HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

ANNA KIRSTINE OLSDATTER

- født midt i Oktober 1775 - død midt December 1777 -

Datter af Alices Tip3-oldeforældre Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter

Søster til Alices Tip2-oldefar Christian Olsen (1764-1810)

Samt søster til: Anders Olsen (1766-1769), Anna Kirstine Olsdatter (1768-1769), Andreas Jens Olsen (1770-1773), Johannes Peter Olsen (1773-1797), og Rebecca Maria Olsdatter (1777-eft.1807)


Den idag kendte LINIE er:
Oluf ??? og ??? (Tip5-oldeforældre til Alice)
Salve Olufsen og Mette Andersdatter (Tip4-oldeforældre til Alice)
Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

Anna Kirstine Olsdatter blev født omkring midten af Oktober måned 1775 som datter af Constabel i 1. Artilleri Compagni Ole Salvesen og dennes hustru Anna Sophia Andersdatter.

Forældrene havde på dette tidspunkt været gift i 11 år, siden vielsen i Holmens Kirke den 4. Maj 1764. Anna Kirstines' far var ved hendes fødsel ca. 35 år gammel, hendes mors alder kendes ikke, men i folketællingen 1787 opgives den til 58 år, så hun har muligvis været 46 år ved Anna Kirstines fødsel. Faren havde allerede tjent en hel del år i flåden, først som matros og derpå som bøssekytte, det der senere kom til at hedde "konstabel". Han havde allerede forlænget sin kontrakt med yderligere 3 år og disse 3 års forlængelser fortsatte gennem en årrække. Det var dog et farefuldt og anstrengende liv, som søartilleristerne førte, og lønnen stod ikke i forhold til arbejdet, så fattigdom og nød var omtrent alles lod.

Anna Kirstine havde 2 ældre brødre, Christian på 11 år og Johannes Peter på 2, mens 3 andre søskende Anna Kirstine, Anders og Andreas Jens var døde nogle år tidligere.

Familien boede på Christianshavn, præcist hvor ved vi ikke, men det har muligvis været i de såkaldte Laboratorio-Huuse, som allerede fra slutningen af 1600-tallet var blevet bygget ved siden af Hærens og Flådens "Laboratorium", der lå ved Overgaden neden Vandet og brugtes til arbejdet med ammunition, krudt og kugler. Husene var ganske små og hver familie havde en stue og et lille kammer. Omkring husene var der en stor åben plads, som blev benyttet til tørreplads for såvel konernes vasketøj som for mændenes fiskegarn. De fleste søartillerister slog sig nemlig sammen i hold, der anvendte deres fritid til fiskeri i havnen og det omliggende farvand. Deres hustruer og døtre forhandlede så fangsten, enten ved at råbe i Københavns gader, eller ved at gå fra dør til dør.

Om Anna Kirstines mor også gjorde dette, ved vi dog ikke. Det kunne vel være vanskeligt for hende, når hun havde mindre børn at passe. Men med den lave løn, som hendes far modtog, kunne det nok godt være nødvendigt med en ekstra indtægt til at mætte de nu 5 munde.

Den 29. Oktober 1775 blev den lille pige døbt i Holmens Kirke, hvor hun fik navnet Anna Kirstine, opkaldt efter sin 7 år tidligere fødte storesøster, som var død blot 7 måneder gammel. Fadderne var: "Ole Wiksaselen, Murersvend, Mads Andersen, Skib Tømmermand, Rasmus Nielsen, Høker, Quist og Lolle paa Christianshafn".

Da Anna Kirstine var blevet 2 år gammel blev hun storesøster til et nyt, lille familiemedlem, da hendes mor i begyndelsen af December måned 1777 nedkom med en lille pige, som den 7. December i Holmens Kirke fik navnet Rebecca Maria efter hendes i 1773 afdøde faster Rebecca Maria Salvesdatter. Ole Salvesen valgte denne gang som faddere "Jørgen Larsen, Br.Brænder, Peder Nicolajsen, do, Mogens Pedersen, Tømmermand, Elisabeth Rebecca Herhmand Tambour Kone fra Christianshafn og Rebecca Marie ibid.".

Det har sikkert været både spændende og oprivende - og vel også jalousi-fremkaldende - at der pludseligt kom et andet midtpunkt i familien, hvor Anna Kirstine jo indtil nu må have været forældrenes og brødrenes kæledægge og lille prinsesse.

Men hverken disse følelser eller glæden over at have fået en søster at lege med kom til at vare for Anna Kirstine. For kort efter dåben blev hun syg og fik kraftig feber, som i løbet af kort tid kostede hende livet. Og kort før midten af December 1777 døde den kun lidt over 2 år gamle Anna Kirstine af feberen.

Den 15. December 1777 måtte familien - den nu 37 år gamle Ole Salvesen og hans lidt ældre hustru Anna Sophia, på måske 48 år, samt Anna Kirstines brødre Christian på 13 år og Johannes Peter på 4 år gå den tunge gang med deres lille øjesten i en lille kiste, måske blot en af strå, da trækister var så dyre, og begrave hende på Skibskirkegården.


Skibskirkegaarden: Mens rige og kendte københavnere kunne lade sig begrave i de kirkegårde, som omgav byens kirker, måtte de mindre formuende og fattige lade sig nøje med enten en grav i periferien, ved muren omkring kirkegården, eller søge ud mod "de supplerende, hjælpe- eller assistenskirkegårde, som fra 1500-tallet opstod udenfor bygrænserne. De var sværere at holde under opsyn og var ofte misligholdte, forstyrrede steder, hvor der ikke var rart at tænke på at skulle ligge. Derfor blev de fortrinsvis brugt under epidemier og af byens fattigste.

Til Holmens Kirke fandtes i tidens løb flere annekskirkegårde, men fra 1660'ernes begyndelse blev den nyligt indkaldte fæstningsingeniør Hendrik Rüse (Rüsensteen) bedt om at afstikke et par nye kirkegårde uden for voldene. Den ene af disse kirkegårde var beregnet til Hæren og den anden til Flåden, men Hærens, den senere Garnisons Kirkegård, lå tættere på stranden og havde en højere grundvandsstand, og den blev først for alvor taget i brug i 1700-tallet.

Flådens kirkegård, eller Skibskirkegården, som blev Holmens Kirkes tredje assistenskirkegård, blev indviet den 10. August 1666. Den fik en ganske anden varighed end sine forgængere, idet den nu er Københavns ældste kirkegård i brug. Den ligger uden for Østerport og var som alle andre kirkegårde uden for byerne fra første færd en fattigkirkegård, beregnet for dem, der, som det hed, ikke havde råd til at lade sig begrave "herinde", dvs: i byen. ... Menigheden var efter 1728 opdelt i lønklasser, der hver især fik en fast pris at lægge for en lod af jorden.

Holmens Kirkegård var dog stadig ikke et sted, hvor de afdøde kunne få et varigt minde. I 1733 blev den endelig hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne.

På denne tid opstod en almindelig interesse for grønne gravsteder og der kom blandt andet fokus på Holmens Kirkegård, som i 1798 blev nyanlagt med en bred, nord-syd gående hovedallé, hvortil kom, at den fik et nyt reglement. som tillod monumenter - og som, naturligvis, også satte en række priser på, hvad det skulle koste at have et gravsted med en sten". (Kilde: Holmens Kirke / Ulla Kjær ... et al. - Gad, 2019. s. 198-200, 209)


PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.1.2021 og sidst opdateret d. 18.3.2021