HISTORIEN om ALICE og ASMUS På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om |
AXEL LORENZ CONSTANTIN DANIELSEN Bror til Alice's morfar Otto Ferdinand Danielsen SØN af Alice's Oldeforældre: SØREN DANIELSEN og CAROLINE SØRENSEN BROR til: Otto Ferdinand Danielsen (1844-1897), Edvard Emil Alfred Danielsen (1849-1892), Anna Caroline Amalie Danielsen (1851-1852), Charles Georg William (1853-1908) og Victor Ludvig Theodor (1857-1857) GIFT 2.12. 1877 med: Johanne Jørgensen Sarup, senere skilt FAR til: Axel Søren Danielsen (1878-1878) og Kaj Sophus Danielsen (1879-1879) Den idag kendte linie for Alice er: |
1855: FØDT: den 19. April og døbt den 17. Juni i Helligaand Kirke: AXEL LORENZ CONSTANTIN DANIELSEN. - Bopæl Østergade 59. SØN af Skomagerm. SØREN DANIELSEN og Hustru CAROLINE SØRENSEN, 33 år, Østergade 59. Fadderne ved dåben var "Forældrene og Jordemoder Madam Jensen". I Folketællingen for 1855, foretgaet den 1. Februar står familien opført boende i: Østergade 59, Forhus, Kjælder: med FAR SØREN DANIELSEN 37 år, MOR CAROLINE 33 år + 3 BRØDRE: OTTO (OTTO FERDINAND). 11 år, ALFRED, døbt EDVARD EMIL ALFRED 6 år og CHARLES GEORG (WILLIAM), 3 år. Der havde også for en kort periode nogle år før AXEL's fødsel været en lille pige i familie. Den i 1851 fødtre og i 1852 døde ANNA CAROLINE AMALIE, men hende nåede AXEL altså ikke at lære at kende. Det er dog muligt, at mindet om hende stadig levede stærkt i familien - og andre pigebørn blev der heller ikke født. 1857: BROR FØDT d. 7.6, og døbt d. 13.9. i Hellgaand K.: VICTOR LUDVIG THEODOR. - Bopæl: Østergade 59. BROR DØD: Victor Ludvig Theodor død d. 17.9. Begravet 20.9. fra Helligaand. 1858: MOR CAROLINE SØRENSEN DØD den 22. Juli.- 37 år gammel. Begravet 27.7, fra Helligaand K. - Bopæl; Østergade 58(?) Lille AXEL var altså kun 3 år og 3 måneder gammel, da han mistede sin MOR. Heldigvis kunne MOSTER ANE MARIE træde til og tage sig godt af sine unge nevøer, der jo kun var henholdsvis 14, 9, 6 og 3 år gamle. 1859: Storebror OTTO FERDINAND konfirmeres d. 10.4. i Helligaand Kirke. 1860: FT: Østergade 59 (matr.nr.) - husnummer: 40, i kælderen. Med FAR SØREN DANIELSEN 42 år og 3 brødre: OTTO FERDINAND. 16, Handelslærling, ALFRED (EDVARD EMIL ALFRED) 11, CHARLES GEORG WILLIAM 8 år og AXEL 5 år. - 1863: Storebror EDVARD EMIL ALFRED - kaldet Alfred - konfirmeret d. 12.4. i Helligaand Kirke. 1864: I 1864 blev 9-årige AXEL vaccineret af "Hansen" (iflg. senere oplysning ved konfirmationen i 1869). 1866: Konfirmeret: Den 7. Oktober 1866 blev storebror CHARLES GEORG WILLIAM konfirmeret af Dr. Phil. Bloch Suhr i Helligaand Kirke sammen med 49 andre drenge. Her oplyses det, at han - som sine brødre - har frekventeret Melchior's Skole. 1869: KONFIRMERET: AXEL LORENZ CONSTANTIN konfirmeret d. 4.4. i Helligaand Kirke. Det ser her ud som om han har gået i en anden skole end brødrene, nemlig "Wohnsens". Storebror OTTO FERDINAND bliver den 7.5. gift med Henriette Mathilde Holm i Helligaand Kirke. 