HISTORIEN om ALICE og ASMUS
- deres liv, deres forældre, deres slægt

På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om
ALICE INGE AGNETE THOMSEN, født HOLTET, og OTTO ASMUS THOMSEN fra Vejle

OLE CHRISTIANSEN OLSEN

- 11.4. 1795 - 19.4. 1795 -

Søn af Alice's Tip2-oldeforældre Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström

Bror til: Ane Maria Christiansdatter (Olsen) (1791-1807), Ane Cathrine Christiansdatter (Olsen) (1793-1847), Ole Christian (Olsen) (1796-1849), Johannes Olsen (1798-1798), Johannes Christian Olsen (1799-1831)


Den idag kendte LINIE er:
Oluf ??? og ??? (Tip4-oldeforældre til Alice)
Salve Olufsen og Mette Andersdatter (Tip4-oldeforældre til Alice)
Ole Salvesen og Anna Sophia Andersdatter (Tip3-oldeforælde til Alice)
Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström (Tip2-oldeforældre til Alice)
Ole Christian Olsen og Dorthe Maria Birch (Tipoldeforældre til Alice)
Oline Christiane Olsen og Jens Peter Bek Holm (Oldeforældre til Alice)
Henriette Mathilde Holm og Otto Ferdinand Danielsen (Bedsteforældre til Alice)
Astrid Camilla Augusta Danielsen og Jens Christian Christensen Holtet (Forældre til Alice)

 

Ole Christiansen Olsen blev født den 11. April 1795 som søn af Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström.

Ole Christiansen, som barnets fornavn anføres i kirkebogen, var forældrenes 3. barn og første søn efter at de var blevet gift den 26. November 1790. Far Christian hørte til Holmens Faste Stok og tjente som Constabel i 1. Divisions Artilleri Compagnie som nr.28. Mor Catharina Elisabeth, som i kirkebogen kaldtes Thrine Lisbeth Wiigström, stammede fra Sverige. Hun var kommet til København sidst i 1780'erne fra den lille by Västervik, som ligger ved Skærgården i Smålands nordligste del. Forældrene var jævnaldrende, begge født i 1764 og derfor ca. 31 år, da deres tredie barn blev født.

Fra Påsken 1792 havde Ole Christiansens far fået tildelt et af flådens huse på Christianshavn, et af de såkaldte Laboratorio-Huuse, nærmere bestemt nr. 14. Og her boede han med sin familie på tidspunktet for sønnens fødsel i 1795. Vi må gå ud fra, at den lille Ole Christiansen rent faktisk blev født her i hjemmet på Christianshavn.

Den lille ny havde 2 større søstre, Ane Maria, som var født i begyndelsen af April 1791 og derfor nu 4 år gammel og stor nok til at være bevidst om sin rolle som storesøster og føle spændingen ved en ny lillebrors ankomst. Den næste storesøster var Ane Cathrine, som var født i begyndelsen af Marts 1793 og derfor kun 2 år gammel ved Ole Christiansens ankomst. For hende har det selvfølgelig været spændende at skulle have en lillebror, men helt fatte rækkevidden af det, har hun jo ikke kunnet.

Ved Ole Christiansens fødsel levede begge hans farforældre, Ole Salvesen, der på dette tidspunkt var omkring 55 år gammel, og Anna Sophia Andersdatter, som vist nok har været omkring 64 år. Ole Christiansens morforældre, Catharina Andersdotter og Jonas Wikström, var der vist ikke megen kontakt til, da de levede i Sverige sammen med mor Catharina Elisabeths søskende, mens farforældrene levede på Christianshavn ligesom Ole Christiansens familie. Her levede også Ole Christiansens farbror Johannes Peter på 22 år og faster Rebecca Maria, som i 1795 var 18 år gammel.

Efter Ole Christiansens fødsel gik far Christian til Holmens Kirke for at anmelde fødslen og oplyse det navn, som barnet skulle havde i dåben, samt faddernes navne og stilling. Det lader til, at han til dette hverv valgte venner og naboer på Christianshavn, samt nogle overordnede fra Laboratoriet, og flere af disse var og blev også faddere til Ole Christiansens søskende.

