HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

REBECCA MARIA OLSDATTER

- født ca. 1.12. 1777 - død efter 1807 -

--- se Data om Rebecca Marias liv --- 

Datter af Alice's Tip3-oldeforældre Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter

Søster til Alices Tip2-oldefar Christian Olsen (1764-1810)

Samt søster til: Anders Olsen (1766-1769), Anna Kirstine Olsdatter (1768-1769), Andreas Jens Olsen (1770-1773), Johannes Peter Olsen (1773-1797) og Anna Kirstine Olsdatter (1775-1777)

Gift med: Jørgen Gundersen

Mor til: Christian Jørgensen og Ole Jørgensen, samt til: Ane Sophie Olsen


Den idag kendte LINIE er:
Oluf ??? og ??? (Tip5-oldeforældre til Alice)
Salve Olufsen og Mette Andersdatter (Tip4-oldeforældre til Alice)
Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

Rebecca Maria Olsdatter blev født omkring den 1. December 1777 datter af Constabel i 1. Artilleri Compagni Ole Salvesen og dennes hustru Anna Sophia Andersdatter.

Forældrene havde på dette tidspunkt været gift i 13 1/2 år, siden vielsen i Holmens Kirke den 4. Maj 1764. Rebecca Marias far var ved hendes fødsel ca. 37 år gammel, hendes mors alder kendes ikke, men i folketællingen 1787 opgives den til 58 år, så hun har muligvis været 48 år ved Rebecca Marias fødsel. Faren havde allerede tjent en hel del år i flåden, først som matros og derpå som bøssekytte, det der senere kom til at hedde "konstabel". Han havde allerede forlænget sin kontrakt med yderligere 3 år og disse 3 års forlængelser fortsatte gennem en årrække. Det var dog et farefuldt og anstrengende liv, som søartilleristerne førte, og lønnen stod ikke i forhold til arbejdet, så fattigdom og nød var omtrent alles lod.

Rebecca Maria havde 3 ældre søskende, de 2 brødre, Christian på 13 år og Johannes Peter på 4, samt den 2-årige søster Anna Kirstine. Tre andre søskende Anna Kirstine, Anders og Andreas Jens var døde flere år tidligere.

Familien boede på Christianshavn, præcist hvor ved vi ikke, men det har muligvis været i de såkaldte Laboratorio-Huuse, som allerede fra slutningen af 1600-tallet var blevet bygget ved siden af Hærens og Flådens "Laboratorium", der lå ved Overgaden neden Vandet og brugtes til arbejdet med ammunition, krudt og kugler. Husene var ganske små og hver familie havde en stue og et lille kammer. Omkring husene var der en stor åben plads, som blev benyttet til tørreplads for såvel konernes vasketøj som for mændenes fiskegarn. De fleste søartillerister slog sig nemlig sammen i hold, der anvendte deres fritid til fiskeri i havnen og det omliggende farvand. Deres hustruer og døtre forhandlede så fangsten, enten ved at råbe i Københavns gader, eller ved at gå fra dør til dør.

Om Rebecca Marias mor også gjorde dette, ved vi dog ikke. Det kunne vel være vanskeligt for hende, når hun havde mindre børn at passe. Men med den lave løn, som hendes far modtog, kunne det nok godt være nødvendigt med en ekstra indtægt til at mætte de nu 5 munde.

Den 7, December 1777 blev den lille pige døbt i Holmens Kirke, hvor hun fik navnet Rebecca Maria efter sin afdøde faster Rebecca Maria Salvesdatter.  Fadderne var: Johan Larsen, brbrænder, Peder Nicolajsen d., Mogens Pedersen Tømmermand, Elisabeth Rebecca Herrmand Tambor Kone fra Christianshafn, Rebecca Marie ibid.".

Hvor Rebecca Maria under sin opvækst fik glæde af sine 2 ældre brødre, nåede hun ikke at lære sin storesøster at kende. Anna Kirstine blev nemlig kort efter søsterens dåb syg og fik kraftig feber, som i løbet af af kort tid kostede hende livet, så hun kort før midten af December 1777 afgik ved døden.

Sorgen og græmmelsen over at familien mistede deres lille datter, som sikkert var både farens og morens, samt brødrenes øjensten og lille prinsesse, har den lille Rebecca Maria jo ikke forstået, måske kanp nok fornemmet, selvom den sørgende mor måske har haft svært ved at tage hånd om det andet lille væsen, som nu krævede hendes opmærksomhed. Det er nok muligt, at søsterens skygge kom til at følge hendes opvækst. Der kendes andre tilfælde i familien, hvor savnet af en elsket bror kunne få tårerne frem, selv i de efterfølgende børns øjne, som dog kun kendte sorgen og savnet fra forældrene.

