HISTORIEN om ALICE og ASMUS På dette Websted kan du finde fotografier og slægtshistorie om |
JOHANNES OLSEN Søn af Alice's Tip2-oldeforældre Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström Bror til: Ane Maria Christiansdatter (Olsen) (1791-1807), Ane Cathrine Christiansdatter (Olsen) (1793-1847), Ole Christiansen Olsen (1795-1795), Ole Christian (Olsen) (1796-1849), Johannes Christian Olsen (1799-1831) Den idag kendte LINIE er: |
Johannes Olsen blev født den 3. Marts 1798 som søn af Christian Olsen og Catharina Elisabeth Wikström. Johannes var forældrenes 5. barn og tredie søn efter at de var blevet gift den 26. November 1790. Én søn var dog allerede død, kun 8 dage gammel, i 1795. Far Christian hørte til Holmens Faste Stok og tjente som Constabel i 1. Divisions Artilleri Compagnie som nr.28. Mor Catharina Elisabeth, som i kirkebogen kaldtes Cathrine Lisbeth Wichström, stammede fra Sverige. Hun var kommet til København sidst i 1780'erne fra den lille by Västervik, som ligger ved Skærgården i Smålands nordligste del. Forældrene var jævnaldrende, begge født i 1764 og derfor ca. 34 år, da deres femte barn blev født. Fra Påsken 1792 havde Johannes' far fået tildelt et af flådens huse på Christianshavn, et af de såkaldte Laboratorio-Huuse, nærmere bestemt nr. 14. Og her boede han med sin familie på tidspunktet for sønnens fødsel i 1798. Vi må gå ud fra, at den lille Johannes rent faktisk blev født her i hjemmet på Christianshavn. Den lille ny havde 2 større søstre, Ane Maria, som var født i begyndelsen af April 1791 og derfor nu 7 år gammel og stor nok til at være bevidst om sin rolle som storesøster og føle spændingen ved en ny lillebrors ankomst. Den næste storesøster var Ane Cathrine, som var født i begyndelsen af Marts 1793 og derfor 5 år gammel ved Johannes' ankomst. Altså gammel nok til at hjælpe med de små brødre, den i 1796 fødte Ole Christian, der nu var 2 år gammel, og den lille nye Johannes. Ved Johannes' fødsel levede begge hans farforældre, Ole Salvesen, der på dette tidspunkt var omkring 58 år gammel, og Anna Sophia Andersdatter, som vist nok har været omkring 68 år. Johannes' morforældre, Catharina Andersdotter og Jonas Wikström, var der vist ikke megen kontakt til, da de levede i Sverige sammen med mor Catharina Elisabeths søskende, mens farforældrene levede på Christianshavn ligesom Johannes' familie. Her levede også Johannes' farbror Johannes Peter på 25 år og faster Rebecca Maria, som i 1795 var 21 år gammel. Efter Johannes' fødsel gik far Christian til Holmens Kirke for at anmelde fødslen og oplyse det navn, som barnet skulle havde i dåben, samt faddernes navne og stilling. Det lader til, at han til dette hverv valgte venner og naboer på Christianshavn, samt nogle overordnede fra Laboratoriet, og flere af disse var og blev også faddere til Johannes' søskende. Den 11. Marts 1798 blev lille Johannes så døbt i Holmens Kirke med Artill.Lieutn. Lykke, Thehandler Carlsen, Hof-Kleinsmed Lange, Jomfru Bolette Harboe, Brændevinsbrænder Datter, og Jomfru Karen Marie Lund som faddere. Normalt var en barnedåb jo lidt af en festlig begivenhed, som det berettes i bogen "Nyboder og dets beboere" på side 233f. : "Naar visse Nybodersfamilier skulde have et Drengebarn i Kirke, da ansaa "fornemme Herskaber" det ikke for at være under deres Værdighed at staa fadder til Barnet. Daaben fandt sted saa snart som muligt efter Fødslen - helst ottende Dagen efter, - og i