod fadder til ældste søn Christian. Og så lader langt de fleste af de valgte faddere til at bo i nærheden af Ole og Anna Sophia, nemlig på Christianshavn.

Den 2. August 1768 var Oles 3-års tjenesteperiode forbi, men han valgte endnu en gang at "capitulere" og forlænge tjenestetiden med 3 år, at regne fra den 15. Juli 1768.

Samme år, hvor Ole efterhånden var 28 år gammel og Anna Sophia måske omkring de 38, blev familien forøget igen omkring begyndelsen af September måned. Her fødtes Oles første datter, der den 7. September 1768 ved dåben i Holmens Kirke fik navnet Anna Kirstine. - Igen kan man fundere lidt over navnevalget. Hvorfor blev den lille pige ikke opkaldt efter Oles mor Mette Andersdatter? Hvad Anna Sophias mor hed, ved vi ikke, så måske er barnet opkaldt efter hende eller efter en søster til Anna Sophia, idet ingen af Oles søstre havde dette navn. Det havde heller ikke nogen af dåbsfadderne, som var: "Jens Ullerup, Bager(?), Knud Halling, Tømmermand, Jens Hendrichsen, idem, Jf. Maria Helene Møller (Miller?) paa Christianshafn, Ingeborg Morittz(?), ibid."

Desværre levede den lille Anna Kirstine ikke så længe, allerede i slutningen af Marts 1769 døde den lille "af Slag" og den 29. Marts 1769 blev hun begravet på Skibskirkegården ligesom alle de andre fattige folk af Holmens Faste Stok.


Denne kirkegård, som idag kendes som Holmens Kirkegård, ligger uden for Østerport og var som alle andre kirkegårde uden for byerne fra første færd en fattigkirkegård, beregnet for dem, der, som det hed, ikke havde råd til at lade sig begrave "herinde", dvs: i byen. ... Menigheden var efter 1728 opdelt i lønklasser, der hver især fik en fast pris at lægge for en lod af jorden.
Holmens Kirkegård var dog stadig ikke et sted, hvor de afdøde kunne få et varigt minde. I 1733 blev den endelig hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne.

"Når de fattige i Nyboder" - og dermed vel også i Holmens boliger på Christianshavn - "døde, gjaldt det om at skaffe sig af med de jordiske rester uden altfor store udgifter. En ligkiste af træ var temmelig dyr, men man kunne få en af strå langt billigere. De blev dog delvist forbudt i 1811. Om sommeren kom de nemlig til at lugte, så fra 15. Maj til 14. Oktober måtte man kun bruge trækister".

"Der fandtes dengang ikke kapeller på kirkegårdene, så ligkisten måtte stå i de små og trange lejligheder i en uges tid". (Bidrag til Søartilleriets Historie. 1909. s.95).


Året 1769 begyndte altså som et trist sorgens år for den nu knap 29 år gamle Ole og den omkring 39 år gamle Anna Sophia. Men det skulle ikke stoppe der, for i midten af September måned døde også parrets lille søn Anders, kun 3 år gammel, under en heftig koppeepidemi i København, hvor 1.219 døde. Den 15. September 1769 måtte familien derfor igen gå den tunge gang til Skibskirkegården med en lille kiste.

Så blev det næste år til gengæld mere glædeligt, da den nu reducerede lille familie med kun eet barn og forældrene igen blev forøget, da den nu omkring 40 år gamle Anna Sophia i slutningen af Marts måned 1770 nedkom med en ny lille søn. Den lille Andreas Jens blev døbt den 29. Marts i Holmens Kirke og overtog til dels den afdøde storebror Anders' navn, mens han sikkert blev kaldet Jens efter den ene af de faddere, som Ole Salvesen havde valgt til denne dåb: "Jens Ulberg, Barber, Rasmus Carlsen, Styrmand, Niels Pedersen, Matros(?), Madam Jensen paa Nørregaden og Jomfru Mallin(??), ibid."

Ole Salvesen fyldte her i 1770 30 år og tjente stadig som Bøsseskytte i 1. Divisions 8. Compagnie. Fra 23. April var han tilknyttet Orlogsskibet Prindsesse Sophia Magdalena, der var bygget i 1762 og fuldført i 1765, samt fungerende indtil 1781. Desværre er oplysningerne herom i Orlogsværftets Divisionsbøger ulæselige og mangelfulde, men det lader til, at Ole har være på et længere togt med dette skib fra omkring den 23. April 1770 til den 16. Juni 1771.