Forsømt er Rebecca Maria nu ikke blevet, for hun overlevede - som den eneste af forældrenes 3 døtre - sin barndom og ungdom og opnåede også selv at blive gift og blive mor.   

Rebecca Maria blev sine forældres sidste barn og mens vi ved en del om, hvorledes hendes brødre voksede op og blev antaget som "rugdrenge" ved Holmen, så forældrene kunne opnå ekstra rationer af rug til at mætte familiens 5 munde, samt ikke bekymre sig om klædedragt og skolegang, som Orlogsværftet bekostede, så ved vi ikke ret meget om Rebecca Marias barndom.

Ifølge folketællingen den 1. Juli 1787 levede familien nu - eller havde måske altid gjort det? - i Amagergade 343 på Christianshavn. Denne gade lå i området nær Vor Frelser Kirke i det, der nu hedder Prinsessegade og Ved Volden. Det oplystes desuden, at Ole Salvesen, 52 år (?) og Constabel ved Søe Etaten boede her sammen med Ane Sophie på 58 og børnene "Johannes Olsen, 12" og "Rebegge Marie, 9". Bror Christian boede på samme tid i samme bygning som "ugift, loserende constabel" hos Ober Constabler Lars Larsen og dennes hustru og 4 børn.

Den 2. August 1788 forlængede den nu vist nok 48 år gamle Ole Salvesen sin kontrakt med yderligere 3 år og udløb til 2. August 1792. Samtidig passede vel den nu 15-årige Johannes Peter sin skole og uddannelse, som antagelig foregik på Laboratoriet og i Tøjhuset, hvor lærlingene blev undervist i at at omgås krudt, kugler og kanoner.

Hvor Rebecca Maria gik i skole vides ikke. Måske i den såkaldte Laboratorio-skole, som var indrettet ved Laboratorio-husene for Søartilleristernes børn, "for at spare disse den lange vej til Nyboders Skole". Men Amagergade lå dog også et godt stykke væk fra Laboratorio-området, så måske har Rebecca Maria fået undervisning i Kvæsthusskolen, der lå udenfor Kvæsthuset i Dronningens Bredgade. I hvert fald blev søartilleristernes pigebørn flyttet hertil, da Skolen på Christianshavn blev lukket i 1793. Kvæsthusskolen blev lukket i 1804, men da var Rebecca Maria jo for længst konfirmeret og havde afsluttet sin skolegang.

Den 26. November 1790 blev bror Christian gift i Holmens Kirke med den svenske tilflytter Catharina Elisabeth Wikström. Forlover var for brudgommen: Ole Salomonsen, 1ste Art. C. No. 82, altså Rebecca Marias far Konstabel Ole Salvesen. Brudens forlover var en Jens Andresen, som var tømmermand ved Holmen.

I begyndelsen af April 1791 blev Rebecca Maria "faster", da svigerinden "Thrine" nedkom med sit og bror Christians første barn, datteren Ane Maria, som blev døbt den 10. April i Holmens Kirke. Der var dog ikke nogen familiemedlemmer blandt fadderne.

Første søndag efter Påske 1792 - det var den 15. April - blev Johannes Peter konfirmeret af Hr. Munthe i Holmens Kirke sammen med 23 andre drenge og 14 piger. På selve konfirmationsdagen konfirmeredes dog endnu flere, ialt 136 unge mennesker, som præsterne havde delt mellem sig, så Provst Høyer konfirmerede 30 drenge og 10 piger og Doctor Smith de resterende 37 drenge og 22 piger. Der må sandelig have været en større sammenstimlen i Kirken den dag.

Nu var Johannes Peter jo så at regne for voksen og den 28. Juni 1792 avancerede han da også til nr. 167 i 1. Divisions Artillerie Compagnie, hvorefter han med dette nummer fik titel af Underconstabel og fik fastsat sin tjenestetid til 16 år! Det var jo prisen for at have fået ekstra kostration og skolegang fra ganske ung dreng.