Kirken. Barselstuer, som florerede paa Holbergs Tid, vare endnu hundrede Aar derefter i Brug i Nyboder. Moderen sad i en Lænestol, Faderen stod ved Døren for at modtage de fra Kirken tilbagevendende Faddere; han bukkede dybt for de fornemme Gæster; der var jo højstaaende Søofficerer, Præster og Rangspersoner iblandt dem; de kørte til Stadsen i deres egne Vogne, hvilke nu vakte stor Opsigt, medens de holdt uden for Døren. Det uvante Syn var Skyld i , at mangen Nabokone maatte trykke sin Næse ganske hvid mod Ruden for rigtigt at kunne tilfredsstille sin Nysgerrighed; medens Nyboders Ungdom med gabende Munde dannede to tætsluttende Rækker lige fra Husdøren og hen til Vognen, blot for at faa et Glimt af Herligheden at se. Inde i den lille festligt smykkede Stue diskuterede Fadderne imidlertid den nyfødtes fremtidige Livsstilling, - den var jo allerede saa godt som bestemt ved den Stand, hvortil Forældrene hørte, - og søgte at fordrive Tiden ved at læse Deviserne paa de Konditorsager, som vare fremsatte til Forfriskning. Nu brød Gæsterne endelig op; et Vinduesskod blev aftaget og lagt over Rendestenen for at lette dem indstigningen i Vognene; og da de fine Folk vare borte, aandede man jo nok lidt friere, medens man højligt undrede sig over, at de kun havde spist saa lidt af de mange gode og sjældne Sager; og dog følte man sig hædret ved den nedladende Venlighed, som de store Mænd havde vist, og som maatte anses for et Tegn paa den Agtelse, hvilken alle fordomsfrie nærede for de hæderligere blandt Nyboders befolkning". Men ligesom sin 3 år tidligere afdøde storebror Ole Christiansen kom den lille Johannes ikke til at leve længe. Et halvt år gammel afgik han ved døden den 3. Oktober, ramt af et udbrud af kopper. I kirkebogen kaldes han Johannes Christian ved indførslen af døden og begravelsen den 8. Oktober 1798. Inden denne kunne finde sted, kom den lille dreng dog til at ligge en lille uges tid i sin lille kiste - som nok af økonomiske årsager var fremstillet af strå i stedet for det dyre træ - i den lille trange stue i hjemmet, inden turen gik til Skibskirkegården, hvor fattige folk fra Holmen kunne få begravet deres døde uden omkostninger, men indtil 1790'erne også uden sten eller markering. Det er jo dog muligt, at Johannes' forældre på dette tidspunkt i 1798 har kunne betale for at få lov at sætte en lille sten - eller måske blot et lille trækors - på graven. Skibskirkegården var i 1733 blevet hegnet ind, men da der fortsat kunne findes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplantning af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer, men de var stadig anonyme, for det blev først tilladt at markere dem med mindesmærker i 1790'erne. For velstående har Johannes' forældre ikke været. Far Christians stilling i 1. Divisions Artillerikompagni var konstabel, det vil sige menig artillerist og de var meget dårligt lønnede. Til gengæld var det jo en fast og nærmest livsvarig stilling og soldaten fik klæder og kostration, samt "hus", der oftest dog nærmere var en lejlighed, altså blot en del af et hus. Det hus, hvori Johannes blev født og senere døde, Laboratoriet 14, bestod af en trappe og nogle mindre rum kaldet "Sal og Kammer" med en skillevæg af bindingsværk og forsynet med et "Fyrsted" og et "Locum comune". Laboratoriehusene lå ved Ovengaden neden Vandet, helt mod sydvest og det, der idag kaldes Hammershøis Kaj. Her lå områderne kaldet Land Artilleriets Laboratorium (til