Den 19. April 1795 blev lille Ole Christiansen så døbt i Holmens Kirke med Urtekræmmer Housbil, Traktør Aageman, Muurmester Schottman, Ob:Canon. Bang, Ob:Canon. Wittrup og Porcelainshandler Carlsen som faddere, mens Jfr. Maren Cathrine Tax bar barnet og Jfr. Else Johanne Hansen bar huen.

Normalt var en barnedåb jo lidt af en festlig begivenhed, som det berettes i bogen "Nyboder og dets beboere" på side 233f. : "Naar visse Nybodersfamilier skulde have et Drengebarn i Kirke, da ansaa "fornemme Herskaber" det ikke for at være under deres Værdighed at staa fadder til Barnet. Daaben fandt sted saa snart som muligt efter Fødslen - helst ottende Dagen efter, - og i Kirken. Barselstuer, som florerede paa Holbergs Tid, vare endnu hundrede Aar derefter i Brug i Nyboder. Moderen sad i en Lænestol, Faderen stod ved Døren for at modtage de fra Kirken tilbagevendende Faddere; han bukkede dybt for de fornemme Gæster; der var jo højstaaende Søofficerer, Præster og Rangspersoner iblandt dem; de kørte til Stadsen i deres egne Vogne, hvilke nu vakte stor Opsigt, medens de holdt uden for Døren. Det uvante Syn var Skyld i , at mangen Nabokone maatte trykke sin Næse ganske hvid mod Ruden for rigtigt at kunne tilfredsstille sin Nysgerrighed; medens Nyboders Ungdom med gabende Munde dannede to tætsluttende Rækker lige fra Husdøren og hen til Vognen, blot for at faa et Glimt af Herligheden at se. Inde i den lille festligt smykkede Stue diskuterede Fadderne imidlertid den nyfødtes fremtidige Livsstilling, - den var jo allerede saa godt som bestemt ved den Stand, hvortil Forældrene hørte, - og søgte at fordrive Tiden ved at læse Deviserne paa de Konditorsager, som vare fremsatte til Forfriskning. Nu brød Gæsterne endelig op; et Vinduesskod blev aftaget og lagt over Rendestenen for at lette dem indstigningen i Vognene; og da de fine Folk vare borte, aandede man jo nok lidt friere, medens man højligt undrede sig over, at de kun havde spist saa lidt af de mange gode og sjældne Sager; og dog følte man sig hædret ved den nedladende Venlighed, som de store Mænd havde vist, og som maatte anses for et Tegn paa den Agtelse, hvilken alle fordomsfrie nærede for de hæderligere blandt Nyboders befolkning".
Selvom der her fortælles om selve Nyboder, gjaldt disse betragtninger sikkert også for beboerne i Laboratorio Huusene.

Men det er ikke sikkert, at det var så festligt endda, for samme dag, som Ole Christiansen blev døbt, døde den lille dreng "af Slag" og lå derpå i sin lille kiste - som nok af økonomiske årsager var fremstillet af strå i stedet for det dyre træ - gennem flere dage i den lille trange stue i hjemmet, inden turen gik til Skibskirkegården, hvor fattige folk fra Holmen kunne få begravet deres døde uden omkostninger, men også uden sten eller markering.


Skibskirkegården var i 1733 blevet hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne.


For velstående har Ole Christiansens forældre ikke været. Far Christians stilling i 1. Divisions Artillerikompagni var konstabel, det vil sige menig artillerist og de var meget dårligt lønnede. Til gengæld var det jo en fast og nærmest livsvarig stilling og soldaten fik klæder og kostration, samt "hus", der oftest dog nærmere var en lejlighed, altså blot en del af et hus.

Det hus, hvori Ole Christiansen blev født og senere døde, Laboratoriet 14, bestod af en trappe og nogle mindre rum kaldet "Sal og Kammer" med en skillevæg af bindingsværk og forsynet med et "Fyrsted" og et "Locum comune". Laboratoriehusene lå ved Ovengaden neden Vandet, helt mod sydvest og det, der idag kaldes Hammershøis Kaj. Her lå områderne kaldet Land Artilleriets Laboratorium (til højre, nr.169 på Geddes kort fra 1757) og Søe Artilleriets Laboratorium (til venstre, ud mod den tværgående kanal, nr. 170 på Geddes kort).