Og i 1793 blev det så Rebecca Marias tur til at blive konfirmeret den 19. søndag efter Trinitatis, som dette år var den 6. Oktober. Måske er Rebecca Maria efter konfirmationen kommet ud at tjene, men det er jo også muligt, at hun er blevet hos sine forældre for at hjælpe sin mor, da hendes far var svækket i sine sidste år.

Den 20. August 1792 havde "Collegium resolveret, at (Ole Salvesen) bliver staaende til inden ..." og den 15. November 1792 lød det: "Dimitteret i Haab om at tilgaa Pension". Han var da omkring 52 år, men det hårde liv på søen har måske taget voldsomt på ham. Noget tyder på, at han var svagelig i disse år.

I disse år var de ældre brødre ikke meget hjemme. Christian havde fra Påsken 1792 fået tildelt et af Laboratorio-husene til sig og sin familie, mens Johannes Peter godt nok stadig boede hos sine forældre, men var til søs meget af tiden. Fra Maj til November 1794 sejlede han med Orlogsskibet Lovise Augusta og senere med Fregatten Triton.

I Marts måned 1793 blev Rebecca Maria, der nu var 15 1/2 år gammel, igen faster, da svigerinde Catharina Elisabeth fødte en lille pige, som den 10. Marts blev døbt i Holmens Kirke, hvor hun fik navnet Ane Cathrine.

I 1794 udbrød der en ødelæggende brand på det gamle Christiansborg Slot. Den startede om eftermiddagen den 26. Februar, antagelig som en skorstensbrand ved arveprinsens gemakker i hovedfløjen. I løbet af natten og den følgende dag nedbrændte slottet til grunden, blandt andet på grund af det utilstrækkelige slukningsmateriel. Man kæmpede febrilsk, men også meget uorganiseret for at redde de mange kostbarheder ud af bygningen; navnlig gjorde flådens folk her en kæmpe indsats. (Kilde: Wikipedia)

På gamle malerier ses, hvorledes flammerne slikker op over slottets tag og tårne og ilden og røgen må have kunnet ses viden om, mens det brændte hele natten. Mon ikke også at familiens kvinder har stået opskræmt - for ildsvåde var jo ikke til at spøge med - og betragtet flammerne i mørket. Måske har de også været bekymret for deres mænds, sønners og brødres liv, og det viste sig da også at et stort antal af redningsfolkene omkom. Vi ved ikke, om den ca. 54-årige Ole Salvesen, den 30-årige Christian eller den 21-årige Johannes Peter blev udkommanderet til at tage del i bekæmpelsen af branden, men det kan meget vel have været tilfældet.

I 1795 blev Rebecca Maria faster til en lille dreng, da bror Christian og svigerinde Thrine fik deres første søn, som blev født den 11. April og døbt i Holmens Kirke den 19. April, hvor han fik navnet Ole Christiansen. Det er ved denne dåb, at Catharina Elisabeth i kirkebogen kaldes Thrine Lisbeth Wiigström: Måske var det det, som Christian kaldte hende: Trine?

Den lille Ole Christiansen levede desværre ikke så længe. Allerede den 19. April 1795 døde han, blot 8 dage gammel - og faktisk på sin dåbsdag - af et "slag". Om Rebecca Maria og hendes forældre deltog i begravelsen på Skibskirkegården den 22. April, vides ikke.

Den 5. Juni 1795 udbrød der en voldsom brand i København. Den opstod i Spaanehaven på Gammelholm og ødelagde en stor del af byen. "Søartilleristernes Boliger paa Christianshavn led dog ingen Skade og maatte efter Branden afgive Husly for talrige brandlidte Familier. Der var daarlig Plads i Forvejen i disse smaa Huse; og det var ikke med Glæde, at Beboerne modtog denne Indkvartering." (Kilde: P. Andersen: Bidrag til Søartilleriets Historie. 1909. s.80).

Endnu engang blev Rebecca Maria faster, da bror Christian den 13. Marts 1796 blev far til en søn, som traditionen tro fik sin afdøde brors navn og den 20. Marts døbtes Ole Christian i Holmens Kirke. Det var dette drengebarn, som kom til at føre slægten videre som far til Oline, Alices oldemor.