1870: FT d.1.2.: Her er Bror ALFRED ikke hjemme i Østergade nr.40, hvor kun FAR SØREN på 51 år og 2 brødre (CHARLES på 17 år og AXEL på 14) bor med MOSTER ANE MARIE på 36 år. Det angives her, at CHARLES nu er Handskemagerlærling, mens AXEL er forgylderlærling. FT d.1.2.: Bror OTTO FERDINAND på 26 bor sammen med sin Mathilde på 23 i Korsgade 44 på 1.sal. NIECE FØDT: Bror OTTO FERDINANDs datter født d.25.5. og døbt Yelva Agnete Danielsen den 19.6. i Sankt Johannes Kirke. 1871: NEVØ FØDT: Bror OTTO FERDINAND bliver d. 14.4. far til en dødfødt søn, som begraves d.18.4. 1872: NEVØ FØDT. Bror OTTO FERDINAND bliver far til en søn, født d.2.5., der døbes d.2.6. i Holmens Kirke med navnet Aage Holm Danielsen. Bror ALFRED: November måned: Krusemyntegade 7, 1.sal: her bor 1 familie (far,mor,søn,datter) og ALFRED, 23 år, Logerende Handskemagersvend. 1873: NIECE FØDT: Bror OTTO FERDINAND bliver far til datteren Johanne Caroline Petrea Danielsen, som bliver født d.25.10. og først døbt året efter. 1874: NIECE DØBT: Bror OTTO FERDINANDs datter Johanne Caroline Petrea Danielsen bliver døbt d.8.1. i Holmens Kirke. 1875: Bror ALFRED gift d. 14.5.: ALFRED (Edvard Emil Alfred Danielsen) 26 1/4 år og Maren Emilie 24 år, gift i Holmens Kirke. NEVØ FØDT: Samme år bliver Bror CHARLES far til en uægte søn, som fødes den 16.11. 1875 på Frederiks Hospital, Den Kongelige Fødselsstiftelse. Mor er den 20-årige Henriette Dorthea Christine Nielsen, der udlægger handskemagersvend CHARLES som Barnefader. Den 30. November døbes barnet på Fødselsstiftelsen og får navnet Viktor Søren Danielsen. 1876: NIECE FØDT: Bror OTTO FERDINAND bliver igen far til en datter, som fødes d. 23.1. og den 18.6. i Holmens Kirke bliver døbt Anna Augusta Danielsen. Bror CHARLES gift d. 17. April 1876 i Holmens Kirke af Hr. Prior: NIECE FØDT: Bror ALFREDs datter født d. 28.4. og døbt d. 5.6. i Holmens Kirke: Agnes Anny Alfrida Danielsen. - Bopæl: Krusemyntegade 7. NEVØ DØD: den 2. August døde Bror CHARLES' førstefødte, Viktor Søren, blot 8 måneder gammel. Dødsårsagen opgav den autoriserede læge Dr. Hygom til at være "Rhachitis", som nu til dags kaldes "rakitis" og "engelsk syge", samt "Hydrocephal acut.", der er "vand i hovedet". 1877: NEVØ FØDT: den 20. August 1877 bliver Bror CHARLES igen far til en lille dreng, som døbes den 7.10. samme år i Holmens Kirke med navnet: Alfred Barnhard Konstantin Danielsen. GIFT: Den 2. December 1877 blev "AXEL LORENTS CONSTANTIN DANIELSEN, 22 1/2 Aar og Ungkarl, Forgyldersvend af Skvaldergade 5" gift i Holmens Kirke med "Jomfru Johanne Jørgensen Sarup", "20 Aar, af Skvaldergade 5". Bruden var født den 18. November 1757 - og var altså 2 1/2 år yngre end Axel - i Lyngby, hvor hun var hjemmedøbt den 4. December. Hendes far var politibetjent Anders Jørgensen Sarup i Taarbæk og han optrådte som forlover for sin datter, mens AXELs far "Skomagermester SØREN DANIELSEN, Skvaldergade 5" var forlover for sin søn. Vielsen blev foretaget af Hr. Warburg. - Det må bemærkes, at bruden var højgravid på dette tidspunkt. NIECE FØDT: Bror OTTO FERDINAND bliver påny far til en datter den 13.12.. Den lille pige døbes straks efter årsskiftet. 