Ole var nu knap 31 år gammel og da hans tidligere kontrakt var udløbet, lod han den 2. Juli tjenesten forlænge med endnu 3 år fra den 2. August 1771 at regne. Disse år var dårlige tider for Holmens folk. Lønnen blev ikke udbetalt, fordi Staten fattedes penge. Der kom dyrtid og i 1771 opstod der på grund af disse årsager optøjer på Holmen. Ja, den 10. September 1771 drog en stor del af Marinens mandskab til Hørsholm Slot og forlangte deres løn udbetalt.

Det er sandsynligt - men desværre ikke påvist - at Oles ældste søn Christian omkring dette tidspunkt er blevet antaget som "Rugdreng" ved Holmen og på denne måde har kunnet hjælpe til familiens beskedne økonomi med den ekstra portion rug, der medfulgte, samt gratis klæder og skolegang.

Året efter døde Oles mor i begyndelsen af April måned. Hans far var da meget alderdomssvækket og det var Ole, som måtte henvende sig i Holmens Kirke for at anmelde dødsfaldet. Mærkeligt nok er der i kirkebogen noteret "Ole Salvesen Constabel 1. Div., 8.Comp. Moder Berthe, 73 Aar gl. af ..... fra Christianshafn". Oles mor hed jo godt nok Mette Andersdatter, men der er ingen tvivl om, at det er "vores" Ole, der er anmelder. Og hans ældste søster hed jo Berethe/Berthe, så der må være tale om en hukommelses- eller skrivefejl. Storesøsteren kan jo have været opkaldt efter en bedstemor, så det er derfra navneforvirringen stammer.

Nu tituleres Ole så som Constabel istedet for Bøsseskytte, men han gør stadig tjeneste ved 1. Divisions 8. Compagnie. Bøsseskytterne var de menige artillerister i Flåden og de måtte i fredstid lave lidt af hvert: bygningsarbejder og brolægning på Holmene, forhaling og lænsepumpning af skibene og lignende. Over sig havde de indtil 1771 40 "Overarkelimestre", 40 "Underarkelimestre" og 40 Konstabler. Men den 24. November 1771 ændredes stillingsbetegnelserne ved en Kongelig resolution, således, at Overarkelimestrene herefter kaldtes Over Canonerer, mens Underarkelimestrene kaldtes Canonerer. Constabler blev herefter kaldet Under Canonerer og Bøsseskytterne fik betegnelsen Constabler.

I 1772 er der i Divisionsbogen noteret, at Ole Salvesen - som nu er 32 år gammel - skal tiene indtil den 2. August 1774 som Constabel nr. 6 i 1. Divisions 8. Compagni.

Midt i Januar 1773 døde Oles far som fattiglem "88 Aar gammel". Hans død er indført i kirkebogen for Vor Frelser Sogn på Christianshavn og her har han vel boet i sine sene år. Måske hos Ole og dennes familie, måske hos Oles yngre søster Rebecca Maria. Han kan også have fået bolig i Søkvæsthuset, der både fungerede som Flådens hospital og som invalidestiftelse og fattigforsørgelsesanstalt. Det var nu først i 1777, at denne institution flyttede til Overgaden oven Vandet på Christianshavn, mens den indtil da lå i en bygning for enden af Sankt Annæ Plads. Det er derfor mest sandsynligt at den pensionerede og svagelige Salve Olsen boede hos sin familie den sidste tid.

Den 18. Januar 1773 blev Salve Olsen begravet på "Fattig Kirkegaard". Da begravelsen blev anmeldt til Vor Frelser Kirke, er der nok tale om den til de fattige i 1700-tallet anlagte kirkegård i nutidens Sankt Annæ Gade 35-37 på Christianshavn.