I 1796 sejlede Johannes Peter så med Orlogsskibet Schiold fra den 10. Maj til den 16. September. Og året efter stod han atter til søs. Den 19. Maj påmønstrede han Fregatten Iris, som skulle på togt til Vestindien, muligvis over flere år. Skibet sejlede "Sundet ud" den 14. Juni 1797 og tog kursen syd om England. Sejladsen til Vestindien varede ialt 50 dage, så skibet er altså nået frem omkring den 2. August. Her skulle Iris forblive i 440 dage, indtil omkring 15. Oktober 1798. (*)

Men det blev ikke til så lang tid for Johannes Peter, for den 28. November 1797 døde han i Vestindien. Hvorledes ved vi ikke og hvordan han er blevet begravet, ved vi heller ikke. Måske er han død af infektion eller sygdom og begravet på en kirkegård på de Vestindiske Øer. Eller han er død til søs og blevet sænket i havet af sine kammerater.

Den 27. December 1797 nåede meddelsen til København fra Chefen på Fregatten Iris, men der gik endnu et år, inden skiftekommissionen fandt det for godt at skifte hans bo. Måske afventede man Fregattens tilbagekomst; det lader til at den har været "hjemmefra" i 539 dage efter afsejling den 14. Juni, så det passer med hjemkomst i slutningen af 1798. I andre tilfælde er det set, at familien først året efter et dødsfald i Vestindien fik besked herom, så boet kunne registreres og skiftes. Her ser det ud til at være gået hurtigt med meddelelsen, indberetningen som det kaldes i Divisionsbogen, men beskeden er måske kommet hjem med et andet skib, der netop skulle afsejle fra Vestindien, da dødsfaldet skete. Der er desværre meget, vi ikke ved. Men fakta er, at Johannes Peter døde den 28. November 1797 - blot 24 1/2 år gammel.

Tilbage i København sørgede nu far Ole Salvesen på omkring 60 år og mor, Anna Sophie Andersdatter, over tabet af deres yngste søn, sammen med storebror Christian på på 33 og hans jævnaldrende svenske hustru og mindre børn, og sammen med Rebecca Maria, der nu var 20 år gammel.

Et lille lyspunkt i 1798 var måske fødslen af et lille nyt barn i familien. Den 3. Marts 1798 nedkom bror Christians kone med en lille dreng, der blev døbt Johannes i Holmens Kirke den 11. Marts. Dog varede glæden ikke længe, da han døde af kopper allerede den 3. Oktober, kun 1/2 år gammel. Måske Rebecca Maria og hendes forældre fulgte med den lille kiste til begravelsen på Skibskirkegården den 8. Oktober 1798.

I foråret 1799 trådte Skiftekommissionen sammen og der fandt flere møder sted, hvor Johannes Peters beskedne bo - med en "formue" på 7 rigsdaler og 27 1/2 Skilling - blev behandlet. Til den ene "Session" kunne Ole Salvesen åbenbart ikke møde op, for da måtte Rebecca Marias mor være til stede sammen med et vidne, som kunne bekræfte, at Ole Salvesen var Johannes Peters far og hans eneste arving, da den unge mand ikke havde været gift eller fået nogen børn.

Mon Ole Salvesen har været syg og sengeliggende, siden han ikke selv kunne møde op for skiftekommissionen på de første møder, der fandt sted den 2. Mrats og den 15. April ? I givet fald må han have fået det bedre ugen efter, for den 22. April mødte han op til den afsluttende bobehandling, hvor der blev fratrukket er beløb på 1 rigdsaler og 3 mark, så den arve, som Ole Salvesen kunne hjembringe var blevet reduceret til 5 rigsdaler, og 75 1/ skilling - som vel alligevel har lunet i den slukne kasse derhjemme. Pengene blev udbetalt mod Ole Salvesens kvittering i Skiftecommisiiones Behandlingsprotokol, hvor vi altså idag kan se hans underskrift.

Endnu engang var der fødsel og dåb i den nærmeste familie, da Christian og Thrine den 8. September 1799 blev forældre til endnu en lille dreng, som blev døbt i Holmens Kirke den 15. September med navnet Johannes Christian, overtaget fra sin afdøde bror, som sædvanen var.

Den 6. Januar 1800 døde Rebecca Marias far Ole Salvesen, som da var indlagt på Almindelig Hospital. Dødsårsagen var Alderdom og han blev begravet på Skibskirkegården den 8. Januar. Rebecca Maria var nu 22 år og faderløs. Hvad blev der nu af hende? Og hendes mor? De er ikke umiddelbart at finde i listerne for den folketælling, som blev udført i Februar 1801. Mon de er flyttet ind hos Christian og hans fmilie, men de var jo allerede mange i den trange bolig. Måske Rebecca Maria har været ude at tjene og sådan klaret sig selv? Og måske hendes mor er kommet på Almindelig Hospital eller fattiggården?