1878: NIECE DØBT: Bror OTTO FERDINANDs datter døbes Astrid Camilla Augusta Danielsen i Sankt Johannes Kirke den 2. Januar 1878. FØRSTE SØN FØDT: Allerede den 7. Januar 1878 nedkom AXELs hustru med parrets første barn og søn, der den 24. Februar samme år i Kapellet i Kongens Lyngby fik navnet AXEL SØREN DANIELSEN. Ved forældrenes navne står anført "i København" ud for AXEL og "Tårbæk" ud for den 20 år gamle Johanne, der nok efter vielsen er taget hjem til sine forældre for at nedkomme der. Faddere ved AXEL SØRENs dåb var "Skomager SØREN DANIELSEN (i Kjøbenhavn), Maltgiører Niels Hansen Tuborg og Politibetjent Sarup i Tårbæk." Barnet blev båret af Md. Andersine E. Jensen fra Kjøbenhavn og til stede var også Sømand Chr. Jensen fra samme by. Efter sønnens dåb lader det til, at Johanne og barnet flyttede ind til AXEL LORENZ og sammen boede de i hvert fald i en 2. Sals lejlighed i Baghuset til nr. 31 i Lille Torvegade i København, da Politiet foretog deres "Mandtal" i Maj 1878. NEVØ FØDT: Bror ALFREDs søn født 6.6. og døbt 21.7. i Skt. Pauls Kirke: Robert Ove Edvin Danielsen. - Bopæl: Krusemyntegade 7. FØRSTE SØN DØD: Den lille AXEL SØREN blev kun 9 måneder gammel og døde den 10. Oktober 1878 i Lille Torvegade 31 i København. Dødsårsagen var "Cholera Infant." og han bragtes fra hjemmet til Vor Frelsers Kirrkegård på Amager. Lidt penge spenderede forældrene på den lille: 2 kr 75 øre for Jorden, 1 kr. 35 øre for "Gravens Gravning .. Overordtl. Dybde" og 50 øre ril Klokkeren. Fra det fulde beløb på 4 kr. og 60 øre, blev der imidlertid trukket 1 kr 35 øre, således at de sørgende forældre kunne nøjes med at betale 3 kr 25 øre. I Politiets Mandtal for November 1878 er parret ikke at finde i Lille Torvegade og det lader til, at Johanne er flyttet hjem til sine forældre i Tårbæk. NEVØ FØDT: den 20.12. 1878 bliver Bror CHARLES igen far til en søn, som døbes året efter, hvor han får navnet Georg Christian Aage Danielsen. 1879: ANDEN SØN FØDT: Den 9. Maj 1879 nedkom Johanne igen med en lille søn, mens hun opholdt sig i Tårbæk, vel hos sine forældre. Om AXEL LORENZ også var flyttet hertil, vides ikke. Den 8. Juni samme år blev barnet døbt i Kapellet i Kongens Lyngby, båret af Madm Anna Hansen, Tuborg og Jfr. Julie Sarup, Tårbæk. Faddere var Maltgiører Nielsen Hansen, Tuborg, Politibetjent Sarup, Taarbæk og Tapetmager Christoffer Hansen, Taarbæk. Drengens navn blev: KAJ SOPHUS DANIELSEN. BRORSØN Georg Christian Aage Danielsen bliver døbt i Sankt Paul's Kirke den 1.8. 