højre, nr.169 på Geddes kort fra 1757) og Søe Artilleriets Laboratorium (til venstre, ud mod den tværgående kanal, nr. 170 på Geddes kort). I Laboratoriet opbevaredes blandt andet krudt og bomber, granater og patroner. Måske ikke det tryggeste sted at bo, når man betænker, at det Gamle Laboratorium allerede var sprunget i luften 2 gange: den 6. August 1679 "formedelst Guds Vejr og Tordenslag" og den 16. Juni 1683, hvor eksplosionen forårsagde en "saadan Tummel og Alarm i Vejret, at Vinduer og Tage i de Huse som endog ogsaa laa langt derfra sprunge udi mange Tusinde Stykker og bleve ganske og i Grund fordærvede" (Dengang.dk). Ikke desto mindre blev Catharina Elisabeth og Christian boende her i mange år med deres lille familie, som stadigt øgedes. Ved familiens indflytning var der den 3. Maj 1792 udfærdiget en liste over inventar og stand af ejendommen Laboratorie-Huuse No.14, hvori det lyder: "Opgang af 1 trappe med 11 Trin hvorfor 1 Lem med Hængsler, 1 Dør for Kammeret med Hængsler, Stabler og 1 Klinke ...2 1/2 Fag Vinduer i Kammer og Gangen med Karme, Ramme og behørig Beslag. Skillerum mellem Sahl og Kammer af Bindingsværk, Loft over Huuset. Gulvet i Kammeret og Gangen af Bræder for Fyrsteder mange Sten. Opgang til Loftet af 1 Trappe ned 16 Trin. ! Lem med Hængsler for Loftsrummet. Tag, Skorsten og Fyrsted samt Locum Comune". Hvad angår de økonomiske vilkår, som Johannes blev født ind i, var der fra 1793 en bestemmelse om, at konstablerne skulle oppebære en løn på 22 Rigsdaler og 25 Skilling årligt, samt 2 Rigsdaler og 54 Skilling til "mundering", som bestod af lange, vide blå benklæder, en kort trøje og en læderkasket med skilt. Desuden fik far Christian en kostration. Hvor langt disse årlige 22 Rigsdaler så rakte til fornødenheder for en familie på 6 - (far Christian måske til dels fraregnet, fordi han havde sin kostration og antagelig ofte var ude at sejle med Flådens skibe, men så i hvert fald for mor Catharina Elisabeth, de 2 storesøstre og storebror Ole Christian. Den endnu spæde Johannes måtte vel opfødes med modermælk, hvis moderen ellers havde kræfter og formåenhed) - det kan man danne sig et indtryk af ved at se på priserne for forskellige basisvarer i 1790-1799: 1 pund groft rugbrød kostede i København mellem 1 og 2 1/2 Skilling. Et pund flæsk 6-10 Skilling og 1 pund oksekød 4 1/2-8 Skilling. Et pund svesker 7 Skilling og en pot brændevin 16-20 Skilling, mens en pot øl skunne fås for 1-2 Skilling. En tønde smør kostede 32-35 Rigsdaler - så det købtes der nok ikke så meget af i Johannes' fødehjem. Der skulle vel også både lys og varme til: et pund talglys kostede 15 Skilling, mens et pund vokslys kostede 52-56 Skilling. Man kan vist godt formode, at der var talglys, som lyste op i det lille hjem. I ledige stunder slog søartilleristerne sig sammen om at fiske og fangsten solgte så deres koner ved at gå rundt i Københavns gader eller ved dørene. Måske mor Cathrine Elisabeth også har gjort det for at skaffe penge til huse. Men selvom måske hverken økonomien eller bopælens beskaffenhed har hjulpet til at få sunde børn på benene, så voksede dog Johannes' 3 søskende og en senere tilkommen bror op, de 3 endog til mere end skelsår og -alder. Det gjaldt imidlertid ikke lille Johannes, som kun fik et kort liv på knap 7 måneder. Den 8. Oktober 1798 blev den lille dreng begravet på Skibskirkegården og i kirkebogen for Holmens Kirke blev der noteret: |
|
|
|
og ÅRSTAL |
|
|
|
|
|
|
|