Rebecca Maria dukker først op i kilderne igen, da hun den 18. September 1804 bliver indskrevet til Copulation i Holmens Kirke. Den udkårne er matrosen Jørgen Gundersen, som tjente ved 4. Divisions 1. Compagni som nr. 21. Han var ungkarl og afleverede tilsyneladende både "Skudsmål og Altergangsbevis af Theodor Jerndoft af 17de Sept. 1804" ved indskrivningen. Som forlover for Rebecca Maria stillede bror Christian, mens en Overcanoneer Johansen stillede for brudgommen. Det unge par betalte copulationsgebyret og der blev derefter "tillyst fra prædikestolen" i Holmens Kirke.

Selve brylluppet fik imidlertid vente, for den 19. Oktober måtte Jørgen til søs på sejlads til Vestindien med Captain Larsen i 12 måneder, hvorfra han først kunne ventes hjem den 11. August 1805.

Jørgen må imidlertid være kommet tidligere hjem, for allerede den 19. Juli 1805 kunne de unge blive lovformeligt viede i Holmens Kirke. Rebecca Maria var nu 27 1/2 år gammel, samme alder som hun havde, da hun en uges tid efter fødte sit og Jørgens første barn. En lille dreng, som tilsyneladende blev opkaldt efter hendes storebror Christian.

Lille Christian Jørgensen blev født den 25. Juli 1805 og døbt i Holmens Kirke den 4. August. Faddere var Capt. Lykke - måske den samme, som i 1798 havde stået fadder ved dåben af Christians søn Johannes. Han var dengang "Artill. Lieutn. A. Lykke" og måske den Søren Hansen Lykke, der i 1801 var 42 år gammel og boede med hustruen Ane Sophie Kielsen og deres børn i Laboratoriet 8, altså nærmest som nabo til Christians familie. De øvrige faddere var Rebslagermester Petersen Tybjerg, Madam Johanne Hansen og Jomfru Charlotte Amalia Petersen. Johanne Hansen var måske Brændevinsbrænder Harboes steddatter Edle Johanne Hansen. Hun var jævnaldrende med Rebecca Maria og de var måske veninder, i hvert fald havde familierne et tæt forhold, Harboe-familiens medlemmer stod ikke mindre end 8 gange fadder ved dåb af Christian Olsens børn!

Ved lille Christian Jørgensens dåb ser vi, at Rebecca Maria og Jørgen på dette tidspunkt boede i Nye Østergade.

Fra efteråret 1805 og til efteråret 1806 var Jørgen atter på togt til Vestindien, denne gang med kaptajn Voigt.

Omkring den 22. September 1806 kom Jørgen hjem igen og gensynsglæden må have været stor, for 9 måneder efter fødtes den 7. Maj 1807 parrets næste barn, sønnen Ole Jørgensen, opkaldt efter Rebecca Marias far. Den 25. Maj blev han døbt i Holmens Kirke med rebslagermester Thyberg Petersen som fadder sammen med Rebecca Maria selv, Ane Kirstine Nils Christian Nielsens, Enroulleret matroskone. Den lille familie, der nu talte 4 personer, boede på dette tidspunkt i Snare- eller Svanegade.

Jørgen benævntes på dette tidspunkt "Frimand 4 D 1 C N 21", altså var han stadig knyttet til 4. Divisions 1. Compagni som nr. 21, selvom han nu havde fået tilladelse til som "frimand" at sejle med koffardiskibe i et vist tidsrum.


"Et mindre antal (7-13) af de faste søfolk ved hvert kompagni fik endvidere tilladelse til som "frimænd" at sejle med koffardiskibe (handelsskibe) i et vist tidsrum. En tilladelse, som både frimanden, kompagnichefen og flåden kunne have fordel af. 
Frimandsinstitutionen blev indført 1719 og bortfaldt i 1822.  Ved valget af frimænd tog man mange hensyn: de skulle melde sig frivilligt; ugifte mænd blev foretrukne, og af de gifte kun dem, hvis hustruer var i stand til at ernære sig selv under mandens fravær." (**)
  

For frimanden var det en fordel, fordi han fik uddannelse som sømand og desuden kunne tjene mere end i Marinen. Og Kompagnichefen havde fordel heraf, idet der tilfaldt ham en vis del af Frimandens løn. (***)       


Det er jo så slet ikke sikkert, at Jørgen var hjemme ved sønnens fødsel og dåb og måske heller ikke, da den førstefødte Christian døde af "slag" den 30. December 1807, kun 2 1/2 år gammel. 