Kort efter farens død blev Ole selv far igen, denne gang til endnu en lille søn, som den nu omkring 43 år gamle Anna Sophia fødte i begyndelsen af Marts 1773. Den 32 1/2 år gamle Ole anmeldte fødslen til Holmens Kirke og bestilte dåb til den 7. Marts 1773, hvor barnet fik navnet Johannes Peter. Hverken navnet Johannes eller navnet Peter kan føres tilbage til Oles søskende, men da vi ikke kender noget til Anna Sophias familie, kan de jo godt være taget herfra. Det kan også være, at det var fornavnene på de 2 faddere, som i kirkebogen kun benævnes med deres efternavn og rang: "Leutnant Krag & Knierstang(?)." Desuden stod en Johanes Malberg, som vi ellers ikke kender til, fadder - og navnet kan jo godt være en cadeau til ham. Endelig var en ubekendt Koefoed gudmor og Ana Maria Pedersdatter gik for.

Den 23. Marts samme år blev der afholdt skifteforretning i Salve Olsens bo og her mødte Oles lillesøster Rebecca Maria og hendes mand Simon Mølmark op, sammen med Ole selv. Simon Mølmark var ligesom Ole Constabel, men ved 3. Divisions 8. Compagni. Han var blevet trolovet med Rebecca Maria i 1770 og hun havde allerede født ham 2 børn. Måske boede de sammen med Salve Olsen. Det kunne tyde på det, da Mølmark lagde ud for begravelsen og som kompensation fik de sørgelige rester af dødsboet udleveret.

Ole mødte som nævnt også op og "declarerede intet at have noget imod den fremlagde Regning at invend, eller at hans Svoger blev udlagt hvorfor han tillige declarerede, at hans Afg. Fader ingen anden Pension havde haft end 24 S uggentlig af Chvns-Kiercke og 1 M uggentlig af Adresse- Contoiret, saa at StærvBoet derfor icke noged vider kunde komme tilgoede". Skiftet blev derpå underskrevet af både Ole og hans svoger.

Fra den 30. April til den 8. September sejlede Ole på krydstogt i Østersøen på Fregatten Langeland, som var kommanderet af William Walker Stockfleth og fra den 25. Juni sejlede som en del af eskadren under Søeofficer Peter Schiørring, som beskriver en del af turen således: "Den 29. Juni Om Eftermiddagen Kl. 3½ lettet ieg og gik Seyl ad Øster Søen med en Laring af NWtW for at søge Escadren, Fregatten Langeland gik Seyl tillige med. Kl. 6 passerede Dragøe Tønde, da Lodsen gik fra Borde. Vinden var da igien skrallet til WSW, bovtede hele Natten med Bramseyl i top, men WSW og SWtW stiv Bramseyls Kuling, for at komme Falsterboe Riv forbi, det ar tyk Luft med Regn." Den 5. Juli skiltes Langeland dog fra resten af eskadren ved Falsterboe.

Mens Ole sejlede rundt i Østersøen, døde hans lille søn Andreas Jens, kun 3 år gammel, i midten af Juli måned. Årsagen var også denne gang et udbrud af kopper, der virkelig var en af de store børnedræbere i 1700-tallet. Den 26. Juli 1773 blev den lille dreng begravet på Skibskirkegården. Mon Ole har kunnet komme hjem til begravelsen? Eller fik han først den sørgelige nyhed, da han den 8. September afmønstrede Fregatten Langeland? Det har også været hårdt for Anna Sophia at stå alene med, men sådan var jo vilkårerne for alle Flådens folk.

Måske var Ole lige kommet hjem, da hans søster Rebecca Maria døde, for det skete i begyndelsen af September måned 1773. Også hendes mand havde været på togt om sommeren, men nåede måske lige netop hjem i tide til begravelsen på Skibskirkegården den 15. September 1773.

Den 4. Maj 1774 skulle Ole atter ud at sejle, denne gang med Orlogsskibet Elephanten, som var det sidste i en række af skibe med samme navn, påbegyndt bygget i 1769, med stabelafløbning i 1769 og fuldførelse i 1773. Skibet havde 70 kanoner ombord, en styrke af 679 besætningsmedlemmer samt en længde på 164 fod og bredde på 44 fod.

Om Ole har været hjemme, da han, knap 34 år gammel, den 1. Juli 1774 blev "hensat til Artill. Comp. Nr. 82", vides ikke, for slutdatoen for togtet med Elephanten er ikke anført i Divisionsbogen.