1879. Faddere er forældrene og Jomfru Emma Madsen. Familien bor nu i Borgergade 26. ANDEN SØN DØD: Men heller ikke den lille KAJ SOPHUS nåede at blive ret gammel. Allerede den 18. December 1879 døde han, 7 måneder gammel af Pneumonia (Lungebetændelse) i hjemmet hos sine plejeforældre (!) ved navn Andersen på Jagtvei 217, hvorfra han blev bragt til "Jacobs Fælles Ass. Kirkg." og begravet der søndag den 21. December kl 12 1/2. Også denne gang spenderede forældrene et lille beløb på den døde søn: 2 kr 75 øre for Jorden, 1 kr. 75 øre for "Gravens Gravning .. Overordtl. Dybde" og 50 øre til Klokkeren. Fra det fulde beløb på 5 kr. blev der imidlertid trukket 1 kr 75 øre, således at de sørgende forældre kunne nøjes med at betale 3 kr 25 øre. 1880: NIECE FØDT: den 17. Januar 1880 fødes Bror CHARLES' første pigebarn, som døbes den 23.5. samme år i Sankt Pauls Kirke med navnet Harriet Marie Ingeborg Danielsen. Fadder er Jomfru Karen Andersen og forældrene. FT d. 1.2.: AXEL logerer som ugift (NB!) forgylder i Gl. Mønt 37, 1.sal. Samtidig er "Johanne Danielsen f. Sarup, 22 Aar, Tyende hos Justitsraad, Boghandler Fred. Vilh. Hegel" og dennes familie i Klareboderne 3, 1.sal. Hun oplyser, at være gift 1. gang i 1877 og at have 2 døde børn. Inden 1885 er parret imidlertid blevet skilt! FT: Bror CHARLES på 27 år bor her i Borgergade nr.26 (matr.nr.106) med Henriette Dorthea på 24 og børnene Alfred Berhard Konstantin på 2 år, Georg Aage Christian på 1 år og "et udøbt pigebarn" på 1 år = den nyfødte datter, som i Maj døbes Harriet Marie Ingeborg. FT: FAR SØREN og MOSTER ANE MARIE bor i Borgergade 35, Baghus 1 sal. NIECE FØDT: Bror ALFREDs datter født d. 26.5. og døbt 8.8. i Skt.Paul: Agda Karin Danielsen - Bopæl: Krusemyntegade 7, 1.sal. 1881: FAR SØREN DANIELSEN DØD d. 31.1. og begravet d. 6.2. fra Holmens Kirke. - 62 år gl., død af Lungesygdom. - Bopæl: Borgergade 35, Baghus. NEVØ FØDT: den 21. April bliver Bror CHARLES igen far til en lille dreng, som den 2. December 1881 i Sankt Pauls Kirke døbes Henry Charles Otto Danielsen. Ved dåben er familien flyttet til St. Kongensgade 99, 4.sal - over gården. 1882: BRORSØN DØD: Året begyndte skidt! Den 6. Januar døde den 3-årige Georg Aage på Blegdamshospitalet af Skarlagensfeber. NEVØ FØDT: Bror OTTO FERDINAND bliver far til en lille dreng, som fødes den 15.9. og hjemmedøbes den 29.10. med navnet Otto Eigil Danielsen. Den lille dreng dør allerede den 31.10. og begraves den 3.11. 1883: BRORSØN DØD: Også dette år begyndte skidt, da Bror CHARLES' 1 3/4 år gamle søn Henry Charles Otto døde i hjemmet den 12. Januar af mæslinger og bronchitis. Begravelsen fandt sted den 17. Januar fra Sankt Pauls Kirke. Jordfæstelsen var på Vestre Assistens Kirkegaard og CHARLES betalte 1 kr. for at graven kunne få en "overordtl. Dybde". NEVØ FØDT: Bror ALFREDs søn født d. 11.2. og døbt d. 14.5. i Skt.Paul: Knud Holger Danielsen. - Bopæl Krusemyntegade 7, 1. 