Den 4. Januar 1808 måtte den nu 30-årige Rebecca Maria så begrave sin lille søn og følge hans kiste fra Hjertensfrydsgade nr 12, hvor familien nu boede, til Skibskirkegården.

I 1808 noteredes Jørgen i Orlogsværftets Mandskabsfortegnelse for 4. Divisions 2. Matros Compagnie som nr. 47 med en lang resterende tjenestetid: "Skal tiene til 25 Novembr 1818". 

Fra 18. Juli 1808 til 25. Juli 1810 fik Jørgen tilladelse til som Frimand at sejle til Vestindien. I fulde 2 år var Jørgen altså væk fra hjemmet og Rebecca Maria måtte klare sig selv.  Hvad hun ernærede sig med, mens Jørgen var væk, vides ikke, for i en årrække mister vi parret og den lille søn Ole af syne.

Dog er der i Mandskabsfortegnelsen en indførsel for den 26. Juli 1810 - altså dagen efter, at Jørgen må være kommet hjem efter dette Vestindiens-togt - og der står: "flyttet til Over Complet for..."  

Hvordan det herefter gik Jørgen Gundersen er uklart, måske er han død til søs eller forsvundet i udlandet. Det lader i hvert fald til, at Rebecca Maria har været overladt til sig selv en tid, hvor vi heller ikke ved, hvordan det er gået hende og den lille søn Ole. Han er i hvert fald ikke fundet død i Holmens kirkebog for de følgende mange år.

Men den 30. Juli 1815 fødte Rebecca Maria en lille pige, som fik sin mors efternavn Olsen. Faren kan jo derfor ikke have været ægtemanden Jørgen Gundersen og fødslen skete desuden på Den Kongelige Fødselsstiftelse uden moderens offentliggjorte navn. Dette oplystes til gengæld året efter.

Den lille pige blev døbt den 5. August på Fødselsstiftelsen, hvor hun fik navnet Ane Sophie - altså navnet på hendes mormor, Rebecca Marias mor. Ifølge Fødselsstiftelsens hovedprotokol lader det til, at Rebecca Maria har måttet forlade sit nyfødte barn den 6. August, men året efter har hentet hende hjem. Her har protokollen 2 rubrikker under overskriften"paa bestemt Tid hos Moderen", hvor nye oplysninger kan hentes i Udsætterprotokollen under nr. 102 d. 6. April 1816. Opholdet hos moren var muligvis forbundet med et mindre beløb og perioden var fastsat til 28. August 1819.

Den 6. April 1816 blev så den lille Ane Sophie "udleveret til Moderen Rebekke Marie Olsdatter, 39 Aar, af Kbvn, til .... i Eenhjørnegaden No 15(?) i Stuen til Gaden hos Tømmermand Hans Peter".   

Hvor længe Rebecca Maria og den lille Ane Sophie blev boende her, vides ikke - ligesom vi heller ikke ved noget om, hvorledes mor og barn opretholdt livet. Måske har Rebekka Maria været husholderske for Tømmermanden, måske har hun gået på gaden og solgt fisk eller frugt, måske har hun vasket for andre eller gjort rent. 

Hvordan hun har fået passet den lille imens, vides heller ikke.  Men klarede sig, gjorde de, for Ane Sophie levede i hvert fald til konfirmationsalderen.

På dette tidspunkt - i 1830 - boede mor og datter i Dronningensgade Nr. 238, en gade som løber bag Christianshavns Torv mellem Torvegade og Christianshavns Voldgade.

Området hører under Vor Frelser Kirke og her blev Ane Sophie Olsen konfirmeret af sognepræsten Hr. Vasby den 30. Oktober 1830 med karakteren "Godt".

Det er til dato det sidste, vi kender til Rebecca Maria Olsdatter og Ane Sophie Olsen.  De var på dette tidspunkt henholdsvis 53 og 15 år gamle. Deres videre skæbne er uvis.

 

Litteratur: 

** Jørgen Green: Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. - Forlaget Grifo, 2009. --- side 147.  

*** P. Andersen: Bidrag til Søartilleriets Historie. - Kbh., 1909. --- side 77.  

 

 

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.1.2021 og sidst opdateret d. 16.4.2021