Årsagen til hensættelsen til Artilleri Compagniet var en Kongelig resolution af 21. Maj 1774, hvori det blev bestemt, at "de ved hver Division værende Artillerister skulle udgå af Compagnierne og formeres udi éet Compagni under navn Artillerister". Der dannedes ialt 4 Artillerie Compagnier, et ved hver Division, bestående af 9 "Ober Canonerer", hvoraf 1 forrettede Sergent Tjeneste; 9 Canonerer, 12 Under Canonerer, 75 Constabler og 75 Underconstabler, 10 Artilleri Drenge (Lærlinge) og 10 Rugdrenge, ialt 200 mand. Samtidig bestemtes det, at "samtlige Artillerister skal deltage med Matroserne i alt Holmens Arbejde".

En Constabel, som Ole jo var, fik en årlig løn på 48 Rigsdaler, mens en Tøjhusskriver - som hans far jo havde været i 1743 - fik 508 Rigsdaler årligt! Og hvor langt rakte så sådan en løn? "Prisen på et pund groft rugbrød var i efteråret 1771 helt oppe på 21⁄2 skilling men det meste af perioden var prisen omkring 11⁄2 skilling Et pund hvedemel kostede 4-6 skilling Et pund flæsk kostede 6-81⁄2 skilling og et pund okse- kød 5-7 skilling. Et pund almindelig ost 3-4 skilling et pund engelsk ost 14-16 skilling En tønde kartofler kostede 1-11⁄2 rigsdaler Et pund risengryn kostede 7-8 skilling, et pund rosiner 8 skilling, et pund hvidt sukker 20 skilling og et pund kaffe 24-40 skilling En pot brændevin kostede 14 15 skilling og en pot rom 12-16 skilling, mens en pot øl kunne fås for 1-2 skilling alt efter kvalitet og bygpris" (Poul Thestrup: Mark og skilling, kroner og øre")

Det kunne jo se ud som om, at Ole ikke var helt så kapabel som sin far og denne antagelse understøttes af følgende oplysning i "Bidrag til Søartilleriets Historie" side 67: "Kun duelige Subjecter" blev forfremmede; mange naaede aldrig op over en Konstabels beskedne Stilling og mange "vare gamle og affældige Constabler". Og Ole forblev da også i stillingen som Constabel resten af sin tjenestetid.

I midten af Oktober 1775 blev Ole påny far, denne gang til en lille pige, som kom til at overtage navnet efter sin ældre, i 1768 fødte og i 1769 døde, søster og den 29. Oktober blev døbt Anna Kirstine i Holmens Kirke. Det lader dog, ifølge en senere optegnelse, til at man i familien kaldte barnet Johanne Kirstine! Som faddere havde Ole valgt: "Ole Wiksaselen(?), Murersvend, Mads Andersen, Skib Tømmermand, Rasmus Nielsen, Høker, ?? Quist, ?? Lolle paa Christianshafn".

Ole var nu efterhånden blevet 35 år gammel og Anna Sophia omkring 45 år. Og familien bestod så nu igen af far og mor og 3 børn, Christian på 11 år, Johannes Peter på 2 år og nyfødte Johanne Kirstine.

To år senere nedkom den nu omkring 47 år gamle Anna Sophia med sit sidste barn, en lille pige, som fødtes i begyndelsen af December måned 1777 og i Holmens Kirke den 7. December blev døbt Rebecca Maria, opkaldt efter sin fars i 1773 afdøde søster Rebecca Maria Salvesdatter. Fadderne var denne gang: "Jørgen(?) Larsen, Br.Brænder, Peder Nicolajsen do, Mogens Pedersen, Tømmermand, Elisabeth Rebecca Herhmand Tambour Kone fra Christianshafn og Rebecca Marie ibid."

Ganske kort efter børneflokkens forøgelse til 4 medlemmer, døde imidlertid den lille, blot 2 år gamle Johanne Kistine af feber og måtte den 15. December begraves på Skibskirkegården. Så var der atter kun 3 børn i familien, og sådan vedblev det at være.