I Laboratoriet opbevaredes blandt andet krudt og bomber, granater og patroner. Måske ikke det tryggeste sted at bo, når man betænker, at det Gamle Laboratorium allerede var sprunget i luften 2 gange: den 6. August 1679 "formedelst Guds Vejr og Tordenslag" og den 16. Juni 1683, hvor eksplosionen forårsagde en "saadan Tummel og Alarm i Vejret, at Vinduer og Tage i de Huse som endog ogsaa laa langt derfra sprunge udi mange Tusinde Stykker og bleve ganske og i Grund fordærvede" (Dengang.dk). Ikke desto mindre blev Catharina Elisabeth og Christian boende her i mange år med deres lille familie, som stadigt øgedes.

Ved familiens indflytning var der den 3. Maj 1792 udfærdiget en liste over inventar og stand af ejendommen Laboratorie-Huuse No.14, hvori det lyder: "Opgang af 1 trappe med 11 Trin hvorfor 1 Lem med Hængsler, 1 Dør for Kammeret med Hængsler, Stabler og 1 Klinke ...2 1/2 Fag Vinduer i Kammer og Gangen med Karme, Ramme og behørig Beslag. Skillerum mellem Sahl og Kammer af Bindingsværk, Loft over Huuset. Gulvet i Kammeret og Gangen af Bræder for Fyrsteder mange Sten. Opgang til Loftet af 1 Trappe ned 16 Trin. ! Lem med Hængsler for Loftsrummet. Tag, Skorsten og Fyrsted samt Locum Comune".

Hvad angår de økonomiske vilkår, som Ole Christiansen blev født ind i, var der fra 1793 en bestemmelse om, at konstablerne skulle oppebære en løn på 22 Rigsdaler og 25 Skilling årligt, samt 2 Rigsdaler og 54 Skilling til "mundering", som bestod af lange, vide blå benklæder, en kort trøje og en læderkasket med skilt. Desuden fik far Christian en kostration.

Hvor langt disse årlige 22 Rigsdaler så rakte til fornødenheder for en familie på 5 - (far Christian måske til dels fraregnet, fordi han havde sin kostration og antagelig ofte var ude at sejle med Flådens skibe, men så i hvert fald for mor Catharina Elisabeth og de 2 storesøstre. Den endnu spæde lillebror måtte vel opfødes med modermælk, hvis moderen ellers havde kræfter og formåenhed) - det kan man danne sig et indtryk af ved at se på priserne for forskellige basisvarer i 1790-1799:

1 pund groft rugbrød kostede i København mellem 1 og 2 1/2 Skilling. Et pund flæsk 6-10 Skilling og 1 pund oksekød 4 1/2-8 Skilling. Et pund svesker 7 Skilling og en pot brændevin 16-20 Skilling, mens en pot øl skunne fås for 1-2 Skilling. En tønde smør kostede 32-35 Rigsdaler - så det købtes der nok ikke så meget af i Ole Christiansens fødehjem. Der skulle vel også både lys og varme til: et pund talglys kostede 15 Skilling, mens et pund vokslys kostede 52-56 Skilling. Man kan vist godt formode, at der var talglys, som lyste op i det lille hjem.

I ledige stunder slog søartilleristerne sig sammen om at fiske og fangsten solgte så deres koner ved at gå rundt i Københavns gader eller ved dørene. Måske mor Cathrine Elisabeth også har gjort det for at skaffe penge til huse.

Men selvom måske hverken økonomien eller bopælens beskaffenhed har hjulpet til at få sunde børn på benene, så voksede dog Ole Christiansens 2 søstre, samt 2 senere brødre op, de 3 endog til mere end skelsår og -alder.

Det gjaldt imidlertid ikke lille Ole Christiansen, som kun fik det ganske korte liv på 8 dage.

Den 22. April 1795 blev den lille dreng begravet på Skibskirkegården og i kirkebogen for Holmens Kirke blev der noteret:
"Christian Olsens 1 D 1 ArtC: N:28 Søn Ole
Christian 8 Dage gl. død d 19 April af Slag fra
Laboratorio No 14"

PERSONER
(alfabetisk liste)

PERSONER
i ALICE's slægt

PERSONER
i ASMUS' slægt

HISTORIER
og
ÅRSTAL

STEDER
og
TING

FOTOS
TEKSTER

STAMTAVLER og SAMLESIDER

DOKUMENTER
ORDLISTE
KILDER og LINKS
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.12.2020 og sidst opdateret d. 7.7.2021