1885: FT den 1. Februar: AXEL på 29 logerer som fraskilt forgyldersvend i Grønnegade 15, mens Johanne på 27 er tjenestetyende hos den 31-årige læge Theodor Immanuel Fenger og dennes familie: hustruen Inga Nathalie på 30, Ellen på 2 og Karen på 1 år, samt en anden tjenestepige: den 27-årige Bodil Jensen. Johanne anføres her som ugift. Fraskilte kvinder skiltede ikke ligefrem med deres position. FT: Bror CHARLES bor stadig i Store Kongensgade 99. Han er nu 33 år og stadig handskemagersvend. Henriette Dorthea er 30 år, søn Alfred Bernhard 7 år, og datter Harriet Ingeborg 5 år gammel. I løbet af dette år indgik AXELs fraskilte hustru Johanne i et forhold til den i denne tid i København boende italienske kunstner og billedhugger Guglielmo Bracony. Hvordan de mødte hinanden, ved vi ikke, men Johanne blev gravid og den 9. September 1885 nedkom hun med et uægteskabeligt barn, der den 14. Februar året efter blev døbt i St. Johannes Kirke (se nedenfor). Guglielmo Bracony, der i Danmark også kaldtes Guillaume Bracony, havde en trist forhistorie. Han var født omkring 1838 i Rom, hvor han - antagelig på et malerkursus i midten af 1870'erne - mødte den danske unge kvinde Medea Maria Lakjer, som var datter af præsten i Kastrup, Præstø Amt Ludvig Edvard Lakjer. Familien var meget optaget af klassisk kunst og rejste hvert år til Italien, hvor datteren mødte sin skæbne i billedhuggeren Bracony, som i 1877 rejste til Danmark for den 19. Juli samme år at blive viet i Kastrup Kirke, antagelig af brudens far. "Ægteparret slog sig ned i Danmark og Bracony blev i de følgende år en kendt skikkelse i københavnske kunstnerkredse". Men den 13. Januar 1880 døde Maria efter den 30. December 1879 at være nedkommet med et drengebarn. der den 26. Januar blev hjemmedøbt og den 16. Maj fremstillet i Kastrup Kirke. Barnet fik navnet Mario Roberto Guglielmo Lakjer Bracony. Bror OTTO FERDINANDs datter Yelva konfirmeret d.4.10. i Slotskirken. 1886: Den 14. Februar blev AXELs fraskilte hustru Johannes uægte søn døbt i St. Johannes Kirke med navnet Augusto Alberto Bracony. Johanne boede nu i Herluf Trollesgade 16 og udlagde Billedhugger Guglielmo Bracony til barnefader. 1887: DØD: AXEL LORENZ CONSTANTIN DANIELSEN død som 32-årig af tuberkulose d. 18. Oktober. og begravet fra Trinitatis Kirke den 23. Oktober kl. 12. Begravelsen var overordentlig billig, der skulle blot betales 2 kr. for Gravens Gravning på "Vestre Ass. Kirkg.". Hvem der betalte, vides imidlertid ikke. Ifølge dødsattesten, udstedt af en læge ved navn Leifer, oplyses det, at AXEL døde på St. Johannes Stiftelse, men at hans bopæl ellers var Adelgade 57 i stuen. Hvad angår AXELs fraskilte hustru Johanne, boede hun ved Folketællingen den 1. Februar 1890 sammen med Guglielmo Bracony og deres søn Alberto i Blaagaardsgade nr.24, hvortil de var flyttet den 11. Februar 1886. Guglielmo var da 51 år og enkemand, mens Johanne var 32 og enke. Som nævnt ovenfor rejste Bracony senere til Paris og Hamburg for i 1917 at bosætte sig i Rom. Hvorvidt Johanne fulgte ham på nogle af disse rejser, er ikke oplyst, men i 1925 boede hun ifølge Folketællingen i Danmark, i Vester Voldgade 96 på 4. sal tv., sammen med Alberto, der nu var Sprog- og Musikpædagog, og hans hustru sygeplejersken Karen Margrethe. Året før havde Johanne boet Vesterbrogade 16, mens Alberto havde boet Vesterbrogade 109.
|
|
|
|
og ÅRSTAL |
og TING |
|
|
|
|
|
|
|