I Juli måned 1779 fyldte ældste søn Christian 15 år og blev den 9. December antaget som "Artillerie Dreng" i 1. Divisions Artillerie Compagnie med nummeret 186. Det har måske svaret til det, der kaldtes "kompagnidreng". Her blev lønnen hævet til 7 mark samt kostration, der svarede til en voksen matrosration, som igen svarede til: 2 skæpper rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør og 2 otting (ca. 5,5 liter) byggryn. En kompagnidreng var 3 dage i skole. De andre 3 dage måtte han mod en ringe løn møde til arbejde på Holmen.

Den 2. August 1780 forlængede den nu 40 år gamle "Constabel i 1. Div. Artillerie Compagnie Nr. 82 Ole Salvesen" sin tjenestetid i endnu 3 år. Og hjemmelivet gik vel sin vante gang med Anna Sophia på omkirng 50 år, der passede den nu 7 år gamle Johannes Peter og lille Rebecca Maria på 3 år. Måske Anna Sophia havde en lille biindtægt ved at sælge friskfangede fisk inde i byen. De fleste søartillerister slog sig nemlig sammen i hold, der anvendte deres fritid til fiskeri i havnen og det omliggende farvand. Deres hustruer og døtre forhandlede så fangsten, enten ved at råbe i Københavns gader, eller ved at gå fra dør til dør. Det har sikkert været velkomment med et lille tilskud til den stramme økonomi.

I 1782 blev den nu knap 10 år gamle Johannes Peter antaget som "Artillerie Ruug Dreng i 1. Divisions Artillerie Compagnie" den 23. Januar. Han fik tildelt nummeret 195 og benævnes i Divisionsbogen for 1782-1792 som "Johan Peter Olsen, Kbhvn." Samme år havde Christian overstået sin 18-års fødselsdag den 16. Oktober 1782 og var sikkert blevet udlært som "karl", da han pr. denne dato fik titel af Under Constabel og blev overført til nr. 130 i 1. Divisions Artillerie Compagnie med tjeneste "udi 16 Aar", dvs. til han var fyldt 34 og til år 1798.

Nu var Ole og Anna Sophias sønner så allerede godt i vej og de to forældre kunne måske puste lidt ud. Men løn skulle der jo til for at opretholde livet og der var stadig 3 munde at mætte derhjemme, så den 19. Juni 1782 forlængede Ole endnu en gang sin tjenestetid med 3 år fra den 2. August 1783 til den 2. August 1786.

Og således gik tiden, mens Ole og Anna Sophia blev henholdsvis 43 og ca. 53 år i 1783, 44 og ca. 54 år i 1784, samt 45 og ca. 55 år i 1785. Imens voksede lille Rebecca Maria op derhjemme og fyldte sidst i perioden 6 år.

Den 8. Juli 1785 gentog Ole forlængelsen af sin tjenestetid fra den 2. August 1786 med yderligere 3 år.

I 1787 blev der den 1. Juli foretaget en folketælling og Ole blev med familien registreret i Christianshavns Kvarter, Amagergaden 343, hvor de måske har boet også i de foregående år: Ole Salvesen - 52 - Constabler ved Søe Etaten; Ane Sophie - 58 - ; Johannes Olsen - 12 - ; Rebegge Marie - 9-. Der er godt nok lidt rod i aldersangivelserne her, for Ole var jo født i 1740, så han var kun 47 år på dette tidspunkt. Anna Sophias fødselsår kender vi desværre ikke, men den alder, vi har givet hende i de ovenfornævnte beskrivelser, er baseret på, at hendes alder her er korrekt. Johannes Peter, der født i Marts 1773 var nærmere 14 år end 12 og Rebecca Maria fra December 1777 var nu altså 9 1/2 år. Det skal dog bemærkes, at "Med hensyn til personens alder, så var det i folketællingerne sådan, at man indtil 1860 skrev den alder, som personen fyldte ved næste fødselsdag, mens man fra og med 1870 skrev den alder, som personen var fyldt. Derfor er der næsten altid et spring på 1-3 år mellem folketællingerne før og efter 1860".

Amagergaden lå som nævnt i Christianshavns Kvarter i nærheden af Vor Frelser Kirke i det, der nu hedder Prinsessegade og Ved Volden. Familiens ældste søn Christian boede på samme tid i samme bygning som "ugift, loserende constabel" hos Ober Constabler Lars Larsen og dennes hustru og 4 børn.

Den 18. Juli 1788 var det atter tid til at forhandle Ole Salvesens ansættelseskontrakt og han forlængede endnu engang tjenestetiden som Constabel i 1. Divisions Artilleri Compagni nr. 82 med 3 år fra den 2. August 1789 at regne.

Samtidig passede vel den nu 15-årige Johannes Peter sin skole og uddannelse, som antagelig foregik på Laboratoriet og i Tøjhuset, hvor lærlingene blev undervist i at at omgås krudt, kugler og kanoner. Og lille Rebecca Maria, der nu var 12 år gammel, fulgte måske undervisningen i en af Holmens skoler eller en af Fattigskolerne, hvor pigebørnene blandt andet lærte at sy. Det kan dog også være, at hun allerede nu var sendt ud at tjene eller gik sin aldrende mor til hånde i hjemmet.

Den 26. November 1790 blev Ole og Anna Sophias ældste søn Christian gift i Holmens Kirke med den svenske tilflytter Catharina Elisabeth Wikström. Forlover var for brudgommen: Ole Salomonsen, 1ste Art. C. No. 82, altså: Konstabel Ole Salvesen. Brudens forlover var en Jens Andresen, som var tømmermand ved Holmen.

I begyndelsen af April 1791 blev Ole Salvesen "farfar", da svigerdatteren "Thrine" nedkom med sit og Christians første barn, datteren Ane Maria, som blev døbt den 10. April i Holmens Kirke. Ingen af familiemedlemmerne var dog blandt fadderne.

Første søndag efter Påske 1792 - det var den 15. April - blev Johannes Peter konfirmeret af Hr. Munthe i Holmens Kirke sammen med 23 andre drenge og 14 piger. På selve konfirmationsdagen konfirmeredes dog endnu flere, ialt 136 unge mennesker, som præsterne havde delt mellem sig, så Provst Høyer konfirmerede 30 drenge og 10 piger og Doctor Smith de resterende 37 drenge og 22 piger. Der må sandelig have været en større sammenstimlen i Kirken den dag.

Nu var Johannes Peter jo så at regne for voksen og den 28. Juni 1792 avancerede han da også til nr. 167 i 1. Divisions Artillerie Compagnie, hvorefter han med dette nummer fik titel af Underconstabel og fik fastsat sin tjenestetid til 16 år! Det var jo prisen for at have fået ekstra kostration og skolegang fra ganske ung dreng.

Ole Salvesen var nu over 51 år gammel. Det var jo ingen alder, men det hårde slid i Flådens tjeneste tog på folkenes helbred og ganske tidligt blev de ud- og nedslidte. Så da tiden kom for den sidste ansættelses forlængelse indtil 2. August 1792, blev tjenestetiden ikke længere forlænget. Forhandlingen om forlængelserne skete som vanligt året før, kontrakten udløb, og den 15. December 1791 lader det til, at man har taget højde for denne situation ved at indføre følgende notat: "Fra Collegium bevilget at han bliver staaende til ....". Antagelig har Ole da være syg eller svagelig, så han ikke længere har kunnet fungere som Constabel.

Den 16. April året efter er der indført en note om en "Attest". Og senere har man i Divisionsbogen noteret: "den 20. Aug. 1792 har Collegium resolveret at han bliver staaende til inden...".

Endelig blev udfaldet, at Ole den 15. November 1792 blev "dimitteret i Haab om at tilgaa Pension". Da var han 52 år gammel.

Det lader til, at Ole også blev bevilget pension, men meget at leve for, var der nok ikke. Dog endte han ikke sine dage som Fattiglem ligesom hans far Salve Olsen havde gjort.

I 1793 blev lille Rebecca Maria konfirmeret. Hun var så 15 år gammel, da hun den 19. søndag efter Trinitatis, som dette år var den 6. Oktober, blev konfirmeret i Holmens Kirke. Og var hun ikke før blevet sendt ud at tjene, blev hun det antageligt nu, så hun herefter kunne brødføde sig selv.

I disse år var Ole og Anna Sophias sønner ikke meget hjemme. Christian havde fra Påsken 1792 fået tildelt et af Laboratorio-husene til sig og sin familie, mens Johannes Peter godt nok stadig boede hos sine forældre, men var til søs meget af tiden. Fra Maj til November 1794 sejlede han med Orlogsskibet Lovise Augusta og senere med Fregatten Triton.

I Marts måned 1793 blev Ole igen farfar, da svigerdatteren Catharina Elisabeth fødte en lille pige, som den 10. Marts blev døbt i Holmens Kirke, hvor hun fik navnet Ane Cathrine.

I 1794 udbrød der en ødelæggende brand på det gamle Christiansborg Slot. Den startede om eftermiddagen den 26. Februar, antagelig som en skorstensbrand ved arveprinsens gemakker i hovedfløjen. I løbet af natten og den følgende dag nedbrændte slottet til grunden, blandt andet på grund af det utilstrækkelige slukningsmateriel. Man kæmpede febrilsk, men også meget uorganiseret for at redde de mange kostbarheder ud af bygningen; navnlig gjorde flådens folk her en kæmpe indsats. (Kilde: Wikipedia)

På gamle malerier ses, hvorledes flammerne slikker op over slottets tag og tårne og ilden og røgen må have kunnet ses viden om, mens det brændte hele natten. Mon ikke også at familiens kvinder har stået opskræmt - for ildsvåde var jo ikke til at spøge med - og betragtet flammerne i mørket. Måske har de også været bekymret for deres mænds, sønners og brødres liv, og det viste sig da også at et stort antal af redningsfolkene omkom. Vi ved ikke, om den ca. 54-årige Ole Salvesen, den 30-årige Christian eller den 21-årige Johannes Peter blev udkommanderet til at tage del i bekæmpelsen af branden, men det kan meget vel have været tilfældet.

I 1795 blev Ole igen farfar, denne gang til en lille dreng, da Christian og Thrine fik deres første søn, som blev født den 11. April og døbt i Holmens Kirke den 19. April, hvor han fik navnet Ole Christiansen. Ole selvfølgelig efter sin farfar.

Den lille Ole Christiansen levede desværre ikke så længe. Allerede den 19. April 1795 døde han, blot 8 dage gammel - og faktisk på sin dåbsdag - af et "slag". Om Ole og Anna Sophia deltog i begravelsen på Skibskirkegården den 22. April, vides ikke.

Den 5. Juni 1795 udbrød der en voldsom brand i København. Den opstod i Spaanehaven på Gammelholm og ødelagde en stor del af byen. "Søartilleristernes Boliger paa Christianshavn led dog ingen Skade og maatte efter Branden afgive Husly for talrige brandlidte Familier. Der var daarlig Plads i Forvejen i disse smaa Huse; og det var ikke med Glæde, at Beboerne modtog denne Indkvartering." (Kilde: P. Andersen: Bidrag til Søartilleriets Historie. 1909. s.80).

Endnu engang blev Ole farfar, da Christian den 13. Marts 1796 blev far til en søn, som traditionen tro fik sin afdøde brors navn - og dermed også sin farfar Oles navn - og den 20. Marts døbtes Ole Christian i Holmens Kirke. Det var dette drengebarn, som kom til at føre slægten videre som far til Oline, Alices oldemor.

I 1796 sejlede Johannes Peter på togt med Orlogsskibet Schiold fra den 10. Maj til den 16. September. Og året efter stod han atter til søs. Den 19. Maj påmønstrede han Fregatten Iris, som skulle på togt til Vestindien, muligvis over flere år. Skibet sejlede "Sundet ud" den 14. Juni 1797 og tog kursen syd om England. Sejladsen til Vestindien varede ialt 50 dage, så skibet er altså nået frem omkring den 2. August. Her skulle Iris forblive i 440 dage, indtil omkring 15. Oktober 1798.

Men det blev ikke til så lang tid for Johannes Peters vedkommende, for den 28. November 1797 døde han i Vestindien. Hvorledes ved vi ikke og hvordan han er blevet begravet, ved vi heller ikke. Måske er han død af infektion eller sygdom og begravet på en kirkegård på de Vestindiske Øer. Eller han er død til søs og blevet sænket i havet af sine kammerater.

Den 27. December 1797 nåede meddelelsen til København fra Chefen på Fregatten Iris, men der gik endnu et år, inden skiftekommissionen fandt det for godt at skifte hans bo. Måske afventede man Fregattens tilbagekomst; det lader til at den har været "hjemmefra" i 539 dage efter afsejling den 14. Juni, så det passer med hjemkomst i slutningen af 1798. I andre tilfælde er det set, at familien først året efter et dødsfald i Vestindien fik besked herom, så boet kunne registreres og skiftes. Her ser det ud til at være gået hurtigt med meddelelsen, indberetningen som det kaldes i Divisionsbogen, men beskeden er måske kommet hjem med et andet skib, der netop skulle afsejle fra Vestindien, da dødsfaldet skete. Der er desværre meget, vi ikke ved. Men fakta er, at Johannes Peter døde den 28. November 1797 - blot 24 1/2 år gammel.

Tilbage i København sad den nu omkring 57 år gamle Ole Salvesen og den omkring 67 år gamle Anna Sophia tilbage med sorgen over tabet af den yngste søn. Forenede i sorgen var også Christian på på 33 og hans jævnaldrende svenske hustru og mindre børn, samt Rebecca Maria, der nu var 20 år gammel.

Et lille lyspunkt i 1798 var måske fødslen af et lille nyt barn i familien. Den 3. Marts 1798 nedkom Christians kone med en lille dreng, der blev døbt Johannes i Holmens Kirke den 11. Marts, opkaldt efter sin afdøde farbror. Dog varede glæden ikke længe, da den lille døde af kopper allerede den 3. Oktober, kun 1/2 år gammel. Måske Ole var stærk nok til at følge den lille kiste til begravelsen på Skibskirkegården den 8. Oktober 1798.

I foråret 1799 trådte Skiftekommissionen sammen og der fandt flere møder sted, hvor Johannes Peters beskedne bo - med en "formue" på 7 rigsdaler og 27 1/2 Skilling - blev behandlet. Til den ene "Session" kunne Ole Salvesen åbenbart ikke møde op, for da måtte Anna Sophia være til stede sammen med et vidne, som kunne bekræfte, at Ole Salvesen var Johannes Peters far og hans eneste arving, da den unge mand ikke havde været gift eller fået nogen børn.

Mon Ole Salvesen har været syg og sengeliggende, siden han ikke selv kunne møde op for Skiftekommissionen på de første møder, der fandt sted den 2. Marts og den 15. April? I givet fald må han have fået det bedre ugen efter, for den 22. April mødte han op til den afsluttende bobehandling, hvor der blev fratrukket er beløb på 1 rigdsaler og 3 mark, så den arv, som Ole Salvesen kunne hjembringe, var blevet reduceret til 5 rigsdaler og 75 1/ skilling - som vel alligevel har lunet i den slunkne kasse derhjemme. Pengene blev udbetalt mod Ole Salvesens kvittering i Skiftecommissionens Behandlingsprotokol, hvor vi altså idag kan se hans underskrift.

Endnu engang var der fødsel og dåb i den nærmeste familie, da Christian og Thrine den 8. September 1799 blev forældre til endnu en lille dreng, som blev døbt i Holmens Kirke den 15. September med navnet Johannes Christian, overtaget fra sin afdøde bror, som sædvanen var.

Den 6. Januar 1800 døde Ole Salvesen, som da var indlagt på Almindelig Hospital. Dødsårsagen var Alderdom og han blev begravet på Skibskirkegården den 8. Januar. Ifølge kirkebogen for Holmens Kirke blev der i forbindelse med hans begravelse ikke betalt noget beløb, hverken til Kirken eller til Skolen (for sang).

Rebecca Maria var nu 22 år og faderløs. Hvad blev der nu af hende? Og hendes mor? De er ikke umiddelbart at finde i listerne for den folketælling, som blev udført i Februar 1801. Mon de er flyttet ind hos Christian og hans familie, men de var jo allerede mange i den trange bolig. Måske Rebecca Maria har været ude at tjene og sådan klaret sig selv? Og måske hendes mor er kommet på Almindelig Hospital eller fattiggården?

Det er desværre ikke lykkedes at finde Anna Sophia Andersdatters død - og heller ikke et skifte efter Ole Salvesen.

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.12.2020 og sidst opdateret d. 16.6.2021